Nr 6 - Peter Henningsen-Det Københavnske Fattigvæsen.pdf

§ 193.
I Tilfælde at nogen, som haver nydt Understøtning af Fattigvæsenet, sagsøges
til at give Erstatning, eller og Fattigvæsenet derom nedlægger
Paastand paa Skifte, skal Attest fra Directionen om, hvor meget den oppebaarne
Understøttelse beløber sig til, være fuld Bevis for Fordringen, som
gives Forlods Betaling for alt andet Krav. (s. 74:)
§ 194.
Alle Jurisdictioner og Kommissarier skulle, naar de Fattige vorder noget
tillagt i Bøder efter afsagte Domme, eller i Gaver ved Testament, og i andre
Tilfælde, anmelde det for Directionen, saasnart de ere blevne vidende om
saadan Indtægt for Fattigvæsenet, paa det at Directionen kan vide i Tide at
søge de Fattiges Tarv og Bedste. Forsømme de det, bør de erstatte Fattigvæsenet
det derved forvoldte Tab.
§ 195.
De, som ere dømte i Bøder til Fattigvæsenet eller nogen det tilhørende
Stiftelse, skulle udreede eller afsone samme, uagtet Dommen maatte have
overstaaet i Fatalia Appellationis.
§ 196.
Fattigvæsenet maae til alt Slags Haandværksarbeide, som til dets eget
Brug udfordres, betiene sig af hvem det finder for godt i dets Tieneste at
antage, enten de ere indskrevne i Lav eller ei, naar de imidlertid ikke arbeide
for nogen anden.
§ 197.
Den Ret, Fattigvæsenet hidtil har havt til, for egen Regning at lade bage
Brød og brygge Øl for Fattige i dets Stiftelser, maae fremdeles være det forbeholdt.
§ 198.
Naar nogen, som har Understøttelse ved Fattigvæsenet, døer, og han ikke
har indsat i Ligkasse, skal ham gives frie Jord og Jords Paakastelse.
§ 199.
De af Fattigvæsenets Betiente, som staae for Regnskab, skulle, i Henseende
til Regnskabsvæsenet, ansees som kongelige Regnskabsførere, og Fattigvæsenet
have samme prioriterede Ret til bemeldte dets Betientes Midler og
Effecter, som den kongelige Kasse har til sine Betientes, hvorfor de ikke
maae sælge eller pantsætte deres Eiendomme, uden Directionens Tilladelse.
§ 200.
De borgerlige Medlemmer i Directionen, saavelsom Fattigforstanderne,
frietages, saalænge de vedblive dette deres Embede, for alle andre Byens
Forretninger, og personelle borgerlige Besværinger. (s. 75:)
Ligeledes frietages de, saafremt de selv ønsker det, fra borgerlig militær
Tieneste, ikke alene i den Tid, de, som meldt, forestaae saadant Embede,
men ogsaa derefter for bestandig, naar de have tient som Directører eller
Forstandere ved Fattigvæsenet i 6 Aar.
107