Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I trit med verden og pulsen er du i live<br />
“Jeg begynder at miste troen på mennesker.<br />
Jeg møder simpelthen for mange røvhuller<br />
i min hverdag. Jeg møder også mange<br />
gode og søde mennesker, men det er<br />
som verden er blevet polariseret i dumt og<br />
godt. Dem, der vil livet og skønheden og<br />
dem, der bare har det så skidt, at<br />
de KUN vil have deres egen dårligdom<br />
plastret ud over alle. Når<br />
jeg er bange for flygtningestrømningerne<br />
er det jo ikke fordi jeg<br />
hader flygtninge, men fordi jeg er<br />
reelt bange for, hvordan Danmark<br />
ser ud om 50 år. Danmark er ikke<br />
vores at give væk, vi har arvet det<br />
og vi er bare kustoder. Det skal<br />
gives videre i bedre stand, end da<br />
vi modtog det” siger han om et af<br />
”“Jeg er et dybt troende<br />
menneske. Da jeg for<br />
15 år siden “Sprang ud”<br />
som asatro, troede folk<br />
det var rollespil, noget<br />
jeg igen gjorde for at<br />
være anderledes, men<br />
for mig var det en dyb<br />
kalden og en dragen<br />
mod det guddommelige.<br />
de emner, der for et par år siden lå<br />
ham meget på sinde, og fik ham<br />
til at stemme DF og være på barrikaderne.<br />
han uddyber:<br />
“Nu er situationen dog en anden. Vi har, i<br />
kortere eller længere tid, styr på grænserne<br />
og strømningerne og så må mit fokus lægges<br />
et andet sted. Nu vil jeg meget heller<br />
VÆRE noget for de flygtninge, der kom her<br />
til, være med til at vise dem VORES kultur<br />
så DE også føler et ansvar. Man kan ikke gå<br />
og være bange hele tiden. Man må udvikle<br />
sig med den måde verden bevæger sig<br />
på. Stilstand og stagnation kvæler mig og<br />
jeg finder det banalt. Kun ved at være i trit<br />
med verden og pulsen, er du i live” denne<br />
livsanskuelse tilskriver han sin dybe tro og<br />
religion.<br />
Du er meget troende? “Jeg er et dybt troende<br />
menneske. Da jeg for 15 år siden<br />
“Sprang ud” som asatro, troede folk det var<br />
rollespil, noget jeg igen gjorde for at være<br />
anderledes, men for mig var det en dyb kalden<br />
og en dragen mod det guddommelige.<br />
Jeg ER anderledes, det er ikke noget jeg<br />
leger. Min hjerne ER skruet sammen på en<br />
Jim er en sand mester i iscenesættelse og styling.<br />
måde, der hele tiden vil presse grænserne<br />
til det yderste. Min religion hjælper mig<br />
med at holde fokus og giver mig en kerne.<br />
Uden kernen havde jeg ikke mulighed for<br />
at gøre mig fri til at kæmpe på så mange<br />
baner eller spille på så mange strenge. Jeg<br />
er jo ligeglad med om folk synes det er useriøst,<br />
at jeg både laver cremer, øl, designer<br />
i Kina og laver tossede tv-programmer, det<br />
er jo deres fordomme. Mig og MIN kerne,<br />
og mine guder, er altid klar over hvorfra jeg<br />
bevæger mig, og har man et solidt anker,<br />
kan man altid finde tilbage til sig selv” siger<br />
Jim Lyngvild.<br />
Magisk og dragende<br />
Når man går rundt på Jim Lyngvilds ejendom,<br />
er der en ting, der går igen: døden.<br />
Ikke på den grimme og mørke facon, men<br />
magisk og dragende. Der står rigtige menneskekranier<br />
i stuen, udstoppede dyr over<br />
alt, og der hænger gevir, som andre har<br />
Ikea-billeder. I baghaven står et<br />
gudehus, et såkaldt hov, og også<br />
her hænger et stort stamtræ med<br />
familiens afdøde slægtninge.<br />
“For mig er døden en naturlig del<br />
af livet. Jeg er ikke bange for at<br />
dø; det skal vi jo alle. Døden bliver<br />
et eventyr jeg glæder mig til<br />
at opleve, men jeg skal lige nå en<br />
del først i denne verden. Jeg tror<br />
også, at man kun rigtigt kan opleve<br />
og se livets mange facetter,<br />
hvis man hele tiden holder døden<br />
en smule i hånden. At leve ER at<br />
dø en smule hver dag, og denne<br />
kobling mellem verdenerne er<br />
også en del af min spiritualitet<br />
fortæller Jim og forsætter: Jeg<br />
har en gruppe af levende åndefolk,<br />
som jeg arbejder meget<br />
med, rent spirituelt. Vi prøver at<br />
genoplive den gamle nordiske<br />
shamanisme kaldet Sejd. Her<br />
handler det netop om at dø for en<br />
stund, i overført betydning, for at<br />
kunne rejse til åndeverdenen for<br />
at få beskeder. Man bevæger sig<br />
hele tiden mellem livet og døden,<br />
og den balance kan jeg godt<br />
lide. Engang ofrede jeg et meget<br />
dyrt sølvbæger til guderne og<br />
magterne, og da min mor hørte<br />
det, blev hun helt forundret “Jamen<br />
du får da ikke noget ud af at<br />
ødelægge det, og putte det ned i mosen”<br />
sagde hun. Jeg var helt forundret og spurgte<br />
hende: «Men ser du ikke, hvad jeg har?<br />
Jeg har kærlighed i Morten, jeg har rigdom<br />
i Ravnsborg, synes du ikke guderne giver<br />
mig præcis det, jeg beder om. Den gave<br />
SKAL man være ydmyg over. Siden har hun<br />
ikke spurgt mig om den slags”.<br />
Til spørgsmålet om, hvordan man bedst<br />
lever fuldt ud og uden angst for morgendagen,<br />
har Jim Lyngvild et helt klart råd.<br />
“Find en religion der passer til dig. Jeg tror<br />
ikke det er sundt at være ateist og have<br />
sig selv som ultimativt centrum i sit liv. Så<br />
26 MAGASINET <strong>IMAGE</strong> NR. 9
Change language