EN OMVENDT VERDEN - Nobelbiblioteket - Aarhus Universitet

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING
1.2. Specialets opbygning
Opsætningsmæssigt vil alle opgavens diskussionskapitler indledes med en
kort introduktion, hvilket af pladsmæssige årsager ikke findes i de øvrige kapitler.
Med afsæt i teorier om ritualer og fester vil jeg komme ind på disses
betydning for det brasilianske samfund. Dette vil blive sat op imod en teori om
betydningen af markedskræfternes indtrængen i forhold til kulturen.
Den historiske samfundsmæssige udvikling har påvirket det brasilianske
karneval over tid hvilket også ses i det nutidige karnevals udformning og funktion.
Derfor bliver karnevalets opbygning præsenteret i såvel et historisk perspektiv som i
forhold til den aktuelle status. Her vil det vise sig, at karnevalets praktiske udformning
indeholder flere økonomiske og sociale aspekter, fra hjælpearbejde og sammenhold i
lokalområderne, til arbejdspladser og illegal spillevirksomhed i samfundet som hele.
Med udgangspunkt i Bakhtin vil jeg efterfølgende forsøge at afdække og
diskutere dele af karnevalets teoretiske omfang. Karnevalet er, hos Bakhtin, især blevet
kendt for den folkelige latterkultur som modsætning til den officielle tvangskultur.
Hermed bliver karnevalet også forbundet med oprørskhed og protest over for det
bestående samfunds normer. Bakhtins teori om folkelig latterkultur bliver ført frem til
den samfundskritik, det også afspejler. Det sensuelle karneval og kvindernes rolle heri
bliver brugt som et mere konkret eksempel på. Efter at have klarlagt karnevalets
samfundskritik, bliver samfundsbetydningen af dette herefter undersøgt.
For at uddybe diskussionen i forhold til særligt de brasilianske
karakteristika ved karnevalet, er det nødvendigt løbende at inddrage den brasilianske
antropolog Roberto DaMatta. Karnevalets betydning som fest og underholdning vil blive
behandlet for derigennem at se hvilke virkemidler, der gør sig gældende for karnevalet.
Samtidig vil det blive påpeget, hvad der sker med det universelle og det
individualiserede i selve karnevalets transformationsøjeblik. Som en uddybning af
karnevalets samfundsbetydning bliver antropologen Marcel Mauss og hans tænkning i
forhold til udvekslings- og byttelogik ligeledes til en vigtig del af diskussionen.
I det sidste diskussionskapitel, efter de ovennævnte områder er blevet
behandlet, vil de økonomiske konsekvenser og den magtmæssige samfundsbetydning,
som det brasilianske karneval har, blive analyseret. Alt dette munder ud i karnevalets
magtspil, hvor enkelte gruppers magtroller og den særlige interne dynamik bliver belyst.
Endelig vil konklusionen afslutte specialet.
3