Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

38 Problemløsning Hele systemet skal forsynes med batterier, på grund af patientsikkerhed og færre mobilitetsbegrænsinger for patienten. Dog bliver diodedisplayet forsynet med et separat forsyning. Forsyningspændingen skal leveres som “split-supply” og den skal også holdes på en konstant spændingsniveau under hele EMG-samplingen. Dette kræver en spændingsregulator, som kontrollerer spændingen. Der skal også vises, om der et tændt eller skullet for kredsløbet. Forsyningskredsløbet skal derfor overholde følgende krav: - Skal kunne levere ±5V i “Split–supply” - Skal forhindre ændringer af spændingen - Skal levere minimum 0, 1A strøm - Skal kunne vise, om der er tændt eller slukket vha. en lysdiode - Skal kunne afbrydes - Der accepteres kun en afvigelse i output fra regulatoren på ±1%
3.3 Systemdesign og simulering 39 3.3 Systemdesign og simulering Med baggrund i systembeskrivelse og de kravspecifikationer for hver blok i systemet, kan systemdesign blive udarbejdet. Hver eneste blok skal designes på en måde, som giver mulighed for, at bloken kan udføre dens forventede funktion, mens den overholder alle de forbestemte specifikationer, og kan bygges i laboratioriet. Blokkene vil derfor efter design blive simuleret i computerprogrammetLTSpice, for at have et grafisk bevis på, at de designede blokke virker korrekt. 3.3.1 Design af signalforstærkning Der vil blive designet to forskellige forstærkningstrin: 1. “instrumenteringsforstærker”; 2. “ikke-inverterende forstærker”. 1. Instrumenteringsforstærker Den første forstærker i kredsløbet er en Instrumeringsforstærker. Forstærkeren er en form for differential forstærker, som forstærker forskellen mellem de to signale, som kommer ind på de to inputs, V1 og V2. Den er blevet udviklet med input buffere, og gøre dermed forstærkeren særlig velegnet i dette tilfælde. Den har også meget høj CMRR og meget høj input impedans, som hjælper til at fjerne støj. Instrumenteringsforstærkeren er internt bestået af tre op-amps, men allerede sammensat i en komponent. Disse er indrettet således, at der er en op-amp til at buffere hver indgang (+, -), og en til at danne den ønskede effekt (forstærkning) i forhold til funktionen (Mancini, 2002). For at lette dette arbejde med at koble disse sammen, benyttes der i stedet en færdig instrumenteringforstærker kopmonent, AMP04, der er en færdig løsning på forstærkningsproblemet. Forstærkningen i kredsløbet styres alene vha. én resistor- RG og forstærkningen beregnes ud fra følgende formel, jf. databladet for AMP04 OPAMP’en (“Analog Devices”, 2000): RG = 49, 4kΩ G − 1 Forstærkning (G) på faktor 5 skal så bruges til at beregne RG. RG = 49, 4kΩ G − 1 (3.5) = 12, 35kΩ (3.6) Modstandene R1 og R2 sættes til samme værdi, 100Ω. For at ungå at en evt. input bias strøm (uønsket) til opamp’en gives denne strøm en alternativ signal vej til jord dvs. at modstandene R3 = R4 sættes til: 1MΩ og R5 skal være min. 10MΩ. De beregnede komponentværdier indsættes i et kredsløbdiagram, som ses på figur 3.5.
Page 1: Anders Elgaard Kristensen Jón Ingi
Page 5: Forord Rapporten er et 3. semester
Page 8 and 9: VIII INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Probleml
Page 11 and 12: KAPITEL 1 Indledning Koordination o
Page 13 and 14: 2.1 Apopleksi KAPITEL 2 Problemanal
Page 15 and 16: 2.1 Apopleksi 5 Iskæmisk slagtilf
Page 17 and 18: 2.2 Rehabilitering efter hjerneblø
Page 19 and 20: 2.3 Intro til biologisk feedback 9
Page 21 and 22: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 11 2
Page 23 and 24: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 13
Page 25 and 26: 2.4 Elektroder og EMG-signaler 15 a
Page 27 and 28: 2.5 Analyse af almindelig gangfunkt
Page 29 and 30: 2.6 Aktive muskler under almindelig
Page 31 and 32: 2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 33 and 34: 2.7 Gangproblemer for apopleksipati
Page 35 and 36: 2.8 Endelig problemstilling og prob
Page 37 and 38: 3.1 Systembeskrivelse 27 3.1.1 Syst
Page 39 and 40: 3.1 Systembeskrivelse 29 output. Sa
Page 41 and 42: 3.2 Kravspecifikationer 31 raske be
Page 43 and 44: 3.2 Kravspecifikationer 33 - Skal k
Page 45 and 46: 3.2 Kravspecifikationer 35 - Skal k
Page 47: 3.2 Kravspecifikationer 37 Displaye
Page 51 and 52: 3.3 Systemdesign og simulering 41 F
Page 55 and 56: 3.3 Systemdesign og simulering 45 2
Page 57 and 58: 3.3 Systemdesign og simulering 47 H
Page 61 and 62: 3.3 Systemdesign og simulering 51 k
Page 63 and 64: 3.3 Systemdesign og simulering 53 V
Page 65 and 66: 3.3 Systemdesign og simulering 55 i
Page 67 and 68: 3.3 Systemdesign og simulering 57 e
Page 69 and 70: 3.4 Implementering og test 59 - OPA
Page 71 and 72: 3.4 Implementering og test 61 blive
Page 73 and 74: 3.4 Implementering og test 63 Lavpa
Page 75 and 76: 3.4 Implementering og test 65 Figur
Page 77 and 78: 3.4 Implementering og test 67 - Sam
Page 79 and 80: 3.4 Implementering og test 69 De ud
Page 81 and 82: 3.4 Implementering og test 71 leder
Page 83 and 84: 3.5 Patientsikkerhed i forbindelse
Page 85 and 86: KAPITEL 4 Systemtest Der er i det f
Page 87 and 88: 4.1 Test af det analoge kredsløb i
Page 89 and 90: 4.2 Test af det analoge kredsløb m
Page 91 and 92: 4.3 Test af det “samlede system
Page 93 and 94: 4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 95 and 96: 4.4 Systemtest på “treadmill”
Page 97 and 98: 5.1 Diskussion og konklusion 87 per
Page 99 and 100:
5.2 Perspektivering 89 cis, fx. ved
Page 101 and 102:
Litteratur “Analog Devices” (20
Page 103 and 104:
LITTERATUR 93 S. J. Olney & C. Rich
Page 105 and 106:
6.1 Pilotforsøg Pilotforsøget ble
Page 107 and 108:
6.1 Pilotforsøg 97 Figur 6.2: Graf
Page 109 and 110:
6.2 Oversigt over gangcyklus 99 6.2
Page 111 and 112:
6.3 Teori om det analoge kredsløb
show all

Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?