Fejøblad nr 2 2024

Stort begravelsesanlæg fra stenalderen fundet på Fejø
I forbindelse med at Hanne Humble
og Thomas Nielsen gennemgik
luftfotos fra 2022 for at lokalisere
gamle dræn på deres ejendom,
kom der et spændende anlæg til
syne på Fejø. Anlægget var særligt
tydeligt, da sommeren og dermed
markerne dette år var meget tørre.
Desværre kan det kun ses på luftfotos
og ikke på den fysiske lokalitet,
der ligger syd for Herredsvej
mellem Storemosevej og Kirkevej.
På billedet ses et cirkulært anlæg
bestående af 2 ringe med en diameter
på mellem 130-150 meter og
med et samlet areal på omkring 1,5
-2,0 hektar. Mod vest (til venstre i
billedet) ses en indgang til anlægget
suppleret med mindre stykker
af en 3. ring.
Midten af anlægget er det højeste,
hvor der er fundet spor eller rester
af et bålsted. Fra midten ses et
mindre fald ud mod de yderste
cirkler. Hvad der danner cirklerne
kan ikke konstateres på et luftfoto,
men på andre anlæg af samme type
er det typisk parallelle systemgrave,
der danner det, der ligner
grøfter eventuelt supplereret med
palisade eller stolpehegn.
Efter at det lokale museum havde
gennemgået deres kortmateriale,
kunne det konstateres, at der ikke
var tale om en ringborg. Der kunne
ikke ses nogen tegn på en vold eller
voldgrav eller andet der indikerede
en ringborg på stedet. Der er
heller ikke fundet arkæologiske
genstande fra vikingetiden.
Et Sarupanlæg
Arkæolog dr. phil Niels H. Andersen,
seniorforsker ved Moesgård
Museum, fortæller at der er tale om
et meget flot Sarupanlæg fra bondestenalderen
omkring år 3.400
f.Kr. Med andre ord et omkring
5.500 år gammelt anlæg, som er
cirka 4.500 år ældre end en ringborg
fra vikingetiden.
Navnet på denne type anlæg stammer
fra Sarup på Fyn i nærheden af
Haarby, hvor et sådant første gang
blev udgravet i Danmark.
At etablere et sådant anlæg har
dels krævet stor organisationsevne,
dels stor indsats fra mange personer.
Beregninger viser at omkring
150 personer skulle have været beskæftiget
i omkring 3 måneder for
at opføre et lignende anlæg.
Beboerne på Fejø for 5.500 år siden
må antages at have haft en vis kontakt
med andre samfund udenfor
øen for at få inspiration til anlægget.
Der er endnu ikke lokaliseret
lignende anlæg på Lolland eller
Falster.
Hvad brugtes de til?
Placeringen af disse anlæg fra den
tidlige del af yngre stenalder ses
med ganske få undtagelser placeret
tæt på større historiske veje og i
nærheden af vand eksempelvis en
holm eller en landtange. Enkelte
anlæg ses dog også placeret på en
stor flade på et højt punkt i landskabet.
Dette er tilfældet med anlægget
på Fejø, som ses midt i billedet
til venstre.
Den gængse antagelse er at de har
været anvendt af en eller flere familier/stammer/lokalområder/
bopladser til sociale og religiøse
Kort med kendte danske Sarupanlæg
fra Slots– og Kulturstyrelsens
hjemmeside, artikel af Lutz Klassen.
12
arrangementer. Måske en midlertidig
gravplads, hvor afdøde kunne
blive nedsat til skelettering, før
knoglerne blev endeligt gravlagt i
en gravhøj eller langdysse.
Da anlæggene er ganske store arealmæssigt
er de dyre at udgrave.
Derfor sker det sjældent, med mindre
der er fundet interessante spor
efter bebyggelse og lignende på
stedet. Typisk finder man ikke særlig
mange effekter ved en arkæologisk
udgravning af et sådant anlæg.
Tekst: Kim Hansen, fejoe.info,
redigeret af Fejøbladet.
Opslag om Sarupanlæg
fra Wikipedia
Anlæggene bestod af en stor,
indrammet plads, der var afgrænset
af aflange nedgravninger,
såkaldte systemgrave og/
eller af kraftige stolpehegn. Systemgravene,
der kan være op til
2 m dybe og 20 m lange og 5 m
brede, blev fyldt op igen straks
efter de var blevet etablerede.
På deres bund blev placeret specielle,
men altid fragmenterede
genstande, bl.a. menneskeknogler.
Disse knogler var sekundært
placeret her, efter at de over flere
år var skeletteret og udtørret.
Pladserne indgik som stedet for
en slags sekundær begravelse af
menneskeknogler, men også af
dyreknogler, økser, lerkar og
kværnsten. Aktiviteterne kan
måske svare til det der sker, når
man i en fure sår frø med henblik
på spiring.
Fra pladsernes inderflader er der
kun få fund, bl.a. nogle få gruber.
Interessant er det, at man her
finder hele lerkar og økser. Men
inderfladerne synes at have været
et forbudt område. Aktiviteterne
foregik udenfor ved systemgravene,
og her kun i meget
kort tid.
Mange sarupanlæg blev genbrugt
i de kommende århundreder,
hvor der skete genopgravninger
i dem. Ved de sidste aktiviteter
omkring 3.000 f.Kr. blev
der deponeret bopladsaffald i
toppen af systemgravene.