Udskrift af oplægsholdernes manuskripter fra ... - Teknologirådet

Danmarks landbrug og natur i fremtiden. Hvordan vil genmodificeret
produktion påvirke det danske landskab?
Lone Johnsen,
Direktør Danmarks Naturfredningsforening
De tre centrale spørgsmål for Danmarks Naturfredningsforening i forhold til de
gensplejsede afgrøder er:
1. Kan de bidrage til at reducere landbrugets belastning af omgivelserne? De seneste
års store miljøplaner for landbruget har med al ønskelig tydelighed demonstreret,
at den danske landbrugsproduktion foregår med store omkostninger for
natur, miljø, landskaber, dyrevelfærd etc.
2. Vil der i fremtiden blive plads til både økologer, GMOer og konventionelle
landmænd? Pollen spredes over store afstande. Hvordan vil man sikre, at de
landmænd, der ikke ønsker deres afgrøder inficeret med GMO-pollen, kan blive
fri?
3. Er det muligt at gøre lovgivningen vedrørende GMOer så restriktiv, at det vil
være forsvarligt at sætte de gensplejsede afgrøder ud på markerne?
Svaret er nej! En udbredt anvendelse af GMO-afgrøder vil ikke styrke kvaliteten af
miljø og natur, tværtimod. M.h.t. natur- og miljøindholdet i det åbne land, er økologisk
landbrug i den øverste ende af skalaen og GMO-landbruget i den nedre.
Hvis økologernes nej til gensplejsede afgrøder skal respekteres, og det har vi den
tidligere miljøkommisærs og den nuværende landbrugskommisærs ord for, at det
skal, vil det kræve en ny og langt mere omfattende planlægning i det åbne land.
Det vil ikke være tilstrækkeligt at informere naboerne om, at man har tænkt sig at
plante gensplejsede afgrøder. Pollen fra nogle landbrugsplanter, kan transporteres
op til mindst 4 km. Det vil derfor være nødvendigt at få en meget grundig diskussion
om, hvorvidt der er plads til alle typer landbrugsproduktion i Danmark og om
nogle områder skal holdes GMO- eller økolog-fri.
Det er vanskeligt at forestille sig, at lovgivningen vedrørende udsætning af
gensplejsede afgrøder kan blive så forsvarlig, at udsætning af gensplejsede afgrøder
kan tillades. Direktiv 90/220 (udsætningsdirektivet) er under revision og der er tre
centrale krav, der som minimum skal vedtages for at miljøorganisationerne kan
bakke direktivet op: Forbud mod udsætning af planter, der indeholder
antibiotikaresistensgen, forbud mod, at de indsplejsede egenskaber kan spredes i
naturen og etablering af en tilstrækkelig omfattende forsikringsordning til dækning
af skader på natur og fødevarer. Meget tyder desværre på, at lovgivningen ikke
bliver forsvarlig nok.
47