HYPNOTERAPl - Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

3
Yderligere illusioner ifølge TV, andre medier og "hvad alle andre mener" er nogle af de
piller, der stilles til rådighed for at camouflere symptomerne. En kynisk kapitalisme er
leveringsdygtig med selv den ultimative underholdning i form af snufvideo. En
sammenligning med terminal narkomani er nærliggende.
Udover talrige velfærdsdemagogers reklamer for eget firma er der dog ikke meget, der
godtgør, at det er let for herr. Flaumann at bevare en sund sjæl i et sundt legeme. For ikke
særligt priviligerede er det umuligt at følge med i vore dages informations- og udbudskaos,
endsige skaffe sig indsigt og overblik. Et aldrende frustreret hoved som mit kan ikke blive
enig med sig selv, computeren, medierne eller naboen. Et godt universalspørgsmål - "Hvem
tjener på det?" - afklarer dog en del. Kommunikation med velmenende tidligere fagfæller kan
forhåbentlig også afklare.
Escatologi eller ej så er det første par sider i Jyllands-Postens sektion "indblik" af 28.
januar trøstende, om ikke andet fordi det nu ser ud til, at vi er flere der tør tilkendegive
upopulære observationer. Det omtalte "Good work project" behandles tilmed journalistisk
hæderligt.
Lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet i Odense, Hans
Henrik Knoop tager her læseren med på en tur " På kanten af kaos", hvor blinde
markedskræfter, selvisk lalleglad hyggesyge og politisk impotens huserer, som den
narcissismens "kultur" Christopher Lasch skrev om for ca. 20 år siden.
OECD giver os 12-17 år til at skabe et demokratisk samfunds- alternativ i balance med
disse års uhyre teknologiske formåen, som uvægerligt bliver en tragedie, hvis den er udenfor
samfundets kontrol. På side 44 i vort blad refereres WHO´s mening om, at i de næste 15-20 år
vil depression udvikle sig til klodens sundhedsbyrde nr.1. At depressivitet allerede koster
samfundet 4 Mia. pr. år er jordnødder i forhold til især den menneskelige pris, som aldrig så
mange terapeuter ikke vil kunne råde bod på.
Uanset min store respekt for bl.a. hypnoterapeutisk indsats er kemisk interferens det eneste
sandsynlige, og her står leveringsdygtige økonomiske interesser på spring igen. D.v.s.
inkluderet social slag-side, som det allerede gælder for retssikkerheden, der tilmed har et stort
uerkendt sundhedsmæssigt aspekt.
Helbredere", der kalder sig alternative i forhold til et formentligt allerede mindre antal
uddannede, har påtaget sig at frelse "det hele menneske". Vor højt besungne "livskvalitet" er
højst uhåndgribelig i disse hænder, så meget mere som det passer fint i det politiske spil.
De økonomiske-politiske-sociale samfundsproblemer internaliseres og overses hos den
enkelte og desværre også flertallet. De uddannede gøres ansvarlige for dikotomien i krop og
psyke, og alibiet for mindre ressourcetildeling er herefter i orden.
Som ansvarlige borgere og professionelle kan vi altså ikke holde os til en egen indsnævret
plads i det store spektrum. Vi må ud til andre med en bred viden om samfundsderiverede
ætiologier, herunder at det er essentielt, at vi personligt begynder at passe på hinanden - i
stedet for slagsmålet om at komme først til mølle og få malet til hjemme-bageriet. Vi er over
300 medlemmer i DSH, og næppe nogen af herr. Flaumanns slags. Vi kan gøre meget i
fællesskab med start i en dialog her i bladet.
Hypnoterapis redaktør fremhæver kasuistikken og anekdoten som bl.a. afsæt og inspiration
for videnskabelig dokumentation og alment brugbar viden og forståelse, og henviser til læge
Bente Vestergårds kasuistik side 20, hvortil jeg spørger: Er ætiologien til denne patients
lidelser alene det, vi plejer at angive af gammel enøjet vane, arv, opvækst, arbejde, ægteskab
m.v.? Er den ildesete tilbøjelighed til at projicere sine brister og besværligheder ud på det
anonyme "samfund" helt tåbelig ?
Førstehåndskendskab til selv at være en kasuistik/ret tragisk anekdote, er vi formentlig
flere om. Problemet ville være ulige lettere at overskue i et velfærdssamfund, der ikke havde
frataget det enkelte menneske dets selvtillid og desværre også selvfølelse. Jeg undskylder
altså mine generaliseringer udfra en endog ikke statistisk underbygget kvasividenskabelighed.