Renæssanceskolehæfte - Nordjyllands Historiske Museum
Renæssanceskolehæfte - Nordjyllands Historiske Museum
Renæssanceskolehæfte - Nordjyllands Historiske Museum
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den stærke tro på Gud<br />
Som modvægt mod alt det mørke og uhyggelige<br />
derude havde man sine små lys inde i husene og sin<br />
viden om, at Gud og englene beskyttede mod alt det<br />
farlige. Dengang kunne man ikke sige at man ikke<br />
troede på Gud. Gud var en kendsgerning ligesom<br />
tyngdeloven eller ligesom jorden selv. Gik man alene<br />
hjem i mørket bad man Fadervor for ikke at blive tage<br />
af det onde. Om søndagen gik alle i kirke for at bede<br />
om Guds beskyttelse.<br />
Djævelen<br />
Kendes på sine horn i panden, sine lange ører, og sin<br />
I Bregninge Kirke kunne menigheden sidde<br />
og se på dette kalkmaleri fra 1400-tallet.<br />
Det viser to djævle i færd med at få et skib<br />
til at forulykke.<br />
Kilde: www.kalkmalerier.dk<br />
krogede<br />
næse.<br />
Djævelen<br />
havde bukkeben<br />
med fuglefødder<br />
eller klove.<br />
Djævelen (eller<br />
”den onde”, ”Fanden” eller ”Satan” selv) var Jesus<br />
Kristus’ værste modstander. De mennesker, der ikke troede<br />
på Gud, endte i Helvede hos Djævelen, når de døde. Men<br />
man mente også, at Djævelen gik rundt på jorden.<br />
Djævelen kunne besætte et menneske og gøre det<br />
sindssygt. Det kunne også være djævelens værk, hvis<br />
høsten blev dårlig, hvis man blev syg, hvis fløden ikke<br />
ville blive til smør og meget andet.<br />
Religionen gennemsyrede alt. Dette billede<br />
af Noah, der takker Gud, er et malet panel<br />
fra en panelstue i Aalborg. Manden der<br />
ejede panelstuen hed Jakob Himmerig, og<br />
han forærede bl.a. Budolfi Kirke et spir.<br />
86<br />
Hekse<br />
Hekse kender vi i dag kun som gamle krumryggede koner med krogede næser, vorter og stok.<br />
I renæssancen troede man fuldt og fast på hekse, og mange hekse blev brændt på bålet. Kong<br />
Christian den 4. var en meget ivrig heksejæger. Han mente som de fleste mennesker i renæssancen,<br />
Cyprianus fra Aalborg <strong>Historiske</strong> <strong>Museum</strong>.<br />
Her kunne man finde gode råd mod sygdomme og<br />
problemer, trylleformularer, spådomme og meget andet.<br />
Historien fortæller at man altid har penge, når man<br />
Cyprianus, men at man til gengæld ikke kan slippe af med<br />
den bagefter, den kan hverken brændes, gives væk eller<br />
noget som helst. I skolekassen ligger en Cyprianus, der<br />
ganske vist er trykt, og ikke håndskrevet som denne.<br />
bruge den.<br />
Man skelnede mellem sort magi og hvid magi. Sort magi<br />
brugte man for at volde ondt, hvid magi var mere<br />
uskyldig.<br />
I virkeligheden var ”hekse” selvfølgelig almindelige<br />
mennesker. Nogle af dem troede selv på, at de kunne lave<br />
trolddom – f.eks. mente mange at man kunne tage folks<br />
lykke ved at tage en finger fra tyv, der var blevet hængt i<br />
galgen. Andre var det, vi i dag kalder ”kloge” koner eller<br />
at det ”onde skulle renses ud af samfundet”,<br />
så kun de gode kristne var tilbage. Man<br />
mente at hekse stod i ledtog med djævelen,<br />
at de fløj til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt<br />
for at mødes til heksefest (”heksesabbat”)<br />
med djævelen. Hekse kunne kaste onde<br />
øjne på folk, så de blev syge. De kunne<br />
også tage folks lykke fra dem, og selv<br />
mænd, der var kendt for at være kyndige i at helbrede folk med lægeurter eller med<br />
trylleformularer.<br />
For at afprøve om en kvinde var uskyldig,<br />
kastede man hende i vandet. Flød hun<br />
ovenpå var hun skyldig og blev dømt og<br />
brændt. Sank hun og druknede, var hun<br />
uskyldig. Kilde: www.wikipedia.dk<br />
87