Nr 6 - Peter Henningsen-Det Københavnske Fattigvæsen.pdf

tagen og særdeles Halsstarrighed, for hvilken ogsaa Børn under 15ten Aar
bør hensættes i Tvangs=Arbeidshuset.
Paa det, at ingen Fattig skal undskylde sig med Uvidenhed, meddeles Enhver,
som ved Fattigvæsenet har Understøttelse, en trykt Efterretning om de
Forseelser, der kunde paadrage ham Straf, samt om Straffene, som paadrages.
§ 158.
Udenbyes Betlere, indenlanske eller Udlændinge, underrettes, naar de efter
127 § for Betlerie første Gang ere straffede, om den større Straf, de, ved
oftere at betle, paadrage sig, og sendes derefter, saasnart mueligt, ud af Staden;
de Indenlandske til det indenlandske Sted, hvor de senest have opholdt
(s. 62:) sig i 3 Aar, eller hvis de ikke nogensteds have opholdt sig i saa lang
Tid, til deres Fødested: De Fremmede til det Sted uden for Kongens Riger og
Lande, som Politiekommissionen finder beqvemmest: Alt, med mindre de
kunne godtgiøre, at de paa anden Maade, end ved at betle, kunne fortiene
deres Ophold, i hvilket Fald de tillades her at forblive.
§ 159.
Da det kunde indtræffe, at nogen, som var kommet hertil i lovligt Ærende,
og med Udsigt til at erhverve sit Ophold, her kom i trykkende Omstændigheder,
saa bør enhver saadan udenbyes Fattig lige med de indenbyes Fattige,
i saa Fald antages under Fattigvæsenets Forsorg. Befindes han da at kunne
fortiene sit fulde Udkomme, gives ham Adgang til saadan Fortieneste, men
er han ikke dertil i Stand, forsendes han saaledes som i næst foregaaende § er
meldt ud af Staden.
§ 160.
Har en Udlænding betlet her i Staden, og han paa Grund heraf skulde straffes
og føres ud af Landet, men under Forhøret, som i den Henseende optages,
vorder oplyst een eller anden Omstændighed, som kunde tale for ham til
Formildelse, bør Politieretten derom indberette til Det kongelige danske
Cancellie, som forestiller Sagen for Hans Majestæt.
§ 161.
Udenbyes Fattige afsendes til Vands, naar Leilighed dertil gives, og denne
Forsendelses Maade er den minst bekostelige; i andet Fald overantvordes de
til den Sognefoged, som er Staden nærmest paa den Vei, der fører til den
Fattiges Hiemmested, for ved ham at besørges Landveis til næste Sognefoged
og saaledes videre.
Omkostningerne, som medgaae ved Bortsendelsen til Vands
eller til Nærmeste Sognefoged, udredes forskudsvis af Fattigvæsenets Kasse,
men de erstattes samme af Stadens Politiekasse; hvilket ogsaa gielder om de
Omkostninger, som medgaae til Underholdning for fremmede Betlere, og for
dem, der sigtes for at have fornærmet Opbringerne, saalænge de tiltales, og i
den Anledning ere hæftede. (s. 63:)
§ 162.
Dersom en udenbyes, men indenlandsk Betler vidende fordølger Sandheden
om det Sted, hvor han sidst opholdt sig i 3 Aar, eller om sit Fødested, og
han ved saadan urigtig Forklaring giver Anledning til, at han henføres til et
Sted, hvor han ei hører Hiemme, da skal Politiemesteren derpaa Stedet
dømme ham til nærmeste Tugthus, eller Forbedringshus, hvor saadant fin-
99