Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

5.1 Diskussion og konklusion KAPITEL 5 Afrunding I forbindelse med test af systemet viste det sig, at det allerede under første runde af testforsøg, fungerede tilfredstillende, hvor tre uafhængige personer, blev testet i forbindelse med normal gang. Overfladerelektroderne og fodsensorene blev brugt og disse viste, de forventet resultat på dioderækken samt ved en successfuld dataopsamling og behandling på computeren. Uheldigvis viste det sig, at det målte EMG-signal hos de tre forsøgpersoner var lidt forhøjere end forventet, hvilket kan skyldes flere faktore. Personerne var alle sammen unge mænd, veltrænede og raske. Disse personer vil højest sandsynligt have betydelig større muskelsignaler end apopleksipatient har under rehabilitering. Det skal tages i betrægtning at systemet blev designet og justeret efter en formodning om EMG-signaler på patienter med dropfod, men alene blev testet på raske, unge mennesker. Der udover blever der brugt en anden, sandsynligvis bedre typer af elektroder (Ambu Neuroline 720) i forhold til pilotforsøget, hvor der blev brugt en mere simpel elektrodetype (se bilag 6.1) som kobles til ledningerne mvha klips, hvilket kan give mere støj. Disse blev skiftet for at at minimere risikoen for at opsamle støj. Desuden havde gruppen nu mere kendskab til den korrekte elektrodeplacering i forhold til de tidligere forsøg. Der blev endvidere bedre forberedt i de endelige forsøg fx. ved at fjerne hår på benene, hvor elektroderne blev påsat. Under test af det samlede system blev der observeret en betydeligt forekomst af meget støj, som blev registeret på diodedisplayet før– og efter test med elektroder påsat forsøgs- 86
5.1 Diskussion og konklusion 87 personen. Dette formodes at skyldes den relativ høj forstærkning, eventuelt kombineret med brug af mange uskærmet ledninger, samt test af systemet i et ikke støjfrit område. Dette kunne muligvis også forklares ved, at der manglede forbindelse mellem systemet til den fysiske jord. Meget af støjen blev løst med en referanceelektrode på patienten, og der blev samlede set iagtaget et meget rent EMG signal, som det var ønsket. I testen af de enkelte blokke i det analog kredsløb, blev det vurderet, at disse opfylte kravspecifikationerne for det samlede system, og fungerede som beskrevet. På grund af det lille signal fra musklen, blev det svært at vurdere, om størrelsen af differantielforstærkningen var indenfor acceptgrænsen, men der er dog tests, der tyder på det. Desuden voldte det udstyr som var brugt til testen af det samlede båndpasfilter også visse problemer, men der blev igennem flere forsøg opnået gode resultater. Forstærkninsområdet (fra 2000 til 24.000 gain) har også vist at den kunne være for stort. Til at kunne få gode feedback resultater og sammenligning på muskel aktivitet på de to ben, kræves det at forstærke begge ben jævnt højt op. Den del i test af systemet blev lidt problematisk pga. der var svært at sætte forstærkningen på præcist samme værdi på begge ben. Derudover blev systemet altid kalibreret efter hver forsøgsperson, med at sætte forstærkningen højt nok op, således at når musklen trækkes mest, bliver det nok til at lige lyse den højeste grønne diode. Der blev benyttet en færdig løsning hmt. fodkontakten til at styre målingerne af EMGsignalet for både computeren og diodedisplayet. Disse fungerede helt efter hensigten, dog var denne løsning en anelse besværlig set i forhold til det endelige produkt. Det blev desuden vurderet lidt problematisk for forsøgspersonen at udvise en “helt normal gangfunktion”, ubesværet, uden at tage særlig hensyn til de mange ledninger, for både fodkontakterne og overfladeelektroderne. I første testforsøg blev der testet med normal gang frem og tilbage (tre meter), hvilket kun var en kort gangvej, og besværliggjorde mulighederne for at få at følge med på diodedisplayet, der stod på bordet. Den digitale opsamling og visning af patientens muskelaktivitet forgik uden de store problemer. Der blev designet et computerprogram, ike helt færdigt i forhold til de beskrevet kravspecifikationer, uden at programmet kan lave graffer. Programmet kan muliggøre at følge patientens muskel- og gangudvikling over en længere tidsperiode ved at sammenligne EMG-signalet i dropfoden med “den raske fod”. I spørgsmålet om at besvare problemformuleringen, som lyder: Hvordan kan man hjælpe ved rehabiliteringe af gangfunktionen hos apopleksipatienter med “dropfod” symptomer ved brug af et bio-feedbacksystem? vurderes det, at den “færdige” prototype af det samlede system, kan være en mulig løsning, for at følge muskelaktiviteten i begge patientens ben, både i “real time” i form af dioderne og over tid, ved hjælp af den digital dataopsamling i computerprogrammet. Programmet gør, at computerbrugeren kan få bedre muligeheder, for at lave et mere
Page 1:
Anders Elgaard Kristensen Jón Ingi
Page 5:
Forord Rapporten er et 3. semester
Page 8 and 9:
VIII INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Probleml
Page 11 and 12:
KAPITEL 1 Indledning Koordination o
Page 13 and 14:
2.1 Apopleksi KAPITEL 2 Problemanal
Page 15 and 16:
2.1 Apopleksi 5 Iskæmisk slagtilf
Page 17 and 18:
2.2 Rehabilitering efter hjerneblø
Page 19 and 20:
2.3 Intro til biologisk feedback 9
Page 21 and 22:
2.4 Elektroder og EMG-signaler 11 2
Page 23 and 24:
2.4 Elektroder og EMG-signaler 13
Page 25 and 26:
2.4 Elektroder og EMG-signaler 15 a
Page 27 and 28:
2.5 Analyse af almindelig gangfunkt
Page 29 and 30:
2.6 Aktive muskler under almindelig
Page 31 and 32:
2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 33 and 34:
2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 35 and 36:
2.8 Endelig problemstilling og prob
Page 37 and 38:
3.1 Systembeskrivelse 27 3.1.1 Syst
Page 39 and 40:
3.1 Systembeskrivelse 29 output. Sa
Page 41 and 42:
3.2 Kravspecifikationer 31 raske be
Page 43 and 44:
3.2 Kravspecifikationer 33 - Skal k
Page 45 and 46: 3.2 Kravspecifikationer 35 - Skal k
Page 47 and 48: 3.2 Kravspecifikationer 37 Displaye
Page 49 and 50: 3.3 Systemdesign og simulering 39 3
Page 51 and 52: 3.3 Systemdesign og simulering 41 F
Page 55 and 56: 3.3 Systemdesign og simulering 45 2
Page 57 and 58: 3.3 Systemdesign og simulering 47 H
Page 61 and 62: 3.3 Systemdesign og simulering 51 k
Page 63 and 64: 3.3 Systemdesign og simulering 53 V
Page 65 and 66: 3.3 Systemdesign og simulering 55 i
Page 67 and 68: 3.3 Systemdesign og simulering 57 e
Page 69 and 70: 3.4 Implementering og test 59 - OPA
Page 71 and 72: 3.4 Implementering og test 61 blive
Page 73 and 74: 3.4 Implementering og test 63 Lavpa
Page 75 and 76: 3.4 Implementering og test 65 Figur
Page 77 and 78: 3.4 Implementering og test 67 - Sam
Page 79 and 80: 3.4 Implementering og test 69 De ud
Page 81 and 82: 3.4 Implementering og test 71 leder
Page 83 and 84: 3.5 Patientsikkerhed i forbindelse
Page 85 and 86: KAPITEL 4 Systemtest Der er i det f
Page 87 and 88: 4.1 Test af det analoge kredsløb i
Page 89 and 90: 4.2 Test af det analoge kredsløb m
Page 91 and 92: 4.3 Test af det “samlede system
Page 93 and 94: 4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 95: 4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 99 and 100: 5.2 Perspektivering 89 cis, fx. ved
Page 101 and 102: Litteratur “Analog Devices” (20
Page 103 and 104: LITTERATUR 93 S. J. Olney & C. Rich
Page 105 and 106: 6.1 Pilotforsøg Pilotforsøget ble
Page 107 and 108: 6.1 Pilotforsøg 97 Figur 6.2: Graf
Page 109 and 110: 6.2 Oversigt over gangcyklus 99 6.2
Page 111 and 112: 6.3 Teori om det analoge kredsløb
show all

Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?