Gratis Aviser - Danske Dagblades Forening

More documents

Recommendations

Info

■ 20 / AVISEN PÅ SKEMAET Kompetencer i det interaktive medielandskab Emilie er næsten 11 år. Hun bor sammen med sin familie, der består af far og mor, storebror Christoffer på 13 år og lillesøster Olivia på næsten 7. Hver morgen bliver Emilie vækket af sin lille lyserøde mobiltelefon. Den ligger oven på stakken af Witch-blade, som Emilie elsker at kigge i, og som hendes far læser for hende og lillesøster, inden de skal sove. Emilie er meget glad for at tegne og lege med perler, meget gerne i selskab med Cartoon Network. Hun organiserer rummet foran fjernsynet, så hun hele tiden kan nå de materialer, hun skal bruge, når hun laver "kunstværker". Emilie ser ikke nyheder sammen med sin far og mor. Hun nyder i stedet at se børne-tv på Danmarks Radio, eller The Simpsons sammen med sin storebror. Emilie spiller meget sjældent gameboy eller playstation, og det er kun meget få spil, hun gider spille på internettet eller på fars og mors Macintosh computer. Emilie kan godt lide at danse, og hun har set, hvordan hendes storebror kan lave cd’er med musik. Emilie har sammen med sine søskende en enorm filmsamling. Langt de fleste er videobånd, men antallet af dvd’er vokser støt og roligt. Det er meget få film, Emilie ikke får lov at se. Hun kan bedst lide komedier eller serier, som Pokèmon, Digimon eller Sabrina den lille heks. Af medieforsker Tem Frank Andersen Aalborg Universitet Set i et globalt perspektiv er danske børn klart med i eliten, når det kommer til at have eller at få adgang til medier og medieprodukter. Ud fra skandinaviske undersøgelser (Drotner 2001) ser det også ud til, at børn og unge formår at håndtere og til en vis grad mestre det brede register af medieformer og medieformater. Med fjernbetjeningen demonstrerer børn ned til fem år, at de har forstået, hvornår én tegnefilm er slut, og at de kan zappe et andet sted hen. Op igennem 1970erne var et af de helt store mediepædagogiske temaer de visuelle mediers betydning. Over hele Danmark blev der etableret medieværksteder, hvor børn og unge kunne lære om de levende billeders sprog ved selv at skabe eller producere levende billeder. Den politiske målsætning var klar: Børn og unge skulle lære at kunne forstå og skabe levende billeder, for derigennem at kunne gennemskue, hvordan magthaverne brugte visuelle virkemidler til at formidle en borgerlig ideologi. Efter denne kritiske periode fulgte i midten af 80erne receptionsstudierne, der søgte ind i det enkelte menneskes personlige investering i romaner og tvsoaps. I disse medieprodukter kunne ’modtagerne’, som det hed, finde et identifikationsmateriale og på egen hånd udforske de store melodramatiske spørgsmål: Kærlighed, sorg, utilstrækkelighed og tristesse. I 90erne har et af de store mediepædagogiske temaer været de interaktive mediers betydning. Nu
FOTO: LISELOTTE SABROE /SCANPIX etableres der ikke længere medieværksteder, men computerlaboratorier, hvor børn og unge kan eksperimentere med ikke blot et simuleret materiale, men også skabe en simuleret virkelighed. Og netop i forhold til at lære om samfundet er der den klare pædagogiske fordel ved interaktive medier, at børn og unge er nødt til at formulere de regler, som skal styre spillet eller den præsentation, de ønsker at lave. Hvad er mediekompetence Selvom der er forskel på disse perioders mediepædagogiske indsatser og retninger, så er spørgsmålet om mediekompetence fortsat centralt. I princippet er det mindre vigtigt, at det der tidligere hed mediesocialisering eller mediekvalifikationer, i dag går under betegnelsen mediekompentence. Og dog er der en forskel. I dag handler børn og unges brug af medier ikke så meget om, hvad de bør lære om medier, og hvad de bør kunne med medier, men i højere grad om, hvad børn og unge er i stand til at kunne med medier, især i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen i både stort og småt. Der findes forskellige måder at definere medie- AVISEN PÅ SKEMAET / 21 ■ Mange børn omgiver sig med medier på deres værelse, og de agerer mediekompetente på et vist niveau i hverdagen kompetence på: et teknisk-generelt, et teknisk-specifikt og endelig et diskursivt aspekt. En anden måde at definere mediekompetence på er ved at skelne mellem niveauer, fx. et betjenings-, et bemestringsog et beherskelsesniveau. Endelig kan man fokusere på, at der kræves mediespecifikke kompetencer som fx. at kunne afkode de forskellige tegnsystemer, som anvendes i medieformerne tekst, billede og lyd. Pointen med historien om Emilie er at give et eksempel på, hvordan børn i hverdagen på et vist niveau agerer mediekompetent. Emilie kan på et vist niveau hhv. betjene og bemestre forskellige medier og medieformater. Og en anden pointe er, at børn og unge med deres mediebrug faktisk gør deres hverdag med medier uden at have blik for, at det faktisk kræver kompetence at kunne bruge medier. Medierne er blevet selvfølgelige. Medieudvikling og individualisering En vigtig præmis for at diskutere mediekompetence er, at medielandskabet på én gang bliver bredere samtidig med, at medierne smelter samme. I medievidenskaben taler man om divergens og konvergens som den proces, hvor eksisterende medier
Page 1 and 2: Avisen i Undervisningen okt. 2005 L
Page 3 and 4: FORSIDEN Undervisningsminister Bert
Page 5 and 6: FOTO: LARS NYBØLL Undersøgelsen D
Page 7 and 8: AVISEN PÅ SKEMAET / 7 ■ frihed o
Page 9 and 10: læreren selv kan gøre det, og det
Page 11 and 12: Af retoriker Helle Hvass Retorik er
Page 13 and 14: FOTO: HENNING SIGVARDSEN /BORNHOLMS
Page 15 and 16: Scoop 1-8 er udgivet. Scoop 9, Menn
Page 17 and 18: FOTO: RICHARD SYLVESTERSEN /RANDERS
Page 19: I mediernes værksted Af lektor Bo
Page 23 and 24: forskelle både alders-, køns- og
Page 25 and 26: Til alle fag Gratis aviser i uge 45
Page 27 and 28: Andre projekter i skoleåret Seks s
Page 29 and 30: FOTOS: ROBERT WENGLER /FYENS STIFTS
Page 31 and 32: af med et stort finaleshow i Parken

Gratis Aviser - Danske Dagblades Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?