pladS tIl KReatIvItet - Region Midtjylland

KISS
Succesfuld behandling af selvskadende
>> side 10
Rødt – gult – gRønt
Stoplys gav bedre arbejdsmiljø
>> side 12
de Kan SpaRKe, Spytte og tRue
Men på Blåkærgård bliver de ikke smidt ud
>> side 14
03. år I November 2009
Regionspsykiatriens blad
pladS tIl KReatIvItet
Børnehuset i Herning er fyldt med liv. Her kommer
børn med en psykiatrisk diagnose til observation.
Børnene leger, mens børnehusets personale
diskret kigger med fra sidelinjen
>> side 8

02 Indhold
Forsiden:
Pædagog Inger-Lis Terp,
Børnehuset, Børne- og
Ungdomspsykiatrisk
Regionscenter Herning
Foto: Birgitte Rødkær
Mange nye projekter skudt i gang
>> side 04
Fra 1. januar skal alle tilbydes
behandling inden for to måneder
>> side 06
Psykiatrien tiltrækker flere
sygeplejestuderende
>> side 07
I Børnehuset leger børnene,
mens de observeres
>> side 08
KISS – ny behandling til selvskadende
>> side 10
Stoplys reddede arbejdsmiljøet
>> side 12
Blåkærgård kan rumme
selv de mest udadreagerende
>> side 14
Basisvurderinger – første skridt
til implementering af DDKM
Side 18
Romaner skal gøre medicinstuderende
til bedre læger
>> side 19
Psykoterapeutiske teams skal åbne sig
>> side 20
Blodprøver kontrollerer medicinniveauet
>> side 24
Redaktion
Chefsygeplejerske Claus Graversen (ansvarshavende
redaktør), Kommunikationsmedarbejder Mette Kristensen
(mk) (redaktør), sekretariatsleder Lone Høygaard
Derudover bidrager i dette nummer: Mia Bo-Larsen
(mbl) kommunikationsmedarbejder, Finn Marsbøll (fm)
kommunikationsmedarbejder, Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center og Louise Scheibel kommunikationsmedarbejder,
Center for Voksensocial.
Grafisk tilrettelæggelse: Pia Jensen, WDC
Foto: Freelancefotograf Birgitte Rødkær, freelancefotograf
Michael Lange, freelancefotograf Bo Amstrup
og fotograf Kim Kejlberg, Århus Universitetshospital,
Risskov
Illustration: Claus Riis
Tryk: Scanprint as
Om bladet
Midt i Psykiatrien uddeles til alle ansatte i regionspsykiatrien.
Bladet sendes desuden til pressen,
regionspolitikere, samarbejdspartnere mv.
Oplag: 3500
Henvendelse om udsendelse af bladet bedes rettet
til Mette Kristensen 8728 4032 eller e-mail:
midtipsykiatrien@rm.dk

– men et nyt blad er på vej
november 2009
har nu sat det sidste punktum
Du sidder nu med det sidste nummer af Midt i Psykiatrien. Det betyder ikke, at du fremover skal undvære dit faglige medarbejderblad
fra Psykiatri og Social. Du kan nemlig allerede nu begynde at glæde dig til det nye medarbejderblad, som vil
dukke op i dit dueslag sidst i februar næste år.
Midt i Psykiatrien har kun dækket psykiatriområdet. Men det nye blad dækker også det sociale område. Derfor vil alle, der
er ansat i Psykiatri og Social i Region Midtjylland, modtage det nye blad.
Redaktionen vil endnu ikke løfte sløret for detaljerne om det nye blad, men det kommer fire gange om året – i et helt nyt layout!
Illustration: Claus Riis
03

04
Den nye organisation
Det første år
i den nye organisation
Hvis du til tider har været ved at tabe
pusten over alle de projekter, der er sat i
gang i psykiatrien det seneste år, så er det
ikke så sært. For der er sat rigtig mange
nye ting i gang. Derfor skal det næste
år fortrinsvis bruges på at arbejde videre
med de ting, der allerede er sat i søen,
forklarer direktør Gert Pilgaard. Her kan
du få et lille overblik
Den 5. januar 2009 lød startskuddet for den nye fælles
organisation i Psykiatri og Social. Og siden har det jævnligt
genlydt af startskud for nye initiativer, projekter og procedurer
i alle driftslag og på alle matrikler i psykiatrien.
- Der har været stor aktivitet på hele psykiatriområdet
det seneste år. Samtidig med at vi har bygget den nye
organisation op, er der taget mange nye initiativer og sat en
masse nye spændende projekter i gang. Det har betydet
stor travlhed i hele organisationen, og derfor er det også
ledelsens plan, at det næste år fortrinsvis skal bruges til at
arbejde videre med alle de ting, der allerede er sat i søen,
siger direktør Gert Pilgaard.
En lille rundtur i organisationen viser, at det er på alle
niveauer, der er nye projekter i gang.
Inden for administrationsområdet har social- og psykiatriledelsen
og den nysammensatte administration som
bekendt bygget en hel ny administration op. Der er udviklet
nye samarbejdsformer og procedurer samt skabt relationer
til nye samarbejdspartnere og kolleger.
Det har selvfølgelig haft stor indvirkning på arbejdet i
afdelingerne og de tre centre. Specielt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center, der også har været igennem en
intern organisationsændring.
Kodeord - specialisering
Men det er ikke kun på det administrative plan, der er sket
store ændringer. Også indenfor den psykiatriske behandling
er der sat mange nye initiativer i gang anført af anbefalingerne
fra psykiatriplanen. Her er specialisering et af kodeordene.
Derfor er flere afdelinger i øjeblikket i gang med
omlægninger og ekstra uddannelse af personale, og flere er
også i gang med sammenlægninger for at få den tilstrækkelige
tyngde til en specialisering.
For Århus Universitetshospital, Risskov, er der sat en hel
speciel proces i gang. Efteråret har budt på fem fyraftensmøder,
fire i Risskov og et i Viborg, hvor alle medarbejdere
i psykiatrien var inviteret til at diskutere, hvordan fremtidens
psykiatriske universitetshospital skal se ud, og hvordan man
sikrer, det bliver hele regionens universitetshospital.
- Det er en meget spændende proces, der nu er sat i
gang for universitetshospitalet. Fyraftensmøderne har været
præget af stort engagement og debatlyst, og arbejdsgruppen
har fået mange gode forslag og idéer, som den vil
arbejde videre med, siger Gert Pilgaard.
Nyt behandlingskoncept
Men den vel nok største omlægning i år har været i Regionspsykiatrien,
Silkeborg, hvor sengeafdelingen blev nedlagt
1. juli efter anbefaling fra psykiatriplanen. Den anbefaling
fik imidlertid Silkeborg Kommune og Region Midtjylland
til at indgå et meget tæt samarbejde om opførelse af et
Psykiatriens Hus som centrum for både den kommunale og
den regionale psykiatri i Silkeborg. Det har ført til et helt nyt
koncept for psykiatrisk behandling i Danmark med omdrejningspunkt
i en meget veludbygget og fleksibel hjemmebehandling.
En anden stor omlægning, som sker samtidigt,
er omlægning af Døgnhusene til øget ambulant indsats
kombineret med en større omlægning af Regionspsykiatrien
i Viborg.
Af andre store projekter kan kort nævnes udbygning af
retspsykiatrien, indførelse af behandlingsgaranti i børne- og
ungdomspsykiatrien, implementering af Den Danske Kvalitetsmodel,
indførelse af brug af videokonferencer og flere initiativer
på rekrutteringsområdet, bl.a. de psykiatriske sommerskoler
for studerende, som var en kæmpe succes m.m.

- Jeg ved, at budgetoverholdelse også fylder meget i
afdelingernes arbejde i øjeblikket. De økonomiske rammevilkår
er ændret, da regionerne kun har begrænsede muligheder
for at give ekstra bevillinger, men det er altså de nye
vilkår. Derfor er jeg også ekstra glad for, at det alligevel er
lykkedes at få sat gang i så mange gode projekter, der alle
er en brik til en bedre og mere moderne psykiatri til gavn
for både patienter og personale, siger Gert Pilgaard.
Arbejdsgruppens navn
Arbejdsgruppe til udredning af gerontopsykiatrien
i RM
Arbejdsgruppe vedrørende patienter med svære
personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd
Det Fremtidige Universitetshospital, Risskov
Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien
Udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien
Taskforce - rekruttering
Arbejdsgruppe vedrørende psykoterapeutisk
uddannelse af psykologer og speciallæger
Arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige
organisering af indsatsen på oligofreniområdet
Arbejdsgruppe vedrørende skærmning
Arbejdsgruppens formål
At undersøge om den gerontopsykiatriske indsats
fremover skal fordeles på tre afdelinger i stedet for
to, som den er i dag
At udarbejde et forslag til hvordan RM kan udvikle
behandlingstilbuddene til patienter med svær personlighedsforstyrrelse
og selvskadende adfærd
At udarbejde en masterplan for det fremtidige
universitetshospital i Risskov. Masterplanen skal
indeholde visioner for hospitalet på både kort og
længere sigt
At analysere mulighederne for en arbejdstilrettelæggelse
som i højere grad imødekommer den skiftende
arbejdsbelastning på sengeafdelingerne
At udarbejde forslag til hvordan den udvidede
behandlingsret på det voksenpsykiatriske område
kan indføres 1. januar 2010
At udarbejde planer for hvordan psykiatrien kan
rekruttere den nødvendige arbejdskraft
november 2009
En stor opgave, der også skal arbejdes med i det kommende
år, er den udvidede behandlingsret i voksenpsykiatrien.
Læs mere side 6.
Psykiatri- og socialledelsen har i løbet af året nedsat en række arbejdsgrupper, der skal arbejde med
udvalgte problemstillinger. I skemaet nedenunder kan du se de vigtigste.
At sparre med uddannelsesafdelingen i forbindelse
med planlægning af uddannelsesforløbene og følge
behovet for psykoterapeutiske uddannelser
At komme med forslag til hvordan den nødvendige
udredning og behandling på oligofreniområdet sikres
At udarbejde fælles retningslinjer for skærmning
i RM
mk
05

06
Udvidet behandlingsret
UDvIDet
behandlingsret
Den udvidede behandlingsret i voksen-
psykiatrien træder i kraft første januar
2010. I øjeblikket er der tre områder,
der ikke lever op til de maksimale to
måneders ventetid. Ledelsen arbejder på
at øge kapaciteten og forventer stigende
pres på hele behandlingssystemet
Fra første januar har alle voksne med psykiske lidelser ret
til at få et tilbud om udredning og behandling indenfor to
måneder. Hvis ikke regionspsykiatrien kan overholde denne
tidsfrist, skal den tilbyde patienten et behandlingstilbud hos
en privatpraktiserende behandler, hvis der er indgået en
aftale med en sådan på det pågældende område.
Psykiatrien i Region Midtjylland har netop gennemgået
ventelisterne til ambulant behandling. Behandlingsretten er
kun aktuel for patienter, der skal behandles ambulant, da
der ikke er ventelister til indlæggelse. I øjeblikket er der tre
områder, der har ventetider på over to måneder. Det er på
oligofreniområdet, klinik for angst og tvang og behandling
af traumatiserede flygtninge.
- Selv om der i øjeblikket kun er tre områder, der ikke kan
leve op til den udvidede behandlingsret, har vi en formodning
om, at når behandlingsretten træder i kraft og bliver kendt,
vil der komme et stigende pres på behandlingssystemet, så
ventetiderne kan blive længere også på nogle af andre de
behandlingsområder, siger direktør Gert Pilgaard.
Modeller til nedsættelse af ventetider
Psykiatri- og socialledelsen arbejder i øjeblikket med flere
modeller til, hvordan kapaciteten kan øges, så ventetiderne
nedsættes. Hovedmodellen vil være at tilføre afdelingerne flere
penge, når de har behandlet flere patienter. Det vil sige, at afdelingerne
får en forudbestemt takst for en bestemt mer-ydelse.
Den model kan dog ikke overføres direkte til de højtspecialiserede
behandlingstilbud som f.eks. specialklinikkerne.
Her er det lidt sværere at finde en god model. Løsningen
kan blive, at de får en samlet pose penge, som de skal
levere en bestemt ydelse for, men der arbejdes også med
en model med højere takster.
Gert Pilgaard.
- Det er endnu lidt uklart i den samlede opgave, hvad det
er for målgrupper, vi skal behandle. Hvad skal primærsektoren
lave, og hvad skal regionen lave? Her får vi et arbejde
med at fastlægge grænsen mellem de to sektorer. Og så vil
der nok også være nogle patienter, som ligger i gråzonen
mellem de to sektorer, og her vil vi kunne arbejde med nogle
shared care-modeller, så vi kan løse opgaven sammen,
forklarer Gert Pilgaard.
Magter patienterne at rejse
Der følger en pæn stor pose penge med til at indføre den
udvidede behandlingsret. I 2010 bliver der tilført regionspsykiatrien
21 mio. kr. til at løse opgaven, i 2011 cirka 44
mio. og i 2012 cirka 84 mio.
- Det er et betragteligt beløb, som giver os økonomisk
mulighed for at kunne tilbyde mange flere med psykiske
lidelser et behandlingstilbud. Så nu skal vi finde ud af, hvordan
vi øger kapacitet på en fornuftig facon, så det ikke går
ud over behandlingen og pasningen af de dårligste patienter,
siger Gert Pilgaard.
- Og rent faktisk kan vi jo ikke vide, om patienterne vil
tage imod de private behandlingstilbud. Det har de gjort
i børne- og ungdomspsykiatrien, men de har også raske
forældre til at sørge for transporten. Men hvor langt magter
en patient, der lider af angst eller personlighedforstyrrelse,
at rejse for at modtage behandling, det ved vi ikke, siger
psykiatridirektøren.
Danske Regioner er i øjeblikket ved at forhandle priser
og overenskomster på plads med de private tilbud, som
regionerne herefter kan henvise patienterne til.
mk

Med en forholdsvis lille indsats er det lykkedes Afdeling N at få flere sygeplejestuderende
til at interessere sig for psykiatrien. Nu spreder ideen sig til hele hospitalet
Det startede som et lille forsøg for godt et år siden. Her blev
et hold sygeplejestuderende i praktik på Afdeling N inviteret
til et informationsmøde om, hvad psykiatrien kunne tilbyde
dem, hvis de var interesseret i at vælge valgfag og bachelor
inden for psykiatrien. Mødet blev en succes. De studerende
var begejstrede, og siden efteråret 2008 har informationsmødet
været en fast del af praktikken på alle hold.
Bag rekrutteringsprojektet står uddannelsesansvarlig
sygeplejerske Lilian Gade Abrahamsen og forskningssygeplejerske
Malene Terp, Afdeling N, Århus Universitetshospital,
Risskov.
- Nu kan vi så begynde at se effekten af møderne. Flere
studerende end tidligere vender tilbage til os, når de skal vælge
valgfag. Og det er vores erfaring, at når de vælger valgfag
inden for psykiatrien, så er der også en større chance for, at
de laver bachelor inden for faget og senere søger arbejde på
området. Og det var den snebolde-effekt, vi gerne ville sætte i
gang, siger Lilian Gade Abrahamsen og tilføjer
- Så en forholdsvis lille indsats fra vores side ser ud til at
give store resultater.
Kontakten holdes i kog
På informationsmødet bliver de studerende opfordret til at
begynde at tone deres uddannelse allerede nu, hvis de i
løbet af praktikken er blevet interesseret i psykiatrien.
november 2009
Sygeplejestuderende
hjælpes ind
i psykiatrien
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lilian Gade Abrahamsen
og forskningssygeplejerske Malene Terp nurser lidt ekstra om
de sygeplejestuderende, det har fået flere til at vælger valgfag
og bacheloropgave inden for psykiatrien.
Foto: Kim Kejlberg
- Vi fortæller dem, hvad vi kan tilbyde både i forbindelse
med valgfag og bacheloropgave. F.eks. kan vi hjælpe med
at strikke et valgfag sammen til dem, hvis der ikke er flere
udbudt fra afdelingerne, eller hvis de har et bestemt emne,
de gerne vil skrive om, fortæller den uddannelsesansvarlige
sygeplejerske.
- Og i forbindelse med bacheloropgaven tilbyder vi faglig
sparring med forskningssygeplejersken og hjælp til at komme
i kontakt med de samarbejdspartnere eller afsnit, der er
relevante for det kliniske aspekt, de skriver om. Og så har
vi en aftale med forskningsbiblioteket om, at de hjælper de
studerende med struktureret litteratursøgning.
Det er også planen, at de studerende fremover vil blive
tilbudt at komme på en mailingsliste, der skal holde dem
orienteret om, hvad der sker i psykiatrien af speciel interesse
for sygeplejestuderende, så kontakten kan holdes i kog.
Erfaringerne fra Afdeling N har nu bredt sig til resten af
hospitalet, og de øvrige afdelinger er ved at lave lignende
møder med deres sygeplejestuderende.
Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse
til Lilian Gade Abrahamsen; liliabra@rm.dk eller Malene
Terp; maleterp@rm.dk
mk
07

08
Børnehuset i Herning
Fokus på børnenes
stærke sider
Børnehuset har i gulvhøjde sin helt egen flyveplads.
Foto: Birgitte Rødkær
Der er drøn på dagligdagen i Børnehuset på Gl. Landevej
i Herning, som i det ydre ligner alle andre børnehaver med
høj intensitet, høj energi og tilsvarende lydniveau!
Børnehuset er bare ikke som alle andre børnehaver,
for børnene, der dagligt bringes og hentes med taxa, har
specielle behov for støtte. For de max. fem børn, som
Børnehuset har plads til, gælder, at de alle har psykiatriske
diagnoser. Lige nu er der børn med eksempelvis gennemgribende
forstyrrelser samt diagnosen ADHD.
Børnene er i Børnehuset om formiddagen og vender
derefter tilbage til enten daginstitution, dagpleje eller skole
Børnehuset i Herning har plads til fem børn fra 0-7 år
med psykiatriske diagnoser
om eftermiddagen. Drenge er i overtal blandt børnene i
huset, og det forklares med, at psykiatriske diagnoser hos
piger ofte stilles, når pigerne bliver lidt ældre. Afdelingssygeplejerske
Lene Kjær er leder af det lille team på Børne-
og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Herning, der udgør
Børnehuset. Hun er eneste sygeplejerske på et hold bestående
af en overlæge, seks pædagoger, tre psykologer, en
distriktspædagog samt en afsnitssekretær, der dækker
både Børnehuset og det ambulante arbejde.
Et stort optageområde
Børnene, der henvises til Børnehuset, kommer populært
sagt fra Thyborøn i nord til Skjern i syd. Optageområdet er
det gamle Ringkøbing Amt, og typisk er børnene henvist
fra Psykologisk Pædagogisk Rådgivning i hjemkommunen.
Børnehuset er for børn i alderen 0-7 år, men de helt små
børn kommer sjældent i Børnehuset i Herning.
- Hvis vi får henvisninger på børn i 0-års alderen, så
kontakter vi Spædbarnsafsnit A i Risskov, fortæller Lene
Kjær.
Med de nye vilkår med udrednings- og behandlingsgaranti
er vores arbejde blevet anderledes, fortæller Lene
Kjær. Vi skal nu være meget mere skarpe på at vurdere,
hvilke børn der har behov for at komme i Børnehuset, og vi
arbejder for tiden på at lave et godt og målrettet distriktsarbejde.
Det gør vi bl.a. ved at undersøge, hvem der præcist
står på venteliste til at komme i børnehuset, og om det er
børn, vi kan gøre noget ambulant for.
Forløb på tre til ni uger
Børnene er typisk i Børnehuset i perioder på tre til ni uger.
Under dette forløb observeres barnet af teamets medlemmer,
der tæt følger og støtter barnet. Teamet leder efter

Børnehusets leder, afdelingssygeplejerske Lene Kjær (tv),
sammen med pædagogerne Tove Krudt og Inger-Lis Terp i
det store fællesrum.
Foto: Birgitte Rødkær
det børnepsykiatriske og barnets vanskeligheder og har
samtidig fokus på barnets ressourcer, som kan være et af
redskaberne til at styrke barnet.
Gennem leg og dagligdags gøremål er eksempelvis en
psykolog med på sidelinjen for at teste barnet. For hvert
barn bliver der lavet en individuel plan, men vi er meget
opmærksomme på, at opholdet hos os skal ligne den virkelige
hverdag så meget som muligt, fortæller Lene Kjær.
Eksempelvis læser vi lektier sammen med de børn, der
går i 0-klasse.
Pladsen i de gamle lokaler i den tidligere trikotagefabrik,
hvor BUC Herning holder til, er med tiden blevet lidt
for trang. Den situation håber personalet dog vil ændre
sig i den nærmeste fremtid. I hvert fald er planer om en
udvidelse med pavillon-tilbygninger allerede på tegnebrættet.
For personalet i Børnehuset er der et ønske om bedre
kontorfaciliteter, så de rum, der er i Børnehuset, kan bru-
november 2009
ges bedre pædagogisk. På ønskesedlen står bl.a. et større
værksted, så specielt drengene kan udfolde sig.
Når et forløb med et barn i Børnehuset nærmer sig sin
afslutning, udarbejdes både en pædagogisk samt en psykologisk
beskrivelse af barnet, og derefter er det principielt
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, der har ansvaret for
det videre forløb. Netop det videre forløb har personalet i
Børnehuset specielt fokus på.
- Vi arbejder på, at der i alle sager sker en god overlapning
sted, når barnet skal videre. Den ekstra arbejdsindsats
er godt givet ud, siger afdelingssygeplejerske Lene Kjær.
fm
09

10
KISS
Klar til udskrivning efter
to års uafbrudt indlæggelse
KISS er navnet på et projekt og
et nyt intensivt behandlingstilbud
til svært selvskadende patienter.
Tre langvarigt indlagte patienter
på N1 er blevet behandlet efter
modellen og er i markant bedring
Selvskadende patienter har været kendt i psykiatrien altid,
men de senere år er der kommet fokus på en gruppe af
unge kvinder, som henvender sig eller bliver henvist til psykiatrien
med selvskadende eller suicidal adfærd.
Adfærden er typisk karakteriseret ved, at patienterne
gentagne gange skærer i sig selv, brænder sig eller dunker
sit hoved imod væggen, men også tilbagevendende farlige
forgiftningstilfælde eller stranguleringsforsøg er eksempler
på selvskadende adfærd.
Årsagen til den selvskadende adfærd er kompleks, men
en almindelig forklaringsmodel er, at en sådan form for
angreb mod kroppen har en følelsesregulerende og livsopretholdende
funktion.
De sværeste patienter er indlagt i lang tid, undertiden
skærmet på højeste niveau 24 timer i døgnet. Det koster
mange ressourcer, og det kan være svært for personalet at
finde ud af, hvordan man skal forholde sig til denne voldsomme
adfærd.
Sådan så hverdagen også ud for de dårligste patienter
og personalet på afdeling N1, Århus Universitetshospital
i Risskov, da overlæge i psykoterapi Kristian Valbak tog
initiativ til at etablere et behandlingstilbud for denne gruppe
svært personlighedsforstyrrede patienter. Behandlingsmodellen
hedder KISS: Koordineret Intensiv Teambaseret
behandling af Selvskadende og Suicidale patienter.
Tre langtidsindlagte patienter har nu været i behandling
efter KISS-modellen i ca. otte måneder og har gjort gode
fremskridt. De har alle gennem de sidste fire måneder ikke
skadet sig selv eller forsøgt selvmord. Og en af dem står
midt i udslusningen til et socialpsykiatrisk bosted efter at
have været indlagt uafbrudt i to år.
Uddannelse og supervision
KISS-modellen bygger på kontinuitet og relationsbehandling.
Der er etableret et KISS-team, som består af syv medarbejdere,
som primært har til at opgave at tage sig af de
tre patienter.
- Tre ekstra basisstillinger har givet mulighed for, at
der næsten altid er en KISS-medarbejder på arbejde, så
observationer og information kan videregives fra den ene
medarbejder til den anden. Den nære og regelmæssige
kontakt betyder også, at medarbejderne kan bygge mere
bæredygtige og tillidsfulde relationer til patienterne, fortæller
Kristian Valbak.
KISS-teamet deltager så vidt muligt i den ugentlige
behandlingskonference sammen med afdelingsledelsen
og patienternes individuelle terapeuter. Her planlægges
behandlingen en uge frem, og rammerne for den relationsorienterede
miljøterapibehandling aftales. Udover miljøterapien
i afdelingen modtager patienterne individuel psykoterapi
og fysioterapi.
- For at få den nødvendige kompetence til at klare opgaven
har teamet gennemgået et teoretisk undervisningsforløb.
Og måske vigtigst af alt får teamet fast supervision én gang
om ugen. Personalet har således to opgaver - den kliniske
opgave og refleksion over den kliniske opgave, siger Kristian
Valbak, som også står for supervision og undervisning
af teamet.
- Patienternes adfærd kan være meget følelsesmæssigt
belastende og være en stor udfordring for personalet. Det er
derfor nødvendigt at have mulighed for at opbygge og bevare
empatien sammen med andre. Samtidig er patienterne
utrolig sårbare overfor svigt, så de mærker med det samme,
hvis nogle medarbejdere vender sig fra dem, forklarer han.
KISS - Positivt for hele afsnittet
To af KISS-teamets medarbejdere, plejer Susanne Friis og
social- og sundhedsassistent Dorte Nygaard, er enige om,
at KISS-projektet er værdifuldt, ikke kun for de tre patienter,
men for hele afsnittet.

november 2009
Holdet bag KISS-projektet er fra venstre mod højre: Overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen, psykoterapeutisk overlæge Kristian Valbak,
plejer Susanne Friis, social- og sundhedsassistent(sosu.ass) Krista Hermansen, sygeplejerske Lars Kjærgaard Larsen, sosu.ass Dorte
Nygaard, sosu.ass Majbritt Guldager, afdelingssygeplejerske Hanne Holm og sosu.ass Anne-Sophie Sørensen. Sosu.ass. Susanne
Dalgaard var fraværende.
Foto: Kim Kejlberg
- Det har givet mere ro på afsnittet, at nogle medarbejdere
nu kan tage sig af disse patienter. Og den ekstra
uddannelse til at klare situationen giver både mere motivation
og lyst til opgaven. Det har også medført mere viden
til hele afsnittet og mere energi, fordi alle har kunnet se de
positive resultater, siger Dorte Nygaard.
Hun mener også, at KISS-projektet har haft betydning
for det mindre sygefravær på afdelingen. KISS-patienterne
kunne tidligere være aggressive og voldelige, når de følte
sig svigtede, og mange magtede dem efterhånden ikke
mere.
- De vikarer, vi var nødt til at kalde ind, var kun sammen
med patienterne for at forhindre dem i at skade sig selv, de
kunne jo ikke arbejde med dem på samme måde, som os
der kender dem, tilføjer plejer Susanne Friis, og fortsætter:
- Det er også meget tilfredsstillende, at vi nu kan
behandle patienterne, så de får det meget bedre, uden
at bruge ekstra medicin eller tvang. For brugen af både
tvang, fikseringer og beroligende p.n.-medicin er reduceret
væsentligt.
Ambulant viderebehandling
Kristian Valbak mener, at det har været helt nødvendigt
med den ekstra normering for at kunne gøre en forskel, og
behandlingen af disse patienter har også tidligere kostet
rigtig mange penge pga. lange indlæggelser, vagter og
sandsynligvis også mere sygefravær.
- Der findes sikkert andre patienter i psykiatrien, som
kunne have gavn af samme intensive behandling, men med
det her, tror jeg godt, vi tør sige, at der er gjort en rigtig
prioritering, siger Kristian Valbak.
Han håber, at KISS-projektet kan fortsætte, så flere
patienter kan få gavn af tilbuddet, og synes, at tilbuddet
bør udbygges med et ambulant, gruppebaseret dagbehandlingstilbud
for at undgå genindlæggelser eller for at
undgå, at andre lignende patienter får indlæggelsesbehov.
- En anden ting, vi er blevet meget opmærksomme på,
er vigtigheden af samarbejde med andre ekspertgrupper
f.eks. Center for Spiseforstyrrelser og med behandlere og
behandlingsinstitutioner i socialpsykiatrien. Uden et tæt
og godt samarbejde kan vi ikke lykkes med denne store
behandlingsopgave, siger han.
mk
11

12 Stoplys reddede arbejdsmiljøet
Fra venstre afdelingssygeplejerske
Hanne Elmo, overlæge Kirsten
Gøtzsche-Larsen og sygeplejerske
Gitte B. Bromer på N8 holder et kort
morgenmøde, inden patienterne bliver
fordelt og dagens arbejde går i gang.
Foto: Kim Kejlberg
Arbejdsglæden er tilbage
på N8 i Risskov
Ledelsen på afsnit N8 valgte at deltage i ”Projekt Arbejdsmiljø”,
da de i stigende grad følte, at der var en ubalance
mellem de krav, der var til afsnittet, og de ressourcer,
der var til rådighed. Det gav personalet stress og nedsat
arbejdsglæde. I september 2008 begyndte N8 derfor et
intensivt forløb med temadage, møder og utallige samtaler
for at forbedre arbejdsmiljøet på afsnittet. Godt et år senere,
i oktober 2009, er projektet afsluttet, og personalet har
fået arbejdsglæden tilbage.
Opgaverne skal defineres
På N8 startede de ”Projekt Arbejdsmiljø” med at definere
deres kerneopgaver.
- Hele personalet er kommet med deres bud på, hvad
vores opgaver er. Og der er vi faktisk blevet klogere. Vi skulle
tidligere løse opgaven på en måde, men i dag er opgaven
anderledes. Det er vi alle bevidste om nu, forklarer afdelingssygeplejerske
Hanne Elmo.
Det har været en stor lettelse for medarbejderne på N8
at få drøftet opgaverne på afsnittet både med ledelsen og
hinanden.
- Nu, hvor opgaverne på afsnittet er klart definerede, ved
alle præcis, hvilke opgaver de skal løse. Det har gjort det
lettere at gå til en opgave og samtidig sige fra overfor andre
opgaver, supplerer overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen.
N8 har samtidig lavet et prioriteringslyskryds, som består
af grønne, gule og røde dage. På en grøn dag udfører personalet
alle de opgaver, som er vurderet til at være de fagligt
rigtige på et akut affektivt afsnit. Hvis der er personalefrafald
eller mange svære patienter, så er det en gul dag. Er
der f.eks. to skærmninger, som kræver meget personale og
samtidig sygdom blandt personalet, så er det en rød dag.

- Vi ved alle sammen, hvad det vil sige, at det er en rød
dag. Så gør vi kun det, vi skal. Og det er selvfølgelig at
skærme patienterne og give dem medicin og mad. Det er
vi tro imod, og så bliver vi ikke frustrerede over, at vi ikke
når at få en patient i bad. Måske bliver der tid til det over
middag, ellers må vi gøre det i morgen, fortæller afdelingssygeplejerske
Hanne Elmo.
Slut med rapportering
N8 har altid haft et afrapporteringssystem ved vagtskifte,
men det er nu afskaffet.
- Det er en stor forandring, at vi har afskaffet rapporten.
Den har jo eksisteret altid i psykiatrien. Men vi besluttede
os for, at vi ikke skal være så bange for forandringer, når de
virker, siger sygeplejerske Gitte B. Bromer.
Om morgenen holder personalet nu et planlægningsmøde
bag lukkede døre. Det bliver hurtigt gjort klart, om det er en
grøn, gul eller rød dag. Hvis der er akutte sager, så bliver det
drøftet. Samtidig har N8 indført, at en af vagterne arbejder
en halv time ekstra og altså har en vagt på 8,5 time. På den
måde er der altid en ude på gangen, mens de andre planlægger
vagten.
Blåt og rødt team på N8 går derefter hver til sit og fordeler
selv deres patienter. Og personalet sætter sig kun ind
i de patienter, de er kontaktpersoner for.
- Vi skal selvfølgelig stadig hjælpe hinanden, hvis der f.eks.
er patienter, der skal skærmes. Vi er jo ikke blevet flere medarbejdere.
Men det finder vi utrolig hurtigt ud af, fordi vi har et
bedre overblik nu, hvor vi hver især oftest kun har fire patienter
at koncentrere os om, siger sygeplejerske Gitte B. Bromer.
Ideen med den nye struktur på N8 er, at personalet skal
tænke fremad. Før gav de hinanden rapport bagudrettet.
Men den information kan de nu selv søge i journaler. Nu
skriver hver kontaktperson de opgaver ned, de fremadrettet
skal løse for deres patienter. På den måde får personalet
i næste vagt nemt og hurtigt overblik over de opgaver, de
skal i gang med.
- Den nye struktur på afsnittet har frigivet en time om
morgenen. Det betyder, at personalet er klar til at gå i gang
med opgaverne allerede kl. 7.30. Før kunne klokken nemt
blive 8.30, siger afdelingssygeplejerske Hanne Elmo.
november 2009
Personalet på afsnit N8, Århus Universitetshospital, Risskov, er
ikke bange for forandringer. De mener derimod, at forandringer
er nødvendige for at bekæmpe dårlige arbejdsforhold. Afsnittet har
afsluttet ”Projekt Arbejdsmiljø”, og det har givet gode resultater
Middagsrapporten har de også afskaffet. I stedet har de
indført tid til refleksion. Her har personalet og studerende
mulighed for at drøfte problemer med patienter. Og så er
der igen blevet tid til pauser på N8.
Den positive indstilling er altafgørende
På N8 er de ikke i tvivl om, at det virker at se på arbejdsmiljøet.
Personalet er blevet gladere. De er samtidig
bevidste om, at de gør det, så godt de kan i forhold til de
ressourcer, de har til rådighed. Personalet har fået mere
struktur i hverdagen, overblik, klarhed og tid.
- For os har det været vigtigt, at vi som ledelse har inddraget
medarbejderne i ”Projekt Arbejdsmiljø”, så vi sammen
kunne skabe en arbejdsplads, hvor der bliver udført
behandling og pleje af høj faglig kvalitet, og at arbejdsmiljøet
er sikkert, fortæller overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen.
Ledelsen på N8 har også været meget tilfredse med den
indsats, medarbejderne har lagt i projektet.
- De har haft en utrolig energi og været engagerede hele
vejen igennem. Det er deres positive indstilling, som har
haft en altafgørende betydning for de gode resultater, der er
kommet ud af ”Projekt Arbejdsmiljø”, siger afdelingssygeplejerske
Hanne Elmo.
De tre fortællelystne kvinder på N8 har meget mere
godt at sige om ”Projekt Arbejdsmiljø”. Er du interesseret
i at høre mere, kan du kontakte enten overlæge Kirsten
Gøtzsche-Larsen, afdelingssygeplejerske Hanne Elmo eller
sygeplejerske Gitte B. Bromer.
mbl
Personalets opgaver
Personalets opgaver på N8 er udredning,
diagnosticering, behandling og pleje af
personer med affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser,
undtaget borderline, og alkohol-
og benzodiazepin misbrug.
13

14 Et anderledes bosted
I de senere år har Blåkærgård været i gang med en større
renovering af de stemningsfulde, gamle bygninger. Her ses
sidefløjen i baggrunden med nyt tag, hvor der i øjeblikket er
ved at blive indrettet lejligheder. Fra venstre social- og sundhedsassistent
Lene Andersen, stedfortræder Anne Mikkelsen
og leder Jette Svensson.
Foto: Michael Lange

Engang var her klasseværelser, lærerboliger og lærerindens
egen urte- og frugthave, dengang var Blåkærgård en fornem
skole i herskabsagtige røde murstensbygninger. I dag
er der indrettet boliger til socialpsykiatriske borgere i klasseværelserne
og lærerboligerne. Der er ingen lærerinde,
men have, det er der. For én af beboerne har været med
til at indrette en have med roser og flotte stauder, som han
kan se fra sit vindue. Gymnastiksalen er der også stadig
i bedste ”Det forsømte forår” stil. Her spiller beboerne
badminton eller holder deres fødselsdage i salen med højt
til loftet og med vægge, der emmer af historier fra gamle
dage.
Væk fra gymnastiksalen står der i et af fælleskøkkenerne
gulerodsbolledej til hævning, og en kylling simrer ved
svagt blus på komfuret og efterlader en liflig duft i rummet.
Den hjemlige hygge står i skarp kontrast til, hvad Blåkærgårds
beboere har med i deres bagage, når de flytter ind.
Bagagen byder ikke på bolledej og badmintonkampe, men
i stedet på liv i kaos med vold og overfald på samvittigheden
kombineret med en eller flere psykiatriske diagnoser
og et massivt alkohol- eller stofmisbrug.
- Vores beboere er blevet smidt ud fra mange steder,
inden de flytter ind hos os. Nogle har boet isoleret for sig
selv, andre har boet på et andet botilbud, herberg, en lukket
psykiatrisk afdeling eller på en retspsykiatrisk afdeling.
Fælles for dem alle er, at de ikke har passet ind og ikke har
været ønsket, der hvor de boede. Men her kan vi rumme
dem, fortæller leder af Blåkærgård, Jette Svensson.
Anderledes bosted
For Blåkærgård er anderledes end andre bosteder, mener
november 2009
Det er de små skridt, der tæller
At skabe en alliance mellem personale og hver enkelt borger. Det er
opskriften på succes på det socialpsykiatriske bosted Blåkærgård i Viborg.
Her støtter det recovery-orienterede personale de borgere, som ingen andre
vil lege med i forhold til at få opfyldt deres drømme
Jette Svensson. Her kan personalet og de fysiske rammer
rumme, at beboerne har en udadreagerende og problemskabende
adfærd. De bliver ikke smidt ud. Heller ikke selvom
de truer personalet, eller ryger hash i deres lejlighed.
”Vores beboere er svært, socialt utilpassede, når de
flytter ind hos os. Deres måde at kommunikere på er kendetegnet
ved en meget truende adfærd. Vores politik er, at
selvom de har sparket, spyttet og slået, så kommer vi igen
dagen efter og taler med dem. For vi ved, vi kan vende
dette billede, siger Jette Svensson.
Og vende billedet, det kan Blåkærgård. Især fordi personalegruppen
er faglig dygtig, hvor ingen er uudannede,
og hvor alle inden for en overskuelig fremtid kommer på
efteruddannelse i misbrugsbehandling, konflikthåndtering
og dobbeltdiagnoser. Alle disse kompetencer kommer især
i spil i de første tre måneder, en borger bor på Blåkærgård.
For her skal alle grænser prøves af.
Vigtige alliancer
Nøglen til at kunne vende billedet og få succes med at
støtte beboerne til at få opfyldt deres drømme sker gennem
relationsarbejde og ikke mindst gennem fokus på det
kognitive og på recovery-tilgangen.
- Det handler om at skabe en alliance mellem beboeren
og personalet i løbet af de første tre måneder. Her sker en
social behandling og dannes en relation, hvor beboeren
lærer, hvordan man kan være sammen med andre mennesker,
og hvordan man kan opføre sig uden at true sine
medmennesker. For beboerne er ikke bevidste om, hvordan
deres adfærd påvirker andre mennesker, siger stedfortræder
Anne Mikkelsen.
fortsættes >
15

16
Et anderledes bosted
Det er ikke kun beboernes sociale adfærd, som personalet
konfronterer dem med. Men i høj grad også misbrugsadfærd.
Ingenting er skjult
På Blåkærgård finder beboerne nemlig ud af, at misbrug
ikke er noget, som personalet ønsker forbliver skjult. Her
stiller støttekontaktpersonerne undrende spørgsmål til den
pågældende beboer og bruger meget tid på at tale med
vedkommende om, hvordan misbruget, og deraf følgende
adfærd, påvirker andre mennesker. Konsekvent inddrager
personalet beboeren i deres observationer, og det får
betydning for det videre forløb.
- Vi har altid et mål i handleplanerne om, at beboernes
misbrug skal reduceres. Og det har vi stor succes med.
Nogle stopper helt. Nogle beboere drikker flere liter stærk
spiritus på en dag og trapper ned til en kasse øl. Andre
går fra en kasse øl til tre øl om dagen. Eller fra to-tre gram
hash om dagen til to gram om ugen. Det lyder af meget,
men det er stadig en kraftig reduktion, forklarer Anne Mikkelsen.
Opfylder drømme
I takt med, at det lykkes for Blåkærgård at mindske beboernes
misbrug, bliver der plads til at fokusere på drømme
og ønsker.
”Vi møder beboerne som individer med drømme og
ønsker. Beboeren inddrages, så meget vi kan, og det er
nyt for dem at blive behandlet på denne måde. Vi hjælper
dem med at opfylde deres drøm på lang sigt, enten at bo
selv eller i et opgangsfællesskab. Det er det lange seje
træk, men i hverdagen er det de små skridt, der tæller,
siger leder Jette Svensson.
ls
Blåkærgård
Der er hyppigt gang i Blåkærgårds
træningsrum, hvor der bliver trænet
selvforsvar, tonset på motionscykel og
løftet vægte. Når den ikke står på motion,
nyder beboerne massagerummet ved
siden af, hvor personalet giver
Na massage.
Foto: Michael Lange
• Det socialpsykiatriske botilbud Blåkærgård
ligger ved viborg
• Der bor pt. 19 mennesker på Blåkærgård
• Heraf er 9 af dem skærmet
• Mange beboere har en behandlingsdom
• Beboerne lider af bl.a. skizofreni, borderline,
bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser
eller ADHD kombineret med misbrug

Han har boet på Blåkærgård i et år nu. Og der er verdener
til forskel fra, hvordan han havde det, da han flyttede ind på
Blåkærgård sammenlignet med, hvordan han har det i dag.
Dengang var både beboere og personale bange for ham,
fordi den personlighedsforstyrrede beboer truede med kniv
og med at have Hells Angels kontakter, som kun var et
telefonopkald væk.
- I begyndelsen var det et værre natteroderi, hvor beboeren
blandt andet truede med at skyde os. Men vi vidste
godt, at det, der egentlig foregik, var, at han var angst. Han
truede os for at fastholde kontakten med os, fordi han var
bange,” husker én af beboerens støttekontaktpersoner,
Lene Andersen, tilbage.
Det vanskeliggjorde også yderligere situationen, at
beboeren var svær at komme i kontakt med, fordi han
havde et massivt misbrug af vodka og hash. Han drak og
røg i fire dage, hvorefter han lå syg i fire dage.
- Vi blev ved med at fortælle ham, at ’vi rigtig gerne
vil have, at du bor her hos os, men din opførsel er ikke i
orden’. Det gjorde ligeså stille indtryk på ham, for det var
hver dag, vi gik ind til ham flere gange, og sagde det samme.
Til sidst stolede han på, hvad vi sagde. At vi gerne ville
ham, og at vi havde lyst til, at han skulle bo hos os, siger
Lene Andersen.
november 2009
FRA KAOS
til tålelig hverdag
Først var der en mandlig beboers trusler mod personalet med kniv,
optrin med politiet og konsumeringen af flere flasker vodka om dagen.
Nu har medarbejderne på Blåkærgård vendt billedet for den skæve
eksistens, som er på vej tilbage til livet
Omsorg og medicin
For medarbejderne var det tre voldsomme måneder med
beboeren. Men de vidste godt, hvad der skulle til. Og det
virkede. Billedet vendte.
- Vi fik vendt situationen fra at være meget kaotisk til,
at beboeren nu har en tålelig hverdag. Vi hjalp ham med
at skifte læge, sådan at han nu får den rigtige medicin, der
hjælper ham. Derudover har vi hjulpet ham med at minimere
både alkohol- og stofmisbruget betydeligt. Men det
er ikke noget, som er sket fra en dag til en anden, forklarer
Lene Andersen.
Tillidsforhold
Beboeren havde i mange år modarbejdet systemet med
læger og psykiatere. Men på Blåkærgård har han, ved personalets
hjælp og tålmodighed, ikke bare fået tillid til medarbejderne,
men også til systemet og de andre beboere på
Blåkærgård. Det har bevirket, at beboeren nu har indvilget i
at lade sig teste af en psykolog, så han kan blive ordentligt
udredt.
- Vi har flyttet ham ligeså stille i løbet af det år, han har
boet her. Men det sker altid på en sådan måde, at det er
hans beslutninger, når han prøver noget nyt eller f.eks. vælger
at tage sin medicin, fortæller social- og sundhedsassistent,
Lene Andersen.
ls
17

18
Styr på standarderne
DDKM – psykiatrien får
styr på standarderne
Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) blev i august 2009
sendt ud til alle hospitaler i Danmark og dermed også
behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland. Siden da har
det danske sundhedsvæsen været i gang med at implementere
de 104 standarder, som modellen består af.
Da afdelingerne i psykiatrien allerede opfylder en række
af kravene i DDKM, er første skridt i implementeringen at
gøre status i form af en basisvurdering. Det vil sige, at afdelingerne
undersøger, hvilke standarder de allerede lever op
til, og hvilke de ikke lever op til.
Formålet med basisvurderingen er at skaffe sig et overblik
over det kommende arbejde. Der, hvor basisvurderingen
viser, at afdelingerne ikke lever op til standarderne,
skal der laves afdelingsvise handleplaner for, hvordan den
enkelte afdeling helt konkret vil arbejde med implementeringen
af de standarder, som de ikke efterlever. F.eks. ved at
skrive retningslinjer og instrukser på de områder, der mangler,
indføre nye rutiner eller undervise personalet.
Basisvurderingerne skal være færdige 18. december
2009. Herefter vil udarbejdelsen af lokale instrukser og retningslinjer
udgøre næste skridt i implementeringen.
Psykiatrien i Region Midtjylland er i gang
med at fordele de 104 standarder, som
Den Danske Kvalitetsmodel består af.
Første skridt i implementeringen er
at undersøge, hvilke standarder
afdelingerne lever op til, og hvilke
de ikke lever op til
Retningslinjer og instrukser skal være kendt af alle
En standard behøver ikke at være kendt af alle medarbejdere.
Derfor er det primært afdelingsledere og kvalitetsmedarbejdere,
som er involveret i basisvurderingen. Men alle
medarbejdere skal både kende og bruge de instrukser og
retningslinjer, som hører til den enkelte standard.
Instrukser bruges til at tjekke, om man opfylder kravene
i den enkelte standard, mens man i retningslinjerne hurtigt
kan se, hvad der forventes af praksis inden for det emne,
som standarden omhandler f.eks. pårørendesamarbejde.
Psykiatrien har planlagt flere stop-op-faser i arbejdet
med implementeringen af DDKM. Næste gang, der skal
gøres status, er i foråret 2010. Implementeringen forventes
færdig i første halvår af 2011, hvor afdelingerne for første
gang skal akkrediteres. Det vil sige, at der kommer ekstern
kontrol på, om alt er implementeret, så arbejdet udføres
efter de instrukser og retningslinjer, som standarderne
kræver.
DDKM
Den Danske Kvalitetsmodel indeholder helt konkrete krav
til sundhedsvæsenet og skal dermed skabe systematik i
kvalitetsarbejdet på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.
Formålet er at sikre patienterne den bedste behandling,
uanset hvor de bliver behandlet. Men modellen gør det
også lettere for medarbejdere at udføre deres arbejde, fordi
de har faste instrukser og retningslinjer at arbejde ud fra.
Du kan følge med i arbejdet med DDKM på Psykiatri og
Socials intranet – under Kvalitet.
Se også: www.IKAS.dk
mbl

Kan man bruge skønlitteraturen til at blive en bedre læge?
Ja, det mener Per Vestergaard, der er professor og ledende
overlæge på Specialklinikkerne på Århus Universitetshospital,
Risskov. Derfor tilbyder han nu et kursus til de medicinstuderende
på Århus Universitet, der kort og godt hedder:
”Den gode læge”. Her vælger de studerende hver en bog
ud fra en bruttoliste på ti bøger fra verdenslitteraturen, hvor
hovedpersonen er en læge. De studerende fremlægger
de problematikker og moralske dilemmaer, som bogens
hovedperson løber ind i, og diskuterer dem med de øvrige
studerende og underviserne, der udover læger også består
af flere filosoffer.
- Formålet med kurset er at give de studerende en
forståelse af lægerollen og forberede dem på, hvad det vil
sige at virke som læge. Hvordan er det f.eks. at stå alene
med en meget syg patient, og hvordan finder man balancen
mellem nærhed og professionalisme, så man ikke selv
brænder op i faget, forklarer Per Vestergård og forsætter:
- Det er også vigtigt, at de lærer at skelne mellem sig
selv som privatperson og sig selv i rollen som læge. For folk
forholder sig til lægerollen mere end til privatpersonen, og
holdningen til lægen er kulturbestemt og ofte irrationel. Det
er måske især vigtigt for læger i psykiatrien og i almenpraksis,
da de ofte møder de samme patienter over lang tid. Så
jo bedre de studerende kender til de mekanismer, jo bedre
kan de forholde sig til dem.
november 2009
Den GODE læge
Overlæge i psykiatri
underviser medicinstuderende
i lægens rolle og dilemmaer
ved at diskutere bøger fra
verdenslitteraturen
Overlæge Per Vestergaard mener, der er for lidt humanistisk
islæt i den danske lægeuddannelse. Derfor har han udviklet et
kursusforløb, der beskæftiger sig med den menneskelige faktor
i at være en god læge.
Foto: Kim Kejlberg
Mangel på humanistisk islæt
Baggrunden for kurset er, at Per Vestergaard synes, der er
for lidt humanistisk islæt i den danske lægeuddannelse.
- I mange af landene omkring os lærer de studerende,
sideløbende med den videnskabelige del af uddannelsen,
også hvad det vil sige at arbejde som læge. For det er ikke
nok at vide alt om sygdomme og behandling for at være en
god læge. Man skal også kunne få det til at fungere ude i
virkeligheden sammen med patienterne, forklarer han.
Per Vestergaard har udviklet kurset sammen med lektor
og professor i filosofi Karin Christiansen, der har specialiseret
sig i filosofi inden for sundhedsvidenskab, og læge Lise
Gormsen, der uddanner sig til psykiater. Som eksempler
på nogle af de bøger de studerende kan vælge, er P.C.
Jersilds ”Babels Hus”, der beskriver yngre lægers angst
og utilstrækkelighedsfølelse i turnustidens kaos, og Albert
Camus' ”Pesten” om mening i lægelivet og lægens kamp
mod den hærgende pest.
- Om det er muligt at drage erfaringer via litteraturen ved
at analysere og diskutere de problematikker, som bøgernes
hovedpersoner kæmper med, er en filosofisk diskussion i
sig selv. Men vi tror på, at det i hvert fald kan give noget,
og kurset, som var udbudt for første gang i foråret, fik
meget gode evalueringer, så det vil blive udbudt igen til foråret,
siger Per Vestergaard.
mk
19

20 Psykoterapeutiske teams
Det er vigtigt, at den biologiske/medicinske
behandling ikke står alene, for mange patienter
har også brug for en psykodynamisk synsvinkel,
siger Torben Fjord-Larsen, leder af det
Psyko-terapeutiske Team i Randers.
Foto: Bo Amstrup
Psykoterapeutiske
teams skal gøre
sig brugbare
Psykoterapeutiske teams er vigtige for den
psykiatriske behandling, siger overlæge Torben
Fjord-Larsen, der er leder af Psykoterapeutisk
Team i Randers. Men de skal være åbne og
arbejde bredt sammen med den øvrige psykiatri
Tre dage om ugen møder to grupper patienter op til behandling
hos det psykoterapeutiske team i Regionspsykiatrien,
Randers. Behandlingsprogrammet består blandt andet
af gruppeterapi, miljøterapi, psykoedukation og kropsbevidsthedstræning.
Programmet er målrettet patienter, der
har brug for et længerevarende, intensivt forløb. Den ene
behandlingsgruppe er primært for patienter med personlighedsforstyrrelser
og patienter med langvarige sygdomsforløb
med angst og depression, mens den anden gruppe er et
specialtilbud til personer, der har været udsat for seksuelle
overgreb eller anden form for voldelige overgreb.
- De patienter, vi arbejder med, er folk, der i lang tid
ikke har kunnet få deres dagligdag til at fungere. De er
uden arbejde eller har været langtidssygemeldte, hvilket
har været medvirkende til, at de har fået det endnu dårligere
psykisk. Derfor arbejder vi i gruppeterapien på at
støtte dem til at normalisere deres tilværelse så meget som
muligt, siger Torben Fjord-Larsen.
Patienterne bliver ofte henvist fra den praktiserende
læge eller fra psykiatriens akutte mobilteam.
- Jeg tror, det betyder meget for mobilteamet, at vi kan
tage over, efter de har afsluttet behandlingen, for denne
patientgruppe har stor risiko for genindlæggelse. Teamet
henviser også folk med psykiske problemer, som måske
helt kan undgå indlæggelse ved at deltage i dagbehandlingen,
forklarer overlægen.
Selvtilstrækkelig
Torben Fjord-Larsen mener, det er sundt for psykiatrien at
have psykoterapien at kommunikere med, for psykiatrien
kan have en tilbøjelighed til at blive selvtilstrækkelig i retning
af en medicinsk/biologisk behandling.
- Det er ikke fordi, jeg vil underkende den biologiske
behandling, og jeg tror også, næsten alle vores patienter er
i medicinsk behandling, men de to behandlingsretninger bliver
nødt til at gå hånd i hånd. Og balancen er vigtig, så den
biologiske behandling ikke står alene, for mange patienter
har også brug for en psykodynamisk synsvinkel, forklarer
han.

Stafetten
Midt i Psykiatrien har sendt en stafet på rejse mellem medarbejderne i regions-
psykiatrien. I hvert blad gribes stafetten af en kollega, som vil øse af sin specialviden
eller dele ud af sin erfaring.
Reglerne er ligeså få, som de er simple: Den medarbejder, der har stafetten,
bestemmer, hvem der skal interviewes til det næste blad. Dog skal der hver
gang vælges et nyt emne, og stafetten skal skifte matrikel.
Denne gang er stafetten landet hos Torben Fjord-Larsen, der er overlæge i
Psykoterapeutisk Team, Regionspsykiatrien, Randers.
For en del år siden blev flere psykoterapeutiske afdelinger
og klinikker nedlagt. Tanken var ifølge Torben Fjord-Larsen
at løfte psykiatrien ved at få de psykoterapeutiske læger
ud i afdelingerne. Den tanke kan Torben Fjord-Larsen godt
følge, men han mener, det forsat er vigtigt, at de psykoterapeutiske
medarbejdere er tilknyttet et team.
- Den enkelte medarbejder kan godt lære psykoterapi på
et kursus, men for at vedligeholde og udvikle det, som den
enkelte har lært på kurset, er det nødvendigt at have et team
omkring sig, der kan supervisere og være med til at videreudvikle
den enkeltes kompetencer, forklarer overlægen.
At gøre sig brugbar
Psykoterapeutisk Team i Randers blev oprettet i 2002, og
teamet bestræber sig på at være så brugbart som muligt
for den øvrige psykiatri.
- Der er nok tidligere blevet set lidt ilde på de psykoterapeutiske
teams, fordi de havde en tendens til at lukke sig
om sig selv og være for selektive i udvælgelsen af patienter.
Men det er vigtigt, at de psykoterapeutiske teams gør sig
brugbare og samarbejder med afdelingerne. Det betyder
bl.a., at de skal kunne rumme så mange forskellige patienter
som muligt, og der skal være plads til flere forskellige
psykoterapeutiske retninger - selvfølgelig stadig med en
klar linje i behandlingen, forklarer Torben Fjord-Larsen.
De fleste medarbejdere i temaet i Randers har en teoretisk
baggrund i den gruppeanalytiske retning, men dag-
Psykoterapeutisk Team, Randers
teamet består af:
På fuldtid: En overlæge og to sygeplejersker. På deltid: En psykolog, en ergoterapeut, en socialrådgiver og en plejer.
Alle har en psykoterapeutisk efteruddannelse.
De fleste i teamet er uddannede inden for den gruppeanalytiske psykoterapeutiske retning.
Teamet behandler patienter, der har brug for en intensiv, længerevarende behandling.
Behandlingen løber over 4-6 måneder.
november 2009
tilbuddets behandlingsprogram er et kombineret program,
hvor der bl.a. også indgår kropsbevidsthedstræning og
nogle kognitive teknikker, og Torben Fjord-Larsen så gerne
flere terapiformer i paletten.
Udover det specifikke arbejde med de to behandlingsgrupper
udfylder det psykoterapeutiske team også en mere
generel funktion over for afdelingerne. Teamet tilbyder bl.a.
supervision af personale på afdelingerne og i lokalpsykiatrien,
og teamets psykolog arbejder med stemmehøring,
mens overlægen superviserer yngre læger under uddannelse
i afdelingerne og har nogle få individuelle terapiforløb.
Og det at bestræbe sig på at have en bredere sammensætning
af patienter i grupperne ser Torben Fjord-Larsen
som en fordel.
- Patienterne har også meget at give hinanden. Den
sociale interaktion og det fællesskab, de opbygger ved at
forholde sig til hinanden i gruppeterapien og i pauserne,
giver dem tryghed til at fortælle mere om sig selv, og generelt
tror jeg, de får mere ud af denne moderne terapi, end
hvis de sad alene med terapeuten – og så er det tilmed billigere,
siger Torben Fjord-Larsen og fortsætter:
- Vores evaluering af behandlingsprogrammet er også
ret overbevisende. Langt de fleste patienter har fået det
væsentligt bedre i deres interpersonelle relationer, efter de
har gennemført forløbet.
mk
21

22
Kort nyt og noter
BUC's nye organisering
og ledelsesstruktur
19. august 2009 vedtog Regionsrådet "den
nye organisering og ledelsesstruktur i Børne-
og Ungdoms-psykiatrisk Center".
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center er stadig
et center med en centerledelse i spidsen,
men er nu som noget nyt organiseret som en
afdeling under Psykiatri og Social.
Tidligere var BUC organiseret med en centerledelse,
to afdelingsledelser samt ledelserne
for de enkelte afsnit. Med vedtagelsen af
den nye organisering eksisterer de tidligere
afdelinger – Børnepsykiatrisk Afdeling og Ungdomspsykiatrisk
Afdeling – ikke mere. I stedet
refererer afsnitsledelserne fra BUC's i alt 12
afsnit direkte til centerledelsen.
Med den nye organisering har BUC's
administration skiftet navn til Sekretariat.
PSyKINFO: teMAAFteN
Selvmord. 2. december
Auditorium B, indgang 6, Århus Universitetshospital, Skejby
Christian Møller Pedersen, ledende psykolog, Center for
Selvmordsforebyggelse, AUH-Risskov
Beretning fra patient/pårørende.
Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er der en individuel
skæbnehistorie. Når behandleren får indblik i denne, kan han eller
hun bedre hjælpe klienten til at forstå, hvordan selvmordstanker og
selvmordsforsøg er blevet til en måde at prøve at løse problemer på.
Denne forståelse kan åbne for et samarbejde omkring, hvordan man
kan prøve at gå andre veje og søge andre løsninger.
For bestilling af billetter og yderligere information
www.psykinfo.dk
Tlf: 7789 3234
Følg dit område i pressen
Nu kan du følge med i, hvad der rører sig i pressen inden for psykiatri- og
socialområdet i Region Midtjylland. Regionen abonnerer på presseklip,
som udkommer to gange om dagen. Klippene er sakset fra alle lokale
medier i regionen og fra de landsdækkende medier. Det eneste, der kræves
for at du kan læse med, er, at du sidder ved en af regionens computere
og kan gå på intranettet.
På forsiden af Psykiatri og Socials intranet under Genveje ligger linket:
Region Midtjylland i Pressen. Linket fører dig til en side, hvor du både kan
se de nyeste presseklip og søge efter ældre presseklip i et arkiv, der går
90 dage tilbage.
Presseklippene er en service for hele regionen, og klippene er derfor inddelt
i tre områder: Sundhed, Psykiatri og Social og Regional Udvikling. De
bliver opdateret to gange i døgnet, første gang cirka kl. 9 og anden gang
omkring kl. 15. Du kan gemme siden som en af dine foretrukne, så er du
fremme i løbet af kun to klik. På Psykiatri og Socials intranet kan du også
læse vores egne nyheder på: www.psykiatri-social.intranet.rm.dk

Køkkener tæt på
socialpsykiatriske beboere
Alle sanser er vakt, og sulten har meldt sig, når beboerne
på det socialpsykiatriske botilbud Pilebakken i Them sætter
sig til middagsbordet. For efter Pilebakken for nyligt
nedlagde sit centralkøkken til fordel for to mindre køkkener
ude i afdelingerne, hvor beboerne bor og opholder
sig, spreder duften af mad sig og er med til at skabe en
hyggelig, hjemlig atmosfære på botilbuddet.
”Formålet er at skabe et unikt miljø omkring tilberedelsen
af beboernes mad. Det er med til at forbedre og udvikle
den enkelte beboers oplevelse af spisesituationen ved at
kunne mærke, opleve og dufte tilberedelsen af maden,”
fortæller leder af Pilebakken, Jytte N. Jacobsen.
Ikke flere lukkede beholdere
Tidligere blev maden tilberedt i centralkøkkenet og transporteret
ud til afdelingerne i lukkede beholdere. Men for
at få mere af ’det gode hverdagsliv’ ind på Pilebakken, er
de to afdelingskøkkener nu med til, at beboerne kan følge
med i, om den står på forloren hare, aspargessuppe
eller chokoladekage, når duften spreder sig.
De nye køkkener har været i brug i tre måneder. Forskellen
mærkes allerede:
”Forleden var der en af vores beboere, der spurgte efter
mere hjemmebagt brød. Beboeren havde nemlig registreret
duften fra ovnen, og det er lige præcis det, som
vi gerne har villet opnå med afdelingskøkkenerne,” siger
Jytte N. Jacobsen.
Det fremtidige
universitetshospital
november 2009
Du har stadig mulighed for at være med i debatten om
der fremtidige Århus Universitetshospital, Risskov. På
intranettet er der oprettet et socialt mødested, hvor du
kan læse tidligere indlæg, skrive dine egne indlæg og
kommentere på andres indlæg. Der er allerede cirka
250 medarbejdere tilmeldt mødestedet.
Der blev taget hul på debatten om det fremtidige
universitetshospital i efteråret ved 5 fyraftensmøder.
Hovedoverskrifterne for debatten var: Hvordan skal
fremtidens psykiatriske universitetshospital se ud,
og hvordan sikrer man, det bliver hele regionens
universitetshospital?
Alle forslag og idéer fra fyraftensmøderne er nu samlet
og overgivet til arbejdsgruppen, der holdt sit første
møde 4. november. Arbejdsgruppen skal være klar
med et udkast til masterplan for universitetshospitalet
1. februar, og regionsrådet vil behandle den i løbet af
marts, hvorefter masterplanen bliver sendt i høring.
Du kan deltage i debatten og se, hvad der sker på
området ved at melde dig ind på det sociale mødested
på: www.risskovhospital.ning.com
vurdering af arbejdsmiljø
Alle medarbejdere i Psykiatri og Social har i løbet af
efteråret skullet lave en arbejdspladsvurdering (APV).
For første gang er APV’en elektronisk, hvilket vil sige,
at alle medarbejdere har haft mulighed for at udfylde
skemaet til arbejdspladsvurderingen elektronisk over
nettet (E-APV). Teknikken har dog af forskellige grunde
voldt vanskeligheder nogle steder.
Næste skridt i arbejdet er, at sikkerhedsgrupperne på
de forskellige arbejdspladser behandler de indsendte
skemaer og finder ud af, på hvilke områder, der skal
laves handlingsplaner til forbedring af arbejdsmiljøet. Alle
medarbejdere har ret til at vide, hvilke problemer der er
blevet peget på i vurderingerne og kende de handlingsplaner,
der bliver sat i værk for at løse problemerne. Du
kan spørge din sikkerhedsrepræsentant eller sikkerhedsgruppe,
hvis du ikke ved, hvad der bliver arbejdet med
inden for arbejdsmiljø på din arbejdsplads.
23

24
Psykiatriens medarbejdere
MINORItet. DE UDGøR MINDRETALLET AF PSyKIATRIENS MEDARBEJDERE, MEN UDFyLDER EN STOR ROLLE I HVERDAGEN.
BAGSIDEN OPSøGER KOLLEGER, DER IKKE UMIDDELBART FORBINDES MED PSyKIATRIEN.
Vi bruger mere tid på at tage blodprøver på de psykiatriske
afdelinger, for patienterne er ofte mere utrygge, siger
bioanalytiker Dorte Kieldsen. Foto: Mette Kristensen
Umiddelbart er der ikke meget lighed mellem en psykiatrisk
afdeling og en somatisk afdeling, men en ting har de tilfælles:
Hver morgen kommer bioanalytikeren rullende med sin
lille vogn fyldt med klirrende blodprøveglas.
- Vi kommer på modtageafdelingen hver morgen. Der
skal tages blodprøver på de nye patienter for at se, om de
almindelige parametre er i orden, det er f.eks. levertal, nyretal,
væskebalance, salte og blodprocent. Parametrene viser,
om patienten er fysisk rask og kan tåle den psykiatriske
medicin, fortæller Dorte Kieldsen.
Men bioanalytikerne tager også mange andre blodprøver
på patienterne for at tjekke, om medicineringen af den antipsykotiske
og den antidepressive medicin ligger rigtigt.
- Nogle af de antipsykotiske præparater kan give forgiftninger
og påvirke hjerterytmen, hvis patienten får for store
doser, så det kontrollerer vi ofte, og med os på vognen har
vi også et apparat, der kan lave et hjertekardiogram, fortæller
hun.
De blodprøver, der skal analyseres for indhold af de
psykiatriske medikamenter, sendes til laboratoriet på Århus
Universitetshospital, Risskov, som også vejleder i brugen af
den psykiatriske medicin.
Vi har altid
en plejer
med rundt
Dorte Kieldsen er bioanalytiker og ansat
på Regionshospitalet i Viborg. Hun tilhører
den faste gruppe af bioanalytikere, der er
tilknyttet den psykiatriske afdeling
I de senere år er det også blevet mere og mere almindeligt,
at patienterne tjekkes for forhøjet kolesterol i blodet, diabetes
og stofskiftesygdomme.
Lægen tager selv prøven
Der er altid en plejer med rundt på den psykiatriske afdeling,
når der skal tages blodprøver.
- Det er et princip. Vi kender jo ikke patienterne, og
nogen er bange for næsten alt. Især kan de godt blive
utrygge, når der skal tages et hjertekardiogram, for der skal
sættes elektroder fast på både deres ben, arme og bryst,
fortæller Dorte Kieldsen.
Det kan ske, at patienten nægter at få taget prøver, og
det bliver respekteret. Men hvis patienten har nægtet i flere
dage, og lægen vurderer, det er vigtigt, kan prøven blive
taget ved brug af tvang. Men det sker kun meget sjældent,
fortæller Dorte Kieldsen, ofte snakker lægen med patienten
og tager selv prøverne, når patienten er rolig.
mk