Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

6 Problemanalyse på den halvside af kroppen, modsat med den beskadigede halvside af hjernen (se figur 2.3) (Giraldo, 2007). Symptomerne af apopleksi afhænger af, hvilken del af hjernen, der er beskadiget og sværhedsgraden af slagtilfældet. I nogle tilfælde er personen ikke klar over, at han eller hun har haft et slagtilfælde. Symptomerne kommer normalt pludselig og helt uden varsel, eller de kan forekomme på den første efterfølgende dag eller to. Symptomerne er normalt meget alvorlige fra begyndelsen, da slagtilfælde sker med det samme, men det kan også langsomt forværres. Symptomer kan omfatte f.eks.: Muskelsvaghed i ansigt, i arme eller i ben (som regel kun den ene side, hemiplegi), følelsesløshed eller snurren i den ene side af kroppen, problemer med at tale eller forstå andre, som taler, problemer med syn, herunder nedsat syn, dobbeltsyn, eller fuldstændigt tab af synet, ændringer i høring, svært ved at skrive eller læse, tab af koordination, tab af balance, klodsethed, svært at gå, svimmelhed eller unormal følelse af bevægelse (svimmelhed). Man kan forebygge, at få apoplekisk slagtilfælde ved at leve et sundt liv og ved at følge disse råd: - Måle sit blodtryk regelmæssigt, og behandle et for højt blodtryk - At få målt kolesterolindholdet i blodet og nedbrinde det, hvis det er for højt. - Undgå rygning - Undgå overvægt - Spise sundt, motionere samt at drikke alkohol med måde (“Hjernesagen”, 2006) 2.2 Rehabilitering efter hjerneblødning Hjernen er kroppens styrende organ, og det kan derfor have mange forskellige følger, hvis den skades. Følgerne kan både være fysiske- og kognitive problemer. De fysiske problemer kan bl.a. være lammelse, nedsat muskelstyrke, balanceproblemer og sanseforstyrrelse. De kognitive problemer kan bl.a. være svigtende koncentration og opmærksomhed, nedsat hukommelse, sproglige vanskeligheder og problemer med orienteringsevnen. Derudover kan der være personlighedsændringer så som depression, svigtende styring og kontrol over følelser samt nedsat initiativ.
2.2 Rehabilitering efter hjerneblødning 7 Når en apopleksipatient skal rehabiliteres, er det nødvendigt, at træningen er tilrettet efter den individuelles behov, og alle de problemer, som nævnt før, skal tages i betragtning(“Den sociale portal”, nd). Apopleksien har mange forskellige sværhedsgrader, og graden har afgørende effekt for rehabiliteringen af genoptræningen. Desto mere alvorlig skaden er, desto sværere vil rehabiliteringen også blive (“Videnscenter for Hjerneskade”, 2009a). Dette resulterer i en længere rehabiliteringstid, hvilket ses på figur 2.4. Når en patient bliver lammet, efter et slagstilfælde eller blodprop, er det ikke musklerne, som har mistet “sine evne”, men hjernen, der er skadet, og har “glemt”, hvordan musklerne skal styres. Det er derfor muligt for apopleksipatienter at genoptræne sin kropfunktioner til det samme, eller næsten samme niveau (“Videnscenter for Hjerneskade”, 2009a). Hjernecellerne, som rammes af blødningen har “utrolige egenskab” for at genvinde dele af tidligere funktioner. Andre dele af hjernen kan ligeledes lære nye Figur 2.4: Graf over maximalt opnået remission i forhold tiden. Patienterne er inddelt i ialt 4 grupper: Let-, moderat-, svært- og meget svær apopleksi (Pedersen & Olsen, 2007). funktioner, som tidligere var udført af den del af hjernen, som blev ramt af blødningen. Rehabiliteringen efter slagstilfælde handler om at genopvinde tidligere evner, samt at lære nye færdigheder, for at kunne tilpasse sig til et forandret liv(“Royal Buckinghamshire Hospital”, nd). Forskning indenfor genoptræning efter slagstilfælde tyder på, at apopleksipatienter kan forøge styrken i den lamme side vha. styrketræning, som kan medføre øget funktion f.eks. hurtigere gangtempo og en bedre balance (“Videnscenter for Hjerneskade”, 2009b). Der findes mange forskellige metoder til, hvordan apopleksipatienter kan genoptrænes, samt hvilke hjælpemidler, der skal bruges. Der er forskel på patienter og forskel på hvilke metoder, der skal bruges samt hvilke hjælpemidler, der virker bedst. I Danmark har Sundhedsstyrelsen inddelt indsatsen overfor hjerneskadede personer i tre faser, fase I-III.
Page 1: Anders Elgaard Kristensen Jón Ingi
Page 5: Forord Rapporten er et 3. semester
Page 8 and 9: VIII INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Probleml
Page 11 and 12: KAPITEL 1 Indledning Koordination o
Page 13 and 14: 2.1 Apopleksi KAPITEL 2 Problemanal
Page 15: 2.1 Apopleksi 5 Iskæmisk slagtilf
Page 19 and 20: 2.3 Intro til biologisk feedback 9
Page 21 and 22: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 11 2
Page 23 and 24: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 13
Page 25 and 26: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 15 a
Page 27 and 28: 2.5 Analyse af almindelig gangfunkt
Page 29 and 30: 2.6 Aktive muskler under almindelig
Page 31 and 32: 2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 33 and 34: 2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 35 and 36: 2.8 Endelig problemstilling og prob
Page 37 and 38: 3.1 Systembeskrivelse 27 3.1.1 Syst
Page 39 and 40: 3.1 Systembeskrivelse 29 output. Sa
Page 41 and 42: 3.2 Kravspecifikationer 31 raske be
Page 43 and 44: 3.2 Kravspecifikationer 33 - Skal k
Page 45 and 46: 3.2 Kravspecifikationer 35 - Skal k
Page 47 and 48: 3.2 Kravspecifikationer 37 Displaye
Page 49 and 50: 3.3 Systemdesign og simulering 39 3
Page 51 and 52: 3.3 Systemdesign og simulering 41 F
Page 55 and 56: 3.3 Systemdesign og simulering 45 2
Page 57 and 58: 3.3 Systemdesign og simulering 47 H
Page 61 and 62: 3.3 Systemdesign og simulering 51 k
Page 63 and 64: 3.3 Systemdesign og simulering 53 V
Page 65 and 66: 3.3 Systemdesign og simulering 55 i
Page 67 and 68:
3.3 Systemdesign og simulering 57 e
Page 69 and 70:
3.4 Implementering og test 59 - OPA
Page 71 and 72:
3.4 Implementering og test 61 blive
Page 73 and 74:
3.4 Implementering og test 63 Lavpa
Page 75 and 76:
3.4 Implementering og test 65 Figur
Page 77 and 78:
3.4 Implementering og test 67 - Sam
Page 79 and 80:
3.4 Implementering og test 69 De ud
Page 81 and 82:
3.4 Implementering og test 71 leder
Page 83 and 84:
3.5 Patientsikkerhed i forbindelse
Page 85 and 86:
KAPITEL 4 Systemtest Der er i det f
Page 87 and 88:
4.1 Test af det analoge kredsløb i
Page 89 and 90:
4.2 Test af det analoge kredsløb m
Page 91 and 92:
4.3 Test af det “samlede system
Page 93 and 94:
4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 95 and 96:
4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 97 and 98:
5.1 Diskussion og konklusion 87 per
Page 99 and 100:
5.2 Perspektivering 89 cis, fx. ved
Page 101 and 102:
Litteratur “Analog Devices” (20
Page 103 and 104:
LITTERATUR 93 S. J. Olney & C. Rich
Page 105 and 106:
6.1 Pilotforsøg Pilotforsøget ble
Page 107 and 108:
6.1 Pilotforsøg 97 Figur 6.2: Graf
Page 109 and 110:
6.2 Oversigt over gangcyklus 99 6.2
Page 111 and 112:
6.3 Teori om det analoge kredsløb
show all

Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?