Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

56 Problemløsning 3.3.11 Computerbrugerfladen og diodedisplay For at brugeren af systemet kan følge sin træning på fornuftig vis, er det vigtigt med en god og let brugergrænseflade. Derfor er det afgørende at systemet bliver nemt at gå til, samt at brugeren får de oplysninger frem, som bliver efterspurgt. Det skal ligeledes kun være den information, som er blevet fundet gavende i forbindelse med rehabiliteringen af apopleksipatienter med footdrop-problemet. Desuden skal det være muligt at opsamle og lagre data, så brugere kan gå tilbage i tiden og fremkalde data fra tidligere træning. På den måde, kan man over tid se hvordan udviklingen er forløbet, hvilket forhåbentlig skulle gavne i en træningssituation. Nemlig ved at sammenholde ny feedback med en tidligere træning, kan der ses en nøjagtig udvikling af muskelaktiviteten under gang, og måske samtidig et realistisk bud på, hvornår patienten kan generhverve den “normale” gangfunktion. Figur 3.22: Brugergrænseflader for det samlede Bio-feedbacksystem med brugeren i centrum Det ses på figur 3.22, at brugeren skal kunne få feedback direkte fra det analoge kredsløb vha. tændte lysdioder, og fra computeren, der er tilkoblet gennem en ADC-converter. Dermed sker databehandlingen og opsamlingen gennem computeren, mens øjebliksvisningen kan følges både med og uden brug af computer. Diodedisplayet er meget simpelt og bruger ti dioder til at vise brugeren sin muskel aktivitet med tre forskellige farve af lys. Der er to røde dioder, fire gule og fire grøne dioder, som lyser i forhold til, hvor meget spænding, der kommer fra komporatoren. Computervisningen er også meget simpelt. Computeren bruger en udviklede udgave af
3.3 Systemdesign og simulering 57 et program som er laveret i LabView2009. Gruppen brugte et scope logger program fra Knud Larsen 1 (ST3-ScopeLogger.vi), som blev ændret og tilpasset til projektet. Softwaret bruger NIDAQ-USB6009 ADC til at opsample data fra systemet. Derefter laves der et EMG-graf fra de påmålte muskle (Tibialis Anterior) og gemmer det som en graf og som en text fil (hvis brugeren vil behandle det videre f.eks. i MATLAB). Samplingsfrekvensen blev påsæt til 2kHz til at minimere tab af signalet(se minimal samplingfrekvens fro EMG signal i Konrad (2005)). Text filen og billeden nævnes med patientens initiale, hvilken fod måles på og dato og tid fra gangøvelsen. Det eneste som brugeren gør er at indtrykke patientens initaler og vælg hvor foden ham måler på og tryk på en “On” knap til at gøre programmet klart til øvelsen. Programmet optager pt. kun EMG-signal fra et ben ad gangen, som styres af de ledninger fra hvilken fod kobles til ADC. Dette kan let skiftes under en gang øvelse. 3.3.12 Spændingsforsyning Forsyningen til hele systemet er delt op i to dele. Den første del er forsyning til den del af systemet som behandler signalet fra musklen, dvs. alt fra filtrene til komporatoren. Den anden blok er forsyningen til lysdioderne (pga. lysdioderne relative stor strømforbrug). Kravspecifikationerne til forsyningen siger at den skal levere en stabil spænding på ±5V til systemet. Derfor var valgt at bruge to 9V (en for minus og en for plus) batterier og to spændingsregulatorer, som kan holde stabil spænding på hhv. ±5V fra batterierne. Forsyningen styres så med en afbryder, som tænder eller slukker på forsyningen. Til dioderne bruges også et 9V batteri og en +5V -regulator som holder en stabil spænding på +5V . Den ekstra forsyningdel er brugt så dioderne ikke overbelaster det øvrige systemet i forhold til strømforbrug. 1 ANsat på AAU
Page 1:
Anders Elgaard Kristensen Jón Ingi
Page 5:
Forord Rapporten er et 3. semester
Page 8 and 9:
VIII INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Probleml
Page 11 and 12:
KAPITEL 1 Indledning Koordination o
Page 13 and 14:
2.1 Apopleksi KAPITEL 2 Problemanal
Page 15 and 16: 2.1 Apopleksi 5 Iskæmisk slagtilf
Page 17 and 18: 2.2 Rehabilitering efter hjerneblø
Page 19 and 20: 2.3 Intro til biologisk feedback 9
Page 21 and 22: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 11 2
Page 23 and 24: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 13
Page 25 and 26: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 15 a
Page 27 and 28: 2.5 Analyse af almindelig gangfunkt
Page 29 and 30: 2.6 Aktive muskler under almindelig
Page 31 and 32: 2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 33 and 34: 2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 35 and 36: 2.8 Endelig problemstilling og prob
Page 37 and 38: 3.1 Systembeskrivelse 27 3.1.1 Syst
Page 39 and 40: 3.1 Systembeskrivelse 29 output. Sa
Page 41 and 42: 3.2 Kravspecifikationer 31 raske be
Page 43 and 44: 3.2 Kravspecifikationer 33 - Skal k
Page 45 and 46: 3.2 Kravspecifikationer 35 - Skal k
Page 47 and 48: 3.2 Kravspecifikationer 37 Displaye
Page 49 and 50: 3.3 Systemdesign og simulering 39 3
Page 51 and 52: 3.3 Systemdesign og simulering 41 F
Page 55 and 56: 3.3 Systemdesign og simulering 45 2
Page 57 and 58: 3.3 Systemdesign og simulering 47 H
Page 61 and 62: 3.3 Systemdesign og simulering 51 k
Page 63 and 64: 3.3 Systemdesign og simulering 53 V
Page 65: 3.3 Systemdesign og simulering 55 i
Page 69 and 70: 3.4 Implementering og test 59 - OPA
Page 71 and 72: 3.4 Implementering og test 61 blive
Page 73 and 74: 3.4 Implementering og test 63 Lavpa
Page 75 and 76: 3.4 Implementering og test 65 Figur
Page 77 and 78: 3.4 Implementering og test 67 - Sam
Page 79 and 80: 3.4 Implementering og test 69 De ud
Page 81 and 82: 3.4 Implementering og test 71 leder
Page 83 and 84: 3.5 Patientsikkerhed i forbindelse
Page 85 and 86: KAPITEL 4 Systemtest Der er i det f
Page 87 and 88: 4.1 Test af det analoge kredsløb i
Page 89 and 90: 4.2 Test af det analoge kredsløb m
Page 91 and 92: 4.3 Test af det “samlede system
Page 93 and 94: 4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 95 and 96: 4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 97 and 98: 5.1 Diskussion og konklusion 87 per
Page 99 and 100: 5.2 Perspektivering 89 cis, fx. ved
Page 101 and 102: Litteratur “Analog Devices” (20
Page 103 and 104: LITTERATUR 93 S. J. Olney & C. Rich
Page 105 and 106: 6.1 Pilotforsøg Pilotforsøget ble
Page 107 and 108: 6.1 Pilotforsøg 97 Figur 6.2: Graf
Page 109 and 110: 6.2 Oversigt over gangcyklus 99 6.2
Page 111 and 112: 6.3 Teori om det analoge kredsløb
show all

Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?