Renæssanceskolehæfte - Nordjyllands Historiske Museum

Recommendations

Info

Den stærke tro på Gud Som modvægt mod alt det mørke og uhyggelige derude havde man sine små lys inde i husene og sin viden om, at Gud og englene beskyttede mod alt det farlige. Dengang kunne man ikke sige at man ikke troede på Gud. Gud var en kendsgerning ligesom tyngdeloven eller ligesom jorden selv. Gik man alene hjem i mørket bad man Fadervor for ikke at blive tage af det onde. Om søndagen gik alle i kirke for at bede om Guds beskyttelse. Djævelen Kendes på sine horn i panden, sine lange ører, og sin I Bregninge Kirke kunne menigheden sidde og se på dette kalkmaleri fra 1400-tallet. Det viser to djævle i færd med at få et skib til at forulykke. Kilde: www.kalkmalerier.dk krogede næse. Djævelen havde bukkeben med fuglefødder eller klove. Djævelen (eller ”den onde”, ”Fanden” eller ”Satan” selv) var Jesus Kristus’ værste modstander. De mennesker, der ikke troede på Gud, endte i Helvede hos Djævelen, når de døde. Men man mente også, at Djævelen gik rundt på jorden. Djævelen kunne besætte et menneske og gøre det sindssygt. Det kunne også være djævelens værk, hvis høsten blev dårlig, hvis man blev syg, hvis fløden ikke ville blive til smør og meget andet. Religionen gennemsyrede alt. Dette billede af Noah, der takker Gud, er et malet panel fra en panelstue i Aalborg. Manden der ejede panelstuen hed Jakob Himmerig, og han forærede bl.a. Budolfi Kirke et spir. 86 Hekse Hekse kender vi i dag kun som gamle krumryggede koner med krogede næser, vorter og stok. I renæssancen troede man fuldt og fast på hekse, og mange hekse blev brændt på bålet. Kong Christian den 4. var en meget ivrig heksejæger. Han mente som de fleste mennesker i renæssancen, Cyprianus fra Aalborg <strong>Historiske</strong> <strong>Museum</strong>. Her kunne man finde gode råd mod sygdomme og problemer, trylleformularer, spådomme og meget andet. Historien fortæller at man altid har penge, når man Cyprianus, men at man til gengæld ikke kan slippe af med den bagefter, den kan hverken brændes, gives væk eller noget som helst. I skolekassen ligger en Cyprianus, der ganske vist er trykt, og ikke håndskrevet som denne. bruge den. Man skelnede mellem sort magi og hvid magi. Sort magi brugte man for at volde ondt, hvid magi var mere uskyldig. I virkeligheden var ”hekse” selvfølgelig almindelige mennesker. Nogle af dem troede selv på, at de kunne lave trolddom – f.eks. mente mange at man kunne tage folks lykke ved at tage en finger fra tyv, der var blevet hængt i galgen. Andre var det, vi i dag kalder ”kloge” koner eller at det ”onde skulle renses ud af samfundet”, så kun de gode kristne var tilbage. Man mente at hekse stod i ledtog med djævelen, at de fløj til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt for at mødes til heksefest (”heksesabbat”) med djævelen. Hekse kunne kaste onde øjne på folk, så de blev syge. De kunne også tage folks lykke fra dem, og selv mænd, der var kendt for at være kyndige i at helbrede folk med lægeurter eller med trylleformularer. For at afprøve om en kvinde var uskyldig, kastede man hende i vandet. Flød hun ovenpå var hun skyldig og blev dømt og brændt. Sank hun og druknede, var hun uskyldig. Kilde: www.wikipedia.dk 87
Det var ofte fattige folk, der havde svært ved at forsvare sig selv, der blev dømt for at være hekse. Det kunne være, at de var kendt for at være kyndige i at bruge lægeurter. Det kunne også være, at de blev anklaget, fordi de havde skældt ud eller forbandet en anden person, der havde gjort noget forkert imod dem. Hvis man sagde ”Fanden tage dig!” kunne det opfattes som en forbandelse. Hvis den, man havde sagt sådan til, gik hen og blev syg eller døde, så var det nok fordi det var hekseri! Spøgelse på vej ned ad en trappe. Fototrick, hentet på www.wikimedia.org Elverfolk og underjordiske Smukke, fortryllende væsner, der lokkede vejfarende mænd og kvinder ind til sig i en høj, der stod på glødende pæle. Spiste eller drak man af det, de bød en, så blev man fortryllet og kunne ikke forlade højen. I stedet måtte man blive og gifte sig og få børn med dem, der boede i højen. Tænk hvis det var sådan i dag… Når en heks havde tilstået og var blevet dømt kom hun på pinebænken og angav ofte nogle af sine bekendte for at være hekse, for at slippe for at blive pint mere. Spøgelser I de lange mørke aftener og nætter i renæssancen har der været masser af spøgeri. Et spøgelse er en person, der ikke kan finde hvile i sin grav, fordi han eller hun er død på en voldsom måde (f.eks. blevet myrdet) eller fordi han har begået onde gerninger mens han var i live. Man mener f.eks. at Ingeborg Skeel på Voergård Slot i Nordjylland går igen. Klik ind på flg. link og få mere at vide: http://www.voergaardslot.dk/ghosts.html Elverpiger danser Maleri af Nils Blommér (1816-1853) Kilde: www.wikipedia.org 88 Kæmper (jætter) Det højeste menneske, der har eksisteret, blev 272 cm høj. I gamle dage troede man, at der eksisterede enorme mennesker. På den måde kunne man forklare, hvordan de store kæmpehøje og jættestuer fra stenalder og bronzealder blev bygget. Man mente også, at kæmper nogle steder kastede sten efter kirker, fordi de ikke kunne udstå lyden af kirkeklokker (kæmperne var hedninge!) I ”Thors rejse til Udgårdsloke” får vi en fornemmelse af, hvor store jætter kunne være - Thor og hans venner overnatter i tommelfingeren på jætten Tryms vante! Varulve I renæssancen levede der mange ulve i Danmark, og dem var man bange for. Man mente også, at der fandtes varulve, det vil sige mennesker, der kunne skabe sig om til ulve. Varulvene så om dagen ud som almindelige mennesker, men de havde sammenvoksede øjenbryn og en tot hår mellem skulderbladene. Når de blev omskabt til ulve, løb de på tre ben, for det ene ben blev strakt bagud som en hale. Kunne de komme til at spise hjertet af et ufødt barn, blev de helbredt. Man kunne også ”helbrede” en varulv ved at sige til mennesket, når det ikke var varulv: ”Du er jo en varulv”! Varulv. Tysk træsnit fra 1722. Kilde:www.wikipedia.org Kæmpe i byen Skänninge. Træsnit af Olaus Magnus o. 1555. Kilde: www.wikipedia.org Varulv. Træsnit af Lucas Cranach den ældre, 1512. Kilde: www.wikipedia.org 89 7
Page 3 and 4: Aalborg Historiske Museums Renæssa
Page 5 and 6: Kassernes indhold (en komplet liste
Page 7 and 8: Klud og klæde Klud og klæde-holde
Page 9 and 10: Hatte og frisurer I renæssancen gi
Page 11 and 12: Opgave 3: Karte og spinde Prøv at
Page 13 and 14: Mad og drikke i renæssancen Alle m
Page 15 and 16: Almindelige danske: � Æbler �
Page 17 and 18: Drikkevarer Drikkevanerne i renæss
Page 19 and 20: Smør Opskrifter til ”Mad og drik
Page 21 and 22: Mandelkiks 2 æg 175 g sukker 100 g
Page 23 and 24: Fiskepostej 400 g lyssej 4 spsk. hv
Page 25 and 26: Opgaveidéer til ”Mad og drikke
Page 27 and 28: Fodfolkshæren Fra sidst i middelal
Page 29 and 30: Opgave 2: Skjold og våbenmærker T
Page 31 and 32: Skrift og videnskab i renæssancen
Page 33 and 34: Det nye verdensbillede I middelalde
Page 35 and 36: Opgave 2: Puslespil med renæssance
Page 37 and 38: Opgave 6: Mål og vægt Prøv at m
Page 39 and 40: Maleriet her er malet af Pieter Bru
Page 41 and 42: Musik i renæssancen I vor tid kan
Page 43 and 44: Opgave 1: En af nutidens mest elske
Page 45: Sætstykke fra dukketeater (Et folk
Page 49 and 50: Kraker eller troldhvaler Havuhyret
Page 51 and 52: Opgave 1: Fod og alen Opgaver og ak

Renæssanceskolehæfte - Nordjyllands Historiske Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?