Renæssanceskolehæfte - Nordjyllands Historiske Museum

Recommendations

Info

0 � Kampen er fysisk og den kan godt blive hård, men den må aldrig blive voldelig. Husk ridderdyderne: En kamp skal være retfærdig, ærefuld og bygge på respekt for hinanden – ikke brutal og voldelig! � Når en deltager er ”død”, begiver denne sig til an central plads i skoven med armene over hovedet. Armene viser, at man er død og ikke må rammes. Man kan godt spille med, at deltagerne kan have flere liv. I så fald går man ikke ud af legen, når man bliver ramt første gang. I stedet går man hen til et aftalt sted. Her går man ind i legen igen. Dette kan gøres et begrænset antal gange, eksempelvis to eller tre. Det kan være en god ide på en eller anden måde at markere, hvor mange gange man er ramt. Kampens afgørelse: � Kampen er afgjort, når et hold har tilkæmpet sig alle fanerne i spillet. Hvert hold skal Time out: placere sin fane et synligt sted, inden kampen starter. Hvert hold skal beskytte sin egen fane, og samtidig forsøge at stjæle de andres faner. Når alle faner er bragt til et på forhånd aftalt sted, er kampen vundet. � Det er tilladt at lave en Time out mellem kampene, så holdene har mulighed for at snakke strategi og taktik. NB: De regler, som her er skitseret, er kun et lille udpluk af de variationer og muligheder, som spillet rummer. For en mere uddybende beskrivelse henvises til internetsiden: http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=18&a=1168 Kamplegen Battle udkæmpet i Kildeparken i Aalborg. På venstre billede lægges taktik, mens slaget er i fuld gang til højre! Sommerskole 2006. 54 Opgave 4: Skyd papegøjen! En yndet dyst blandt riddere i renæssancen var papegøjeskydning. Det foregik på den måde, at man på en åben plads hejste en høj stang, og på toppen af stangen sad en træpapegøje. Den skulle man skyde til måls imod fra en på forhånd fastlagt afstand. Reglerne var enkle: Den der skød papegøjen ned fra stangen vandt, og fik lov at kalde sig Papegøjekonge i det følgende år! Oprindeligt skød man kun med armbrøst, men efterhånden som ildvåbenet blev populært begyndte man også at bruge det til konkurrencerne. Mange syntes dog at det var snyd, og derfor forsøgte man tit at lave regler om, at man kun måtte bruge armbrøst! Prøv at lave jeres egen papegøjeskydning. I kassen ligger der to armbrøster og 16 korkpropper, som I skal bruge som ammunition. Der ligger også en træpapegøje. som I kan skyde til måls efter. I behøver ikke hejse papegøjen op på en høj stang. I kan sætte den på et bord eller lign., og så aftale hvor I skal skyde fra, og mange skud I hver især har. Den der så har væltet papegøjen flest gange, når alle har skudt deres ture, har vundet, og kan kåres som papegøje Papegøjeskydning i 1500-tallet. De fleste brugte stadig armbrøst, men de er begyndt af dukke geværer op. Kilde: Olaus Magnus(1555) Papegøjeskydning i Kildeparken anno 2006. Sommerskole 2006. 55
Skrift og videnskab i renæssancen Leonardo da Vinci: Den Vitruvianske mand, 1490. Håndskriften er da Vincis egen, men den er skrevet spejlvendt og i kodesprog! Kilde: Wikipedia.org Renæssancen var en meget vigtig tid for udviklingen og udbredelsen af skrift og videnskab. I middelalderen var næsten al lærdom blevet skrevet og bestemt af den katolske kirke, og ifølge den katolske tro skulle Gud være centrum og overherre for hele universet. Nu begyndte man i stedet at undersøge tingene og lave praktiske eksperimenter, og på den måde fandt man ud af mange nye ting. F.eks. fandt man ud af, at det var jorden der drejede rundt om solen, og ikke omvendt, og man begyndte at sejle hen over verdenshavene, hvor man både opdagede nye lande, dyr og menneskeracer, mens man samtidig lærte sig at tegne pålidelige sø- og landkort. Allervigtigst var det næsten at man fandt ud af at trykke bogstaver. Før havde man skrevet alting i hånden, og det tog meget lang tid, så tit fandtes der kun ét eller to eksemplarer af en bog. Med trykkekunsten kunne man pludselig lave mange kopier af en bog, og på den måde kunne mange mennesker lære om alle de nye og spændende ting, man opdagede. 56 Håndskrift Det var ikke alle mennesker, der kunne skrive - som regel var det kun lærde folk, som munke og præster og de, som havde gået i latinskolen og måske på universitetet, der kunne. Derfor havde man både i byerne og ved kongens hof ansat såkaldte ”skrivere” – dvs. folk, som var dygtige til at skrive. Kongerne kunne nu også godt selv skrive. F.eks. var Chr. IV vældig dygtig, men han havde også øvet sig meget – det kan man se af hans gamle stilehæfter! Alfabetet i gotisk håndskrift. De store bogstaver til højre og de små til venstre Den skrift man brugte hedder gotisk skrift, og faktisk brugte man sådan en skrift helt frem til 1900-tallet. Den er meget anderledes end den skrift vi bruger i dag, men hvis man øver sig, kan man godt lære at læse og skrive den. I renæssancen havde man ikke blyanter, kuglepenne og viskelæder til at skrive med – ja tit skrev man ikke engang på papir. I stedet brugte man en fjer, som man spidsede, så den kunne fungere som pen. Den dyppede man i blæk, og så var man klar til at skrive. Det er meget svært at skrive med blæk og pen, for man laver nemt store klatter og det kan ikke viskes ud! Det man skrev på, hed pergament, og var lavet af dyrehud, der var fint garvet. Det var meget dyrt, så man skulle helst ikke lave fejl. Side fra Chr. IV’s stilehæfte. Her har han øvet sig på alfabetet. Kilde:www.renaessance2006.dk 57
Page 3 and 4: Aalborg Historiske Museums Renæssa
Page 5 and 6: Kassernes indhold (en komplet liste
Page 7 and 8: Klud og klæde Klud og klæde-holde
Page 9 and 10: Hatte og frisurer I renæssancen gi
Page 11 and 12: Opgave 3: Karte og spinde Prøv at
Page 13 and 14: Mad og drikke i renæssancen Alle m
Page 15 and 16: Almindelige danske: � Æbler �
Page 17 and 18: Drikkevarer Drikkevanerne i renæss
Page 19 and 20: Smør Opskrifter til ”Mad og drik
Page 21 and 22: Mandelkiks 2 æg 175 g sukker 100 g
Page 23 and 24: Fiskepostej 400 g lyssej 4 spsk. hv
Page 25 and 26: Opgaveidéer til ”Mad og drikke
Page 27 and 28: Fodfolkshæren Fra sidst i middelal
Page 29: Opgave 2: Skjold og våbenmærker T
Page 33 and 34: Det nye verdensbillede I middelalde
Page 35 and 36: Opgave 2: Puslespil med renæssance
Page 37 and 38: Opgave 6: Mål og vægt Prøv at m
Page 39 and 40: Maleriet her er malet af Pieter Bru
Page 41 and 42: Musik i renæssancen I vor tid kan
Page 43 and 44: Opgave 1: En af nutidens mest elske
Page 45 and 46: Sætstykke fra dukketeater (Et folk
Page 47 and 48: Det var ofte fattige folk, der havd
Page 49 and 50: Kraker eller troldhvaler Havuhyret
Page 51 and 52: Opgave 1: Fod og alen Opgaver og ak

Renæssanceskolehæfte - Nordjyllands Historiske Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?