Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

8 Problemanalyse FASE I: Er den akutte fase, patienter kategoriseres i denne fase, når de indlægges på hospitalet lige efter slagstilfælde. FASE II: Omhandler behandling og rehabilitering, patienter indgår i denne fase, når de er stabiliseret og er klar til intensiv genoptræning. FASE III: Omhandler optræning og rehabilitering, patienten kategoriseres i denne fase når de udskrives fra hospitalet men forsætter med rehabiliteringen. Denne fase varer resten af patientens liv.(“Videnscenter for Hjerneskade”, nd). Det er yderst vigtigt for apopleksipatienter at komme i gang med genoptræning og rehabilitering så hurtigt som muligt efter slagstilfældet, for at kunne generhverve den tidligere livsform, så godt som muligt. Rehabiliteringen kan være alt fra at vende sig i sengen, til at stå op, tage bad, spise, gå og andre ting, som forgår i hverdagen(“Sygehus Vendsyssel”, 2009). En af årsagerne til, at det kan være vigtigt at rehabiliteringen startes så tidligt som muligt, er, at hvis patienten har f.eks. en halvside lammelse, har undersøgelser vist, at konditionen og styrken i den ramte side kan falde op til 30% i løbet af kun ni dage efter indlæggelsen(“Videnscenter for Hjerneskade”, 2009b). Figur 2.5: Tabel over resultatet af indsatsen fra indlæggelsen på apopleksiafsnit til færdig rehabilitering. Patienterne er ved indlæggelsen inddelt i hhv. let-, moderat eller svær afasi (Pedersen & Olsen, 2007). Ved rehabilitering af patienter, der har en halvsidelammelse og problemer med gang efter slagstilfælde, kan der bruges vægtaflastet træning. Vægtaflastet træning består fx af træning med et løbebånd og udstyr, der aflaster kroppens egen vægt, og gør træningen mere sikker(“Den sociale portal”, nd).
2.3 Intro til biologisk feedback 9 Styrketræning og vægtaflastet træning med høj intensitet har vist, at det kan forbedre balancen, ganghastighed og gangdistancen hos apopleksipatienter, der har en halvsidelammelse(“Neurofysioterapien”, nd). Som nævnt før, er det nødvendigt at vurdere alle følgerne, som patienten har fået efter et slagstilfælde, før rehabiliteringsprocessen kan begynde. Den fysiske rehabilitering er meget tæt forbundet med de kognitive skader, som patienten kan have. Det kan være svært at rehabilitere patienter, som har f.eks. manglende sygdomserkendelse, forstyrret orientering og et generelt reduceret intellektuelt funktionsniveau. Mange patienter, som har mange eller svære kognitive skader, bliver nødt til at udskrives til plejehjem, og disse kan aldrig nå sin tidligere livsform efter endt rehabilitering(“Selsakbet Danske Neuropsykologerl”, 1998). Mange apopleksipatienter er nødt til at være i rehabilitering hos specialister; fysioterapeuter, ergoterapeuter og andet sundhedspersonale i mange måneder eller år efter slagstilfældet for at opnå sin tidligere livsform(“National Institute of Neurological Disorders and Stroke”, 2009). 2.3 Intro til biologisk feedback Figur 2.6: Billedet viser to eksempler på bio-feedbacksystemer: EKG og blodtryk(“Medline Plus”). Biologisk feedback eller bio-feedback er metoden til at måle kroppens- eller organfunktioner for at hjælpe med at kontrollere dem(“Medline Plus”). Biofeedbackmålinger, som blodtryk, hjertefrekvens (EKG- og pulssignal) og musklekontraktion (EMG-signal) bruges tit af sundhedspersonalet i hverdagen til at analysere sygdomme, samt til at overvåge patienter (to ekspempler vises på figur 2.6. Biofeedbacksignaler har været brugt som hjælp i rehabiliteringen i næsten 50 år. Det siges, at historien om bio-feedback, som rehabilitering, begyndte i år 1830, ved opdagelsen af, at elektriske begivenheder stammer fra overfladen af en muskel under sin kontraktion(Glanz et al.,
Page 1: Anders Elgaard Kristensen Jón Ingi
Page 5: Forord Rapporten er et 3. semester
Page 8 and 9: VIII INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Probleml
Page 11 and 12: KAPITEL 1 Indledning Koordination o
Page 13 and 14: 2.1 Apopleksi KAPITEL 2 Problemanal
Page 15 and 16: 2.1 Apopleksi 5 Iskæmisk slagtilf
Page 17: 2.2 Rehabilitering efter hjerneblø
Page 21 and 22: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 11 2
Page 23 and 24: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 13
Page 25 and 26: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 15 a
Page 27 and 28: 2.5 Analyse af almindelig gangfunkt
Page 29 and 30: 2.6 Aktive muskler under almindelig
Page 31 and 32: 2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 33 and 34: 2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 35 and 36: 2.8 Endelig problemstilling og prob
Page 37 and 38: 3.1 Systembeskrivelse 27 3.1.1 Syst
Page 39 and 40: 3.1 Systembeskrivelse 29 output. Sa
Page 41 and 42: 3.2 Kravspecifikationer 31 raske be
Page 43 and 44: 3.2 Kravspecifikationer 33 - Skal k
Page 45 and 46: 3.2 Kravspecifikationer 35 - Skal k
Page 47 and 48: 3.2 Kravspecifikationer 37 Displaye
Page 49 and 50: 3.3 Systemdesign og simulering 39 3
Page 51 and 52: 3.3 Systemdesign og simulering 41 F
Page 55 and 56: 3.3 Systemdesign og simulering 45 2
Page 57 and 58: 3.3 Systemdesign og simulering 47 H
Page 61 and 62: 3.3 Systemdesign og simulering 51 k
Page 63 and 64: 3.3 Systemdesign og simulering 53 V
Page 65 and 66: 3.3 Systemdesign og simulering 55 i
Page 67 and 68: 3.3 Systemdesign og simulering 57 e
Page 69 and 70:
3.4 Implementering og test 59 - OPA
Page 71 and 72:
3.4 Implementering og test 61 blive
Page 73 and 74:
3.4 Implementering og test 63 Lavpa
Page 75 and 76:
3.4 Implementering og test 65 Figur
Page 77 and 78:
3.4 Implementering og test 67 - Sam
Page 79 and 80:
3.4 Implementering og test 69 De ud
Page 81 and 82:
3.4 Implementering og test 71 leder
Page 83 and 84:
3.5 Patientsikkerhed i forbindelse
Page 85 and 86:
KAPITEL 4 Systemtest Der er i det f
Page 87 and 88:
4.1 Test af det analoge kredsløb i
Page 89 and 90:
4.2 Test af det analoge kredsløb m
Page 91 and 92:
4.3 Test af det “samlede system
Page 93 and 94:
4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 95 and 96:
4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 97 and 98:
5.1 Diskussion og konklusion 87 per
Page 99 and 100:
5.2 Perspektivering 89 cis, fx. ved
Page 101 and 102:
Litteratur “Analog Devices” (20
Page 103 and 104:
LITTERATUR 93 S. J. Olney & C. Rich
Page 105 and 106:
6.1 Pilotforsøg Pilotforsøget ble
Page 107 and 108:
6.1 Pilotforsøg 97 Figur 6.2: Graf
Page 109 and 110:
6.2 Oversigt over gangcyklus 99 6.2
Page 111 and 112:
6.3 Teori om det analoge kredsløb
show all

Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?