HYPNOTERAPl - Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

More documents

Recommendations

Info

28 Cafègæsten Hos Annalise Rust Denne gang har jeg budt forskningsbibliotekar og læge Johan Wallin på en beskeden kop automatkaffe. Johan kom tidligt efter sin embedseksamen i 1973 i kontakt med Eigil Hauch, der var civilingeniør af profession, men tiltrukket af hypnosen og også har skrevet en lille bog om sine erfaringer. Sammen med et par venner gik Johan ”i lære” hos denne og tilegnede sig her nogle grundlæggende hypnotiske teknikker, som vakte hans nysger-righed for området. Siden har han fulgt dette op ved deltagelse i mange andre kurser. På det tidspunkt i 70’erne var hypnosen lidt fræk og temmelig uhørt også i lægekredse. En afstand Johan ikke fandt rimelig, fordi der jo i virkeligheden er en del videnskabelig litteratur at bygge på. Den form for hypnose, Hauch praktiserede, var en ret autoritær form. Personligt finder Johan mere permissive former både bedre og lettere; de tiltaler ham mere. Han opdagede, at han under en trance- induktion ofte selv var tilbøjelig til at gå i trance, noget han i starten mente, han burde søge at bekæmpe lidt, men hans erfaring i dag er, at det tværtimod kan være en fordel. Der er potentialer i dette, men det er ikke beskrevet særligt godt i litteraturen. Johan har været med i en hypnosegruppe på Fyn, der har været en direkte udløber af foreningen. Den blev opløst for et par år siden. I slutningen af 80’erne blev Johan interesseret i gestaltterapi og har taget en 4-årig uddannelse i dette. I nogle år havde han en fornemmel-se af, at hypnose og gestaltterapi var uforenelige, så der gik en del år, hvor han ikke brugte hypnosen. I mellemtiden er han dog kommet frem til den konklusion, at en god psykoterapeut nok mere end en der henholder sig til en bestemt ”skole” er én, der svarende til sin person, råder over et arsenal af redskaber, som i virkeligheden begynder at hænge sammen. En fin opdagelse. Så for ham er det mere noget med, hvilken klient, hvilken type problemstilling, der afgør, hvilken meto-de, han vil vælge. Johan har også snuset lidt til NLP, som han også blev lidt fascineret af. Noget, der i meget høj grad hænger sammen med hypnose, hvor man har taget de teknikker ind. På spørgsmålet om, hvorfor Johan som lægeuddannet ikke har valgt psykiatriuddannelsen, svarer han, at han gennem sin almene interesse for psykologiske / psykiatriske problemstillinger kunne se, at lægeger-ningen i virkeligheden også går ind i det psykologiske domæne og at dette er skrækkeligt overset den dag i dag; man vægter det fortsat meget lidt, og noget af det, han opdagede ret hurtigt som nybagt læge i klinisk arbejde på Odense sygehus var, at placeboeffekten spiller en stor rolle og suggestion en endnu større rolle. I stedet for at bagatel-lisere det og sige, at det er noget pjat, kan man ligeså godt gå ind i det og bruge det. Suggestion kan allerede være at sige: ”De er snart ved at blive rask, fru Hansen!” – Så det er ikke alle læger, der er opmærk-somme på, at vi faktisk bruger suggestioner hele tiden. Der er noget at hente der. Det var én af de ting, der trickede Johan, og så syntes han ligeså godt, at han kunne begynde at bruge det aktivt. Hypnose er for ham en teknik, som ikke alle kan lære, og måske også én af grundene til, at ikke alle indefor faggrupperne kan lide det. Det kræver evnen til tæt interaktion med et andet menneske og går ud over det, man kan tilegne sig intellektuelt. Nogen har et enormt talent for det. Johan me-ner, at det er en fordel, at man som hypnoterapeut selv er et suggestivt menneske; at det er en fordel at kunne færdes i flere universer på én gang. Han tror ikke, at alle læger og psykologer kan lære at hypnotisere, og at det hænger sammen med, at folk indenfor vores faggrupper for-binder det at føre en samtale med at meddele nogle ting og betragter det som noget mere operationelt - at man handler De
muligheder, der ligger i en samtale er simpelthen ikke noget, man har evner for eller interesse i. Det kræver en viden om timing, om udvikling, en indsigt i den anden persons stadier osv. Det har noget at gøre med ens egen evne til at lade sig påvirke af det, der sker. Freud var ikke så god til det. Én af grundene til, at han var en dårlig hypnotisør, var måske, at han tydeligvis fik det dårligere, når patienterne kom tættere på ham. Det, som i dag betragtes som en fordel. Det, at blive en god hypno-terapeut er en udviklings- og træningssag - noget man kan lære et stykke af vejen: ”Alle kan lære at file på en violin, men kun få bliver virtuose”. Det er her talentet kommer ind. Han er også optaget af drømme, som han har brugt i forbindelse med endnu en uddannelse han er i gang med på sjette år hos psykolog Ole Vedfeldt ( Kybernetisk psykoterapi). En uddannelse der er meget Jung- og kropsorienteret. Når Johan taler om den gode hypnoterapeut, er hans synspunkter dæk-kende også for psykoterapi i bredere forstand. Han opsummerer dem i nogle punkter: 1. For det første er det en person, der har et rimeligt godt kendskab til sig selv. Der er tale om en livslang udviklingsproces, der indebærer, at man selv har en vis egenterapeutisk praksis, f.eks. også som supervision individuelt og i en terapeutisk udviklingssammenhæng. 2. Det er en fordel med nogle år på bagen; at man har noget livserfaring. 3. En vigtig ting er empati, at man har en følelsesmæssig indsigt i det menneske, man sidder overfor. 4. En god intuition er meget vigtig. Også, at man kan bruge den midt i en session, hvor der flyder informationer på langt flere end bare det bevidst kommunikative plan. Også det ubevidste er involveret i overføring af information. Intuition kan skærpes gennem træning. 5. Respekt for andre menneskers grænser. Det handler om at være klar over, hvem der er du, og hvem der er jeg. At have en ordentlig etik hører også med. 6. Gentagen træning og tilstrækkelig mange klienter til at holde ekspertisen ved lige. 7. En grundlæggende nysgerrighed overfor andre mennesker; at man til stadighed er i stand til at undre sig. 8. En god, kreativ, frodig fantasi som f.eks. Milton Ericsson. Man skal altid være parat på det uventede eller bringe metaforer ind eller ændre den linje, man valgte, da man startede. Den suveræne hypnoterapeut er den, der kan have flere virkeligheder i spil på én gang. Der kan være forskelle mellem denne og gode terapeuter indenfor andre metoder. Hvis man f.eks. sætter gestaltterapi og hypnoterapi op mod hinanden ses nogle forskelle: En god gestaltterapeut behøver måske ikke at være så kreativ når det drejer sig om metaforer og sprog, for det handler lige så meget om at holde folk fast i ét eller andet, konfrontere folk, Der har hypnoterapien brug for ekstra meget i form af det fantasifulde, intuitive og kreative. At være en god terapeut er det banale, men rigtige, som Kierke-gaard har sagt: At møde mennesket, hvor det er. I forhold til forslaget om en mere formel uddannelse i hypnoterapi er Johan kun delvis enig. Han mener ikke, at man bliver en god terapeut af at sidde og høre på i så og så mange timer; det minder ham mere om det, han kender indenfor lægeverdenen. Forslaget fremsat på generalforsamlingen er ikke godt nok, hvis man ikke også siger og / eller personlig udvikling og / eller andre former for psykoterapi og / eller deltagelse i forskellige former for godkendte psykologiske udvik-lingssammenhænge. Ren mental intellektuel træning er ikke nok; teknisk skærpen er kun en del af det. For at højne niveauet vil det være godt at bygge på en længerevarende uddannelse. Det er vigtigt at fortsætte med at udvikle sig. Det personlige element er vigtigt at tage med i en undervisningssituation. Det vil være udmærket at få bygget mere ud af det, de har i uddannelsen i Sverige. 29
Page 1 and 2: HYPNOTERAPl Medlemsblad for Dansk S
Page 3 and 4: 3 Yderligere illusioner ifølge TV,
Page 6 and 7: 6 The Psychodynamics and Initiation
Page 8 and 9: 8 the reliving of the trauma. Somet
Page 10 and 11: 10 therapist. Today, Denmark need n
Page 12 and 13: 12 therapist, through resonance, in
Page 14 and 15: 14 experiences. International Journ
Page 16 and 17: 16 the anticipated or already exper
Page 18 and 19: 18 states. Thus, as I give informat
Page 20 and 21: 20 who take care of them. Hypnosis
Page 23: Behandling af psykiske og psykosoma
Page 26 and 27: 26 med at flytte problemet uden for
Page 30: 30 Johan finder det væsentligt, at
Page 33 and 34: Kønsforskelle og traumer Mange af
Page 35 and 36: 35 Vinterens grundkursus blev afhol
Page 37: 9. Eventuelt. Maya Ulrich spurgte,
Page 42 and 43: 42 Nærmere om sted og pris vil fre
Page 44 and 45: 44 Lånetiden er 4 uger. Som det er

HYPNOTERAPl - Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?