Bobby & Pixie

Skæbnen ville noget andet
Én aften ringede naboen på døren med
en lille uldtot af en hvalp i favnen og
spurgte, om det var min hund, de havde
fundet i haven. Jeg svarede venligt men
bestemt nej og var parat til at lukke
døren, hvorpå konen brød hulkende
sammen. Hun kunne slet ikke overskue,
hvad hun skulle gøre med den. Jeg tog
hunden og sagde, at jeg nok skulle tage
mig af den. I min nød ringede jeg til min
medarbejder. Hun kom og havde taget
sine hunde og sin plejehund Pixie med.
Vi aftalte, hvad vi skulle gøre med det
den lille hvalp næste dag. Og så tog hun
hjem igen, men Pixie havde allerede
bestemt, at den ville bo i mit hjem. Min
medarbejder måtte hive Pixie med sig,
da de tog hjem.
Historien om den lille hvalp fik en happy
ending. Samme aften 2
timer senere ringede
et par fortvivlede ”forældre” på døren og
spurgte, om vi havde set deres lille hvalp,
der havde fundet vej under stakittet. De
blev lykkelige, da jeg rakte dem deres
lille uldtot.
Det var mit første møde med Pixie.
Dagen efter skulle min medarbejder igen
ud til mig og havde Pixie med, fordi den
ikke kunne være alene. Historien gentog
sig. Pixie kiggede sig rundt i hus og have
og nægtede på det mest bestemte at
tage med tilbage. Fantasi eller ej - var
hun blevet vist huset i en drøm, var det
min gamle dejlige intelligente hund
Silvia, der havde sendt hende….et svar
jeg nok aldrig får, og egentligt er det jo
også totalt ligegyldigt. For Pixie flyttede
ind samme dag og er blevet en del af
familien. Pixie er en tæve, ca. 3 år gammel
og har allerede haft et kuld hvalpe
før den kom til mig.
Desværre var Bobby dybt ulykkelig og
kunne slet ikke finde sin nye rolle sammen
med Pixie. Den overså
hende, vendte hende
ryggen, ignorerede
hende
og
vidste ikke, hvad
den skulle stille op.
Hvilken rolle skulle
han have i forhold
til hende, når Pixie
tog hans seng, kødben
osv.
Jeg iagttog dem og var sikker på, at det
ville løse sig selv, det gjorde det, men
det blev på en uventet barsk måde end
forventet.
Bobbys sygdom og
helbredelse
Ud af den blå luft blev Bobby meget syg.
Jeg havde for vane at om
søndagen, havde jeg fri fra
vores daglige morgentur.
Bobby måtte klare sig med
haven.
En søndag, hvor frokosten
blev indtaget på terrassen, mens Bobby
som sædvanlig slappede af i solen,
undrede jeg mig over, at Bobby ikke fulgte
mig i køkkenet for at få en godbid.
Jeg gik tilbage og fandt en meget dårlig
Bobby, næsten bevidstløs og tilsyneladende
med mange smerter.
Vi fik fat i en vidunderlig dyrlæge, der
meddelte, at hun ville tage til sin klinik
med det samme.
Bobby blev undersøgt og blev tømt
for en liter urin og fik lagt drop. Han
havde det fortsat dårligt. Dyrlægen
var bekymret og erklærede, at hun
ville blive på klinikken hos ham
natten over. I et kort øjeblik
grublede jeg over, om det
samme kunne finde
sted i en menneske
verden. Det kunne
måske være en
omvæltning
af sygesektoren,
så
patienterne
pludselig
kom øverst i
hierarkiet.
Bobby blev
udskrevet
efter to døgns
overvågning
og en masse
undersøgelser. Det
viste sig at der var betændelse
i hans nederste ryghvirvler, og at der
ingen brusk var tilbage mellem de nederste
ryghvirvler.
Han var stadig meget dårlig, sløv og
havde svært ved at gå.
Han blev ordineret en masse medicin og
2 www.annisvitalshop.com