Nr 6 - Peter Henningsen-Det Københavnske Fattigvæsen.pdf

Oldermanden saadanne fattige Laugs=Brødres Børn imellem de andre
Laugs=Mestere skal fordeele/ at de dennem udi Lære antager/ hvorudi de sig
ej maae vegre; og skal da saadanne børn/ som ej have saa meget arvet/ at de
sig selv kand holde med Klæder/ tiene et par Aar eller halvandet længere udi
deres Lære hos deres Mestere for deres Underholdning/ ligesom de med
Børnenes venner eller Formyndere og Oldermanden kand foreenes; end befindes
Børnene enten ikke skikkede eller beqvemme til deres Faders Handel
eller Handværk/ da skal Oldermændene dog tillige med Formynderne eller
Vennerne drage Omsorg for/ at de blive satte til Én eller anden Handel eller
Handværk/ hvortil de kunde være mere beqvemme eller og have Lyst til:
Desligeste skal og Oldermanden med Formynderne drage Omsorg for Pige=Børnene/
at de udi deres Ungdom lære noget/ saa og naar de opvoxe/ at
de da kand til Tieneste settes/ og at de ikke blive forførte til Letfærdighed og
Løsagtighed. Hvorudi det ene Laug skal rekke det andet Haanden/ og sig
uden nogen Vegring derudi finde villige: betenkendes der udi den Glæde de
kand have udi deres Døds Stund/ at deres Børn blive derved hindrede fra
Ørkesløshed og andre U=Dyder/ hvorved de ellers kunde drage sig selv
U=Lykke paa Halsen udi Fremtiden. Og skal hver Oldermand/ naar hand sit
embede fratræder/ ikke alene indgive til Magistraten/ men end og til hans
Efterkommere udi Bestillingen/ én Fortegnelse paa hvor mange faderløse
Børn hand i sin Tiid haver sat til Handværk og Tieneste/ og hvor mange
endnu ere tilbage udi det Laug u=forsørgede.
17.
Findes saadanne Børn vanartige/ enten med Gienstridigheder ej at vil
lære noget got/ eller og ej at antage nogen ærlig tieniste/ som Formynderne
og Oldermanden vil sette dennem til/ eller og de modtvilligen løbe af deres
Lære/ da skal saadanne Børn settes udi Rasp=Huset/ at lære de Handverker/
som der ere indrettede; dog skal Formynderne og Oldermændene være meget
forsigtige og forsøge alle Maader og Veje/ baade Onde og Gode/ til at
bringe saadan et Barn paa den rette Vej/ førend de til dette yderste Middel
gribe/ og særdeles skal de give Agt paa/ om Børnenes Gemyt og Lyst ej
kunde falde til anden ærlig Handtering og Bruug/ end den/ som de vilde
tvinge dennem til; desligeste have Taalmodighed med dennem/ om dee med
Aar og Alder kand fatte bedre Forstand/ og selv sette sig til Sindighed og
Stadighed. Hvorom saavel Formynderne/ som Oldermændene skal examineres
og formanes af de Commiterede over de Fattige/ førend de tilstede noget
Barn saaledes at maae indsettes.
18.
Andre fattige faderløse Børn/ hvis Forældre have været Borgere her udi
Staden/ eller og have tient under Vores Guarde og Granadier-Corps/ saa og
paa Vores Skibsholm for Aars=Tienere/ og som intet have arvet/ hvormed
deres Lære/ Optugtelse og Underholdning kand bekostes/ ej heller have de
Venner og Frender/ som formaaer dennem til sig at tage/ og Omsorg for
dennem at drage/ maae udi Børne=Huset indtages/ hvor tilbørlig Omsorg
skal drages for deres føde og Klæde/ Skolegang/ Lære og anden nødtørftig
Underholdning. Dog maae intet Barn indtages førend det er 6 Aar gammelt/
langtmindre naar de ere 14 Aar om de ere drenge=Børn/ og 16 Aar om de ere
Pige=Børn/ saasom de ere allerede komne til de Aar/ at de bør selv søge
Lære eller Tieneste. End skulle der findes andres Børn end tilforn mældt er/
som dog ere Medynk værdige/ da maae de og udi Børne=Huset indtages/
dog ej uden de Fattiges=Directeurers Tilladelse.
23