Renæssanceskolehæfte - Nordjyllands Historiske Museum

Klud og klæde
Klud og klæde-holdet i uge 27 præsenterer deres dragter ved afslutningen i Kildeparken.
Sommerskole, 2006.
Når folk i renæssancen skulle have nyt tøj, kunne det nemt betyde en masse arbejde. Mange havde
nemlig ikke råd til at købe tøjet færdigsyet, men måtte selv lave det – nogle gange endda helt fra
bunden, så man først måtte spinde og væve garn til stof, før man overhovedet kunne begynde at sy.
Langt de fleste dragter var enkle dragter, lavet af enten hør eller uld, som man sommetider farvede
med planterfarver.
En meget lille del af befolkningen havde dog så mange penge, at de havde råd til at købe store og
prangende færdigsyede dragter. Det var folk som f.eks. kongen og hans
hof, adelen og de rige købmænd i byerne. Deres dragter skulle fremvise
deres rigdom og magt, så de var lavet af luksusstoffer som silke, fløjl, taft,
kniplinger og var tit smukt dekorerede med guldtråd, perler og fine bånd.
Ligesom i dag, skiftede moden også i løbet af renæssancen. Nogle gange
var det Italien, som bestemte den nye stil, andre gange Tyskland, England
eller Spanien. Men én ting var fælles gennem hele renæssancen: Ingen gik
med bart hoved og løsthængende hår – enten var håret sat op i
kunstfærdige frisurer eller også havde man hat på!
Cheri med et helt udvalg
af renæssance-hatte!
Sommerskole 2006.
7
Materialer
Selvom man i renæssancen godt kendte til østens fine stoffer, så var
langt de fleste dragter lavet af materialerne uld og hør.
Uld og hør havde mange gode egenskaber. De kunne holde på varmen,
de var slidstærke og så var de nemme og billige at skaffe.
Til gengæld gav det nogle ret grove og uelegante stoffer, og det tøj, der
blev syet af uld og hør, blev mest betragtet som simpelt hverdagstøj for
bønder, håndværkere og fattige.
De rige ville have tøj, der kunne vise deres rigdom og status, og til det
formål skulle man bruge fornemme, skinnende stoffer, som man
importerede fra østen.
Simple stoffer
� Uld
� Hør
Luksusstoffer
� Silke
� Taft
� Brokade – gerne mønstret eller med broderi
� Fløjl
� Damask
� Guld- og sølvlame´
� Atlask
� Moiree
Hørplante til spindehør. På
latin kaldet Linum
usitatissimum – ”den nyttige”
Klar, parat, start. Uld, karter og ten
ligger parat, så ulden kan kartes og
spindes. Så skal den væves, og først
herefter kan man begynde at sy!
8
7