Udskrift af oplægsholdernes manuskripter fra ... - Teknologirådet
Udskrift af oplægsholdernes manuskripter fra ... - Teknologirådet
Udskrift af oplægsholdernes manuskripter fra ... - Teknologirådet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
tionale regler for godkendelse <strong>af</strong> genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder og for mærkning<br />
<strong>af</strong> produkter, hvori disse indgår. Hvis genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder udgør et<br />
miljøproblem, vil problemet ikke respektere landegrænser. Derfor er der behov for,<br />
at også ens nabolande respekterer de miljømæssige standarder for godkendelse <strong>af</strong><br />
genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder, som gælder i ens eget land. Samtidig er der behov<br />
for at kunne få pålidelige oplysninger om, hvilke genetisk modificerede <strong>af</strong>grøder,<br />
der anvendes i landene omkring en. Endelig er der behov for fælles<br />
mærkningsregler, således at man kan finde ud <strong>af</strong>, i hvilket omfang importerede fødevarer<br />
indeholder genetisk modificerede ingredienser. Dette er det væsentlige rationale<br />
bag bestræbelsen på f.eks. at etablere fælles EU-regler for godkendelse og<br />
mærkning <strong>af</strong> genetisk modificerede fødevarer.<br />
Vejen frem må være, at der inden for EU og også gerne i en bredere international<br />
sammenhæng vokser en forståelse frem for betydningen <strong>af</strong> at sikre en bred, folkelig<br />
diskussion forud for indførelsen <strong>af</strong> ny bioteknologi. Der vil selvfølgelig være<br />
stærke modsatrettede hensyn; men hensynene vil måske kunne forenes ud <strong>fra</strong> en<br />
erkendelse <strong>af</strong>, at en hurtig indførelse <strong>af</strong> teknologien hen over hovedet på befolkningen<br />
kan give problemer, også <strong>af</strong> kommerciel art, som langt overstiger omkostningerne<br />
ved i første omgang at give sig lidt bedre tid til at lytte og diskutere tingene<br />
igennem.<br />
I forbindelse med spørgsmålet om demokratisk kontrol indtager videnskaben en<br />
dobbeltrolle. På den ene side er det de videnskabelige opdagelser, som driver den<br />
bioteknologiske udvikling frem. På den anden siden kan en national bioteknologisk<br />
forskning være en vigtig forudsætning for, at man lokalt er i stand til at forstå de<br />
nye muligheder og kan føre en kvalificeret offentlig diskussion om teknologiens<br />
muligheder og begrænsninger.<br />
2.4 Moralsk accept<br />
Som nævnt opfatter store dele <strong>af</strong> befolkningen “moralsk accept” som et yderligere<br />
hensyn ved siden <strong>af</strong> nytte og risiko. For mange mennesker er der noget moralsk<br />
problematisk ved hele ideen om ad teknisk vej at ændre levende væsners arveanlæg.<br />
Hvis man vil tage befolkningens holdninger alvorligt, er det derfor vigtigt, at<br />
man gør sig klart, at den etiske diskussion ikke kun drejer sig om nytte, risiko og<br />
demokratisk kontrol. For at komme videre i en dialog om, hvor langt man inden<br />
for jordbruget kan tillade sig at gribe ind i levende væsners arveanlæg og forplantning,<br />
er det også nødvendigt at sætte ord på de mindre håndgribelige bekymringer<br />
og overvejelser, som knytter sig til forestillingen om en respektfuld og værdig omgang<br />
med naturen.<br />
I den dialog vil der <strong>fra</strong> forskerhold kunne argumenteres for, at bioteknologien<br />
blot er at betragte som et yderligere hjælpemiddel i den systematiske omformning<br />
<strong>af</strong> naturen, som kommer til udtryk i moderne forædlings- og avlsarbejde. Enden på<br />
dialogen behøver dog ikke at blive en accept <strong>af</strong> bioteknologien, snarere kunne resultatet<br />
blive en mere kritisk holdning over for, hvad vi gør ved naturen gennem<br />
61
Change language