Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

4 Problemanalyse Andre årsager til blødende slagtilfælde inkluderer: (“Medline Plus”): - Aneurysms, som skaber et svagt punkt i væggene på arterierne, som til sidst “braser” sammen - Unormale forbindelser mellem arterier og vener, såsom en arteriovenøs misdannelse (arteriovenous malformation, AVM) - Kræft, der spreder sig til hjernen fra fjerntliggende organer såsom bryst, hud og skjoldbruskkirtlen - Cerebral amyloid angiopathy, en ophobning af amyloid protein inden arterievæggene i hjernen, som øger risikoen for blødning - Illegale stoffer, som kokain Blodpropslagtilfælde (Iskæmisk slagtilfælde) opstår når et blodkar, der leverer blod til hjernen, er blokeret af en blodprop. Dette kan ske på to måder: - En blodprop kan dannes i en arterie, der allerede er meget smal. Dette kaldes en blodprop. Hvis der er helt blokeret i arterien, kaldes det et “trombotiske slagtilfælde”. - En blodprop kan dannes flere steder i kroppen og rejse op til hjernen og blokere for en mindre arterie der. Dette kaldes også en blodprop. Det forårsager et “embolisk slagtilfælde”. Iskæmisk slagtilfælde kan skyldes en tilstoppede arterier, en tilstand kaldet aterosklerose. Dette kan påvirke blodkarrene i hjernen eller arterier i nakken, der giver blod til hjernen. Fedt, kolestrol og andre Figur 2.2: Figuren viser hvordan en blodprop forårsager iskæmisk slagtilfældeGiraldo (2007) stoffer, kan samle sig på væggen i arterier, og danner en klæbrig substans, kaldet plak. Over længere tid, bygges plakket op. Dette gør det ofte svært for blodet at strømme frit, hvilket kan forårsage, at blodet størkner.
2.1 Apopleksi 5 Iskæmisk slagtilfælde kan også skyldes en blodprop, som dannes i hjertet. Disse blodpropper rejser med blodet og kan sidde fast i de små arterier i hjernen. Dette er kendt som en cerebral emboli. Visse lægemidler og medicinske forhold kan gøre blodet mere tilbøjelige til at størkne og øge risikoen for iskæmisk slagtilfælde. En almindelig årsag til iskæmisk slagtilfælde hos personer under 40 år er carotis dissektion, eller en revne i halspulsåren. Bruddet tillader blodgennemstrømning mellem lagene i halspulsåren. Dette forårsager en forsnævring af halspulsåren, der ikke skyldes plak ophobning (“Medline Plus”; Furie & Furie, 2008). Efter et slagtilfælde, hvor en blødning sker i hjernen, forekommer direkte ødelægning af væv, efterfulgt af ødem 1 dannelse. Disse ændringer er årsagen til en masse effekter med den voksende hæmatom 2 , hvilket fører til øget tryk i det indre kranie 3 , og forstyrrelser og forandringer af hjernens strukturer. Øget tryk på hjernen er meget skadeligt, fordi det også fører til tryk på blodkarene, som kan stoppes og resulterer i tab af oxygen til hjerneceller, der bidrager til hjerneskader(Marinkovic et al., 2009). Blodprop i hjernen (embolisk slagtilfælde) kan også have den samme skadelig virkning i hjernen og bidrage til hjerneskade. Dvs. at arterierne er blokeret, så hjernecellerne ikke får den tilstrækkeligt ilt og glukose, der transporteres med blodet. Resultatet af skaden afhænger af, hvor længe hjerneceller er berørt af blodproppen. Hvis cellerne bliver frataget dette kun for en kort tid, bliver de “stresset”, men kan komme sig. Hvis hjerneceller er berørt over en længere periode (men muligvis kun for nogle minutter) dør hjernecellerne, og visse funktioner kan gå tabt. Men i disse tilfælde kan et andet område af hjernen undertiden måske lære, at udføre de funktioner, der tidligere var udført af det beskadigt område. Slagtilfælde skader normalt kun den ene side af hjernen (kaldet hemiplegi når den rammer kun den ene halvside). Fordi nerverne i hjernen krydser over til den anden side af kroppen, så er symptomerne Figur 2.3: Figur af, hvordan den beskadigede del af hjernen påvirker den modsatte del af kroppen Giraldo (2007) 1 Betændelse, som er forårsaget af væske i kroppens væv - MedlinePlus Medical Encyclopedia 2 Opsamling af blod i et organ, tomrum eller væv pga. blodkar afbrydelse - MedlinePlus Medical Encyclopedia 3 ICP, intracranial pressure, det tryk som normalt vedholdes i hjernen - MedlinePlus Medical Encycl- opedia
Page 1: Anders Elgaard Kristensen Jón Ingi
Page 5: Forord Rapporten er et 3. semester
Page 8 and 9: VIII INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Probleml
Page 11 and 12: KAPITEL 1 Indledning Koordination o
Page 13: 2.1 Apopleksi KAPITEL 2 Problemanal
Page 17 and 18: 2.2 Rehabilitering efter hjerneblø
Page 19 and 20: 2.3 Intro til biologisk feedback 9
Page 21 and 22: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 11 2
Page 23 and 24: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 13
Page 25 and 26: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 15 a
Page 27 and 28: 2.5 Analyse af almindelig gangfunkt
Page 29 and 30: 2.6 Aktive muskler under almindelig
Page 31 and 32: 2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 33 and 34: 2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 35 and 36: 2.8 Endelig problemstilling og prob
Page 37 and 38: 3.1 Systembeskrivelse 27 3.1.1 Syst
Page 39 and 40: 3.1 Systembeskrivelse 29 output. Sa
Page 41 and 42: 3.2 Kravspecifikationer 31 raske be
Page 43 and 44: 3.2 Kravspecifikationer 33 - Skal k
Page 45 and 46: 3.2 Kravspecifikationer 35 - Skal k
Page 47 and 48: 3.2 Kravspecifikationer 37 Displaye
Page 49 and 50: 3.3 Systemdesign og simulering 39 3
Page 51 and 52: 3.3 Systemdesign og simulering 41 F
Page 55 and 56: 3.3 Systemdesign og simulering 45 2
Page 57 and 58: 3.3 Systemdesign og simulering 47 H
Page 61 and 62: 3.3 Systemdesign og simulering 51 k
Page 63 and 64: 3.3 Systemdesign og simulering 53 V
Page 65 and 66:
3.3 Systemdesign og simulering 55 i
Page 67 and 68:
3.3 Systemdesign og simulering 57 e
Page 69 and 70:
3.4 Implementering og test 59 - OPA
Page 71 and 72:
3.4 Implementering og test 61 blive
Page 73 and 74:
3.4 Implementering og test 63 Lavpa
Page 75 and 76:
3.4 Implementering og test 65 Figur
Page 77 and 78:
3.4 Implementering og test 67 - Sam
Page 79 and 80:
3.4 Implementering og test 69 De ud
Page 81 and 82:
3.4 Implementering og test 71 leder
Page 83 and 84:
3.5 Patientsikkerhed i forbindelse
Page 85 and 86:
KAPITEL 4 Systemtest Der er i det f
Page 87 and 88:
4.1 Test af det analoge kredsløb i
Page 89 and 90:
4.2 Test af det analoge kredsløb m
Page 91 and 92:
4.3 Test af det “samlede system
Page 93 and 94:
4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 95 and 96:
4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 97 and 98:
5.1 Diskussion og konklusion 87 per
Page 99 and 100:
5.2 Perspektivering 89 cis, fx. ved
Page 101 and 102:
Litteratur “Analog Devices” (20
Page 103 and 104:
LITTERATUR 93 S. J. Olney & C. Rich
Page 105 and 106:
6.1 Pilotforsøg Pilotforsøget ble
Page 107 and 108:
6.1 Pilotforsøg 97 Figur 6.2: Graf
Page 109 and 110:
6.2 Oversigt over gangcyklus 99 6.2
Page 111 and 112:
6.3 Teori om det analoge kredsløb
show all

Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?