Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

76 Systemtest Efter følger nu ialt fire test, i hvert sit afsnit. Der er efter hvert afsnit en efterfølgende delkonklution, der beskriver om forsøget gav de ønskede resultater. 4.1 Test af det analoge kredsløb i laboratoriet Formålet med første forsøg: • At teste det samlede analoge kredsløb, med fodsensoren tilkoblet • At teste om der kunne registeres en overensstemmende forstærkning på de to kanaler: Ch.1 og Ch.2 • At test sammenhængen mellem antallet af tændte dioder i forhold til det integrede signal • At teste det samlede system med sampling igennem computerprogrammet Forsøgets forløb og resultater bliver beskrevet i det følgende: I den første test af det samlede kredsløb, blevet der teste for funktionalitet vha. af signal fra en funktionsgenerator og en spændingsdeling mellem de to inputsignaler. Der blev brugt et inputsignal fra funktionsgeneratoren på 25 mV pp og 200 Hz. Derved var de to signaler: 100kΩ 1. input:25mV · 2·100kΩ+1kΩ = 12, 56mV 1kΩ 2. input:25mV · 2·100kΩ+1kΩ = 12, 43mV Diff. input:7, 54mV − 7, 46mV ≈ 0, 13mV Denne lave diff. inputspænding begrundes i, at der vil testes, så signalet kunne testes fra minimum til maximum forstærkning, uden at signalet “klippes”. Derpå sættes fodsensor til, for at test om den også virker efter den foreskrevede funktion. Det samlede analoge kredsløb med fodsensor implementeres testes herefter med brug af ocilloscoope, for at se at Figur 4.1: Foto af første test af det samlede system test hvorvidt dette virker. På figur 4.2 vises testen for det analoge kredsløb, hvor der testes for begge kanaler: Ch.1 og Ch.2 og med både min. og max forstærkning direkte fra “endelig forstærkning”. Dette gøres for at sikre, at der kan forstærkes ens for EMG-signaler på begge ben. Desuden er medtaget to DC-spændinger målt mellem “Sample-Hold” og komporatoren opdaget på tilfældige tidspunkter.
4.1 Test af det analoge kredsløb i laboratoriet 77 Figur 4.2: Figuren viser signalet fra funktionsgeneratoren på Ch.1 og Ch.2 med min. og max. forstærkning. Der er desuden opdaget to DC-spændinger mellem “Sample-Hold” og Komparatoren. Integratortest2 viser det maximale niveau, der blev registeret fra Integratoren. I næste trin kobles computeren i den første samlede test af hele systemet. Der bliver forbundet vha. NIDAQ ADC-converter og USI- 01 USB-isoleringsboks, og programmet sættes op til at sample for først Ch.1 og derefter Ch.1. Der bliver trykket på fodsensoren med jævne mellemrum, for at teste den funktionalitet i forhold til samlingen i computerprogrammet. På figur 4.3 vises det samplede sinussignal fra begge kanaler over knap 1 sek. Der blev samplede med 2000 Hz, men desværre med blev der også registeret et positivt DCoffset, som det ses på graferne. Figur 4.3: Figuren viser sinussignalet fra funktionsgeneratoren på Ch.1 og Ch.2 samplede gennem computeren, med lidt forskellig forstærkning. Der ses desværre et større DC-offset i forbindelse med signalet optaget fra funktionsgeneratoren. Som det sidste trin i forsøget, blev sammenhængen testet mellem antallet af tændte lysdioder i forhold til DC-spændingen ind i komparatoren. Dette skulle sikre linaritet i antal dioder med et interval på 0,3V og desuden overensstemmelse mellem DC-spændingen på
Page 1:
Anders Elgaard Kristensen Jón Ingi
Page 5:
Forord Rapporten er et 3. semester
Page 8 and 9:
VIII INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Probleml
Page 11 and 12:
KAPITEL 1 Indledning Koordination o
Page 13 and 14:
2.1 Apopleksi KAPITEL 2 Problemanal
Page 15 and 16:
2.1 Apopleksi 5 Iskæmisk slagtilf
Page 17 and 18:
2.2 Rehabilitering efter hjerneblø
Page 19 and 20:
2.3 Intro til biologisk feedback 9
Page 21 and 22:
2.4 Elektroder og EMG-signaler 11 2
Page 23 and 24:
2.4 Elektroder og EMG-signaler 13
Page 25 and 26:
2.4 Elektroder og EMG-signaler 15 a
Page 27 and 28:
2.5 Analyse af almindelig gangfunkt
Page 29 and 30:
2.6 Aktive muskler under almindelig
Page 31 and 32:
2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 33 and 34:
2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 35 and 36: 2.8 Endelig problemstilling og prob
Page 37 and 38: 3.1 Systembeskrivelse 27 3.1.1 Syst
Page 39 and 40: 3.1 Systembeskrivelse 29 output. Sa
Page 41 and 42: 3.2 Kravspecifikationer 31 raske be
Page 43 and 44: 3.2 Kravspecifikationer 33 - Skal k
Page 45 and 46: 3.2 Kravspecifikationer 35 - Skal k
Page 47 and 48: 3.2 Kravspecifikationer 37 Displaye
Page 49 and 50: 3.3 Systemdesign og simulering 39 3
Page 51 and 52: 3.3 Systemdesign og simulering 41 F
Page 55 and 56: 3.3 Systemdesign og simulering 45 2
Page 57 and 58: 3.3 Systemdesign og simulering 47 H
Page 61 and 62: 3.3 Systemdesign og simulering 51 k
Page 63 and 64: 3.3 Systemdesign og simulering 53 V
Page 65 and 66: 3.3 Systemdesign og simulering 55 i
Page 67 and 68: 3.3 Systemdesign og simulering 57 e
Page 69 and 70: 3.4 Implementering og test 59 - OPA
Page 71 and 72: 3.4 Implementering og test 61 blive
Page 73 and 74: 3.4 Implementering og test 63 Lavpa
Page 75 and 76: 3.4 Implementering og test 65 Figur
Page 77 and 78: 3.4 Implementering og test 67 - Sam
Page 79 and 80: 3.4 Implementering og test 69 De ud
Page 81 and 82: 3.4 Implementering og test 71 leder
Page 83 and 84: 3.5 Patientsikkerhed i forbindelse
Page 85: KAPITEL 4 Systemtest Der er i det f
Page 89 and 90: 4.2 Test af det analoge kredsløb m
Page 91 and 92: 4.3 Test af det “samlede system
Page 93 and 94: 4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 95 and 96: 4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 97 and 98: 5.1 Diskussion og konklusion 87 per
Page 99 and 100: 5.2 Perspektivering 89 cis, fx. ved
Page 101 and 102: Litteratur “Analog Devices” (20
Page 103 and 104: LITTERATUR 93 S. J. Olney & C. Rich
Page 105 and 106: 6.1 Pilotforsøg Pilotforsøget ble
Page 107 and 108: 6.1 Pilotforsøg 97 Figur 6.2: Graf
Page 109 and 110: 6.2 Oversigt over gangcyklus 99 6.2
Page 111 and 112: 6.3 Teori om det analoge kredsløb
show all

Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?