IMAGE No. 9

Den veloplagte, smilende og imødekommende Eva på bastionerne ved Kronborg.
Forandringer kræver mod
Jeg støder på hende på parkeringspladsen
udenfor Kulturværftet i Helsingør, hvor vi
skal mødes til frokost og interview. Hun
sidder i sin bil og bander saftigt over, at der
ikke er nogen ledige parkeringspladser.
”Det er fandeme ikke til at finde en parkeringsplads
mere!” råber hun irriteret og slår
samtidig et opslag om det op på sin facebookside.
Generelt kan Eva i første omgang bedst
lide, når tingene ikke ændrer sig. Men i løbet
af de sidste 9 år har hun gennemført en
af de mest voldsomme forandringsprocesser,
som et menneske kan stå overfor: at
skifte én tilværelse ud med en anden. Og
i dette tilfælde skulle Eva altså erstatte en
tilværelse, der ikke indeholdt andet end
at skaffe midler til stoffer, med noget fuldstændig
ukendt.
Suppen smager himmelsk
Vi spiser frokost sammen i Spisehuset på
Kulturværftet på en frisk efterårsdag, hvor
skyernes drama på himlen efterhånden giver
plads til solen.
Da vi skal vælge, hvad vi vil have at spise,
udbryder Eva højlydt, at dagens suppe, linsesuppe
med kokosmælk, lyder underlig.
Tjeneren giver hende en smagsprøve og så
er hun solgt:
”Den smager jo himmelsk!” råber hun med
typisk, intens begejstring og tager en skefuld
til. Vi vælger begge Dagens Suppe.
Solen begynder at kaste fine skyggeformationer
ind over det cafébord, hvor vi har sat
os. Det er visuelt dramatisk i det flotte rum
og et godt akkompagnement til den historie,
jeg skal til at høre.
Et hjem med klaver – og lidt for store udfordringer
for en lille, ensom pige
Som syvårig befandt Eva sig alene på Lolland
sammen med sin mor, der var kvartalsdranker.
Hendes far var blevet boende
i Humlebæk ved skilsmissen. Evas mest
solide holdepunkt i tilværelsen på Lolland
viste sig at blive den hest, som hun fik, da
de flyttede derned. Udenfor stalden var
livet følelsesmæssigt utrygt og uforudsigeligt.
Hendes mor drak i perioder, hun havde
ingen kammerater, for hun var både yngre
og havde, som Københavner, ikke meget til
fælles med skolekammeraterne. Og der var
ikke andre, hun kunne ty til. Hun var næsten
altid at finde i stalden sammen med
sin elskede hest, Chic.
Eva flyttede som 13-årig op til sin far, der
levede som ungkarl i Humlebæk. Kort tid
efter fulgte hendes mor efter og bosatte
sig i Nivå. Moderens alkoholisme var ude af
kontrol og faderen havde vænnet sig til sin
ungkarle-tilværelse.
Eva begynder at interessere sig for det
modsatte køn og er hovedsagelig på jagt
efter et tilhørsforhold, en samhørighed
med et andet menneske.
“Jeg har det som om jeg
først blev født for 9 år
siden. Det var i hvert fald
dér, mit nuværende, dejlige
liv begyndte.”
Jagten på samhørighed førte den forkerte vej
Da hun i løbet af de efterfølgende par år
landede solidt blandt narkomaner og selv
var begyndt at ryge hash, var det stadig behovet
for at føle, at hun hørte til blandt vennerne,
der styrede hende. På det tidspunkt
var det endnu ikke rusen, der trak.
MAGASINET IMAGE NR. 9
35