pladS tIl KReatIvItet - Region Midtjylland

rm.dk

pladS tIl KReatIvItet - Region Midtjylland

KISS

Succesfuld behandling af selvskadende

>> side 10

Rødt – gult – gRønt

Stoplys gav bedre arbejdsmiljø

>> side 12

de Kan SpaRKe, Spytte og tRue

Men på Blåkærgård bliver de ikke smidt ud

>> side 14

03. år I November 2009

Regionspsykiatriens blad

pladS tIl KReatIvItet

Børnehuset i Herning er fyldt med liv. Her kommer

børn med en psykiatrisk diagnose til observation.

Børnene leger, mens børnehusets personale

diskret kigger med fra sidelinjen

>> side 8


02 Indhold

Forsiden:

Pædagog Inger-Lis Terp,

Børnehuset, Børne- og

Ungdomspsykiatrisk

Regionscenter Herning

Foto: Birgitte Rødkær

Mange nye projekter skudt i gang

>> side 04

Fra 1. januar skal alle tilbydes

behandling inden for to måneder

>> side 06

Psykiatrien tiltrækker flere

sygeplejestuderende

>> side 07

I Børnehuset leger børnene,

mens de observeres

>> side 08

KISS – ny behandling til selvskadende

>> side 10

Stoplys reddede arbejdsmiljøet

>> side 12

Blåkærgård kan rumme

selv de mest udadreagerende

>> side 14

Basisvurderinger – første skridt

til implementering af DDKM

Side 18

Romaner skal gøre medicinstuderende

til bedre læger

>> side 19

Psykoterapeutiske teams skal åbne sig

>> side 20

Blodprøver kontrollerer medicinniveauet

>> side 24

Redaktion

Chefsygeplejerske Claus Graversen (ansvarshavende

redaktør), Kommunikationsmedarbejder Mette Kristensen

(mk) (redaktør), sekretariatsleder Lone Høygaard

Derudover bidrager i dette nummer: Mia Bo-Larsen

(mbl) kommunikationsmedarbejder, Finn Marsbøll (fm)

kommunikationsmedarbejder, Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center og Louise Scheibel kommunikationsmedarbejder,

Center for Voksensocial.

Grafisk tilrettelæggelse: Pia Jensen, WDC

Foto: Freelancefotograf Birgitte Rødkær, freelancefotograf

Michael Lange, freelancefotograf Bo Amstrup

og fotograf Kim Kejlberg, Århus Universitetshospital,

Risskov

Illustration: Claus Riis

Tryk: Scanprint as

Om bladet

Midt i Psykiatrien uddeles til alle ansatte i regionspsykiatrien.

Bladet sendes desuden til pressen,

regionspolitikere, samarbejdspartnere mv.

Oplag: 3500

Henvendelse om udsendelse af bladet bedes rettet

til Mette Kristensen 8728 4032 eller e-mail:

midtipsykiatrien@rm.dk


– men et nyt blad er på vej

november 2009

har nu sat det sidste punktum

Du sidder nu med det sidste nummer af Midt i Psykiatrien. Det betyder ikke, at du fremover skal undvære dit faglige medarbejderblad

fra Psykiatri og Social. Du kan nemlig allerede nu begynde at glæde dig til det nye medarbejderblad, som vil

dukke op i dit dueslag sidst i februar næste år.

Midt i Psykiatrien har kun dækket psykiatriområdet. Men det nye blad dækker også det sociale område. Derfor vil alle, der

er ansat i Psykiatri og Social i Region Midtjylland, modtage det nye blad.

Redaktionen vil endnu ikke løfte sløret for detaljerne om det nye blad, men det kommer fire gange om året – i et helt nyt layout!

Illustration: Claus Riis

03


04

Den nye organisation

Det første år

i den nye organisation

Hvis du til tider har været ved at tabe

pusten over alle de projekter, der er sat i

gang i psykiatrien det seneste år, så er det

ikke så sært. For der er sat rigtig mange

nye ting i gang. Derfor skal det næste

år fortrinsvis bruges på at arbejde videre

med de ting, der allerede er sat i søen,

forklarer direktør Gert Pilgaard. Her kan

du få et lille overblik

Den 5. januar 2009 lød startskuddet for den nye fælles

organisation i Psykiatri og Social. Og siden har det jævnligt

genlydt af startskud for nye initiativer, projekter og procedurer

i alle driftslag og på alle matrikler i psykiatrien.

- Der har været stor aktivitet på hele psykiatriområdet

det seneste år. Samtidig med at vi har bygget den nye

organisation op, er der taget mange nye initiativer og sat en

masse nye spændende projekter i gang. Det har betydet

stor travlhed i hele organisationen, og derfor er det også

ledelsens plan, at det næste år fortrinsvis skal bruges til at

arbejde videre med alle de ting, der allerede er sat i søen,

siger direktør Gert Pilgaard.

En lille rundtur i organisationen viser, at det er på alle

niveauer, der er nye projekter i gang.

Inden for administrationsområdet har social- og psykiatriledelsen

og den nysammensatte administration som

bekendt bygget en hel ny administration op. Der er udviklet

nye samarbejdsformer og procedurer samt skabt relationer

til nye samarbejdspartnere og kolleger.

Det har selvfølgelig haft stor indvirkning på arbejdet i

afdelingerne og de tre centre. Specielt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center, der også har været igennem en

intern organisationsændring.

Kodeord - specialisering

Men det er ikke kun på det administrative plan, der er sket

store ændringer. Også indenfor den psykiatriske behandling

er der sat mange nye initiativer i gang anført af anbefalingerne

fra psykiatriplanen. Her er specialisering et af kodeordene.

Derfor er flere afdelinger i øjeblikket i gang med

omlægninger og ekstra uddannelse af personale, og flere er

også i gang med sammenlægninger for at få den tilstrækkelige

tyngde til en specialisering.

For Århus Universitetshospital, Risskov, er der sat en hel

speciel proces i gang. Efteråret har budt på fem fyraftensmøder,

fire i Risskov og et i Viborg, hvor alle medarbejdere

i psykiatrien var inviteret til at diskutere, hvordan fremtidens

psykiatriske universitetshospital skal se ud, og hvordan man

sikrer, det bliver hele regionens universitetshospital.

- Det er en meget spændende proces, der nu er sat i

gang for universitetshospitalet. Fyraftensmøderne har været

præget af stort engagement og debatlyst, og arbejdsgruppen

har fået mange gode forslag og idéer, som den vil

arbejde videre med, siger Gert Pilgaard.

Nyt behandlingskoncept

Men den vel nok største omlægning i år har været i Regionspsykiatrien,

Silkeborg, hvor sengeafdelingen blev nedlagt

1. juli efter anbefaling fra psykiatriplanen. Den anbefaling

fik imidlertid Silkeborg Kommune og Region Midtjylland

til at indgå et meget tæt samarbejde om opførelse af et

Psykiatriens Hus som centrum for både den kommunale og

den regionale psykiatri i Silkeborg. Det har ført til et helt nyt

koncept for psykiatrisk behandling i Danmark med omdrejningspunkt

i en meget veludbygget og fleksibel hjemmebehandling.

En anden stor omlægning, som sker samtidigt,

er omlægning af Døgnhusene til øget ambulant indsats

kombineret med en større omlægning af Regionspsykiatrien

i Viborg.

Af andre store projekter kan kort nævnes udbygning af

retspsykiatrien, indførelse af behandlingsgaranti i børne- og

ungdomspsykiatrien, implementering af Den Danske Kvalitetsmodel,

indførelse af brug af videokonferencer og flere initiativer

på rekrutteringsområdet, bl.a. de psykiatriske sommerskoler

for studerende, som var en kæmpe succes m.m.


- Jeg ved, at budgetoverholdelse også fylder meget i

afdelingernes arbejde i øjeblikket. De økonomiske rammevilkår

er ændret, da regionerne kun har begrænsede muligheder

for at give ekstra bevillinger, men det er altså de nye

vilkår. Derfor er jeg også ekstra glad for, at det alligevel er

lykkedes at få sat gang i så mange gode projekter, der alle

er en brik til en bedre og mere moderne psykiatri til gavn

for både patienter og personale, siger Gert Pilgaard.

Arbejdsgruppens navn

Arbejdsgruppe til udredning af gerontopsykiatrien

i RM

Arbejdsgruppe vedrørende patienter med svære

personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd

Det Fremtidige Universitetshospital, Risskov

Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien

Udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien

Taskforce - rekruttering

Arbejdsgruppe vedrørende psykoterapeutisk

uddannelse af psykologer og speciallæger

Arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige

organisering af indsatsen på oligofreniområdet

Arbejdsgruppe vedrørende skærmning

Arbejdsgruppens formål

At undersøge om den gerontopsykiatriske indsats

fremover skal fordeles på tre afdelinger i stedet for

to, som den er i dag

At udarbejde et forslag til hvordan RM kan udvikle

behandlingstilbuddene til patienter med svær personlighedsforstyrrelse

og selvskadende adfærd

At udarbejde en masterplan for det fremtidige

universitetshospital i Risskov. Masterplanen skal

indeholde visioner for hospitalet på både kort og

længere sigt

At analysere mulighederne for en arbejdstilrettelæggelse

som i højere grad imødekommer den skiftende

arbejdsbelastning på sengeafdelingerne

At udarbejde forslag til hvordan den udvidede

behandlingsret på det voksenpsykiatriske område

kan indføres 1. januar 2010

At udarbejde planer for hvordan psykiatrien kan

rekruttere den nødvendige arbejdskraft

november 2009

En stor opgave, der også skal arbejdes med i det kommende

år, er den udvidede behandlingsret i voksenpsykiatrien.

Læs mere side 6.

Psykiatri- og socialledelsen har i løbet af året nedsat en række arbejdsgrupper, der skal arbejde med

udvalgte problemstillinger. I skemaet nedenunder kan du se de vigtigste.

At sparre med uddannelsesafdelingen i forbindelse

med planlægning af uddannelsesforløbene og følge

behovet for psykoterapeutiske uddannelser

At komme med forslag til hvordan den nødvendige

udredning og behandling på oligofreniområdet sikres

At udarbejde fælles retningslinjer for skærmning

i RM

mk

05


06

Udvidet behandlingsret

UDvIDet

behandlingsret

Den udvidede behandlingsret i voksen-

psykiatrien træder i kraft første januar

2010. I øjeblikket er der tre områder,

der ikke lever op til de maksimale to

måneders ventetid. Ledelsen arbejder på

at øge kapaciteten og forventer stigende

pres på hele behandlingssystemet

Fra første januar har alle voksne med psykiske lidelser ret

til at få et tilbud om udredning og behandling indenfor to

måneder. Hvis ikke regionspsykiatrien kan overholde denne

tidsfrist, skal den tilbyde patienten et behandlingstilbud hos

en privatpraktiserende behandler, hvis der er indgået en

aftale med en sådan på det pågældende område.

Psykiatrien i Region Midtjylland har netop gennemgået

ventelisterne til ambulant behandling. Behandlingsretten er

kun aktuel for patienter, der skal behandles ambulant, da

der ikke er ventelister til indlæggelse. I øjeblikket er der tre

områder, der har ventetider på over to måneder. Det er på

oligofreniområdet, klinik for angst og tvang og behandling

af traumatiserede flygtninge.

- Selv om der i øjeblikket kun er tre områder, der ikke kan

leve op til den udvidede behandlingsret, har vi en formodning

om, at når behandlingsretten træder i kraft og bliver kendt,

vil der komme et stigende pres på behandlingssystemet, så

ventetiderne kan blive længere også på nogle af andre de

behandlingsområder, siger direktør Gert Pilgaard.

Modeller til nedsættelse af ventetider

Psykiatri- og socialledelsen arbejder i øjeblikket med flere

modeller til, hvordan kapaciteten kan øges, så ventetiderne

nedsættes. Hovedmodellen vil være at tilføre afdelingerne flere

penge, når de har behandlet flere patienter. Det vil sige, at afdelingerne

får en forudbestemt takst for en bestemt mer-ydelse.

Den model kan dog ikke overføres direkte til de højtspecialiserede

behandlingstilbud som f.eks. specialklinikkerne.

Her er det lidt sværere at finde en god model. Løsningen

kan blive, at de får en samlet pose penge, som de skal

levere en bestemt ydelse for, men der arbejdes også med

en model med højere takster.

Gert Pilgaard.

- Det er endnu lidt uklart i den samlede opgave, hvad det

er for målgrupper, vi skal behandle. Hvad skal primærsektoren

lave, og hvad skal regionen lave? Her får vi et arbejde

med at fastlægge grænsen mellem de to sektorer. Og så vil

der nok også være nogle patienter, som ligger i gråzonen

mellem de to sektorer, og her vil vi kunne arbejde med nogle

shared care-modeller, så vi kan løse opgaven sammen,

forklarer Gert Pilgaard.

Magter patienterne at rejse

Der følger en pæn stor pose penge med til at indføre den

udvidede behandlingsret. I 2010 bliver der tilført regionspsykiatrien

21 mio. kr. til at løse opgaven, i 2011 cirka 44

mio. og i 2012 cirka 84 mio.

- Det er et betragteligt beløb, som giver os økonomisk

mulighed for at kunne tilbyde mange flere med psykiske

lidelser et behandlingstilbud. Så nu skal vi finde ud af, hvordan

vi øger kapacitet på en fornuftig facon, så det ikke går

ud over behandlingen og pasningen af de dårligste patienter,

siger Gert Pilgaard.

- Og rent faktisk kan vi jo ikke vide, om patienterne vil

tage imod de private behandlingstilbud. Det har de gjort

i børne- og ungdomspsykiatrien, men de har også raske

forældre til at sørge for transporten. Men hvor langt magter

en patient, der lider af angst eller personlighedforstyrrelse,

at rejse for at modtage behandling, det ved vi ikke, siger

psykiatridirektøren.

Danske Regioner er i øjeblikket ved at forhandle priser

og overenskomster på plads med de private tilbud, som

regionerne herefter kan henvise patienterne til.

mk


Med en forholdsvis lille indsats er det lykkedes Afdeling N at få flere sygeplejestuderende

til at interessere sig for psykiatrien. Nu spreder ideen sig til hele hospitalet

Det startede som et lille forsøg for godt et år siden. Her blev

et hold sygeplejestuderende i praktik på Afdeling N inviteret

til et informationsmøde om, hvad psykiatrien kunne tilbyde

dem, hvis de var interesseret i at vælge valgfag og bachelor

inden for psykiatrien. Mødet blev en succes. De studerende

var begejstrede, og siden efteråret 2008 har informationsmødet

været en fast del af praktikken på alle hold.

Bag rekrutteringsprojektet står uddannelsesansvarlig

sygeplejerske Lilian Gade Abrahamsen og forskningssygeplejerske

Malene Terp, Afdeling N, Århus Universitetshospital,

Risskov.

- Nu kan vi så begynde at se effekten af møderne. Flere

studerende end tidligere vender tilbage til os, når de skal vælge

valgfag. Og det er vores erfaring, at når de vælger valgfag

inden for psykiatrien, så er der også en større chance for, at

de laver bachelor inden for faget og senere søger arbejde på

området. Og det var den snebolde-effekt, vi gerne ville sætte i

gang, siger Lilian Gade Abrahamsen og tilføjer

- Så en forholdsvis lille indsats fra vores side ser ud til at

give store resultater.

Kontakten holdes i kog

På informationsmødet bliver de studerende opfordret til at

begynde at tone deres uddannelse allerede nu, hvis de i

løbet af praktikken er blevet interesseret i psykiatrien.

november 2009

Sygeplejestuderende

hjælpes ind

i psykiatrien

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lilian Gade Abrahamsen

og forskningssygeplejerske Malene Terp nurser lidt ekstra om

de sygeplejestuderende, det har fået flere til at vælger valgfag

og bacheloropgave inden for psykiatrien.

Foto: Kim Kejlberg

- Vi fortæller dem, hvad vi kan tilbyde både i forbindelse

med valgfag og bacheloropgave. F.eks. kan vi hjælpe med

at strikke et valgfag sammen til dem, hvis der ikke er flere

udbudt fra afdelingerne, eller hvis de har et bestemt emne,

de gerne vil skrive om, fortæller den uddannelsesansvarlige

sygeplejerske.

- Og i forbindelse med bacheloropgaven tilbyder vi faglig

sparring med forskningssygeplejersken og hjælp til at komme

i kontakt med de samarbejdspartnere eller afsnit, der er

relevante for det kliniske aspekt, de skriver om. Og så har

vi en aftale med forskningsbiblioteket om, at de hjælper de

studerende med struktureret litteratursøgning.

Det er også planen, at de studerende fremover vil blive

tilbudt at komme på en mailingsliste, der skal holde dem

orienteret om, hvad der sker i psykiatrien af speciel interesse

for sygeplejestuderende, så kontakten kan holdes i kog.

Erfaringerne fra Afdeling N har nu bredt sig til resten af

hospitalet, og de øvrige afdelinger er ved at lave lignende

møder med deres sygeplejestuderende.

Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse

til Lilian Gade Abrahamsen; liliabra@rm.dk eller Malene

Terp; maleterp@rm.dk

mk

07


08

Børnehuset i Herning

Fokus på børnenes

stærke sider

Børnehuset har i gulvhøjde sin helt egen flyveplads.

Foto: Birgitte Rødkær

Der er drøn på dagligdagen i Børnehuset på Gl. Landevej

i Herning, som i det ydre ligner alle andre børnehaver med

høj intensitet, høj energi og tilsvarende lydniveau!

Børnehuset er bare ikke som alle andre børnehaver,

for børnene, der dagligt bringes og hentes med taxa, har

specielle behov for støtte. For de max. fem børn, som

Børnehuset har plads til, gælder, at de alle har psykiatriske

diagnoser. Lige nu er der børn med eksempelvis gennemgribende

forstyrrelser samt diagnosen ADHD.

Børnene er i Børnehuset om formiddagen og vender

derefter tilbage til enten daginstitution, dagpleje eller skole

Børnehuset i Herning har plads til fem børn fra 0-7 år

med psykiatriske diagnoser

om eftermiddagen. Drenge er i overtal blandt børnene i

huset, og det forklares med, at psykiatriske diagnoser hos

piger ofte stilles, når pigerne bliver lidt ældre. Afdelingssygeplejerske

Lene Kjær er leder af det lille team på Børne-

og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Herning, der udgør

Børnehuset. Hun er eneste sygeplejerske på et hold bestående

af en overlæge, seks pædagoger, tre psykologer, en

distriktspædagog samt en afsnitssekretær, der dækker

både Børnehuset og det ambulante arbejde.

Et stort optageområde

Børnene, der henvises til Børnehuset, kommer populært

sagt fra Thyborøn i nord til Skjern i syd. Optageområdet er

det gamle Ringkøbing Amt, og typisk er børnene henvist

fra Psykologisk Pædagogisk Rådgivning i hjemkommunen.

Børnehuset er for børn i alderen 0-7 år, men de helt små

børn kommer sjældent i Børnehuset i Herning.

- Hvis vi får henvisninger på børn i 0-års alderen, så

kontakter vi Spædbarnsafsnit A i Risskov, fortæller Lene

Kjær.

Med de nye vilkår med udrednings- og behandlingsgaranti

er vores arbejde blevet anderledes, fortæller Lene

Kjær. Vi skal nu være meget mere skarpe på at vurdere,

hvilke børn der har behov for at komme i Børnehuset, og vi

arbejder for tiden på at lave et godt og målrettet distriktsarbejde.

Det gør vi bl.a. ved at undersøge, hvem der præcist

står på venteliste til at komme i børnehuset, og om det er

børn, vi kan gøre noget ambulant for.

Forløb på tre til ni uger

Børnene er typisk i Børnehuset i perioder på tre til ni uger.

Under dette forløb observeres barnet af teamets medlemmer,

der tæt følger og støtter barnet. Teamet leder efter


Børnehusets leder, afdelingssygeplejerske Lene Kjær (tv),

sammen med pædagogerne Tove Krudt og Inger-Lis Terp i

det store fællesrum.

Foto: Birgitte Rødkær

det børnepsykiatriske og barnets vanskeligheder og har

samtidig fokus på barnets ressourcer, som kan være et af

redskaberne til at styrke barnet.

Gennem leg og dagligdags gøremål er eksempelvis en

psykolog med på sidelinjen for at teste barnet. For hvert

barn bliver der lavet en individuel plan, men vi er meget

opmærksomme på, at opholdet hos os skal ligne den virkelige

hverdag så meget som muligt, fortæller Lene Kjær.

Eksempelvis læser vi lektier sammen med de børn, der

går i 0-klasse.

Pladsen i de gamle lokaler i den tidligere trikotagefabrik,

hvor BUC Herning holder til, er med tiden blevet lidt

for trang. Den situation håber personalet dog vil ændre

sig i den nærmeste fremtid. I hvert fald er planer om en

udvidelse med pavillon-tilbygninger allerede på tegnebrættet.

For personalet i Børnehuset er der et ønske om bedre

kontorfaciliteter, så de rum, der er i Børnehuset, kan bru-

november 2009

ges bedre pædagogisk. På ønskesedlen står bl.a. et større

værksted, så specielt drengene kan udfolde sig.

Når et forløb med et barn i Børnehuset nærmer sig sin

afslutning, udarbejdes både en pædagogisk samt en psykologisk

beskrivelse af barnet, og derefter er det principielt

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der har ansvaret for

det videre forløb. Netop det videre forløb har personalet i

Børnehuset specielt fokus på.

- Vi arbejder på, at der i alle sager sker en god overlapning

sted, når barnet skal videre. Den ekstra arbejdsindsats

er godt givet ud, siger afdelingssygeplejerske Lene Kjær.

fm

09


10

KISS

Klar til udskrivning efter

to års uafbrudt indlæggelse

KISS er navnet på et projekt og

et nyt intensivt behandlingstilbud

til svært selvskadende patienter.

Tre langvarigt indlagte patienter

på N1 er blevet behandlet efter

modellen og er i markant bedring

Selvskadende patienter har været kendt i psykiatrien altid,

men de senere år er der kommet fokus på en gruppe af

unge kvinder, som henvender sig eller bliver henvist til psykiatrien

med selvskadende eller suicidal adfærd.

Adfærden er typisk karakteriseret ved, at patienterne

gentagne gange skærer i sig selv, brænder sig eller dunker

sit hoved imod væggen, men også tilbagevendende farlige

forgiftningstilfælde eller stranguleringsforsøg er eksempler

på selvskadende adfærd.

Årsagen til den selvskadende adfærd er kompleks, men

en almindelig forklaringsmodel er, at en sådan form for

angreb mod kroppen har en følelsesregulerende og livsopretholdende

funktion.

De sværeste patienter er indlagt i lang tid, undertiden

skærmet på højeste niveau 24 timer i døgnet. Det koster

mange ressourcer, og det kan være svært for personalet at

finde ud af, hvordan man skal forholde sig til denne voldsomme

adfærd.

Sådan så hverdagen også ud for de dårligste patienter

og personalet på afdeling N1, Århus Universitetshospital

i Risskov, da overlæge i psykoterapi Kristian Valbak tog

initiativ til at etablere et behandlingstilbud for denne gruppe

svært personlighedsforstyrrede patienter. Behandlingsmodellen

hedder KISS: Koordineret Intensiv Teambaseret

behandling af Selvskadende og Suicidale patienter.

Tre langtidsindlagte patienter har nu været i behandling

efter KISS-modellen i ca. otte måneder og har gjort gode

fremskridt. De har alle gennem de sidste fire måneder ikke

skadet sig selv eller forsøgt selvmord. Og en af dem står

midt i udslusningen til et socialpsykiatrisk bosted efter at

have været indlagt uafbrudt i to år.

Uddannelse og supervision

KISS-modellen bygger på kontinuitet og relationsbehandling.

Der er etableret et KISS-team, som består af syv medarbejdere,

som primært har til at opgave at tage sig af de

tre patienter.

- Tre ekstra basisstillinger har givet mulighed for, at

der næsten altid er en KISS-medarbejder på arbejde, så

observationer og information kan videregives fra den ene

medarbejder til den anden. Den nære og regelmæssige

kontakt betyder også, at medarbejderne kan bygge mere

bæredygtige og tillidsfulde relationer til patienterne, fortæller

Kristian Valbak.

KISS-teamet deltager så vidt muligt i den ugentlige

behandlingskonference sammen med afdelingsledelsen

og patienternes individuelle terapeuter. Her planlægges

behandlingen en uge frem, og rammerne for den relationsorienterede

miljøterapibehandling aftales. Udover miljøterapien

i afdelingen modtager patienterne individuel psykoterapi

og fysioterapi.

- For at få den nødvendige kompetence til at klare opgaven

har teamet gennemgået et teoretisk undervisningsforløb.

Og måske vigtigst af alt får teamet fast supervision én gang

om ugen. Personalet har således to opgaver - den kliniske

opgave og refleksion over den kliniske opgave, siger Kristian

Valbak, som også står for supervision og undervisning

af teamet.

- Patienternes adfærd kan være meget følelsesmæssigt

belastende og være en stor udfordring for personalet. Det er

derfor nødvendigt at have mulighed for at opbygge og bevare

empatien sammen med andre. Samtidig er patienterne

utrolig sårbare overfor svigt, så de mærker med det samme,

hvis nogle medarbejdere vender sig fra dem, forklarer han.

KISS - Positivt for hele afsnittet

To af KISS-teamets medarbejdere, plejer Susanne Friis og

social- og sundhedsassistent Dorte Nygaard, er enige om,

at KISS-projektet er værdifuldt, ikke kun for de tre patienter,

men for hele afsnittet.


november 2009

Holdet bag KISS-projektet er fra venstre mod højre: Overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen, psykoterapeutisk overlæge Kristian Valbak,

plejer Susanne Friis, social- og sundhedsassistent(sosu.ass) Krista Hermansen, sygeplejerske Lars Kjærgaard Larsen, sosu.ass Dorte

Nygaard, sosu.ass Majbritt Guldager, afdelingssygeplejerske Hanne Holm og sosu.ass Anne-Sophie Sørensen. Sosu.ass. Susanne

Dalgaard var fraværende.

Foto: Kim Kejlberg

- Det har givet mere ro på afsnittet, at nogle medarbejdere

nu kan tage sig af disse patienter. Og den ekstra

uddannelse til at klare situationen giver både mere motivation

og lyst til opgaven. Det har også medført mere viden

til hele afsnittet og mere energi, fordi alle har kunnet se de

positive resultater, siger Dorte Nygaard.

Hun mener også, at KISS-projektet har haft betydning

for det mindre sygefravær på afdelingen. KISS-patienterne

kunne tidligere være aggressive og voldelige, når de følte

sig svigtede, og mange magtede dem efterhånden ikke

mere.

- De vikarer, vi var nødt til at kalde ind, var kun sammen

med patienterne for at forhindre dem i at skade sig selv, de

kunne jo ikke arbejde med dem på samme måde, som os

der kender dem, tilføjer plejer Susanne Friis, og fortsætter:

- Det er også meget tilfredsstillende, at vi nu kan

behandle patienterne, så de får det meget bedre, uden

at bruge ekstra medicin eller tvang. For brugen af både

tvang, fikseringer og beroligende p.n.-medicin er reduceret

væsentligt.

Ambulant viderebehandling

Kristian Valbak mener, at det har været helt nødvendigt

med den ekstra normering for at kunne gøre en forskel, og

behandlingen af disse patienter har også tidligere kostet

rigtig mange penge pga. lange indlæggelser, vagter og

sandsynligvis også mere sygefravær.

- Der findes sikkert andre patienter i psykiatrien, som

kunne have gavn af samme intensive behandling, men med

det her, tror jeg godt, vi tør sige, at der er gjort en rigtig

prioritering, siger Kristian Valbak.

Han håber, at KISS-projektet kan fortsætte, så flere

patienter kan få gavn af tilbuddet, og synes, at tilbuddet

bør udbygges med et ambulant, gruppebaseret dagbehandlingstilbud

for at undgå genindlæggelser eller for at

undgå, at andre lignende patienter får indlæggelsesbehov.

- En anden ting, vi er blevet meget opmærksomme på,

er vigtigheden af samarbejde med andre ekspertgrupper

f.eks. Center for Spiseforstyrrelser og med behandlere og

behandlingsinstitutioner i socialpsykiatrien. Uden et tæt

og godt samarbejde kan vi ikke lykkes med denne store

behandlingsopgave, siger han.

mk

11


12 Stoplys reddede arbejdsmiljøet

Fra venstre afdelingssygeplejerske

Hanne Elmo, overlæge Kirsten

Gøtzsche-Larsen og sygeplejerske

Gitte B. Bromer på N8 holder et kort

morgenmøde, inden patienterne bliver

fordelt og dagens arbejde går i gang.

Foto: Kim Kejlberg

Arbejdsglæden er tilbage

på N8 i Risskov

Ledelsen på afsnit N8 valgte at deltage i ”Projekt Arbejdsmiljø”,

da de i stigende grad følte, at der var en ubalance

mellem de krav, der var til afsnittet, og de ressourcer,

der var til rådighed. Det gav personalet stress og nedsat

arbejdsglæde. I september 2008 begyndte N8 derfor et

intensivt forløb med temadage, møder og utallige samtaler

for at forbedre arbejdsmiljøet på afsnittet. Godt et år senere,

i oktober 2009, er projektet afsluttet, og personalet har

fået arbejdsglæden tilbage.

Opgaverne skal defineres

På N8 startede de ”Projekt Arbejdsmiljø” med at definere

deres kerneopgaver.

- Hele personalet er kommet med deres bud på, hvad

vores opgaver er. Og der er vi faktisk blevet klogere. Vi skulle

tidligere løse opgaven på en måde, men i dag er opgaven

anderledes. Det er vi alle bevidste om nu, forklarer afdelingssygeplejerske

Hanne Elmo.

Det har været en stor lettelse for medarbejderne på N8

at få drøftet opgaverne på afsnittet både med ledelsen og

hinanden.

- Nu, hvor opgaverne på afsnittet er klart definerede, ved

alle præcis, hvilke opgaver de skal løse. Det har gjort det

lettere at gå til en opgave og samtidig sige fra overfor andre

opgaver, supplerer overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen.

N8 har samtidig lavet et prioriteringslyskryds, som består

af grønne, gule og røde dage. På en grøn dag udfører personalet

alle de opgaver, som er vurderet til at være de fagligt

rigtige på et akut affektivt afsnit. Hvis der er personalefrafald

eller mange svære patienter, så er det en gul dag. Er

der f.eks. to skærmninger, som kræver meget personale og

samtidig sygdom blandt personalet, så er det en rød dag.


- Vi ved alle sammen, hvad det vil sige, at det er en rød

dag. Så gør vi kun det, vi skal. Og det er selvfølgelig at

skærme patienterne og give dem medicin og mad. Det er

vi tro imod, og så bliver vi ikke frustrerede over, at vi ikke

når at få en patient i bad. Måske bliver der tid til det over

middag, ellers må vi gøre det i morgen, fortæller afdelingssygeplejerske

Hanne Elmo.

Slut med rapportering

N8 har altid haft et afrapporteringssystem ved vagtskifte,

men det er nu afskaffet.

- Det er en stor forandring, at vi har afskaffet rapporten.

Den har jo eksisteret altid i psykiatrien. Men vi besluttede

os for, at vi ikke skal være så bange for forandringer, når de

virker, siger sygeplejerske Gitte B. Bromer.

Om morgenen holder personalet nu et planlægningsmøde

bag lukkede døre. Det bliver hurtigt gjort klart, om det er en

grøn, gul eller rød dag. Hvis der er akutte sager, så bliver det

drøftet. Samtidig har N8 indført, at en af vagterne arbejder

en halv time ekstra og altså har en vagt på 8,5 time. På den

måde er der altid en ude på gangen, mens de andre planlægger

vagten.

Blåt og rødt team på N8 går derefter hver til sit og fordeler

selv deres patienter. Og personalet sætter sig kun ind

i de patienter, de er kontaktpersoner for.

- Vi skal selvfølgelig stadig hjælpe hinanden, hvis der f.eks.

er patienter, der skal skærmes. Vi er jo ikke blevet flere medarbejdere.

Men det finder vi utrolig hurtigt ud af, fordi vi har et

bedre overblik nu, hvor vi hver især oftest kun har fire patienter

at koncentrere os om, siger sygeplejerske Gitte B. Bromer.

Ideen med den nye struktur på N8 er, at personalet skal

tænke fremad. Før gav de hinanden rapport bagudrettet.

Men den information kan de nu selv søge i journaler. Nu

skriver hver kontaktperson de opgaver ned, de fremadrettet

skal løse for deres patienter. På den måde får personalet

i næste vagt nemt og hurtigt overblik over de opgaver, de

skal i gang med.

- Den nye struktur på afsnittet har frigivet en time om

morgenen. Det betyder, at personalet er klar til at gå i gang

med opgaverne allerede kl. 7.30. Før kunne klokken nemt

blive 8.30, siger afdelingssygeplejerske Hanne Elmo.

november 2009

Personalet på afsnit N8, Århus Universitetshospital, Risskov, er

ikke bange for forandringer. De mener derimod, at forandringer

er nødvendige for at bekæmpe dårlige arbejdsforhold. Afsnittet har

afsluttet ”Projekt Arbejdsmiljø”, og det har givet gode resultater

Middagsrapporten har de også afskaffet. I stedet har de

indført tid til refleksion. Her har personalet og studerende

mulighed for at drøfte problemer med patienter. Og så er

der igen blevet tid til pauser på N8.

Den positive indstilling er altafgørende

På N8 er de ikke i tvivl om, at det virker at se på arbejdsmiljøet.

Personalet er blevet gladere. De er samtidig

bevidste om, at de gør det, så godt de kan i forhold til de

ressourcer, de har til rådighed. Personalet har fået mere

struktur i hverdagen, overblik, klarhed og tid.

- For os har det været vigtigt, at vi som ledelse har inddraget

medarbejderne i ”Projekt Arbejdsmiljø”, så vi sammen

kunne skabe en arbejdsplads, hvor der bliver udført

behandling og pleje af høj faglig kvalitet, og at arbejdsmiljøet

er sikkert, fortæller overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen.

Ledelsen på N8 har også været meget tilfredse med den

indsats, medarbejderne har lagt i projektet.

- De har haft en utrolig energi og været engagerede hele

vejen igennem. Det er deres positive indstilling, som har

haft en altafgørende betydning for de gode resultater, der er

kommet ud af ”Projekt Arbejdsmiljø”, siger afdelingssygeplejerske

Hanne Elmo.

De tre fortællelystne kvinder på N8 har meget mere

godt at sige om ”Projekt Arbejdsmiljø”. Er du interesseret

i at høre mere, kan du kontakte enten overlæge Kirsten

Gøtzsche-Larsen, afdelingssygeplejerske Hanne Elmo eller

sygeplejerske Gitte B. Bromer.

mbl

Personalets opgaver

Personalets opgaver på N8 er udredning,

diagnosticering, behandling og pleje af

personer med affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser,

undtaget borderline, og alkohol-

og benzodiazepin misbrug.

13


14 Et anderledes bosted

I de senere år har Blåkærgård været i gang med en større

renovering af de stemningsfulde, gamle bygninger. Her ses

sidefløjen i baggrunden med nyt tag, hvor der i øjeblikket er

ved at blive indrettet lejligheder. Fra venstre social- og sundhedsassistent

Lene Andersen, stedfortræder Anne Mikkelsen

og leder Jette Svensson.

Foto: Michael Lange


Engang var her klasseværelser, lærerboliger og lærerindens

egen urte- og frugthave, dengang var Blåkærgård en fornem

skole i herskabsagtige røde murstensbygninger. I dag

er der indrettet boliger til socialpsykiatriske borgere i klasseværelserne

og lærerboligerne. Der er ingen lærerinde,

men have, det er der. For én af beboerne har været med

til at indrette en have med roser og flotte stauder, som han

kan se fra sit vindue. Gymnastiksalen er der også stadig

i bedste ”Det forsømte forår” stil. Her spiller beboerne

badminton eller holder deres fødselsdage i salen med højt

til loftet og med vægge, der emmer af historier fra gamle

dage.

Væk fra gymnastiksalen står der i et af fælleskøkkenerne

gulerodsbolledej til hævning, og en kylling simrer ved

svagt blus på komfuret og efterlader en liflig duft i rummet.

Den hjemlige hygge står i skarp kontrast til, hvad Blåkærgårds

beboere har med i deres bagage, når de flytter ind.

Bagagen byder ikke på bolledej og badmintonkampe, men

i stedet på liv i kaos med vold og overfald på samvittigheden

kombineret med en eller flere psykiatriske diagnoser

og et massivt alkohol- eller stofmisbrug.

- Vores beboere er blevet smidt ud fra mange steder,

inden de flytter ind hos os. Nogle har boet isoleret for sig

selv, andre har boet på et andet botilbud, herberg, en lukket

psykiatrisk afdeling eller på en retspsykiatrisk afdeling.

Fælles for dem alle er, at de ikke har passet ind og ikke har

været ønsket, der hvor de boede. Men her kan vi rumme

dem, fortæller leder af Blåkærgård, Jette Svensson.

Anderledes bosted

For Blåkærgård er anderledes end andre bosteder, mener

november 2009

Det er de små skridt, der tæller

At skabe en alliance mellem personale og hver enkelt borger. Det er

opskriften på succes på det socialpsykiatriske bosted Blåkærgård i Viborg.

Her støtter det recovery-orienterede personale de borgere, som ingen andre

vil lege med i forhold til at få opfyldt deres drømme

Jette Svensson. Her kan personalet og de fysiske rammer

rumme, at beboerne har en udadreagerende og problemskabende

adfærd. De bliver ikke smidt ud. Heller ikke selvom

de truer personalet, eller ryger hash i deres lejlighed.

”Vores beboere er svært, socialt utilpassede, når de

flytter ind hos os. Deres måde at kommunikere på er kendetegnet

ved en meget truende adfærd. Vores politik er, at

selvom de har sparket, spyttet og slået, så kommer vi igen

dagen efter og taler med dem. For vi ved, vi kan vende

dette billede, siger Jette Svensson.

Og vende billedet, det kan Blåkærgård. Især fordi personalegruppen

er faglig dygtig, hvor ingen er uudannede,

og hvor alle inden for en overskuelig fremtid kommer på

efteruddannelse i misbrugsbehandling, konflikthåndtering

og dobbeltdiagnoser. Alle disse kompetencer kommer især

i spil i de første tre måneder, en borger bor på Blåkærgård.

For her skal alle grænser prøves af.

Vigtige alliancer

Nøglen til at kunne vende billedet og få succes med at

støtte beboerne til at få opfyldt deres drømme sker gennem

relationsarbejde og ikke mindst gennem fokus på det

kognitive og på recovery-tilgangen.

- Det handler om at skabe en alliance mellem beboeren

og personalet i løbet af de første tre måneder. Her sker en

social behandling og dannes en relation, hvor beboeren

lærer, hvordan man kan være sammen med andre mennesker,

og hvordan man kan opføre sig uden at true sine

medmennesker. For beboerne er ikke bevidste om, hvordan

deres adfærd påvirker andre mennesker, siger stedfortræder

Anne Mikkelsen.

fortsættes >

15


16

Et anderledes bosted

Det er ikke kun beboernes sociale adfærd, som personalet

konfronterer dem med. Men i høj grad også misbrugsadfærd.

Ingenting er skjult

På Blåkærgård finder beboerne nemlig ud af, at misbrug

ikke er noget, som personalet ønsker forbliver skjult. Her

stiller støttekontaktpersonerne undrende spørgsmål til den

pågældende beboer og bruger meget tid på at tale med

vedkommende om, hvordan misbruget, og deraf følgende

adfærd, påvirker andre mennesker. Konsekvent inddrager

personalet beboeren i deres observationer, og det får

betydning for det videre forløb.

- Vi har altid et mål i handleplanerne om, at beboernes

misbrug skal reduceres. Og det har vi stor succes med.

Nogle stopper helt. Nogle beboere drikker flere liter stærk

spiritus på en dag og trapper ned til en kasse øl. Andre

går fra en kasse øl til tre øl om dagen. Eller fra to-tre gram

hash om dagen til to gram om ugen. Det lyder af meget,

men det er stadig en kraftig reduktion, forklarer Anne Mikkelsen.

Opfylder drømme

I takt med, at det lykkes for Blåkærgård at mindske beboernes

misbrug, bliver der plads til at fokusere på drømme

og ønsker.

”Vi møder beboerne som individer med drømme og

ønsker. Beboeren inddrages, så meget vi kan, og det er

nyt for dem at blive behandlet på denne måde. Vi hjælper

dem med at opfylde deres drøm på lang sigt, enten at bo

selv eller i et opgangsfællesskab. Det er det lange seje

træk, men i hverdagen er det de små skridt, der tæller,

siger leder Jette Svensson.

ls

Blåkærgård

Der er hyppigt gang i Blåkærgårds

træningsrum, hvor der bliver trænet

selvforsvar, tonset på motionscykel og

løftet vægte. Når den ikke står på motion,

nyder beboerne massagerummet ved

siden af, hvor personalet giver

Na massage.

Foto: Michael Lange

• Det socialpsykiatriske botilbud Blåkærgård

ligger ved viborg

• Der bor pt. 19 mennesker på Blåkærgård

• Heraf er 9 af dem skærmet

• Mange beboere har en behandlingsdom

• Beboerne lider af bl.a. skizofreni, borderline,

bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser

eller ADHD kombineret med misbrug


Han har boet på Blåkærgård i et år nu. Og der er verdener

til forskel fra, hvordan han havde det, da han flyttede ind på

Blåkærgård sammenlignet med, hvordan han har det i dag.

Dengang var både beboere og personale bange for ham,

fordi den personlighedsforstyrrede beboer truede med kniv

og med at have Hells Angels kontakter, som kun var et

telefonopkald væk.

- I begyndelsen var det et værre natteroderi, hvor beboeren

blandt andet truede med at skyde os. Men vi vidste

godt, at det, der egentlig foregik, var, at han var angst. Han

truede os for at fastholde kontakten med os, fordi han var

bange,” husker én af beboerens støttekontaktpersoner,

Lene Andersen, tilbage.

Det vanskeliggjorde også yderligere situationen, at

beboeren var svær at komme i kontakt med, fordi han

havde et massivt misbrug af vodka og hash. Han drak og

røg i fire dage, hvorefter han lå syg i fire dage.

- Vi blev ved med at fortælle ham, at ’vi rigtig gerne

vil have, at du bor her hos os, men din opførsel er ikke i

orden’. Det gjorde ligeså stille indtryk på ham, for det var

hver dag, vi gik ind til ham flere gange, og sagde det samme.

Til sidst stolede han på, hvad vi sagde. At vi gerne ville

ham, og at vi havde lyst til, at han skulle bo hos os, siger

Lene Andersen.

november 2009

FRA KAOS

til tålelig hverdag

Først var der en mandlig beboers trusler mod personalet med kniv,

optrin med politiet og konsumeringen af flere flasker vodka om dagen.

Nu har medarbejderne på Blåkærgård vendt billedet for den skæve

eksistens, som er på vej tilbage til livet

Omsorg og medicin

For medarbejderne var det tre voldsomme måneder med

beboeren. Men de vidste godt, hvad der skulle til. Og det

virkede. Billedet vendte.

- Vi fik vendt situationen fra at være meget kaotisk til,

at beboeren nu har en tålelig hverdag. Vi hjalp ham med

at skifte læge, sådan at han nu får den rigtige medicin, der

hjælper ham. Derudover har vi hjulpet ham med at minimere

både alkohol- og stofmisbruget betydeligt. Men det

er ikke noget, som er sket fra en dag til en anden, forklarer

Lene Andersen.

Tillidsforhold

Beboeren havde i mange år modarbejdet systemet med

læger og psykiatere. Men på Blåkærgård har han, ved personalets

hjælp og tålmodighed, ikke bare fået tillid til medarbejderne,

men også til systemet og de andre beboere på

Blåkærgård. Det har bevirket, at beboeren nu har indvilget i

at lade sig teste af en psykolog, så han kan blive ordentligt

udredt.

- Vi har flyttet ham ligeså stille i løbet af det år, han har

boet her. Men det sker altid på en sådan måde, at det er

hans beslutninger, når han prøver noget nyt eller f.eks. vælger

at tage sin medicin, fortæller social- og sundhedsassistent,

Lene Andersen.

ls

17


18

Styr på standarderne

DDKM – psykiatrien får

styr på standarderne

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) blev i august 2009

sendt ud til alle hospitaler i Danmark og dermed også

behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland. Siden da har

det danske sundhedsvæsen været i gang med at implementere

de 104 standarder, som modellen består af.

Da afdelingerne i psykiatrien allerede opfylder en række

af kravene i DDKM, er første skridt i implementeringen at

gøre status i form af en basisvurdering. Det vil sige, at afdelingerne

undersøger, hvilke standarder de allerede lever op

til, og hvilke de ikke lever op til.

Formålet med basisvurderingen er at skaffe sig et overblik

over det kommende arbejde. Der, hvor basisvurderingen

viser, at afdelingerne ikke lever op til standarderne,

skal der laves afdelingsvise handleplaner for, hvordan den

enkelte afdeling helt konkret vil arbejde med implementeringen

af de standarder, som de ikke efterlever. F.eks. ved at

skrive retningslinjer og instrukser på de områder, der mangler,

indføre nye rutiner eller undervise personalet.

Basisvurderingerne skal være færdige 18. december

2009. Herefter vil udarbejdelsen af lokale instrukser og retningslinjer

udgøre næste skridt i implementeringen.

Psykiatrien i Region Midtjylland er i gang

med at fordele de 104 standarder, som

Den Danske Kvalitetsmodel består af.

Første skridt i implementeringen er

at undersøge, hvilke standarder

afdelingerne lever op til, og hvilke

de ikke lever op til

Retningslinjer og instrukser skal være kendt af alle

En standard behøver ikke at være kendt af alle medarbejdere.

Derfor er det primært afdelingsledere og kvalitetsmedarbejdere,

som er involveret i basisvurderingen. Men alle

medarbejdere skal både kende og bruge de instrukser og

retningslinjer, som hører til den enkelte standard.

Instrukser bruges til at tjekke, om man opfylder kravene

i den enkelte standard, mens man i retningslinjerne hurtigt

kan se, hvad der forventes af praksis inden for det emne,

som standarden omhandler f.eks. pårørendesamarbejde.

Psykiatrien har planlagt flere stop-op-faser i arbejdet

med implementeringen af DDKM. Næste gang, der skal

gøres status, er i foråret 2010. Implementeringen forventes

færdig i første halvår af 2011, hvor afdelingerne for første

gang skal akkrediteres. Det vil sige, at der kommer ekstern

kontrol på, om alt er implementeret, så arbejdet udføres

efter de instrukser og retningslinjer, som standarderne

kræver.

DDKM

Den Danske Kvalitetsmodel indeholder helt konkrete krav

til sundhedsvæsenet og skal dermed skabe systematik i

kvalitetsarbejdet på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.

Formålet er at sikre patienterne den bedste behandling,

uanset hvor de bliver behandlet. Men modellen gør det

også lettere for medarbejdere at udføre deres arbejde, fordi

de har faste instrukser og retningslinjer at arbejde ud fra.

Du kan følge med i arbejdet med DDKM på Psykiatri og

Socials intranet – under Kvalitet.

Se også: www.IKAS.dk

mbl


Kan man bruge skønlitteraturen til at blive en bedre læge?

Ja, det mener Per Vestergaard, der er professor og ledende

overlæge på Specialklinikkerne på Århus Universitetshospital,

Risskov. Derfor tilbyder han nu et kursus til de medicinstuderende

på Århus Universitet, der kort og godt hedder:

”Den gode læge”. Her vælger de studerende hver en bog

ud fra en bruttoliste på ti bøger fra verdenslitteraturen, hvor

hovedpersonen er en læge. De studerende fremlægger

de problematikker og moralske dilemmaer, som bogens

hovedperson løber ind i, og diskuterer dem med de øvrige

studerende og underviserne, der udover læger også består

af flere filosoffer.

- Formålet med kurset er at give de studerende en

forståelse af lægerollen og forberede dem på, hvad det vil

sige at virke som læge. Hvordan er det f.eks. at stå alene

med en meget syg patient, og hvordan finder man balancen

mellem nærhed og professionalisme, så man ikke selv

brænder op i faget, forklarer Per Vestergård og forsætter:

- Det er også vigtigt, at de lærer at skelne mellem sig

selv som privatperson og sig selv i rollen som læge. For folk

forholder sig til lægerollen mere end til privatpersonen, og

holdningen til lægen er kulturbestemt og ofte irrationel. Det

er måske især vigtigt for læger i psykiatrien og i almenpraksis,

da de ofte møder de samme patienter over lang tid. Så

jo bedre de studerende kender til de mekanismer, jo bedre

kan de forholde sig til dem.

november 2009

Den GODE læge

Overlæge i psykiatri

underviser medicinstuderende

i lægens rolle og dilemmaer

ved at diskutere bøger fra

verdenslitteraturen

Overlæge Per Vestergaard mener, der er for lidt humanistisk

islæt i den danske lægeuddannelse. Derfor har han udviklet et

kursusforløb, der beskæftiger sig med den menneskelige faktor

i at være en god læge.

Foto: Kim Kejlberg

Mangel på humanistisk islæt

Baggrunden for kurset er, at Per Vestergaard synes, der er

for lidt humanistisk islæt i den danske lægeuddannelse.

- I mange af landene omkring os lærer de studerende,

sideløbende med den videnskabelige del af uddannelsen,

også hvad det vil sige at arbejde som læge. For det er ikke

nok at vide alt om sygdomme og behandling for at være en

god læge. Man skal også kunne få det til at fungere ude i

virkeligheden sammen med patienterne, forklarer han.

Per Vestergaard har udviklet kurset sammen med lektor

og professor i filosofi Karin Christiansen, der har specialiseret

sig i filosofi inden for sundhedsvidenskab, og læge Lise

Gormsen, der uddanner sig til psykiater. Som eksempler

på nogle af de bøger de studerende kan vælge, er P.C.

Jersilds ”Babels Hus”, der beskriver yngre lægers angst

og utilstrækkelighedsfølelse i turnustidens kaos, og Albert

Camus' ”Pesten” om mening i lægelivet og lægens kamp

mod den hærgende pest.

- Om det er muligt at drage erfaringer via litteraturen ved

at analysere og diskutere de problematikker, som bøgernes

hovedpersoner kæmper med, er en filosofisk diskussion i

sig selv. Men vi tror på, at det i hvert fald kan give noget,

og kurset, som var udbudt for første gang i foråret, fik

meget gode evalueringer, så det vil blive udbudt igen til foråret,

siger Per Vestergaard.

mk

19


20 Psykoterapeutiske teams

Det er vigtigt, at den biologiske/medicinske

behandling ikke står alene, for mange patienter

har også brug for en psykodynamisk synsvinkel,

siger Torben Fjord-Larsen, leder af det

Psyko-terapeutiske Team i Randers.

Foto: Bo Amstrup

Psykoterapeutiske

teams skal gøre

sig brugbare

Psykoterapeutiske teams er vigtige for den

psykiatriske behandling, siger overlæge Torben

Fjord-Larsen, der er leder af Psykoterapeutisk

Team i Randers. Men de skal være åbne og

arbejde bredt sammen med den øvrige psykiatri

Tre dage om ugen møder to grupper patienter op til behandling

hos det psykoterapeutiske team i Regionspsykiatrien,

Randers. Behandlingsprogrammet består blandt andet

af gruppeterapi, miljøterapi, psykoedukation og kropsbevidsthedstræning.

Programmet er målrettet patienter, der

har brug for et længerevarende, intensivt forløb. Den ene

behandlingsgruppe er primært for patienter med personlighedsforstyrrelser

og patienter med langvarige sygdomsforløb

med angst og depression, mens den anden gruppe er et

specialtilbud til personer, der har været udsat for seksuelle

overgreb eller anden form for voldelige overgreb.

- De patienter, vi arbejder med, er folk, der i lang tid

ikke har kunnet få deres dagligdag til at fungere. De er

uden arbejde eller har været langtidssygemeldte, hvilket

har været medvirkende til, at de har fået det endnu dårligere

psykisk. Derfor arbejder vi i gruppeterapien på at

støtte dem til at normalisere deres tilværelse så meget som

muligt, siger Torben Fjord-Larsen.

Patienterne bliver ofte henvist fra den praktiserende

læge eller fra psykiatriens akutte mobilteam.

- Jeg tror, det betyder meget for mobilteamet, at vi kan

tage over, efter de har afsluttet behandlingen, for denne

patientgruppe har stor risiko for genindlæggelse. Teamet

henviser også folk med psykiske problemer, som måske

helt kan undgå indlæggelse ved at deltage i dagbehandlingen,

forklarer overlægen.

Selvtilstrækkelig

Torben Fjord-Larsen mener, det er sundt for psykiatrien at

have psykoterapien at kommunikere med, for psykiatrien

kan have en tilbøjelighed til at blive selvtilstrækkelig i retning

af en medicinsk/biologisk behandling.

- Det er ikke fordi, jeg vil underkende den biologiske

behandling, og jeg tror også, næsten alle vores patienter er

i medicinsk behandling, men de to behandlingsretninger bliver

nødt til at gå hånd i hånd. Og balancen er vigtig, så den

biologiske behandling ikke står alene, for mange patienter

har også brug for en psykodynamisk synsvinkel, forklarer

han.


Stafetten

Midt i Psykiatrien har sendt en stafet på rejse mellem medarbejderne i regions-

psykiatrien. I hvert blad gribes stafetten af en kollega, som vil øse af sin specialviden

eller dele ud af sin erfaring.

Reglerne er ligeså få, som de er simple: Den medarbejder, der har stafetten,

bestemmer, hvem der skal interviewes til det næste blad. Dog skal der hver

gang vælges et nyt emne, og stafetten skal skifte matrikel.

Denne gang er stafetten landet hos Torben Fjord-Larsen, der er overlæge i

Psykoterapeutisk Team, Regionspsykiatrien, Randers.

For en del år siden blev flere psykoterapeutiske afdelinger

og klinikker nedlagt. Tanken var ifølge Torben Fjord-Larsen

at løfte psykiatrien ved at få de psykoterapeutiske læger

ud i afdelingerne. Den tanke kan Torben Fjord-Larsen godt

følge, men han mener, det forsat er vigtigt, at de psykoterapeutiske

medarbejdere er tilknyttet et team.

- Den enkelte medarbejder kan godt lære psykoterapi på

et kursus, men for at vedligeholde og udvikle det, som den

enkelte har lært på kurset, er det nødvendigt at have et team

omkring sig, der kan supervisere og være med til at videreudvikle

den enkeltes kompetencer, forklarer overlægen.

At gøre sig brugbar

Psykoterapeutisk Team i Randers blev oprettet i 2002, og

teamet bestræber sig på at være så brugbart som muligt

for den øvrige psykiatri.

- Der er nok tidligere blevet set lidt ilde på de psykoterapeutiske

teams, fordi de havde en tendens til at lukke sig

om sig selv og være for selektive i udvælgelsen af patienter.

Men det er vigtigt, at de psykoterapeutiske teams gør sig

brugbare og samarbejder med afdelingerne. Det betyder

bl.a., at de skal kunne rumme så mange forskellige patienter

som muligt, og der skal være plads til flere forskellige

psykoterapeutiske retninger - selvfølgelig stadig med en

klar linje i behandlingen, forklarer Torben Fjord-Larsen.

De fleste medarbejdere i temaet i Randers har en teoretisk

baggrund i den gruppeanalytiske retning, men dag-

Psykoterapeutisk Team, Randers

teamet består af:

På fuldtid: En overlæge og to sygeplejersker. På deltid: En psykolog, en ergoterapeut, en socialrådgiver og en plejer.

Alle har en psykoterapeutisk efteruddannelse.

De fleste i teamet er uddannede inden for den gruppeanalytiske psykoterapeutiske retning.

Teamet behandler patienter, der har brug for en intensiv, længerevarende behandling.

Behandlingen løber over 4-6 måneder.

november 2009

tilbuddets behandlingsprogram er et kombineret program,

hvor der bl.a. også indgår kropsbevidsthedstræning og

nogle kognitive teknikker, og Torben Fjord-Larsen så gerne

flere terapiformer i paletten.

Udover det specifikke arbejde med de to behandlingsgrupper

udfylder det psykoterapeutiske team også en mere

generel funktion over for afdelingerne. Teamet tilbyder bl.a.

supervision af personale på afdelingerne og i lokalpsykiatrien,

og teamets psykolog arbejder med stemmehøring,

mens overlægen superviserer yngre læger under uddannelse

i afdelingerne og har nogle få individuelle terapiforløb.

Og det at bestræbe sig på at have en bredere sammensætning

af patienter i grupperne ser Torben Fjord-Larsen

som en fordel.

- Patienterne har også meget at give hinanden. Den

sociale interaktion og det fællesskab, de opbygger ved at

forholde sig til hinanden i gruppeterapien og i pauserne,

giver dem tryghed til at fortælle mere om sig selv, og generelt

tror jeg, de får mere ud af denne moderne terapi, end

hvis de sad alene med terapeuten – og så er det tilmed billigere,

siger Torben Fjord-Larsen og fortsætter:

- Vores evaluering af behandlingsprogrammet er også

ret overbevisende. Langt de fleste patienter har fået det

væsentligt bedre i deres interpersonelle relationer, efter de

har gennemført forløbet.

mk

21


22

Kort nyt og noter

BUC's nye organisering

og ledelsesstruktur

19. august 2009 vedtog Regionsrådet "den

nye organisering og ledelsesstruktur i Børne-

og Ungdoms-psykiatrisk Center".

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er stadig

et center med en centerledelse i spidsen,

men er nu som noget nyt organiseret som en

afdeling under Psykiatri og Social.

Tidligere var BUC organiseret med en centerledelse,

to afdelingsledelser samt ledelserne

for de enkelte afsnit. Med vedtagelsen af

den nye organisering eksisterer de tidligere

afdelinger – Børnepsykiatrisk Afdeling og Ungdomspsykiatrisk

Afdeling – ikke mere. I stedet

refererer afsnitsledelserne fra BUC's i alt 12

afsnit direkte til centerledelsen.

Med den nye organisering har BUC's

administration skiftet navn til Sekretariat.

PSyKINFO: teMAAFteN

Selvmord. 2. december

Auditorium B, indgang 6, Århus Universitetshospital, Skejby

Christian Møller Pedersen, ledende psykolog, Center for

Selvmordsforebyggelse, AUH-Risskov

Beretning fra patient/pårørende.

Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er der en individuel

skæbnehistorie. Når behandleren får indblik i denne, kan han eller

hun bedre hjælpe klienten til at forstå, hvordan selvmordstanker og

selvmordsforsøg er blevet til en måde at prøve at løse problemer på.

Denne forståelse kan åbne for et samarbejde omkring, hvordan man

kan prøve at gå andre veje og søge andre løsninger.

For bestilling af billetter og yderligere information

www.psykinfo.dk

Tlf: 7789 3234

Følg dit område i pressen

Nu kan du følge med i, hvad der rører sig i pressen inden for psykiatri- og

socialområdet i Region Midtjylland. Regionen abonnerer på presseklip,

som udkommer to gange om dagen. Klippene er sakset fra alle lokale

medier i regionen og fra de landsdækkende medier. Det eneste, der kræves

for at du kan læse med, er, at du sidder ved en af regionens computere

og kan gå på intranettet.

På forsiden af Psykiatri og Socials intranet under Genveje ligger linket:

Region Midtjylland i Pressen. Linket fører dig til en side, hvor du både kan

se de nyeste presseklip og søge efter ældre presseklip i et arkiv, der går

90 dage tilbage.

Presseklippene er en service for hele regionen, og klippene er derfor inddelt

i tre områder: Sundhed, Psykiatri og Social og Regional Udvikling. De

bliver opdateret to gange i døgnet, første gang cirka kl. 9 og anden gang

omkring kl. 15. Du kan gemme siden som en af dine foretrukne, så er du

fremme i løbet af kun to klik. På Psykiatri og Socials intranet kan du også

læse vores egne nyheder på: www.psykiatri-social.intranet.rm.dk


Køkkener tæt på

socialpsykiatriske beboere

Alle sanser er vakt, og sulten har meldt sig, når beboerne

på det socialpsykiatriske botilbud Pilebakken i Them sætter

sig til middagsbordet. For efter Pilebakken for nyligt

nedlagde sit centralkøkken til fordel for to mindre køkkener

ude i afdelingerne, hvor beboerne bor og opholder

sig, spreder duften af mad sig og er med til at skabe en

hyggelig, hjemlig atmosfære på botilbuddet.

”Formålet er at skabe et unikt miljø omkring tilberedelsen

af beboernes mad. Det er med til at forbedre og udvikle

den enkelte beboers oplevelse af spisesituationen ved at

kunne mærke, opleve og dufte tilberedelsen af maden,”

fortæller leder af Pilebakken, Jytte N. Jacobsen.

Ikke flere lukkede beholdere

Tidligere blev maden tilberedt i centralkøkkenet og transporteret

ud til afdelingerne i lukkede beholdere. Men for

at få mere af ’det gode hverdagsliv’ ind på Pilebakken, er

de to afdelingskøkkener nu med til, at beboerne kan følge

med i, om den står på forloren hare, aspargessuppe

eller chokoladekage, når duften spreder sig.

De nye køkkener har været i brug i tre måneder. Forskellen

mærkes allerede:

”Forleden var der en af vores beboere, der spurgte efter

mere hjemmebagt brød. Beboeren havde nemlig registreret

duften fra ovnen, og det er lige præcis det, som

vi gerne har villet opnå med afdelingskøkkenerne,” siger

Jytte N. Jacobsen.

Det fremtidige

universitetshospital

november 2009

Du har stadig mulighed for at være med i debatten om

der fremtidige Århus Universitetshospital, Risskov. På

intranettet er der oprettet et socialt mødested, hvor du

kan læse tidligere indlæg, skrive dine egne indlæg og

kommentere på andres indlæg. Der er allerede cirka

250 medarbejdere tilmeldt mødestedet.

Der blev taget hul på debatten om det fremtidige

universitetshospital i efteråret ved 5 fyraftensmøder.

Hovedoverskrifterne for debatten var: Hvordan skal

fremtidens psykiatriske universitetshospital se ud,

og hvordan sikrer man, det bliver hele regionens

universitetshospital?

Alle forslag og idéer fra fyraftensmøderne er nu samlet

og overgivet til arbejdsgruppen, der holdt sit første

møde 4. november. Arbejdsgruppen skal være klar

med et udkast til masterplan for universitetshospitalet

1. februar, og regionsrådet vil behandle den i løbet af

marts, hvorefter masterplanen bliver sendt i høring.

Du kan deltage i debatten og se, hvad der sker på

området ved at melde dig ind på det sociale mødested

på: www.risskovhospital.ning.com

vurdering af arbejdsmiljø

Alle medarbejdere i Psykiatri og Social har i løbet af

efteråret skullet lave en arbejdspladsvurdering (APV).

For første gang er APV’en elektronisk, hvilket vil sige,

at alle medarbejdere har haft mulighed for at udfylde

skemaet til arbejdspladsvurderingen elektronisk over

nettet (E-APV). Teknikken har dog af forskellige grunde

voldt vanskeligheder nogle steder.

Næste skridt i arbejdet er, at sikkerhedsgrupperne på

de forskellige arbejdspladser behandler de indsendte

skemaer og finder ud af, på hvilke områder, der skal

laves handlingsplaner til forbedring af arbejdsmiljøet. Alle

medarbejdere har ret til at vide, hvilke problemer der er

blevet peget på i vurderingerne og kende de handlingsplaner,

der bliver sat i værk for at løse problemerne. Du

kan spørge din sikkerhedsrepræsentant eller sikkerhedsgruppe,

hvis du ikke ved, hvad der bliver arbejdet med

inden for arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

23


24

Psykiatriens medarbejdere

MINORItet. DE UDGøR MINDRETALLET AF PSyKIATRIENS MEDARBEJDERE, MEN UDFyLDER EN STOR ROLLE I HVERDAGEN.

BAGSIDEN OPSøGER KOLLEGER, DER IKKE UMIDDELBART FORBINDES MED PSyKIATRIEN.

Vi bruger mere tid på at tage blodprøver på de psykiatriske

afdelinger, for patienterne er ofte mere utrygge, siger

bioanalytiker Dorte Kieldsen. Foto: Mette Kristensen

Umiddelbart er der ikke meget lighed mellem en psykiatrisk

afdeling og en somatisk afdeling, men en ting har de tilfælles:

Hver morgen kommer bioanalytikeren rullende med sin

lille vogn fyldt med klirrende blodprøveglas.

- Vi kommer på modtageafdelingen hver morgen. Der

skal tages blodprøver på de nye patienter for at se, om de

almindelige parametre er i orden, det er f.eks. levertal, nyretal,

væskebalance, salte og blodprocent. Parametrene viser,

om patienten er fysisk rask og kan tåle den psykiatriske

medicin, fortæller Dorte Kieldsen.

Men bioanalytikerne tager også mange andre blodprøver

på patienterne for at tjekke, om medicineringen af den antipsykotiske

og den antidepressive medicin ligger rigtigt.

- Nogle af de antipsykotiske præparater kan give forgiftninger

og påvirke hjerterytmen, hvis patienten får for store

doser, så det kontrollerer vi ofte, og med os på vognen har

vi også et apparat, der kan lave et hjertekardiogram, fortæller

hun.

De blodprøver, der skal analyseres for indhold af de

psykiatriske medikamenter, sendes til laboratoriet på Århus

Universitetshospital, Risskov, som også vejleder i brugen af

den psykiatriske medicin.

Vi har altid

en plejer

med rundt

Dorte Kieldsen er bioanalytiker og ansat

Regionshospitalet i Viborg. Hun tilhører

den faste gruppe af bioanalytikere, der er

tilknyttet den psykiatriske afdeling

I de senere år er det også blevet mere og mere almindeligt,

at patienterne tjekkes for forhøjet kolesterol i blodet, diabetes

og stofskiftesygdomme.

Lægen tager selv prøven

Der er altid en plejer med rundt på den psykiatriske afdeling,

når der skal tages blodprøver.

- Det er et princip. Vi kender jo ikke patienterne, og

nogen er bange for næsten alt. Især kan de godt blive

utrygge, når der skal tages et hjertekardiogram, for der skal

sættes elektroder fast på både deres ben, arme og bryst,

fortæller Dorte Kieldsen.

Det kan ske, at patienten nægter at få taget prøver, og

det bliver respekteret. Men hvis patienten har nægtet i flere

dage, og lægen vurderer, det er vigtigt, kan prøven blive

taget ved brug af tvang. Men det sker kun meget sjældent,

fortæller Dorte Kieldsen, ofte snakker lægen med patienten

og tager selv prøverne, når patienten er rolig.

mk

More magazines by this user
Similar magazines