Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?

””
Den totalt og absolut fejlslagne inklusion. På min skole havde vi børn med knive og aflåste
afdelinger, hvis en elev gik amok. Jeg har prøvet at være låst inde med en 4. klasse på biblioteket,
fordi en elev var gået amok et andet sted på skolen. Han endte med at stå og hamre på
døren ind til os. Der blev ikke taget hånd om mine elever efterfølgende... Det skal nævnes, at
min skole ligger i Sønderjylland og ikke Gellerup .... Det enorme ressourceforbrug på de virkeligt
vanskelige elever medførte, at de elever, der havde mere afdæmpede vanskeligheder
(manglende madpakke, strenge forældre, dårlig arbejdsmoral, ustrukturerede forældre osv.),
ikke kunne få nogen som helst støtte. Det medførte altså, at elever med svære psykiske udfordringer
fik ringe hjælp, de med almindelige vanskeligheder ingen fik, og den store middelgruppe
sejlede deres egen sø socialt og omsorgsmæssigt. (Man har ikke tid til at Kathrines hamster er
død, hvis Benjamin har glemt sin bog igen, og Hanne er ved at smadre sin ordblindecomputer i
frustration, og Louise gerne vil sidde hos mig, fordi hun, desperat, mangler voksenkontakt.)
Den dårlige samvittighed over for børnene
Som det fremgår beretter rigtig mange lærere, at de synes, at de svigter børnene både fagligt
og socialt. En formulering, der går igen her, er ”Jeg kunne ikke se mig selv i øjnene”:
””
For mange ledere, der ikke aner hvad de snakker om!! Det er børn. De har mange ting i rygsækken.
Mit arbejde er ikke kun faglighed, jeg er i høj grad en ekstra voksen i barnets liv, der kan
hjælpe dem socialt videre, hvis jeg har tiden til det. Vi taber for mange børn på gulvet. I mit
arbejde har jeg mødt mobbede børn, tykke børn, omsorgssvigtede børn, incestbørn, voldsbørn
osv. Sagerne på psykologens skrivebord vokser, på sagsbehandlerens bord, familierådgiverens
bord... Og de kan heller ikke nå deres arbejde.... Så ungerne har INGEN, de kan gå til. Det
havde de i gamle dage...
””
Den nye reform og den underfinansierede inklusionsreform er i strid med mine grundværdier,
mit menneskesyn. Jeg vil ikke kunne se mig selv i øjnene og tro på, jeg gjorde en forskel. Mit job
ville ikke længere være det, jeg var stolt af.
””
Flere ting. Igennem længere tid, frustrationer over manglende tid og dermed overskud til at
være den godt forberedte, glade lærer. Jeg følte ikke længere, jeg kunne leve op til den standard,
jeg gerne ville sætte. Derudover topstyring og manglende indflydelse på egen arbejdssituation
og ikke mindst manglende anerkendelse. Følte ikke længere, at jeg skulle levere god
undervisning, men at det nu handlede om at være kontorfaglig og dokumenterende.
Det ”ikke at kunne se sig selv i øjnene længere” henviser i særlig grad til lærernes oplevelser af,
at grænserne for deres faglige integritet er overskredet. De oplever, at de ikke længere kan stå
inde for ”kvaliteten” af deres arbejde, som rigtig mange lærere oplever som faldende.
Når man kigger samlet på, hvad er siges om de mellemmenneskelige relationer, så fremgår det,
at der er tale om en balance forstået på den måde, at relationen til eleverne og formidlingen af
fagstoffet hænger tæt sammen. Der er således ikke tale om, at lærere hellere vil arbejde med
relationer end at undervise og beskæftige sig med faglig kvalitet. Tværtimod vil de netop gerne
have det faglige i højsædet, men kan ikke lykkes med det, hvis der ikke også er tid til at tage sig
af de problemer, som løbende opstår mellem børn.
Én skriver fx i forbindelse med det tidskrævende arbejde med at inkludere børn med diagnoser,
at vedkommende ikke ønsker at være socialpædagog. Relationsarbejdet kan således ikke
Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen? 37