Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi - VBN - Aalborg ...

88 Afrunding
præcist træningsprogram, der er tilpasset den enkelte patients særlige behov. Det kan
gøres med brug af graferne og EMG-signalerne ved at vise patienten, hvordan det går
med genoptræningen og patientens udvikling med brug af musklen over længre tid. Dette
kan forhåbentlig gavne ved en mere effektiv og målrette genoptræning, og patienter
opnår hurtigere at få gangenfunktionen tilbage.
Gruppens løsning på et bio-feedbacksystem er blot en prototype, som virker efter de
formulerede krav i problemløsningen. Den tager derfor ikke hensyn til nem opsætning,
den fysiske størrelse, vægten, udseende og robusthed mv.
Målet med projektet var at bygge et enkelt eksemplar, som kan videreudvikles efter
brugerens behov og ønsker.
5.2 Perspektivering
I forbindelse med test af systemet blev der afsløret nogen fejlaspekter, der kan give nogen
usikkerhed ved det endelige system. Det viste sig, at der forekom noget støj, specielt når
referenceelektroden ikke var påsat patienten. Dette kunne måske minimeres ved at viderebygge
på systemet. Det er ikke hensigtsmæssigt for brugeren, at dioderækken lyser,
allerede før elektroder er blevet påført patienten, og forsøget dermed er begyndt. Dette
skyldes højst sandsynlig støj, og kunne måske minimeres ved at teste i et mindre støjfyldt
lokale, og ved at bygge kredsløbet på en PCB, uden løse ledninger. Desuden kunne
der tilføjes en switch, der først tændte, når første skridt var registreret i systemet.
Ydermere vidste testen, at placeringen af overfladeelektroderne er afgørende for et præcist
og overensstemmende signal med samme signalstørrelse fra gang til anden. Ved at
gøre det nemmere at placere elektroderne på præcist samme sted mellem forsøgene, ville
resultaterne være mere valide. Dette kunne opnås ved at benytte sig af andre metoder,
f.eks. af en lang “sok”, hvor elektroderne og fodsensor ville være indbygget i. Derved
ville problemer med den vertikale placering være løst. Desuden kunne det måske være
hensigtsmæssigt at benytte sig af flere, eller større elektroder på musklen (TA), for igen
at have et større muskelsignal, at sammenligne og følge over tid.
Ved den næste udgave af systemet, ville det være fornuftigt, at benytte sig af trådløs
overførsel EMG-signal mellem patienten og opsamlingsapparaturet. Dette kan give en
mere let og realistisk øvelse af normal gangrehabilitering for apopleksipatienten, da de
nuværende ledninger let kommer til gene for forsøgspersonen. Der skal også tages hensyn
til et mindre forstærkningsområde. Den variabilitet forstærkning viste sig at være
meget upræcist for kalibrering og sammenligning af begge ben. I næste udgave kan den
variable forstærkning blive yderligere inskrækket, finjusteret og indstillinger mere præ-