Udskrift af oplægsholdernes manuskripter fra ... - Teknologirådet

Én af de ting, som er vigtige i forbindelse med at gøre risikovurderinger mere
relevante og troværdige, er, at der gøres ærligt og åbent rede for disse vurderingers
begrænsninger. Det må siges klart, at vurderingerne foregår på grundlag af en række
mere eller mindre velbegrundede antagelser, og at der selvfølgelig altid vil være
en usikkerhed med hensyn til at forudsige, hvad der sker, når man slipper genetisk
modificerede organismer løs i naturen. Det betyder, at risikovurderinger ikke skal
overflødiggøre en diskussion af, hvilke risici og usikkerheder vi er villige til at leve
med, når det gælder om at udnytte den moderne bioteknologi, f.eks. inden for jordbruget.
Derimod skal risikovurderinger udgøre en vigtig del af det faglige grundlag
for en sådan diskussion.
Sat lidt på spidsen kan man sige, at risikovurderinger i for høj grad har skullet
tjene til at aflaste beslutningstagerne fra deres ansvar. Men risikovurderinger kan
ikke stå alene. Nok så mange risikovurderinger kan ikke frigøre os fra at skulle
tage stilling til, om vi synes, vi ved nok til, at vi kan leve med den resterende usikkerhed.
Det er bl.a. derfor, demokratisk kontrol og selvbestemmelse er vigtige i
forbindelse med stillingtagen til anvendelse af bioteknologi i jordbruget
2.3 Demokratisk kontrol og selvbestemmelse
Det er ikke generelt sådan, at mennesker ønsker at blive inddraget i afvejninger
vedrørende nytte og risiko i forbindelse med brugen af moderne teknologi. På en
lang række områder har man overladt det til offentlige myndigheder i samarbejde
med eksperter at foretage disse afvejninger på grundlag af bredt formulerede politiske
målsætninger. Det gælder godkendelse af nye lægemidler, godkendelse af kemikalier
og tilsætningsstoffer, regulering af flysikkerhed og andre former for trafiksikkerhed
og meget, meget mere. Men fælles for disse områder er, at det er en politisk
beslutning at uddelegere beslutningerne til en myndighed, og at denne beslutning
kan gøres om, hvis der måtte være et politisk ønske om det.
Tilsvarende gælder forbrugernes mulighed for at vælge. På nogle punkter er der
ikke et sådant valg. F.eks. er der ikke krav om, at bilfabrikanter skal offentliggøre,
hvorledes deres bilmærker klarer sig i forskellige af de sikkerhedstests, som ligger
til grund for myndighedernes typegodkendelse af biler. Også her er der dog tale om
relative grænser, som flytter sig i takt med, at den politiske opinion ændrer sig.
Således er der gennem de seneste årtier på en række områder kommet stadigt
skrappere lovbestemte krav om varedeklarationer.
Da brugen af genteknologi inden for jordbruget er noget, som bekymrer mange
mennesker, kan der være god grund til netop her, at lade en bred offentlig debat gå
forud for beslutninger om, i hvilket omfang dette skal være tilladt. Samtidig kan
der være grund til at være tilbageholdende med at give tilladelser, således at befolkningen
ikke føler udviklingen køre hen over hovedet på sig. Endelig kan det
være rimeligt med meget vidtgående krav om mærkning, f.eks. i forbindelse med
brugen af genetisk modificerede afgrøder i fødevareproduktionen.
Når det alligevel i praksis langt fra er lykkedes at leve op de nævnte krav, skyldes
det, at der er et væsentligt modsatrettet hensyn - nemlig at sikre fælles interna-
60