Udskrift af oplægsholdernes manuskripter fra ... - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

gende landmænd stillede sig til rådighed, således at alle interesserede kunne besøge markerne og arrangere debatmøder. Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jordbrugsforskning og Landbrugets Rådgivningscenter gennemførte undersøgelser i forsøgsmarkerne. Alle resultater blev løbende præsenteret på demonstrationsforsøgets egen hjemmeside. Vigtige problemstillinger Dyrkning af gensplejsede afgrøder kan give sædskifte- og kvalitetsproblemer. Det kan for eksempel være spredning af herbicidtolerance til ukrudt, vækst af spildfrø i efterfølgende afgrøder eller pollenspredning til naboafgrøder og dermed uønsket krydsning og overførsel af egenskaber. Der kan også ske en sammenblanding af afgrødepartier til forskellige anvendelser. Den nuværende friholdelse af økologiske produkter fra GMO er vigtig, og der kan samtidig være andre landmænd, som ikke ønsker at dyrke gensplejsede sorter. Det må derfor sikres, at for eksempel landmænd, der dyrker gensplejsede afgrøder og økologiske landmænd indbyrdes ikke ødelægger hinandens muligheder. For at sikre dette har landbruget som en del af den frivillige aftale med miljø- og energiministeren formuleret et frivilligt kodeks for god GMO-praksis på landbrugsbedrifter. Dette kodeks, som løbende vil blive ajourført, er et sæt retningslinier for, hvad landmænd skal overveje, før de sår gensplejsede afgrøder. Kodeks angiver endvidere de forholdsregler, landmanden bør tage for at undgå, at dyrkning af gensplejsede afgrøder påfører andre landmænd problemer eller giver problemer i hans eget sædskifte. Retningslinierne lægger op til: at der anføres sortsnavne i dyrkningsjournalen, når der dyrkes gensplejsede afgrøder på en ejendom, således at der kan sikres en effektiv bekæmpelse af spildplanter i efterfølgende afgrøder. at en landmand, som ønsker at kunne levere ikke-gensplejsede afgrøder sikrer en tydelig fysisk adskillelse mellem gensplejsede og ikke-gensplejsede afgrøder ikke alene i marken, men også under oplagring og videre transport. at landmanden ved salg oplyser til køber, hvis et parti er produceret ud fra gensplejsede sorter at maskiner, herunder mejetærskere og halmpressere, der anvendes i gensplejsede afgrøder rengøres inden de anvendes på andre arealer således at en uhensigtsmæssig spredning undgås samt at man minimerer risikoen for spild ved transport af korn og frø. at en landmand, der overvejer at dyrke gensplejsede afgrøder i god tid tager kontakt til naboer, for eksempel økologer eller landmænd med særlige specialproduktioner, for at drøfte og tage højde for eventuelle problemer med pollenspredning. 44
Der skal derfor anvendes forholdsregler på linie med de, der anvendes ved dyrkning af afgrøder til fremavl. C. at landmanden skal sikre sig, at der er en godkendt anvendelse og afsætning af afgrøderne. Krydsbestøvning For at kunne garantere renheden af sorterne skal landmænd, der dyrker korn eller frøafgrøder, som skal bruges til udsæd, sikre sig mod krydsbestøvning. Dette håndteres ved, at landmænd sikrer sig, at der er en bestemt afstand fra marker med fremavlsafgrøder til marker med andre sorter af samme art. Disse afstandskrav varierer fra planteart til planteart og afhænger af den enkelte arts formeringsbiologi. Visse arter spreder pollen med vinden eller insekter over store afstande. Det gælder for eksempel raps og rug, hvor der er et afstandskrav på 500 B 1000 meter. For selvbestøvende arter såsom byg, hvede, ært, engrapgræs er der derimod alene behov for en tydelig fysisk adskillelse mellem markerne, da der ikke er risiko for krydsbestøvning. Rajgræs ligger indimellem med et afstandskrav på generelt 50 meter. Overholdelse af disse afstandskrav klares i dag i dialog mellem landmændene og de finder en løsning, hvis de er ved at komme for tæt på hinanden. Det fører ikke til hverken søgsmål eller erstatningssager. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er muligt at opnå fuldstændig renhed. Der vil altid være en vis spredning. Derfor bør der arbejdes med tærskelværdier for acceptabelt utilsigtet indhold svarende til de regler, der er vedtaget for fødevarer med ikrafttræden 10. april 2000. Konklusion og afslutning Det er min vurdering, at der om 10 år i dansk landbrug vil blive dyrket afgrøder, som via gensplejsning er tilført nye egenskaber, som giver fordele for miljøet, forbrugeren, landmanden og for samfundet generelt. Der vil også både i økologisk og konventionelt landbrug blive dyrket ikke-gensplejsede sorter. Det er derfor vigtigt, at der i Danmark både sikres en fremadrettet forsknings- og udviklingsindsats for at forbedre afgrøderne med genteknologi og med traditionelle forædlingsmetoder. Det er samtidig vigtigt, at EU fastholder, at der skal ske en godkendelse af gensplejsede afgrøder og produkter forud for markedsføring. Det er ikke problemfrit at dyrke gensplejsede og ikke-gensplejsede afgrøder, men det er heller ikke hverken umuligt eller noget fundamentalt nyt at sikre sig mod fremmedbestøvning og spildfrø. Jeg tror, at når der er gået 10 år, vil man i højere grad fokusere på, hvilke vigtige egenskaber en bestemt sort har B ikke med hvilken metode den er udviklet. 45
Page 1 and 2: Forord Denne rapport er en samling
Page 3 and 4: 12.30-14.00 Fremtidsscenarie Biodiv
Page 5: Politisk status. Hvad er den aktuel
Page 24 and 25: stige kraftigere i udviklingslanden
Page 26 and 27: evne til at modstå stresspåvirkni
Page 28 and 29: det formål at undgå at ligninen b
Page 30 and 31: På miljøfronten vil vi også se u
Page 32 and 33: Når spørgsmål om risici og etik
Page 34 and 35: World Food Prospects: Critical Issu
Page 36 and 37: I Landsforeningen Økologisk Jordbr
Page 38 and 39: Konklusionen er, at en større komm
Page 40 and 41: Arealfordeling: konventionelt, øko
Page 44 and 45: Derfor vil vi om 10 år have en mos
Page 55 and 56: Biodiversitet. Biodiversitet. Hvad
Page 57 and 58: art kan krydse med vilde slægtning
Page 59 and 60: Insektresistens er også en egenska
Page 61 and 62: Risiko Risiko Risiko og og forsigti
Page 63 and 64: gensplejsningen dannelse af lectine
Page 65 and 66: 1) veldefinerede nye egenskaber 2)
Page 67 and 68: Patent - og monopolproblematikken.
Page 88 and 89: Ansvarsplacering. Hvordan vil branc
Page 90 and 91: I forbindelse med klassificeringen
Page 92 and 93:
Forbrugerperspektiv. Hvordan kan ma
Page 94 and 95:
natorgenerne, som har truet med at
Page 96 and 97:
konsekvenserne af de forskellige pr
Page 98 and 99:
gemt indeni teknologien - som det o
Page 100 and 101:
de følger af gensplejsede fødevar
Page 102 and 103:
delser af genteknologien, og der st
Page 104 and 105:
Praktisk håndtering af etiske krit
Page 106 and 107:
holdning over for anvendelsen af ge
Page 108 and 109:
er anvendelser, der er til fordel f
Page 110 and 111:
terne resistente over for bestemte
Page 112 and 113:
tionale regler for godkendelse af g
Page 114 and 115:
og rapsen har endvidere en vild sl
Page 116 and 117:
I april 2000 træder to nye tilføj
Page 118 and 119:
Litteratur Anon. (1997a) The Europe
Page 120 and 121:
Info-samfundet - direkte demokrati
Page 122 and 123:
En dansk krypto-politik. Hvordan sk
show all

Udskrift af oplægsholdernes manuskripter fra ... - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?