Arbejdsspørgsmål - Aarhus Teater
Arbejdsspørgsmål - Aarhus Teater
Arbejdsspørgsmål - Aarhus Teater
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
IV. AT ISCENESÆTTE EN KLASSIKER<br />
”Egentlig synes jeg ikke, at Macbeth er særlig interessant<br />
som teaterstykke ... Men indstuderingsarbejdet<br />
har været én af de mest interessante<br />
oplevelser i mange, mange år” Ole Bornedal i<br />
Politiken 1998 om sin iscenesættelse af Macbeth<br />
på Gladsaxe <strong>Teater</strong> (Lars Liebst/Erik A. Nielsen i<br />
Hvem ejer Shakespeare? p. 25)<br />
<strong>Teater</strong>livet myldrer med klassiske værker. Fra<br />
enhver tidsalder siden teatrets fødsel i den<br />
græske oldtid, kender vi værker, der har fået<br />
prædikatet klassiker. Men hvad er en klassiker,<br />
og hvad stiller man op med en klassiker, når den<br />
skal iscenesættes i en nutidig kontekst?<br />
klassiker, (af lat. classicus, se klassisk),<br />
skribent, kunstner eller værk med varig anseelse;<br />
først brugt om antikke kunstværker<br />
og forfattere, som man fandt det vigtigt at<br />
bevare og studere, senere i almindelighed om de<br />
mønsterværdige i kunst og litteratur — dem, der<br />
udgør kanon.<br />
Begrebet er blevet opblødt på flere måder, dels<br />
ved at man siden 1700-tallet har lagt mere<br />
vægt på originalitet end på (efterligning af) det<br />
mønstergyldige, dels ved tilbøjeligheden til at<br />
negligere den fjernere fortid. Da Georg Brandes<br />
i 1884 hyldede klassikeren Holberg, skrev han:<br />
“Når talen er om litterær udødelighed, så er det<br />
de første 200 år, hvorom det gælder.” Det er<br />
længe at vente med prestigen; bogmarkedet har<br />
derfor lanceret begrebet “nyklassikere” om nylig<br />
afdøde eller endnu levende ældre kvalitetsforfattere.<br />
(Kilde: Gyldendals Online Leksikon)<br />
En klassiker er et værk, der har overlevet gennem<br />
årtier og århundreder og stadig er anerkendte<br />
den dag i dag. I teatrets verden er det<br />
navne som Euripides, Holberg, Ibsen, Shakespeare,<br />
Schiller, Tjekhov, Wilde, Racine og<br />
Moliere, der står bag de klassiske værker. Dertil<br />
kommer naturligvis dramatiseringerne af klassiske<br />
romaner, såsom Kafkas Slottet eller Dostojevskijs<br />
Idioten, der også regnes som klassikere.<br />
FRA MANUSKRIPT TIL OPFØRELSE<br />
Når man i et teaters dramaturgiat vælger at<br />
sætte et bestemt manuskript på repertoiret,<br />
udpeger man i samme forbindelse en instruktør<br />
til at varetage opgaven. Oftest får instruktøren<br />
frie hænder til opgaven, men eftersom teatret har<br />
udvalgt instruktøren pga. vedkommendes kompetencer<br />
og indgangsvinkler har teatret alligevel<br />
en vis form for indflydelse på, hvilken retning<br />
iscenesættelsen vil tage. Det hører i øvrigt med<br />
til historien, at forfatterens (eller andres) rettigheder<br />
til manuskriptet udløber i forbindelse med<br />
70 års dagen for dramatikerens død. Dvs. at man<br />
efter den tid har frie hænder til, at iscenesætte<br />
dramatikken, som man ønsker, bearbejde teksten<br />
og lignende. Inden da har rettighedshaverne, som<br />
eksempelvis kan være dramatikerens overlevende<br />
familie, ret til at stille krav til opførelsen og<br />
nægte teatret retten til at anvende manuskriptet.<br />
Eksempelvis er eksekutorerne af hhv. Bertolt<br />
Brechts og Samuel Becketts bo kendt for at være<br />
særdeles strenge mht. deres krav til ’korrekt’ og<br />
’teksttro’ iscenesættelse af deres værker.<br />
18