Se Fakta om Danmark - Læremateriale til ... - Ny i Danmark

Fakta om Danmark
– Læremateriale til medborgerskabsprøven
April 2011
Kommuner
og regioner
i Danmark
pr.1. januar 2008
NORDFYN

2
Indledning
Fakta om Danmark
– læremateriale til medborgerskabsprøven
Fakta om Danmark er et læremateriale, som deltagere i
medborgerskabsprøven skal anvende i deres forberedelse til
prøven. Fakta om Danmark omhandler de emner, som man kan
få spørgsmål om til medborgerskabsprøven. Lærematerialet
Fakta om Danmark giver svar på de spørgsmål, man vil kunne få
til medborgerskabsprøven.
Fakta om Danmark er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration. Det er vigtigt at være opmærksom
på, at Fakta om Danmark er det eneste officielle materiale,
som forbereder til medborgerskabsprøven. Hvis der fx på internettet
tilbydes andre forberedelsesmaterialer til medborgerskabsprøven,
er der tale om materialer, som ikke er godkendt
af ministeriet. Disse materialer kan derfor ikke anvendes som
et alternativ til Fakta om Danmark.
Fakta om Danmark bliver kun offentliggjort på Integrationsmini-
steriets hjemmeside www.nyidanmark.dk og findes ikke i en
trykt version.
Fakta om Danmark består af 19 fakta-ark om Danmark, der
hvert omhandler ét afgrænset emne:
Fakta-ark 1 Det danske arbejdsmarked
Fakta-ark 2 Skole og uddannelse
Fakta-ark 3 Transport
Fakta-ark 4 Familieliv
Fakta-ark 5 Forenings- og fritidsliv
Fakta-ark 6 Sundhed og sygdom
Fakta-ark 7 Natur og miljø
Fakta-ark 8 Traditioner og mærkedage
Fakta-ark 9 Danmarks geografi og befolkning
Fakta-ark 10 Grundloven – Danmarks forfatning
Fakta-ark 11 Folketing og regering
Fakta-ark 12 Det lokale selvstyre
Fakta-ark 13 Folkestyret i praksis – Valg og partier
Fakta-ark 14 Det danske retssamfund
Fakta-ark 15 Det danske velfærdssamfund
Fakta-ark 16 Religion og kirke
Fakta-ark 17 Ligestilling
Fakta-ark 18 Danmark og verden
Fakta-ark 19 Danmarks historie
Fakta-arkene kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan
således læse dem i den rækkefølge, man ønsker.

3
Nogle ord i fakta-arkene er markeret med symbolet *. Det betyder,
at ordet er forklaret nærmere i en ordliste, som kommer
lige efter det pågældende fakta-ark. Hvis der er andre ord,
man har svært ved at forstå i fakta-arkene, er det vigtigt, at
man undersøger, hvad ordet betyder – fx ved at slå det op i en
ordbog.
Der indgår en række fakta-bokse og billeder i fakta-arkene.
Man skal være opmærksom på, at der til prøven også kan blive
stillet spørgsmål, som handler om det, der står i fakta-boksene
eller i billedteksten.
På www.nyidanmark.dk kan man finde vejledningen Information
til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven.
Vejledningen forklarer bl.a.,
• hvilken legitimation man skal fremvise, når man skal deltage
i medborgerskabsprøven
• hvor mange spørgsmål man vil få til medborgerskabsprøven
• hvad man skal gøre, hvis man ønsker at søge om tilladelse til
at anvende hjælpemidler til prøven
• hvad man skal gøre, hvis man ønsker at klage over fx bedøm-
melsen af sin prøve.
Det er vigtigt, at man læser vejledningen grundigt. Vejledningen
vil også blive udleveret, når man tilmelder sig medborgerskabsprøven.

4
FAKTA-ARK 1
Det danske arbejdsmarked
I Danmark har de fleste voksne mænd og kvinder et arbejde.
Man taler generelt meget om sit arbejde i Danmark, og for mange
borgere betyder arbejdet meget for deres identitet. Det har også stor
betydning for samfundet, at så mange som muligt arbejder – bl.a. fordi
der så bliver betalt flere penge i skat, og der dermed er flere penge til
fx hospitaler, skoler og børnepasning.
På dette ark kan du læse mere om fx:
• hvordan det danske arbejdsmarked fungerer
• fagforeninger
• arbejdsforhold
• tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter
• flexicurity
• hvilke muligheder der er, hvis man mister sit arbejde.

5
Hvordan fungerer det danske arbejdsmarked?
I nogle lande er der tradition for, at det er parlamentet og
regeringen, som bestemmer, hvordan arbejdsmarkedet skal
fungere. Men sådan er det ikke i Danmark. Her er det kun få
regler om ansættelsesforhold, som er bestemt i lovgivningen.
Det er de to parter på arbejdsmarkedet (lønmodtagerne og
arbejdsgiverne), som sammen finder ud af, hvilke regler der skal
være for fx løn, arbejdstid, ferie og andre ansættelsesvilkår.
Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne, og arbejds-
giverorganisationerne repræsenterer arbejdsgiverne.
De to parter mødes og forhandler med hinanden for at indgå
kollektive overenskomster. Det er aftaler om, hvilke regler for
løn, arbejdstid m.m. der skal være i aftaleperioden (som oftest
varer to år). Begge parter skal rette sig efter overenskomsten.
Hvis de ikke kan blive enige om en overenskomst, har de to
parter forskellige muligheder: Fagforeningerne kan fx organisere
strejker. Det betyder, at medlemmerne standser arbejdet,
indtil der er indgået en overenskomst.
Arbejdsgiverne kan fx lave lockout. Det betyder, at de ansatte,
der er medlem af en fagforening, ikke må komme på arbejde,
før der er indgået en overenskomst. Arbejdsgiverne udbetaler
ikke løn til de ansatte, der strejker, eller til ansatte, der er ramt
af lockout. Oftest bliver parterne dog enige om en overens-
komst uden at anvende strejke eller lockout.
HVOR MANGE ARBEJDER
I DANMARK?
I alt 75,6 % af de 16-64-årige har
et arbejde.
73,4 % af kvinderne har et arbejde.
77,8 % af mændene har et arbejde.
(2009)
HVAD ARBEJDER FOLK I
DANMARK MED?
Landbrug, fiskeri, råstoffer 2 %
Industri, energi- og
vandforsyning 14 %
Bygge- og anlægsvirksomhed
6 %
Handel, hotel, restaurant,
transport 23 %
Information,
kommunikation 5 %
Finansiering,
forretningsservice 13 %
Offentlige og personlige
tjenesteydelser 38 %
(2010)

6
Fagforeninger
Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne og varetager*
medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne. Fagforeningerne
er på den måde med til at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår.
De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en fagforening.
Det koster penge at være medlem af en fagforening. Man betaler
kontingent*. Normalt betaler man kontingent for enten én
eller tre måneder ad gangen.
Fagforeningerne er normalt opdelt efter fag og arbejdsområde.
Fx er nogle fagforeninger for håndværkere, mens andre er for
butikspersonale eller kontoransatte. De fleste vælger en fagforening,
som dækker* deres fag og det område, de arbejder
inden for. Hvis man er i tvivl, når man skal vælge, kan man fx
spørge sine kolleger, hvilken fagforening de er medlem af. Man
kan også spørge sin arbejdsgiver.
Men man skal ikke være medlem af en fagforening. Det er frivilligt.
Man bestemmer selv, om man vil være medlem.
Hverken arbejdsgiveren eller kollegerne må tvinge en ansat til
at være medlem af en fagforening eller til at være medlem af en
bestemt fagforening. Man kan ikke blive fyret, fordi man melder
sig ind i eller ud af en fagforening, og ved en ansættelse må
en arbejdsgiver ikke lægge vægt på*, om man er medlem af en
fagforening.
HVOR MANGE ER MEDLEM AF
EN FAGFORENING?
Ca. 72 % af lønmodtagerne i
Danmark er medlem af en fagforening.
(2010)
TRE STORE FAGFORENINGER
HK
Fagforeningen HK repræsenterer
primært personer, der arbejder
med handel eller kontor. Det kan
fx være butiksansatte, laboranter,
sekretærer, receptionister og
klinikassistenter.
FOA
FOA repræsenterer primært
personer ansat i hjemmeplejen,
brandmænd, kantinepersonale,
rengøringsassistenter m.m.
3F
3F repræsenterer typisk ansatte
i industrien og ansatte, der arbejder
med transport og byggeri
– fx svejsere, chauffører, murere
og tømrere.

7
Arbejdsforhold
Når man bliver ansat på en arbejdsplads, har man krav på at få
et ansættelsesbevis*. I det står der fx:
• hvad slags arbejde man skal lave
• hvornår man skal starte
• hvor mange timer man skal arbejde om ugen
• hvad man får i løn og eventuelt tillæg
• om man har ret til ferie med løn
• hvilken overenskomst man er dækket af*
• hvor langt varsel* arbejdsgiveren skal give ved fyring.
Både arbejdsgiveren og lønmodtageren skal skrive under på, at
de vil rette sig efter det, der står i ansættelsesbeviset.
Tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter
På mange arbejdspladser vælger de ansatte en tillidsrepræsentant.
Det er typisk på arbejdspladser med mere end ti ansatte.
Tillidsrepræsentanten har to vigtige opgaver: at repræsentere
de ansatte over for arbejdsgiveren og at repræsentere fagforeningen
på arbejdspladsen. Man kan få hjælp af tillidsrepræsentanten,
hvis man fx vil tale om sine arbejdsforhold.
Tillidsrepræsentanten kan så snakke med arbejdsgiveren, hvis
der er et problem, der skal løses.
De ansatte vælger normalt også en sikkerhedsrepræsentant.
Sikkerhedsrepræsentanten skal holde øje med arbejdsmiljøet
og være opmærksom på, om de ansatte har det rigtige sikkerhedsudstyr.
Det kan fx være en maske, hvis man arbejder med
maling, eller en hjelm, hvis man arbejder på en byggeplads.
Hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at sikkerheden er i
orden, kan sikkerhedsrepræsentanten gribe ind*.
ARBEJDSTID OG FERIE
I Danmark er den normale arbejdstid
37 timer om ugen.
Alle lønmodtagere har ret til fem
ugers ferie om året.
Nogle lønmodtagere har ret til
ferie med løn.
Hvis man er omfattet af en kollek-
tiv overenskomst, har man ofte
ret til en sjette ferieuge ud over
de fem ugers ferie.

8
Flexicurity
I Danmark er det relativt let at ansætte og fyre folk. Det er fx let
for arbejdsgiveren at ansætte nye medarbejdere i en periode,
hvor der er meget arbejde i virksomheden. Omvendt er det også
let at fyre medarbejdere, når der ikke er så meget arbejde.
Det gør det meget fleksibelt for arbejdsgiveren at planlægge
arbejdet. Til gengæld er de ansatte sikret økonomisk, fordi de
kan få økonomisk støtte, hvis de bliver fyret. Normalt kan de
nemlig få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge), hvis de er medlem
af en a-kasse. Hvis de ikke er medlem af en a-kasse, kan de
normalt få kontanthjælp eller starthjælp ved at henvende sig
til kommunen. Desuden kan mange også bruge en periode med
arbejdsløshed til efteruddannelse. Det betyder, at danske lønmodtagere
skifter job mange gange i løbet af livet sammenlignet
med en række andre europæiske lande.
Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ofte kaldt for flexicurity.
Det står for flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed).
Muligheder, hvis man mister sit arbejde
Hvis man mister sit arbejde, kan man få hjælp til at finde et
nyt arbejde hos jobcentret. Jobcentrets vigtigste opgaver er at
hjælpe arbejdsløse med at finde et job og hjælpe virksomheder
med at finde nye medarbejdere. Jobcentret lægger sammen
med den arbejdsløse en plan for, hvordan han eller hun kan
finde et job. Det er selvfølgelig éns eget ansvar at finde et job.
Men man kan altså få hjælp til det. Det er også på jobcentret,
man skal registrere sig som ledig, hvis man gerne vil modtage
økonomisk støtte som arbejdsløs.
De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en a-kasse.
A-kasse står for arbejdsløshedskasse. Hvis man er medlem af
en a-kasse, kan man normalt få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge),
hvis man mister sit arbejde. Ofte skal man have været
medlem af en a-kasse i mere end et år, før man kan få udbetalt
arbejdsløshedsdagpenge. Man skal være medlem af en a-kasse
for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det koster penge
at være medlem af en a-kasse. Man betaler kontingent. Normalt
betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen.
Man har selv ansvaret for at melde sig ind i en a-kasse og skal
altså selv sørge for at melde sig ind. Man bestemmer selv, om
man vil være medlem af en a-kasse.
A-kasser er normalt inddelt efter fagområder på samme måde
som fagforeninger. Hvis man er i tvivl om, hvilken a-kasse der
passer til éns arbejde, kan man spørge sine kolleger, hvilken
a-kasse de er medlem af. Man kan også spørge sin fagforening,
hvis man har en. Man kan godt melde sig ind i en a-kasse, selv
om man ikke er medlem af en fagforening.
HVOR MANGE ER MEDLEM AF
EN A-KASSE?
Ca. 71 % af lønmodtagere i
Danmark er medlem af en
a-kasse. (2010)

9
Hvis man ikke er medlem af en a-kasse og mister sit arbejde,
kan man søge om starthjælp eller kontanthjælp hos kommunen.
Men man kan ikke få kontanthjælp eller starthjælp, hvis man
har formue eller har en ægtefælle, der kan forsørge* én. Man
modtager normalt et mindre beløb i starthjælp og kontanthjælp
end i arbejdsløshedsdagpenge.
For at få arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp
skal man være parat til at tage et arbejde. Man skal stå til rådighed
for arbejdsmarkedet. Hvis man er arbejdsløs, kan a-kassen eller
jobcentret tilbyde én et job. Det skal man som udgangspunkt
tage imod – ellers mister man sin økonomiske støtte. Man skal
også tage imod andre tilbud, som jobcentret kan give. Det kan
fx være kurser eller praktik i en virksomhed. Det kaldes for
aktivering. Man skal også selv aktivt søge job. A-kassen eller
jobcentret kan kræve, at man beviser, hvilke job man har søgt.

10
Ordliste
ansættelsesbevis
dække
dækket af
forsørge
gribe ind
kontingent
lægge vægt på
varetage
varsel
dokument, der viser, at man er ansat på en bestemt arbejdsplads.
passe til/gælde.
som gælder.
sørge for, at en person får mad, tøj og andre ting, som han/hun
har brug for.
blande sig for at lave om på noget.
penge, man betaler for at være medlem af fx en forening.
mene, at noget er vigtigt.
tage sig af/sørge for/stå for.
normalt bliver man ikke fyret fra dag til dag - man får besked
(varsel) om det et stykke tid før, fx nogle måneder.

11
FAKTA-ARK 2
Skole og uddannelse
Skole og uddannelse betyder meget i Danmark, da de fleste job kræver,
at man har en uddannelse. Man kalder ofte det danske samfund for
et videnssamfund. Det betyder, at stadig flere mennesker har et arbejde,
hvor viden er den vigtigste ressource. Derfor spiller uddannelse en helt
afgørende* rolle – både for børn, unge og voksne.
På dette ark kan du læse mere om:
• folkeskolen
• ungdomsuddannelserne
• de videregående uddannelser
• voksen- og efteruddannelse.

12
Folkeskolen
De fleste børn i Danmark begynder deres skolegang i folkeskolen.
Folkeskolen er gratis for alle børn og varer enten 10 eller 11 år.
Børnene starter i børnehaveklassen, når de er omkring seks år
gamle. Her begynder børnene at lære bogstaver og tal. Efter
børnehaveklassen følger 1. – 9. klasse. Efter 9. klasse kan man
vælge at fortsætte i 10. klasse, inden man går videre i uddannelsessystemet
eller ud på arbejdsmarkedet.
Der er undervisningspligt i Danmark. Alle børn skal have mindst
ti års undervisning. De fleste forældre vælger at sætte deres
barn i folkeskolen. Forældrene kan dog også vælge, at barnet
skal modtage undervisning andre steder end i folkeskolen. De
kan fx vælge at sætte barnet i en friskole eller i en privatskole.
Her skal forældrene betale direkte til skolen for barnets skolegang.
Det skal de ikke, hvis barnet går i folkeskolen. Det er et
krav*, at børn på friskoler og privatskoler skal lære det samme
som børn i folkeskolen.
Undervisningen i folkeskolen skal sikre, at børnene lærer nok til
at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der undervises
i bl.a. dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik, kemi, historie,
samfundsforhold, kristendomskundskab, musik, idræt (sport)
og hjemkundskab (madlavning).
Et andet vigtigt formål med undervisningen i folkeskolen er at
sikre, at børnene lærer at tænke kritisk og selvstændigt og dermed
forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund.
Børnene lærer derfor at give udtryk for deres mening. Børnene
kan også lave elevråd* og på den måde få indflydelse*, når der
skal tages beslutninger på skolen.
Endelig spiller det sociale element en vigtig rolle i folkeskolen.
Børnene lærer at arbejde sammen i grupper og at løse problemer
gennem samarbejde. Det er også en del af skolegangen, at eleverne
sammen med lærerne deltager i fælles udflugter og lejrskoler.
Normalt undervises eleverne klassevis, og piger og drenge under-
vises normalt sammen. Undervisningen tager udgangspunkt i*
den enkelte elevs behov. Skolen laver hvert år en skriftlig elevplan
for barnet. Elevplanen er en samlet status for, hvordan det
går med den enkelte elev, og hvad der skal være fokus på i det
kommende år for eleven.
Forældrene har mulighed for at diskutere elevplanen med barnets
lærere. I løbet af elevens skolegang gennemføres desuden natio-
nale test i bl.a. læsning, engelsk, matematik og naturfag (fysik/kemi),
der viser, hvordan den enkelte elev klarer sig. Hvis et
barn har særlige behov, kan folkeskolen tilbyde specialundervisning.
Så kan barnet i nogle timer blive undervist alene eller
sammen med andre børn med de samme behov.
HVOR MANGE BØRN GÅR
I FOLKESKOLE?
Ca. 82 % af børn i Danmark går i
folkeskolen. 14 % går i fx friskole
eller på privatskole, og 4 % går
på efterskole. (2009)

13
Fra folkeskolens 8. klasse får eleverne karakterer i en række fag
mindst to gange om året. Det hedder standpunktskarakterer.
Folkeskolen afsluttes med afgangsprøver i mange fag. Prøverne
kan være både mundtlige og skriftlige. Prøverne bedømmes med
karakterer. Den karakterskala, der anvendes i Danmark, hedder
7-trins-skalaen. Man har bestået en prøve, hvis man får karakteren
02 eller højere. Den højeste karakter er 12, og den laveste
karakter er -3. 7-trins-skalaen bliver anvendt overalt i det
danske uddannelsessystem.
Samarbejdet med forældrene er vigtigt i folkeskolen, og der
bliver lagt vægt på*, at forældrene interesserer sig for barnets
skolegang. Et par gange om året bliver forældrene inviteret
til samtaler med barnets lærere for at tale om barnets skolegang.
Det hedder skole-hjem-samtaler. Her får man at vide,
hvordan det går med barnets skolegang. Man kan også få gode
råd om, hvordan man bedst muligt støtter barnet i skolegangen.
Forældrene har også mulighed for at deltage i et mere generelt
samarbejde med skolen. Forældrene vælger nemlig en repræsen-
tant til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen træffer afgørelser om
den enkelte skole. Skolebestyrelsen tager bl.a. stilling til, hvordan
samarbejdet mellem skolen og forældrene skal foregå.
Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for at drive
folkeskolen. Det er derfor den enkelte kommunalbestyrelse,
som beslutter, hvor mange penge der skal bruges til de lokale
folkeskoler, hvor mange folkeskoler der skal være i kommunen,
hvor mange klasser og lærere der skal være m.m.
I 9. eller 10. klasse kan eleverne vælge at gå på efterskole.
En efterskole er en skole, hvor eleverne bor og modtager under-
visning. Mange efterskoler lægger vægt på kreative og praktiske
fag som fx musik og idræt. Mange vælger at gå på efterskole,
fordi de gerne vil prøve noget nyt eller har behov for at komme
hjemmefra i en periode. Det koster penge at gå på en efterskole.
Ungdomsuddannelserne
Efter folkeskolen vælger langt de fleste børn at fortsætte på
en ungdomsuddannelse. Der er i princippet to forskellige former
for ungdomsuddannelser: de gymnasiale uddannelser og
erhvervsuddannelserne. Hvad man vælger, afhænger af, hvad
man ønsker at arbejde med i fremtiden.
De gymnasiale uddannelser forbereder især de unge til videregående
uddannelser og foregår normalt på gymnasier. På de
offentlige gymnasier er undervisningen gratis. De fleste unge,
der tager en gymnasial uddannelse, går ikke direkte ud på arbejdsmarkedet
efter uddannelsen, men fortsætter på en anden
uddannelse bagefter – fx på universiteter, professionshøjskoler
eller handelshøjskoler.
7-TRINS-SKALAEN
12 Den fremragende præstation
10 Den fortrinlige præstation
7 Den gode præstation
4 Den jævne præstation
02 Den tilstrækkelige præstation
00 Den utilstrækkelige præstation
-3 Den ringe præstation
Foreningen Skole og Forældre
er en sammenslutning af forældre,
der arbejder for at styrke samarbejdet
mellem skole og hjem.
Ca. 83 % af børn i Danmark fortsætter
på en ungdomsuddanelse,
inden for tre måneder efter de
har afsluttet folkeskolen. (2009)

14
Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser:
• det almene gymnasium (studentereksamen, stx)
• højere forberedelseseksamen (hf)
• højere handelseksamen (hhx)
• højere teknisk eksamen (htx).
På det almene gymnasium og hf arbejdes der i høj grad videre
med de fag, som eleven har haft i folkeskolen: sprog, historie,
matematik, samfundsforhold, fysik, kemi, biologi m.m. Undervisningen
foregår normalt på et alment gymnasium. Efter tre års
undervisning kan man tage studentereksamenen. Hf tager to år.
Efter folkeskolen kan man også vælge at tage en treårig højere
handelseksamen, der normalt foregår på et handelsgymnasium.
Her er der fokus på fag, der har med handel at gøre, fx økonomi,
afsætning og international økonomi. Derudover undervises der
også i fx sprog, matematik og samfundsforhold.
Man kan også vælge den treårige højere tekniske eksamen, når
man har afsluttet folkeskolen. Undervisningen foregår normalt
på et teknisk gymnasium. Her er der fokus på naturvidenskabelige
fag. Derudover undervises der også i fx sprog og matematik.
Efter folkeskolen kan man også vælge en erhvervsuddannelse.
De mange forskellige erhvervsuddannelser er alle rettet mod en
bestemt slags job af teknisk eller praktisk art. Det kan fx være
inden for områder som teknik, byggeri, mekanik, maskiner,
jordbrug, gartneri eller handel og service.
En erhvervsuddannelse kan føre til job som fx elektriker, kok,
smed, butiksassistent, murer eller frisør. Man kan også vælge at
tage en række videregående uddannelser efter erhvervsuddannelsen.
En erhvervsuddannelse kan tage mellem 1½ og 5½ år,
og en stor del af undervisningen foregår normalt som praktik i
en virksomhed. Undervisningen er normalt gratis.
FORDELINGEN AF STUDERENDE
PÅ DE FIRE GYMNASIALE
UDDANNELSER
Studentereksamen (stx) 61 %
Hf 9 %
Højere handelseksamen (hhx) 21 %
Højere teknisk eksamen (htx) 9 %
(2009)

15
De videregående uddannelser
Langt de fleste unge, der har taget en gymnasial uddannelse,
fortsætter på en videregående uddannelse. Der er også unge
fra erhvervsuddannelserne, der fortsætter på en videregående
uddannelse. En videregående uddannelse kan være kort (to år),
mellemlang (tre-fire år) eller lang (fem-seks år).
De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i
Danmark. De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav.
Det kan fx være krav om, at man har haft bestemte fag på sin
gymnasiale uddannelse, eller at man har et bestemt karaktergennemsnit.
De korte videregående uddannelser kaldes også erhvervsakademiuddannelser
og er rettet mod en bestemt jobfunktion som fx
laborant, maskinmester, tandplejer eller elinstallatør. Under-
visningen foregår på erhvervsakademier og er kombineret med
praktik. Uddannelserne tager normalt to år.
De mellemlange videregående uddannelser kaldes også profes-
sionsbacheloruddannelser og tager normalt tre-fire år. Uddannelserne
er oftest rettet mod en bestemt jobfunktion.
Der indgår normalt et halvt års praktik i uddannelsen. Uddannelsen
kan kvalificere til job som fx folkeskolelærer, jordemoder,
socialrådgiver, pædagog, fysioterapeut, journalist eller finansøkonom.
Undervisningen foregår normalt på professionshøjskoler.
De lange videregående uddannelser foregår på universiteter
eller andre højere læreanstalter og kan være inden for sundheds-
videnskab (fx medicin), samfundsvidenskab (fx jura eller økonomi),
humaniora (fx sprog eller historie), naturvidenskab (fx
biologi, fysik eller kemi) eller teknisk videnskab (fx ingeniørvidenskab).
De fleste lange videregående uddannelser er delt
op i en treårig bacheloruddannelse, der efterfølges af en toårig
kandidatuddannelse. Der er otte universiteter i Danmark, og de
er fordelt på både Sjælland, Fyn og Jylland.
SU
SU er en forkortelse for Statens
Uddannelsesstøtte. Det er en
økonomisk hjælp, man kan få,
når man uddanner sig.
Man skal være fyldt 18 år for at
få SU. Desuden skal den uddannel-
se, man tager, være SU-berettiget.
Man kan både få SU, når man
tager en gymnasial uddannelse,
og når man tager en videregående
uddannelse, men der er
forskellige regler og satser.
Hvis man ikke er dansk statsborger,
kan man søge SU-styrelsen om
at blive ligestillet med danske
statsborgere.
UDENLANDSK EKSAMEN
Hvis man på baggrund af en
udenlandsk eksamen enten vil
søge ind på en uddannelse eller
søge job i Danmark, kan Styrelsen
for International Uddannelse vurdere
éns udenlandske eksamen.

16
Voksen- og efteruddannelse
Uddannelse er ikke kun for unge mennesker. Der er flere og
flere voksne mennesker, som allerede har et job, der fortsætter
med at uddanne sig.
Der er i Danmark en lang tradition for voksenuddannelse. Det
er meget forskelligt, hvor lang tid undervisningen på en voksenuddannelse
tager. Det kan være fra ganske få timer til fuldtidsundervisning,
der tager flere år. Nogle voksenuddannelser er
gratis, og andre skal man betale for.
Hvis man fx har problemer med at stave, læse eller regne eller
er ordblind*, tilbyder VUC (voksenuddannelsescentre) forskellige
kursusforløb. På VUC kan man også tage fag fra folkeskolen
– fx engelsk, dansk, tysk eller matematik. Endelig kan man tage
den gymnasiale uddannelse hf på VUC, hvor man tager ét fag ad
gangen, så det lettere kan kombineres med arbejde.
Hvis man allerede har en uddannelse og erhvervserfaring, er der
mange muligheder for at videreuddanne sig. Mange skoler, der
tilbyder videregående uddannelser, har kurser, hvor man kan
læse ét fag ad gangen. Man kan kontakte et erhvervsakademi
(korte videregående uddannelser), en professionshøjskole (mellemlange
videregående uddannelser) eller et universitet (lange
videregående uddannelser) og høre mere om mulighederne.
Man kan også tage korte amu-kurser. Amu står for arbejds-
markedsuddannelser og er korte uddannelser for faglærte og
ufaglærte. Der er omkring 2.500 forskellige uddannelser inden
for handel, sundhed, jordbrug, metalindustri, transport m.m.

17
Ordliste
afgørende
elevråd
få indflydelse
krav
lægge vægt på
ordblind
tage udgangspunkt i
som betyder meget/meget vigtig.
gruppe af skoleelever, der repræsenterer skolens elever, og
som er valgt af eleverne - elevrådet tager sig fx af elevernes
interesser over for skolens ledelse og lærerne.
være med til at bestemme.
det, som er nødvendigt.
mene, at noget er vigtigt.
som har problemer med at læse og skrive, bl.a. på grund af
problemer med at gå fra bogstav til lyd på en systematisk måde.
starte med/bygge på.

18
FAKTA-ARK 3
Transport
Det er relativt let at komme rundt i Danmark. Vejnettet er godt udbygget,
og til flere øer er der broer. Det er også let at komme rundt i Danmark
med offentlig transport.
På dette ark kan du læse mere om:
• veje, broer og offentlig transport
• forhold for bilister
• forhold for cyklister.

19
Veje, broer og offentlig transport
Danmark har et godt vejnet. Det danske vejnet er et af de tætteste
i verden, og motorvejsnettet dækker det meste af landet.
Det er gratis at køre på de danske motorveje.
Der er omkring 30 større broer i Danmark. De største er
• Lillebæltsbroerne mellem Jylland og Fyn
• Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland
• Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige
Lillebæltsbroen Storebæltsbroen Øresundsbroen
Man skal betale for at køre over Storebæltsbroen og Øresundsbroen
i bil. De andre broer er gratis at anvende.
Det er også gode muligheder for at bruge offentlig transport i
Danmark. Der kører tog og busser i alle Danmarks fem regioner.
Der er normalt ikke langt til den nærmeste tog- eller busforbind-
else. Det gælder også i områder, hvor der ikke bor så mange
mennesker. I alle de større byer er der bybusser. Og i København
er der desuden metro og S-tog.
Staten giver økonomisk støtte til den offentlige transport. Men
man skal normalt købe billet, når man vil bruge den offentlige
transport. Hvis man kører uden gyldig billet, kan man blive pålagt*
at betale en kontrolafgift. Det er forbudt at ryge i offent-
lige busser og tog.

20
Forhold for bilister
Der gælder en lang række regler for bilister i Danmark.
Kørekort
Man skal have et gyldigt kørekort for at køre bil, og man skal
have det med, når man kører bil. Man kan få lavet et kørekort
hos det lokale Borgerservicecenter. Det kræver bl.a., at man
er fyldt 18 år og har bestået en køreprøve. Køreprøven er både
praktisk og teoretisk. Og inden prøven skal man have fået under-
visning hos en autoriseret* kørelærer.
Det er forbudt at øve sig i at køre bil med andre end en kørelærer,
når man ikke har kørekort. Man kan få bøde- eller fængselsstraf
for at køre uden kørekort.
Hvis man har et udenlandsk kørekort, skal det måske ombyttes til
et dansk kørekort, for at man må køre bil i Danmark. Det kommer
bl.a. an på, hvilket land man har taget kørekortet i. Man kan
få mere at vide ved at kontakte sit lokale Borgerservicecenter.
Sikkerhedssele
Hvis en siddeplads i en bil er forsynet* med en sikkerhedssele,
skal man have sikkerhedsselen på, når man kører i Danmark. Det
gælder for alle passagerer i bilen – både på for- og bagsæde.
Man kan få en bøde for at køre i bil uden at bruge sikkerhedsselen.
Der gælder særlige regler, når man har børn med i bilen. Mindre
børn skal være spændt fast med sikkerhedsudstyr (fx en barnestol),
der passer til barnets højde og vægt. Man kan få en bøde,
hvis man har børn med i bilen, som ikke er spændt korrekt fast.
Fartgrænser
Der er fartgrænser på de danske veje – også på motorvejene.
Her kan du se en oversigt over, hvor hurtigt personbiler må køre:
• 50 km/t i tættere bebygget område
• 80 km/t uden for tættere bebygget område
• 80 km/t på motortrafikveje (90 km/t kan være tilladt, hvis
det er vist med skilte)
• 130 km/t på motorveje (hastigheden kan dog være 110 km/t,
100 km/t eller 90 km/t på nogle strækninger).
Politiet laver ofte fartkontrol på vejene. Og nogle steder er der
automatisk fartkontrol. Det betyder, at éns fart bliver målt auto-
matisk. Der kan blive taget et billede af éns bil og nummerplade,
hvis man kører for hurtigt. Man kan blive straffet med fx en
bøde, hvis man kører for hurtigt.

21
Alkohol og rusmidler
Der er en grænse for, hvor meget alkohol man må have i blodet,
hvis man kører bil i Danmark. Man må ikke køre bil, hvis man har
mere end 0,5 promille. Hvis politiet har mistanke om, at man
er påvirket* af alkohol, vil politiet normalt på stedet måle, om
man har drukket for meget alkohol. Det er også forbudt at føre
bil, når man er påvirket af stoffer som fx hash.
Klip i kørekortet
Hvis man overtræder visse regler i trafikken, kan man risikere
at få et klip i kørekortet ud over den bøde, man skal betale.
Hvis man får tre klip inden for en periode på tre år, skal man
bestå både en teoretisk og praktisk prøve inden for tre måneder
for at beholde sit kørekort.
Forsikringer
Hvis man ejer en bil, skal man have en særlig ansvarsforsikring.
Den dækker fx de skader, man laver på andre biler. Man kan
også tegne en kaskoforsikring. En kaskoforsikring dækker
bl.a. skader på éns egen bil. En kaskoforsikring er ikke obligatorisk.
Man kan tegne ansvarsforsikring og kaskoforsikring hos
et forsikringsfirma.
Forhold for cyklister
Der er mange, der cykler i Danmark. Faktisk er der næsten lige
så mange cykler som mennesker, dvs. omkring fem millioner.
Det stiller store krav* til både bilister og cyklister.
Det er en god idé at bruge cykelhjelm. Men det står ikke i loven,
at man skal. Det er altså noget, man selv bestemmer.
Der bliver gjort meget for de mange cyklister. Der er fx cykelstier
mange steder.
Cyklister skal naturligvis også tage hensyn til andre trafikanter.
Man må fx ikke køre over for rødt trafiklys, når man kører på
cykel. Og når det er mørkt, skal man have lys på cyklen.

22
Ordliste
autoriseret
være forsynet med
pålægge
påvirket
stille krav til
som er (officielt) godkendt til eller har tilladelse til at praktisere
et bestemt arbejde.
have.
tvinge.
som ikke kan tænke eller handle normalt på grund af alkohol,
narkotika og lignende.
forlange, kræve.

23
FAKTA-ARK 4
Familieliv
Det er de enkelte familiers eget ansvar, at livet i familien fungerer godt,
og at børnene vokser op under gode forhold. Men samfundet har en
række tilbud som fx barselsorlov og børnepasning, der er med til at
skabe gode rammer for familielivet. Samtidig er der nogle regler for,
hvad der er forbudt i familielivet. Reglerne beskytter kvinders, mænds
og børns rettigheder – også i hjemmet.
På dette ark kan du læse mere om:
• ægteskab, parforhold og skilsmisse
• graviditet, fødsel og barselsorlov
• pasningsmuligheder for børn
• børn og unges rettigheder.

24
Ægteskab, parforhold og skilsmisse
Man kan blive gift på rådhuset, i den danske folkekirke eller i et
trossamfund*, der er godkendt, og som har præster (eller andre
religiøse ledere), der er bemyndiget til at vie par. Man skal
normalt være mindst 18 år for at blive gift. Mange i Danmark
bliver dog først gift, når de er ældre. Hvis man skal giftes, må
man ikke være gift i forvejen. Man bestemmer selv, hvem man
vil gifte sig med. Ægteskab er altså frivilligt, og det er ulovligt
at tvinge nogen til at gifte sig.
I de fleste familier i Danmark har både kvinden og manden et
job, og de deler normalt opgaverne i hjemmet. Når man er gift,
skal man også sørge for hinanden økonomisk. Og når et ægtepar
får børn, får forældrene normalt fælles forældremyndighed
over børnene.
Homoseksuelle kan indgå et registreret partnerskab. Her gælder
stort set de samme regler som i et ægteskab. Og homoseksuelle
kan adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle.
Mange par vælger at bo sammen og eventuelt have børn uden
at være gift. Et par, der lever sammen uden at være gift, har
ikke de samme forpligtelser over for hinanden, som hvis de var
gift. Hvis et par får børn uden at være gift, og de bor sammen,
har de fælles forældremyndighed.
I Danmark ender ca. 40 % af alle ægteskaber med en skilsmisse.
Hvis man ikke ønsker at fortsætte sit ægteskab, har man ret til
at få separation. Separation er en slags prøvetid, hvor parret
stadig er gift, men ofte bor hver for sig. Man kan blive skilt,
når man har været separeret i et år. Der er ikke krav* om, at
ægtefællerne skal være enige, for at de kan blive skilt. Det er
altså nok, at blot den ene ægtefælle vil skilles.
Hvis man er enig om at blive skilt, kan man få skilsmisse allerede
efter seks måneder. Hvis grunden til, at man vil skilles, er utroskab
eller vold, kan man blive skilt straks - uden først at blive
separeret. Efter en skilsmisse har begge parter ret til at gifte
sig igen. Man skal betale et gebyr* for at blive skilt.
Hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er det forældrene selv,
der aftaler, hvordan de vil dele ansvaret for børnene. Hvis de
ikke kan blive enige, kan de få hjælp i statsforvaltningen*.
Mange børn bor efter skilsmissen hos forældrene på skift. Hvis
forældrene flytter sammen med en ny partner, får børnene en
ny familie (”papmor”, ”papfar” og måske ”papsøskende”). Men
der er også mange, der efter en skilsmisse lever alene med børnene
som enlige forældre.

25
Graviditet, fødsel og barselsorlov
Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge og jordemoder.
Formålet med undersøgelserne er at holde øje med,
hvordan kvinden og barnet har det.
Man kan også gå til fødselsforberedelse. Her lærer man om, hvad
der sker med kroppen under graviditeten, og hvordan barnet
udvikler sig. Desuden lærer man, hvordan man kan gøre fødslen
lettere. Man kan spørge jordemoderen, hvilke tilbud der er.
I Danmark føder de fleste på et hospital, men man kan også
føde hjemme. Faren må normalt godt være med under fødslen,
og de fleste fædre i Danmark er med under fødslen. Efter fødslen
får forældrene gode råd på hospitalet, fx om pleje af barnet
og om amning*.
Forældre til nyfødte børn får besøg af en sundhedsplejerske i
hjemmet. Disse besøg er gratis. Sundhedsplejerskens opgave er
at vejlede og rådgive forældrene, så de får den bedst mulige
start med barnet. Sundhedsplejersken undersøger barnet og
følger dets udvikling.
Alle kvinder har ret til at holde fri fra arbejde i en periode, før
og efter at de har født. Det kaldes for barselsorlov. Barnets far
har også ret til at få barselsorlov i en periode. Nogle arbejdspladser
har aftaler om, at de ansatte får løn under barsels-
orloven. Hvis man ikke kan få løn under barselsorloven, kan
man normalt få barselsdagpenge af kommunen.
Pasningsmuligheder for børn
I de fleste familier arbejder begge forældre, og langt de fleste
mindre børn går derfor i vuggestue, børnehave eller dagpleje.
Fx bliver omkring 97 % af børn mellem tre og fem år passet uden
for hjemmet.
FRI ABORT
I Danmark har en kvinde ret til at
få en abort inden udgangen af 12.
graviditetsuge.
Det er kvinden, der selv bestemmer,
om hun vil have en abort. Kvinden
skal altså ikke have en tilladelse
fra barnets far for at få en abort.
Hvis en kvinde ønsker en abort,
skal hun kontakte sin læge.

26
Det er kommunerne, der skal tilbyde pasning, og det er forskelligt
fra kommune til kommune, hvilke tilbud der er. De mest almindelige
er:
• Vuggestue for børn fra ca. seks måneder til tre år
• Børnehave for børn fra ca. tre år og op til skolealderen
• Dagpleje, hvor barnet bliver passet sammen med andre børn
af en dagplejer i et privat hjem, der er godkendt af kommunen.
Dagpleje er især for børn mellem nul og tre år.
• SFO, hvor børn indtil folkeskolens 3. eller 4. klasse kan blive
passet efter skoletid – normalt indtil kl. 17 eller 18.
Man skal kontakte kommunen for at søge om en plads til barnet.
Kommunen betaler en del af udgiften, men forældrene skal også
selv betale en del.
Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem forældre og pæda-
goger i institutionen. Det betyder meget for, om barnet har det
godt. Pædagogerne kan fortælle forældrene om, hvad der sker
i dagligdagen i institutionen. Og forældrene kan fortælle pæda-
gogerne om, hvordan det går med barnet derhjemme. Mange
institutioner holder også forældremøder. Her kan man få mere at
vide om, hvad der sker i institutionen. Man kan også komme med
forslag til forbedringer*. Forældrene vælger også repræsentanter
til forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen har indflyd-
else* på fx institutionens økonomi og aktiviteter for børnene.
Der findes herudover klubtilbud og andre fritidstilbud. Klub-
tilbud kan fx være et tilbud til de større børn, som de kan benytte
sig af efter skoletid, eller et tilbud om aftenen til unge.
Børn og unges rettigheder
Børn og unge har ligesom voksne rettigheder. Det betyder, at
der gælder regler for, hvordan børn og unge skal behandles.
Her er nogle af de grundlæggende regler:
• Det er forbudt at slå børn.
• Børn under 13 år må normalt ikke have lønnet arbejde uden
for hjemmet.
• Det er forbudt at have sex med unge under 15 år.
• Unge skal være fyldt 16 år, før de må købe øl og vin.
• Unge skal være fyldt 18 år, før de må købe spiritus og cigaretter.

27
De unge er ifølge loven myndige, når de fylder 18 år. Det betyder
bl.a., at de har stemmeret, og at de kan tage kørekort, låne penge
og har ansvaret for sig selv. Mange unge flytter hjemmefra,
når de er 18-20 år, for at bo alene, sammen med en kæreste
eller sammen med andre unge.
De fleste unge, der bor hjemme, aftaler med deres forældre,
hvilke regler der skal gælde for dem. Det kan fx være regler
om, hvornår de skal være hjemme, om de må gå til fester, og
om de må overnatte uden for hjemmet. Mange unge – både
piger og drenge – mødes i fritiden på caféer og diskoteker eller
holder private fester. I forskellige familier kan der være meget
forskellige holdninger til, hvilke regler der skal gælde.
På forældremøder i børnenes skole kan man aftale nogle fælles
regler for børnene, når de er sammen til fx fælles fester.
Selv om det er forbudt at slå børn i Danmark, sker det alligevel
sommetider, at et barn bliver udsat* for vold eller andet overgreb.
Hvis man får kendskab til det, har man som borger i Danmark
pligt til at anmelde* det til kommunen.

28
Ordliste
amning
anmelde
blive udsat for
have indflydelse
forbedring
gebyr
krav
statsforvaltningen
trossamfund
det, at moderen giver sit lille barn mælk fra brystet.
give besked om noget ulovligt/melde noget til politiet eller en
anden myndighed.
opleve (ofte noget dårligt).
være med til at bestemme.
det at gøre noget bedre.
penge, som man betaler til fx en offentlig myndighed, som fx
laver et dokument til én.
det, som er nødvendigt.
myndighed, som bl.a. tager sig af separation, skilsmisse og
forældremyndighed.
organiseret fællesskab, hvor alle har den samme slags religion.

29
FAKTA-ARK 5
Forenings- og fritidsliv
I Danmark er der en lang tradition for at danne foreninger. Her mødes
mennesker om fælles interesser eller mål. Foreningerne er med til at
skabe sociale fællesskaber i det danske samfund. I foreningerne mødes
ofte mennesker med forskellig baggrund. Dvs. at der her kommer menne-
sker fra forskellige sociale lag*, med forskellige politiske holdninger
og forskellig etnisk baggrund.
På dette ark kan du læse mere om:
• foreningslivet i Danmark
• sportsforeninger for børn og unge
• frivilligt socialt arbejde
• aftenskoler
• højskoler
• biblioteker.

30
Foreningslivet i Danmark
I Danmark er en meget stor andel* af befolkningen medlem af
en forening. Faktisk er omkring 90 % af borgerne i Danmark
medlem af mindst én forening.
Alle har ret til at danne en forening i Danmark. Myndighederne
skal altså ikke først godkende en forening, som borgerne ønsker
at danne. Det gælder også for udlændinge. Retten til at danne en
forening hænger sammen med forsamlings- og ytringsfriheden.
Det står i grundloven, at alle i Danmark har ret til at forsamles
og ytre sig i det offentlige rum på lovlig vis.
Der findes et utal af foreninger, organisationer og klubber i
Danmark, hvor medlemmerne mødes omkring fælles interesser.
Der findes fx sportsforeninger, boligforeninger, kunstforeninger,
musikforeninger, indvandrerforeninger og religiøse foreninger.
Der er også foreninger, der arbejder for at forbedre forholdene
for særlige grupper, fx mennesker med handicap, forskellige patientgrupper,
ældre eller homoseksuelle. Der findes også foreninger,
der arbejder for en bestemt politisk sag, fx miljø eller dyrevelfærd*.
Og ud over foreninger findes der også mødesteder,
klubber og kulturhuse, som ofte er knyttet til et boligområde.
Her kan folk fx spille kort, debattere, dyrke en fritidsinteresse
eller lytte til foredrag.
Mange borgere er medlem af en forening, fordi de har en interesse,
de gerne vil dyrke, og fordi de gerne vil dyrke denne interesse
sammen med andre mennesker. Foreninger giver altså en god
mulighed for at lære andre at kende.
De sociale relationer* og netværk, man kan danne i foreningerne,
kan også få betydning for éns beskæftigelsesmuligheder. Mange
får nemlig job gennem deres netværk, og foreninger kan være
et godt sted at danne netværk. De fleste arbejdsgivere synes,
det er positivt, at man er aktiv i en forening.
Sportsforeninger for børn og unge
Også mange børn og unge er i deres fritid aktive i foreninger. Og
der findes en lang række foreninger, der henvender sig til børn
og unge. Fx findes der mange sportsforeninger for børn og unge,
hvor børnene kan dyrke fx fodbold, håndbold, ridning, tennis,
badminton, svømning, boksning, karate eller gymnastik.
Børnene mødes ofte en eller to gange om ugen til træning om
eftermiddagen. Og nogle gange bliver der arrangeret kampe mod
andre foreninger, hvor fx fodboldholdene i en kommune spil-
ler mod hinanden. Sådanne kampe spilles normalt i en weekend.
BØRN OG UNGES DELTAGELSE
I SPORT
84 % af alle børn mellem 7-15 år
dyrker regelmæssigt sport eller
motion.
(2007)

31
Man skal normalt betale et kontingent* til foreningen, for at
barnet kan være medlem. Kontingentet skal være med til at
betale de udgifter, som foreningen har til fx nye redskaber, spille-
trøjer eller leje af lokaler. Kommunerne giver også tilskud* til
mange foreninger.
Det er normalt, at forældrene betaler børnenes kontingent.
Men derudover deltager mange forældre også aktivt i børnenes
forening: De er fx med til at arrangere aktiviteter i foreningen,
og de bringer og henter ofte børnene, når børnene fx skal til
træning. I det hele taget er det vigtigt, at forældrene bakker
op om og støtter livet i foreningen.
Frivilligt socialt arbejde
Som frivillig i en forening, der udfører socialt arbejde, kan man
være med til at hjælpe andre mennesker, der har brug for støtte.
At være frivillig betyder, at man ikke får løn for sit arbejde.
Man laver det frivillige arbejde i fritiden – fx ved siden af sit
almindelige lønarbejde eller sit studium.
Eksempler på frivilligt arbejde kan være:
• lektiecaféer, hvor man hjælper skolebørn med deres lektier
• venskabsfamilier, hvor én familie hjælper en anden familie,
der har behov for støtte, fx i forbindelse med børnenes skole-
gang eller pasning af børnene m.m.
• mentorordninger, hvor man som mentor giver gode råd til fx
en studerende, som har behov for støtte og vejledning til at
klare uddannelsen
• væresteder, hvor man kan hjælpe til, så fx hjemløse kan
komme og få et måltid mad eller en kop kaffe.
GODE GRUNDE TIL AT BLIVE
FRIVILLIG:
Mange fremhæver, at det giver
en god følelse at gøre noget godt
for andre og at mærke, at der er
brug for én.
Frivilligt socialt arbejde er også
en god måde at udvide sit netværk
på.

32
Aftenskoler
Mange borgere i Danmark går på aftenskoler, hvor man kan få
undervisning i mange forskellige emner om aftenen. Man skal
betale for at gå på aftenskole. Man kan fx få undervisning i
sprog, matematik, geografi eller historie. Undervisningen kan
også handle om børneopdragelse eller kulturelle emner. Der
er også undervisning i gymnastik, madlavning, syning, maling,
sang og meget andet. Mange aftenskoler har også særlige tilbud
til folk, der kommer fra andre lande.
Det er som regel oplysningsforbund, der står for de forskellige
aftenskoletilbud.
Det kan fx være:
• AOF – Arbejdernes Oplysningsforbund
• LOF – Liberalt Oplysningsforbund
• FOF – Folkeligt Oplysningsforbund
Man kan finde informationer om aftenskolernes kurser på deres
hjemmesider eller i de kataloger, de sender ud en eller to
gange om året.
Højskoler
Højskolen er en del af den danske tradition for, at alle borgere
skal have mulighed for at lære og få viden om samfundet. Højskolerne
tilbyder kurser om fx filosofi, religion, kunst, litteratur,
sport og politik. Kursernes længde kan variere fra en uge til
flere måneder, og man bor normalt på højskolen under kurset.
Man skal normalt betale for et højskoleophold.
På en højskole er der fokus på at udvikle sig fagligt og personligt
og samtidig lære nye mennesker at kende. Man kan også bruge
et højskoleophold til at finde ud af, hvilken erhvervsuddannelse,
ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse man vil
vælge. Ud over undervisningen er der også mange andre aktiviteter.
Man tager fx på udflugter og dyrker sport.
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var
en dansk digter og præst.
Hans ideer fik stor betydning for
bl.a. udviklingen af højskolebevægelsen
i Danmark. Han mente,
det var vigtigt, at børn og voksne
lærte at tænke selv.
De skulle altså ikke bare lære det
udenad, som stod i bøgerne, eller
som læreren sagde.
De skulle ikke ”lære for skolen”;
de skulle ”lære for livet”.

33
Biblioteker
Der er biblioteker i alle kommuner. De er et tilbud til alle borgere.
Her kan man gratis låne bøger. Bibliotekerne har også bøger på
andre sprog end dansk.
Man kan også låne magasiner, musik, film og computerspil. Hvis
éns lokale bibliotek ikke har de materialer, man har brug for, kan
biblioteket ofte bestille materialerne hjem fra et andet bibliotek.
Der er gratis adgang til computere og internet, man kan læse
dagens aviser, og man kan få hjælp til at finde bestemte informationer
eller materialer. På bibliotekerne ligger der også mange
nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder.
Mange biblioteker har lektiecaféer, arrangerer udstillinger, viser
film og børneteater og inviterer til foredrag.
Alle kan gratis låne bøger m.m.
på bibliotekerne. For at låne materiale
skal man bruge enten sit
sundhedskort eller et lånerkort,
man kan få på biblioteket.

34
Ordliste
andel
dyrevelfærd
kontingent
sociale lag
sociale relationer
tilskud
del/part.
det, at dyr er sunde og har det godt.
penge, man betaler for at være medlem af fx en forening.
grupper af mennesker, som har nogenlunde samme uddannelse,
arbejde og økonomi.
kontakt med andre mennesker, fx familie, venner og kolleger.
penge, som man får fra det offentlige som hjælp til at betale for
udgifter – et tilskud er normalt kun en del af det, noget koster.

35
FAKTA-ARK 6
Sundhed og sygdom
Alle borgere kan komme til lægen eller på hospitalet, hvis det er nødvendigt.
Langt de fleste behandlinger er gratis, og udgifterne betales via skat-
terne. Nogle behandlinger skal man dog selv betale en del af, fx tand-
lægebesøg og besøg hos fysioterapeut. Desuden skal man normalt
betale en del af udgifterne til sin medicin.
På dette ark kan du læse mere om:
• sundhedskort, praktiserende læge, medicin og apoteker
• hospitaler
• tandpleje
• børneundersøgelser og vaccinationer
• alkohol og cigaretter.

36
Sundhedskort, praktiserende læge, medicin
og apoteker
Når man bliver registreret i folkeregisteret i en kommune, får
man et sundhedskort. Sundhedskortet er et gult plastikkort.
Kortet er bevis på, at man har ret til behandling i det offentlige
sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at man har sundhedskortet
med, hver gang man er i kontakt med sundhedsvæsenet, fx hvis
man skal til lægen eller på hospitalet.
Man kan normalt selv vælge, hvilken praktiserende læge man
vil have. Når man bliver syg, er den praktiserende læge normalt
den, man først henvender sig til. Man skal ikke betale for at gå
til sin praktiserende læge. Lægen kan behandle mange helbreds-
problemer – fx ved at ordinere medicin. Lægen kan også sende
patienten til undersøgelser eller behandling hos fx en speciallæge,
en fysioterapeut eller på et hospital. Man siger, at lægen
henviser patienten. Man skal dog ikke have en henvisning fra sin
læge, hvis man fx skal til tandlæge, eller hvis man akut skal på
hospitalet.
Medicin køber man normalt på et apotek. Noget medicin kan man
kun købe, hvis man har fået en recept af sin læge. Det kaldes
receptpligtig medicin. Anden medicin kan man købe uden recept.
Det kaldes for håndkøbsmedicin.
På apoteket kan man købe alle typer medicin. Receptpligtig
medicin kan man kun købe på apoteket, mens håndkøbsmedicin
mod fx hovedpine og ondt i halsen også kan købes i nogle supermarkeder
og lignende.
Hvis man har brug for lægehjælp
uden for lægens åbningstider – fx
om natten – skal man ringe til
lægevagten.
Lægevagten vil enten prøve at
løse problemet over telefonen
eller tilbyde patienten en konsultation
hos lægevagten. Man kan
finde telefonnummeret til lægevagten
i telefonbogen eller på
internettet.
Hvis man har behov for akut læge-
hjælp i nødsituationer – fx hvis
der er sket en ulykke i trafikken –
skal man straks ringe til alarmcentralen
på telefonnummer 112.
Når man ringer til alarmcentralen,
skal man oplyse, hvad man hedder,
hvor man befinder sig, og hvilket
telefonnummer man ringer fra.
Derefter sørger alarmcentralen
for, at der bliver sendt en ambulance,
politi eller anden hjælp.
På nogle hospitaler er der også
skadestuer. Man kan henvende sig
på skadestuen, hvis man har behov
for hurtig lægehjælp, der ikke
kræver ambulance. Det kan fx
være, hvis man har brækket en
arm eller forstuvet en fod. Det
er gratis at blive behandlet på de
offentlige hospitalers skadestuer.

37
Det offentlige yder tilskud* til det meste receptpligtige medicin.
Tilskuddet afhænger af, hvor meget medicin man køber i løbet af
året. Tilskuddet trækkes automatisk fra, når man køber medicinen.
Ud over at sælge medicin giver apotekerne også råd om medicin
og helbred. Man kan desuden få målt fx blodtryk og kolesteroltal.
Hospitaler
Der findes både offentlige og private hospitaler. De offentlige
hospitaler bliver drevet af de danske regioner. Det er gratis at
blive behandlet på offentlige hospitaler.
Man kan blive indlagt på hospitalet, hvis man pludselig får en
skade eller en sygdom. Man kan også blive henvist til undersøgelse
eller behandling på hospitalet af sin praktiserende læge.
En del undersøgelser og behandlinger på hospitalet sker ambulant,
dvs. uden at man bliver indlagt.
Man kan normalt selv vælge, hvilket hospital man vil behandles
på. Hvis man vælger et sygehus uden for den region, hvor man
bor, kan man dog få afslag*, hvis der ikke er plads.
Man kan også blive henvist til et privat hospital, hvis man skal
vente mere end en måned på behandling på et offentligt hospital.
I det tilfælde er behandlingen på et privathospital gratis. Man
kan tale med sin læge om muligheden for at vælge hospital.
Når man bliver indlagt på et hospital, kommer man normalt
på en stue sammen med to til tre andre patienter. Kvinder og
mænd ligger ikke på stue sammen.
Hospitalet sørger for, at patienterne får mad, kommer i bad, får
rent tøj på og bliver hjulpet med det, de har brug for. Maden
er gratis for patienterne på de offentlige hospitaler. Hospitalet
sørger også for, at patienterne har fx sengetøj og håndklæder,
så man ikke skal have det med hjemmefra. Dette er også gratis
for patienterne på de offentlige hospitaler.
Det er vigtigt, at læge og patient
forstår hinanden.
Hvis man har behov for tolk, når
man skal til lægen eller på hospi-
talet, har man ret til, at der bliver
tilkaldt en tolk.
I nogle tilfælde skal man betale
et mindre gebyr*, for at der
bliver tilkaldt en tolk.
Syge mennesker har brug for fred
og ro, og derfor har de fleste
hospitaler faste besøgstider.
Hvis man vil besøge en person,
der er indlagt på hospitalet, skal
man undersøge, hvornår der er
besøgstid. De besøgende skal
være stille og tage hensyn til
patienterne.
De fleste hospitaler tilbyder
forældre at overnatte, når deres
barn er indlagt. Forældre til
børn, der er indlagt på hospitalet,
må altså gerne være der uden for
besøgstiden.

38
Tandpleje
Alle børn i Danmark kan få gratis tandpleje, indtil de fylder 18 år.
Et barn bliver normalt indkaldt* til tandlæge, inden det fylder
to år. En væsentlig del af børnetandplejens arbejde består i at
undervise børnene i, hvordan de skal passe på deres tænder.
Voksne over 18 år skal selv finde en privat tandlæge. Man vælger
normalt selv, hvilken tandlæge man gerne vil have. Man skal
ikke have en henvisning fra sin læge for at gå til tandlægen.
Man skal bare ringe til tandlægen for at bestille tid – fx til et
almindeligt tandeftersyn. Voksne skal selv betale for undersøgelser
og behandling hos tandlægen. Det offentlige giver dog et
tilskud, som er trukket fra, når man får regningen.
Børneundersøgelser og vaccinationer
Når man lige har født et barn, får man lige efter fødslen besøg
af en sundhedsplejerske i hjemmet. Sundhedsplejersken kan
give råd og vejledning til forældrene om barnet. Det er gratis
at få besøg af en sundhedsplejerske.
Fra et barn er fem uger, til det er 15 år, kan det desuden få
ni forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen. Undersøgelserne
foregår efter et bestemt program. Formålet er at følge,
hvordan barnet udvikler sig og trives.
Børn kan desuden blive vaccineret mod en række børnesygdomme.
Vaccinationerne er gratis og gives af den praktiserende
læge. Børn kan blive vaccineret mod sygdommene difteri, stivkrampe,
kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde og
meningitis. Hvis man skal have særlige vaccinationer i forbindelse
med en rejse til udlandet, skal man selv betale dem.
Alkohol og cigaretter
I Danmark er der vedtaget en række love*, som skal gøre folk
sundere og forebygge* de såkaldte livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme
er sygdomme, som hænger sammen med den måde,
man lever på, fx at man ryger, drikker eller spiser for fed mad.
Folketinget har bl.a. besluttet, at man skal være mindst 16 år
for at kunne købe øl og vin, og at man skal være fyldt 18 år for
at købe stærk spiritus eller cigaretter. Butikkerne kan kræve at
se legitimation for at kontrollere, om en person er gammel nok
til at købe alkohol og cigaretter.
Der er også vedtaget en rygelov, som betyder, at det er forbudt
at ryge indendørs på de fleste arbejdspladser, restauranter,
caféer, barer og diskoteker. Forbuddet er indført for at beskytte
borgerne mod passiv rygning.

39
Ordliste
afslag
forebygge sygdomme
gebyr
indkalde
tilskud
vedtage en lov
et nej til fx en ansøgning.
prøve at sørge for, at folk ikke bliver syge.
penge, som man betaler til fx en offentlig myndighed, som fx
laver et dokument til én.
invitere til/give besked om at komme.
penge, man får fra det offentlige som hjælp til at betale for
medicin eller fx en behandling hos tandlægen - et tilskud er
normalt kun en del af det, noget koster.
bestemme i Folketinget, at en ny lov skal gælde.

40
FAKTA-ARK 7
Natur og miljø
Der er mange muligheder for at opleve den danske natur. Og man må
færdes* i de fleste naturområder i Danmark. Det offentlige ejer store
dele af naturen i Danmark, og alle har et ansvar for at passe på naturen.
Fx skal man rette sig efter de regler, der gælder, når man er i naturen.
Og man skal også passe på miljøet og fx ikke forurene.
På dette ark kan du læse mere om:
• den danske natur
• regler om at færdes i naturen
• regler om affald og forurening.

41
Den danske natur
Tidligere var Danmark næsten helt dækket af skov. Men sådan
er det ikke mere. I dag bliver næsten to tredjedele af jorden
brugt til landbrug. Det kan fx være som marker, hvor man dyrker
korn og grøntsager.
Danmark er mest dækket af jord med ler og sand, som det er
let at dyrke planter i. Enkelte steder er landskabet dog meget
anderledes. Det gælder fx på øen Bornholm. Det er et af de
eneste steder i Danmark, hvor der er klipper*. Der er ingen
bjerge i Danmark, og det højeste punkt i det danske landskab
ligger kun ca. 170 meter over havets overflade.
Også i Jylland er naturen nogle steder anderledes end i resten
af landet. Det gælder fx de områder i Jylland, hvor der er hede.
Heden er sandjord, som især er dækket af planten lyng.
Områderne med hede er så specielle, at man passer ekstra godt
på dem, for at de ikke skal forsvinde.
Den jyske hede
Selv om en stor del af jorden i Danmark bliver brugt til landbrug,
er der stadig mange skove rundt omkring i landet, og en del af
dem er offentlige.
Der er mange dyr i den danske natur. Der findes fx ræve, hjorte,
hugorme og harer. Og af fugle findes der fx fasaner, ugler, ørne
og svaner. Dyrene er vilde, men er generelt ikke farlige for
mennesker.
Danmark har en meget lang kystlinje – omkring 7.300 km lang
– bl.a. fordi landet mest består af øer. Mange steder er der sandstrande,
fx langs den jyske vestkyst og langs Sjællands nordkyst.
Ræv
Fasan
Svane

42
Regler om at færdes i naturen
Det er vigtigt at tage hensyn til dyr og planter, når man færdes
i naturen. Derfor er der en række regler for, hvordan man må
færdes i naturen.
I de offentligt ejede skove er der adgang hele døgnet, og det er
tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn.
I nogle af skovene er der opstillet* shelters, en slags meget
primitive huse, hvor man kan overnatte. Desuden er det i visse
skove tilladt at overnatte i sit eget telt. Der er regler for, at
man skal rydde op efter sig, når man har været ude i naturen.
Man må fx ikke efterlade affald i skoven eller på stranden.
Der er også private skove. Her må man gå og cykle, men normalt
kun på skovveje og stier. Man må normalt kun opholde sig i private
skove om dagen. Man kan altså gratis gå ture i alle danske skove
– uanset om de er offentligt eller privat ejede.
Normalt er al motorkørsel forbudt i alle skovene – både bilkørsel
og kørsel på knallert eller motorcykel.
Der er adgang til langt de fleste danske strande og kystområder
hele døgnet. Der er også mange muligheder for at sejle på de
danske have og søer og i de danske vandløb. Og der er mange,
der benytter sig af disse muligheder året rundt.

43
Regler om affald og forurening
Det er vigtigt at tænke på naturen, når man smider affald ud.
Det gælder både for det daglige affald og for det mere specielle
affald, fx fra istandsættelse af et hus eller en lejlighed. Hvis
man ikke behandler affaldet forsvarligt*, kan det gå ud over
miljøet og skade naturen.
Kommunerne har ansvaret for, at borgerne kan komme af med
deres affald på en ordentlig måde. Borgerne har til gengæld
ansvaret for at følge de regler, som kommunen har lavet.
Reglerne handler om, hvordan forskellige typer affald skal indsamles,
og hvor det skal afleveres.
Det er ikke alt affald, der må smides i skraldespanden derhjemme.
Fx må man ikke smide farligt affald i skraldespanden.
Farligt affald kan fx være batterier, medicinrester, sparepærer
eller kemikalier, som er skadelige for naturen. Det farlige affald
kan man fx aflevere på den kommunale genbrugsplads. I nogle
kommuner findes der også en speciel skraldebil, der kaldes en
miljøbil. Den kører rundt på bestemte tidspunkter og samler
det farlige affald sammen.
Det er også en god idé at sortere andet affald, så det kan blive
brugt igen til at fremstille nye produkter. Det kan fx være glas,
som man kan aflevere i en glascontainer, eller aviser, som man
i de fleste kommuner kan aflevere i en papircontainer. Man kan
også aflevere sorteret affald – fx byggeaffald – på kommunens
genbrugsplads. På den måde kan affaldet blive brugt igen.
Kommunen sørger for, at containerne bliver tømt, så affaldet
kan blive brugt til fx nyt papir, pap, glas, metal eller plast.
Men lige meget om det er køkkenaffald, byggeaffald eller en
helt tredje slags affald, må man ikke smide det i naturen. Man
kan få en bøde på mellem 1.000 og 5.000 kr., hvis man smider
affald i naturen.

44
Ordliste
forsvarligt
færdes
klipper
opstille
på en acceptabel måde/på en måde, som ikke er farlig eller dårlig
for nogen.
gå tur, fx i en skov.
store stykker sten, som sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet.
sætte op/stille op.

45
FAKTA-ARK 8
Traditioner og mærkedage
Som i mange andre lande er der i Danmark en række dage i løbet af
året, hvor man markerer fx kirkelige højtider eller historiske begivenheder,
der har haft stor betydning for Danmark. Ofte hører der særlige traditioner
til de enkelte dage. På mange af disse dage har man normalt fri
fra arbejde eller skole.
På dette ark kan du læse om nogle af de forskellige mærkedage og
højtider, der er i Danmark i løbet af året, og om de traditioner, der
hører til dem.

46
Fastelavn
Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest, der
går helt tilbage til Oldtidens Romerrige og Ægypten. Fastelavn
var oprindeligt optakten* til den kristne fastetid. I vore dage er
der tradition for at fejre fastelavn ved, at børnene klæder sig
ud og slår katten af tønden. I gamle dage var der en levende kat
i tønden. I stedet for en kat er der nu slik og frugt i tønden. Det
barn, der slår det sidste af tønden ned, kaldes for kattekonge.
Fastelavn ligger syv uger før påske.
Påske
Den kristne påske er den højtid, der markerer, at Jesus blev
korsfæstet*, døde og opstod* fra de døde. Påsken markeres
med særlige gudstjenester i kirken, og mange familier samles
til påskefrokoster. Fra gammel tid er der tradition for, at man
giver hinanden påskeæg. I dag er påskeæg ofte lavet af chokolade.
Påskedagene er palmesøndag, skærtorsdag, langfredag,
påskedag og 2. påskedag, som er helligdage, hvor man normalt
har fri fra arbejde eller skole. Påsken ligger hvert år om foråret
– enten i marts eller april.
1. maj
Arbejdernes internationale kampdag fejres den 1. maj - nogle
steder med optog*, taler og arrangementer. Det er forskelligt fra
arbejdsplads til arbejdsplads, om de ansatte har fri den 1. maj.
5. maj
Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet efter fem års tysk besættelse
under 2. Verdenskrig. Da meddelelsen om den tyske kapitulation
kom den 4. maj om aftenen, fjernede mange mennesker
de mørklægningsgardiner, man havde skullet bruge under krigen.
Og man lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange mindes
stadig denne aften ved at sætte stearinlys i vinduerne. Man har
normalt ikke fri fra arbejde eller skole den 5. maj.
Store bededag
Store bededag er en helligdag mellem påske og pinse. Den falder
på den fjerde fredag efter påske. Der er tradition for at spise
varme hveder (hvedeboller) aftenen før store bededag. Man har
normalt fri fra arbejde eller skole store bededag.

47
Pinse
Den kristne pinse bliver holdt syv uger efter påske. Den bliver
holdt til minde om, at Helligånden kom ned til jorden den syvende
søndag efter påskesøndag. Pinsen ligger hvert år i maj eller juni.
Pinsen omfatter pinsedag og 2. pinsedag, som er helligdage,
hvor man normalt har fri fra arbejde eller skole. Der holdes
pinsegudstjenester i kirkerne landet over. I Danmark har nogle
den tradition at holde pinsefrokost. Der er også nogle, som har
tradition for at se solen stå op pinsedag. Man siger, at man vil
se pinsesolen danse.
Grundlovsdag
Den 5. juni er grundlovsdag. Den dag fejrer man, at Danmark fik
sin første demokratiske forfatning, da Frederik 7. underskrev
grundloven den 5. juni 1849. Der bliver holdt møder landet over
(grundlovsmøder), hvor der bliver holdt taler om demokratiet
og folkestyret. Mange butikker har lukket grundlovsdag.
Sankthans
Den 23. juni om aftenen fejres sankthans. Baggrunden for
sankthansaften er en blanding af hedensk* folketradition og
kristendom. Sankthansaften samles man og tænder bål og
afbrænder dukker, der forestiller hekse. Festen markerer, at det
er midsommer, og den markerer samtidig, at det er Johannes
Døberens fødselsdag den 24. juni. Man har normalt ikke fri fra
arbejde eller skole i forbindelse med sankthans.
Julen
Julen var oprindeligt en hedensk solhvervsfest. I den kristne tradi-
tion holdes julen for at fejre Jesu fødsel. I Danmark har man
normalt fri fra arbejde eller skole den 24., 25. og 26. december.
Disse tre dage kaldes juleaftensdag, juledag og 2. juledag.
Juleaften den 24. december samles familierne, spiser sammen
og giver hinanden julegaver. Mange familier sætter et grantræ
ind i stuen og pynter det. Det kaldes et juletræ. De fleste danser
om juletræet og synger julesalmer og julesange. Mange går også
til julegudstjeneste i kirken. Juledag og 2. juledag samles mange
familier til julefrokost. Juleaften den 24. december er mange
butikker lukket, og juledag og 2. juledag er helligdage.

48
Nytår
Nytåret fejres i Danmark den 31. december om aftenen, hvor
der bliver holdt fester og skudt fyrværkeri af. Nytårsdag, 1.
januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket.
Andre højtider og mærkedage
Den øgede kulturelle udveksling i verden har også bragt en række
andre skikke og mærkedage til Danmark. Nogle af dem skyldes,
at flere danskere har udenlandsk baggrund. Andre skyldes, at
Danmark på andre måder er blevet inspireret af udenlandske
traditioner. På nogle skoler markerer man fx den muslimske
fastemåned ramadanen.
Og nogle fejrer den amerikanske tradition halloween, hvor
børnene klæder sig ud som hekse, spøgelser eller lignende, og
hvor man laver lygter af udhulede græskar. Flere steder i landet
fejres desuden karneval efter sydamerikansk forbillede* med
udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval afholdes
i pinsen i København.

49
Ordliste
efter sydamerikansk forbillede
hedensk
korsfæste
opstå fra de døde
optakt
optog
ligesom i Sydamerika.
ikke kristen og med flere guder.
henrette en person ved at hænge ham/hende op på et kors.
blive levende igen.
start, begyndelse.
mange mennesker, der fx går sammen fra ét sted til et andet
og ofte på en ordnet måde.

50
FAKTA-ARK 9
Danmarks geografi og befolkning
Danmark ligger i den nordlige del af Europa og er en del af Skandinavien,
der også omfatter Norge og Sverige. Norge ligger nord for Danmark,
og Sverige ligger nordøst for Danmark. Syd for Danmark ligger Tyskland
og Polen.
Grønland og Færøerne er med i det danske
rigsfællesskab. Grønland har selvstyre, og
Færøerne har hjemmestyre. Det betyder,
at befolkningerne i Grønland og på Færøerne
i høj grad regulerer* deres samfund
selv. Grønland og Færøerne har deres egne
demokratiske forsamlinger.
Samtidig er grønlændere og færinger danske
statsborgere og vælger repræsentanter
til Folketinget i Danmark.
På dette ark kan du læse mere om:
• Danmarks geografi
• Danmarks befolkning.
Grønland
Island
Færøerne
Danmark

51
Danmarks geografi
Danmark er geografisk et lille land. Dets areal er kun på
lidt mere end 43.000 km², når man ikke regner Grønland og
Færøerne med.
Danmark består af halvøen Jylland og over 400 større og mindre
øer. Den største ø er Sjælland, og Fyn er den næststørste ø.
De mange øer betyder, at Danmark har en meget lang kystlinje
– omkring 7.300 km.
Det største farvand* omkring Danmark er Nordsøen, som i Danmark
også kaldes for Vesterhavet. Nord for Danmark ligger Skagerrak,
som mod sydøst grænser op til farvandet Kattegat. Kattegat
ligger nord for Sjælland og Fyn og er mod syd forbundet med
farvandene Lillebælt, Storebælt og Øresund. Øresund grænser
op til Østersøen.
Vesterhavet
(Nordsøen)
Blåvands Huk
Skagerrak
Esbjerg
Jylland
Ålborg
Århus
Lillebælt
Odense
Fyn
Grenen
Skagen
Kattegat
Storebælt
Sjælland
København
Øresund
Gedser Odde
Østersøen
Ertholmene
Bornholm

52
Der er mange broer i Danmark. Nogle af de vigtigste er:
• Lillebæltsbroerne, der forbinder Jylland og Fyn over
farvandet Lillebælt
• Storebæltsbroen, der forbinder Fyn og Sjælland over
farvandet Storebælt
• Øresundsbroen, der forbinder Danmark og Sverige over
farvandet Øresund.
Det nordligste punkt i Danmark kaldes for Grenen, og det ligger
nordøst for byen Skagen i Nordjylland. Ved Grenen mødes de to
farvande Skagerrak og Kattegat.
Det sydligste punkt i Danmark er Gedser Odde på øen Falster.
Gedser Odde ligger ud til farvandet Østersøen.
Det vestligste punkt i Danmark er Blåvands Huk i Vestjylland.
Blåvands Huk ligger ud til farvandet Nordsøen (Vesterhavet).
Det østligste punkt i Danmark udgøres af øgruppen Ertholmene,
som ligger øst for Bornholm i Østersøen.
Danmark er et fladt land uden bjerge. Det højeste punkt i det
danske landskab ligger godt 170 meter over havets overflade.
En stor del af landet er dækket* af marker og skov. Det eneste
sted, hvor der er klipper* i Danmark, er på øen Bornholm og på
Ertholmene.
Danmarks befolkning
Der bor ca. 5,6 millioner indbyggere i Danmark. De fleste bor i
byerne. Hovedstaden København er den største by og ligger på
Sjælland. I København bor der lidt over 600.000 mennesker, og
i området omkring København (Storkøbenhavn) bor der ca. 1,5
millioner mennesker. Den næststørste by er Århus, som ligger
i Jylland. Byen har lidt under 250.000 indbyggere. Og den
tredjestørste by i Danmark hedder Odense. Odense ligger på
Fyn og har lidt over 150.000 indbyggere.
De fem største byer i Danmark, 1. januar 2010
By Indbyggertal Landsdel
København 625.000 Sjælland
Århus 243.000 Jylland
Odense 166.000 Fyn
Ålborg 102.000 Jylland
Esbjerg 71.000 Jylland

53
Ordliste
dækket af marker og skove
farvand
klipper
regulere
med planter eller træer over det hele.
område med vand fx i et hav, hvor der kan sejle skibe.
store stykker sten, som sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet.
styre ved hjælp af love og regler.

54
FAKTA-ARK 10
Grundloven – Danmarks forfatning
Danmarks Riges Grundlov er Danmarks forfatning*. Til daglig kalder
man den ofte for grundloven. I grundloven finder man de vigtigste regler
om Danmarks styreform, og grundloven sikrer borgerne en række funda-
mentale rettigheder. De øvrige love i Danmark må ikke stride mod
grundloven.
På dette ark kan du læse mere om:
• grundloven
• det danske monarki
• statsmagtens tredeling.

55
Grundloven
Danmark har en demokratisk styreform, dvs. folkestyre. Danmark
har været et demokrati siden 1849, hvor Danmark fik sin første
demokratiske forfatning, da grundloven blev underskrevet.
Grundloven er landets øverste lov. Landets andre love må ikke
stride mod grundloven, og det er sværere at lave om på grundloven
end på andre love. Hvis grundloven skal ændres, er det ikke
nok, at et flertal i Folketinget vil lave den om. Der skal nemlig
også holdes en folkeafstemning, hvis man vil ændre grundloven.
Siden grundloven blev underskrevet i 1849, har man kun lavet
den om få gange. Den nuværende danske grundlov er fra 1953.
Grundloven giver borgerne en række frihedsrettigheder.
Nogle af de vigtigste er:
• ytringsfriheden, dvs. retten til at sige og skrive det, man
mener – uden først at have fået tilladelse af myndighederne
• forsamlingsfriheden, dvs. retten til at mødes – også offentligt,
fx til møder og demonstrationer – uden først at have fået
tilladelse af myndighederne
• foreningsfriheden, dvs. retten til at lave foreninger med
lovligt formål uden først at have fået tilladelse af myndig-
hederne.
Grundloven beskytter bl.a. også ejendomsretten, den personlige
frihed og religionsfriheden.
Det danske monarki
Danmark er et monarki. Det betyder, at det danske statsoverhoved
er en monark, dvs. en konge eller – som for tiden – en dronning.
Dronning Margrethe 2. er ikke valgt af folket, men har arvet
tronen. Hun arvede tronen i 1972 efter sin far, kong Frederik 9.,
der havde arvet den efter sin far, kong Christian 10. Efter dronning
Margrethe 2. vil tronen gå i arv til kronprins Frederik. Når
monarken dør, er det nemlig det ældste barn, som arver tronen.
Dronning Margrethe 2. har ingen politisk magt. Hun har nogle
officielle funktioner, når der skal laves en ny regering, og hun
underskriver landets love sammen med ministrene. Men det er
ikke dronningen, der bestemmer, hvem der skal være ministre,
eller hvad der skal stå i lovene. Og dronningen udtaler sig ikke
offentligt om politik.
Danmarks første frie forfatning
blev underskrevet i 1849. Inden
havde man haft næsten 200 år
med enevælde. Enevælden var
en styreform, hvor kongen havde
magten alene.
Danmarks sidste enevældige
konge var Frederik 7. Han blev
konge i 1848 og afgav samme år
sin enevældige magt. Den nuværende
grundlov er fra 1953.
Den grundlovgivende forsamling, 1848
Dronning Margrethe 2.
Kronprins Frederik

56
Statsmagtens tredeling
Statsmagten er ikke samlet ét sted, men opdelt i en lovgivende,
en udøvende og en dømmende magt. Idéen med denne opdeling
er bl.a., at de tre magter kan kontrollere og begrænse hinanden.
Den lovgivende magt er hos Folketinget og regeringen i forening.
Arbejdet er fordelt sådan, at Folketinget vedtager lovforslagene*.
De vedtagne lovforslag bliver så til lov, når dronningen og
den relevante minister i regeringen har underskrevet dem.
De fleste lovforslag bliver fremsat* af regeringen.
Den udøvende magt er hos regeringen. Regeringen skal sikre, at
lovene bliver ført ud i livet.
Den dømmende magt er hos domstolene. Domstolene er uafhængige.
Det betyder, at dommerne kun skal rette sig efter
lovene, og at Folketinget og regeringen ikke kan bestemme,
hvordan domstolene skal afgøre en konkret retssag.

57
Ordliste
forfatning
fremsætte lovforslag
vedtage lovforslag
grundlæggende (basale) regler for, hvordan en stat skal styres
og organiseres.
komme med forslag til fx nye love/foreslå fx nye love.
bestemme i Folketinget, at et forslag til en lov skal være lov.

58
FAKTA-ARK 11
Folketing og regering
Danmarks parlament hedder Folketinget. Folketinget arbejder på
Christiansborg i København og udgør sammen med regeringen
den lovgivende magt.
På dette ark kan du læse mere om:
• Folketinget
• regeringen
• det repræsentative demokrati.

59
Folketinget
Folketinget er Danmarks parlament og udgør sammen med regeringen
den lovgivende magt. I Folketinget diskuteres og vedtages
de lovforslag*, som bliver til landets love.
Folketingets møder er normalt offentlige, og borgerne kan overvære*
møderne. Borgerne kan også frit skrive til medlemmerne
af Folketinget, hvis de fx vil gøre opmærksom på et problem i
samfundet.
Folketinget har 179 medlemmer. To er valgt på Færøerne, og to
på Grønland, mens de øvrige 175 er valgt i Danmark. Normalt er
et folketingsmedlem også medlem af et politisk parti.
Det danske demokrati er et parlamentarisk demokrati. Det
betyder, at Folketinget bestemmer, hvem der skal have regeringsmagten.
I Danmark kan en regering ikke udnævnes*,
hvis den har et flertal i Folketinget imod sig. Og hvis en
siddende regering får et flertal i Folketinget imod sig, skal den
gå af eller udskrive valg.
Danmark har ikke, som visse andre lande, et overhus, der skal
godkende Folketingets beslutninger.
Regeringen
Regeringen udgør som nævnt en del af den lovgivende magt.
Regeringen har også den udøvende magt. Det er regeringen, der
gennemfører og administrerer den lovgivning, som Folketinget
og regeringen i fællesskab vedtager. Men regeringen tager sig
ikke kun af administrative opgaver. Regeringen har også stor
politisk indflydelse*. Det er fx regeringen, der kommer med
langt de fleste lovforslag.
Statsministeren leder regeringen, som normalt består af ca. 20
ministre. Som regel er ministrene medlemmer af Folketinget,
men de behøver ikke at være det. Normalt har hver minister et
ministerium, som han eller hun leder og har det øverste ansvar
for. Der er fx ministerier for skat, kultur, forsvar og undervisning.
Det er statsministeren, som bestemmer, hvor mange ministre der
skal være i en regering, og hvor mange ministerier der skal være.
En person kan godt være minister for mere end ét ministerium.
Ministerierne kan også lægges sammen, der kan oprettes nye ministerier,
eller opgaverne kan flyttes rundt fra ét ministerium til
et andet. Det sker som regel efter et folketingsvalg, når der skal
laves en ny regering. Men det kan også ske i løbet af en valgperiode.
Folketinget arbejder på Christiansborg
i København.

60
Regeringspartierne er de politiske partier, der har ministre i
regeringen. Nogle gange ligger regeringsmagten hos ét parti.
Andre gange har flere partier regeringsmagten sammen. Når
flere partier sammen har regeringsmagten, kaldes det en koalitionsregering.
Hvis regeringspartierne sammen har flertal i Folketinget, taler
man om en flertalsregering. Hvis regeringspartierne ikke har
flertal i Folketinget, kaldes regeringen en mindretalsregering.
En mindretalsregering er afhængig af støtte fra andre partier i
Folketinget, hvis den skal få vedtaget sine lovforslag. De partier
uden for regeringen, der støtter en mindretalsregering, kaldes
støttepartier. En regering må ikke have et flertal i Folketinget
imod sig.
Langt de fleste regeringer i nyere tid har været mindretalsregeringer.
Derfor er der tradition for samarbejde på tværs af
partierne i Danmark.
Det repræsentative demokrati
Danmark er et repræsentativt demokrati. Det betyder, at folket
vælger de politikere, de er mest enige med, til Folketinget. Det
er altså politikerne, der som folkets repræsentanter tager sig
af lovgivningen. Det er sjældent, at et lovforslag lægges ud til
folkeafstemning. Faktisk har der kun været afholdt 12 folkeafstemninger,
siden den nuværende grundlov blev vedtaget i
1953. Halvdelen har handlet om Danmarks forhold til EU.

61
Ordliste
indflydelse
overvære
udnævne
vedtage lovforslag
det at være med til at bestemme.
kigge på/være tilskuer.
vælge nogen til en bestemt stilling.
bestemme i Folketinget, at et forslag til en lov skal være lov.

62
FAKTA-ARK 12
Kommuner
og regioner
i Danmark
Det lokale selvstyre
pr.1. januar 2008
Der er en lang tradition for lokalt selvstyre i Danmark. Faktisk hører
Danmark til de lande, hvor flest opgaver bliver løst lokalt. Landets
kommuner og regioner spiller således en central rolle i løsningen af
mange velfærdsopgaver*. Tanken bag det lokale selvstyre er, at de offentlige
opgaver, der er tæt på borgernes dagligdag, skal løses så tæt
på borgerne som muligt.
På dette ark kan du læse mere om:
• det lokale selvstyre i kommunerne
• det lokale selvstyre i regionerne.
NORDFYN

63
Det lokale selvstyre i kommunerne
Der er 98 kommuner i Danmark.
Kommunerne står for mange af de velfærdsydelser*, som borgerne
tilbydes. Kommunerne står bl.a. for driften* af børnehaver, vugge-
stuer og folkeskolen. Kommunerne varetager* også væsentlige
opgaver i forbindelse med fx beskæftigelse, integration, miljø og
fritids- og kulturtilbud. Endelig har kommunerne også ansvaret
for en række sociale ydelser og tilbud, som fx hjælp til ældre
borgere, der har svært ved at klare sig selv.
Det er folkevalgte kommunalbestyrelser, som leder landets
kommuner. Formanden for kommunalbestyrelsen kaldes borgmesteren
(i København: overborgmesteren). Borgmesteren er
den øverste leder af kommunens forvaltning. Der er valg til
kommunalbestyrelsen (kommunalvalg) hvert fjerde år.
Borgmesteren vælges af den nyvalgte kommunalbestyrelse.
Kommunerne har ret til at udskrive skatter. Dermed er de selv
med til at skaffe en del af pengene til at løse deres opgaver.
Det lokale selvstyre i regionerne
Danmark er opdelt i fem regioner:
• Region Hovedstaden
• Region Sjælland
• Region Syddanmark
• Region Midtjylland
• Region Nordjylland.
Regionerne står bl.a. for driften af de offentlige hospitaler.
Regionerne har ikke ret til at udskrive skatter.
Hver region ledes af et regionsråd med en regionsrådsformand i
spidsen. Der er valg til regionsrådene hvert fjerde år.
Regionsrådsformanden vælges af det nyvalgte regionsråd.

64
Ordliste
drift
varetage
velfærdsopgave
velfærdsydelse
det at sørge for, at noget fungerer.
sørge for/stå for.
arbejdsopgave, hvor formålet er at hjælpe folk til at få et bedre
liv og en bedre hverdag - det kan fx være arbejde, hvor man
hjælper ældre eller børn.
penge, ting eller hjælp, man får som borger i velfærdssamfundet,
for at man kan have et godt liv - det kan fx være gratis skolegang,
lægehjælp, efterløn og pension.

65
FAKTA-ARK 13
Folkestyret i praksis – valg og partier
Frie valg er noget af det vigtigste i et demokrati. Ved at stemme til
folketingsvalg har den enkelte borger indflydelse* på, hvem der skal
være medlem af Folketinget. Ved kommunal- og regionalvalg har man
indflydelse på, hvem der skal være medlem af den lokale kommunalbestyrelse
eller det lokale regionsråd.
På dette ark kan du læse mere om:
• de politiske partier
• folketingsvalg
• kommunal- og regionalvalg.

66
De politiske partier
De politiske partier er ikke nævnt i grundloven, men i praksis er
de politiske partier nok de vigtigste deltagere i det danske demokrati.
Ved valgene foregår den politiske kamp først og fremmest
mellem partierne.
Næsten alle Folketingets medlemmer er medlem af et politisk
parti. Den 1. januar 2011 sad der politikere i Folketinget fra
følgende partier:
• Venstre – Danmarks Liberale Parti
• Socialdemokraterne
• Dansk Folkeparti
• SF - Socialistisk Folkeparti
• Det Konservative Folkeparti
• Radikale Venstre
• Enhedslisten – De Rød-Grønne
• Liberal Alliance
• Kristendemokraterne
• Sambandsflokkurin (Færøerne)
• Tjóðveldi (Færøerne)
• Inuit Ataqatigiit (Grønland)
• Siumut (Grønland)
Nogle gange forlader en politiker i Folketinget det parti, han
eller hun er valgt ind for. Det betyder ikke, at den pågældende
politiker skal træde* ud af Folketinget. Hvis politikeren vælger
at fortsætte med at være medlem af Folketinget, kan han eller
hun enten skifte til et andet parti eller blive løsgænger, dvs. stå
uden for partierne.
De politiske partier er lokalt organiseret i vælgerforeninger.
Vælgerforeningerne består af borgere, der støtter det pågældende
parti. Det er partiernes medlemmer, som afgør*, hvem der
skal opstilles* som kandidater for partiet til valgene. I midten
af 1900-tallet var ca. 650.000 mennesker medlem af et politisk
parti. I begyndelsen af 2000-tallet var dette tal faldet til ca.
180.000.
Borgerne beslutter selv, hvilket parti de eventuelt ønsker at melde
sig ind i. Man skal ikke have en godkendelse* fra myndighederne
til at melde sig ind i et parti.

67
Folketingsvalg
Folketingets medlemmer vælges ved folketingsvalg. Der står i
grundloven, at der skal afholdes valg til Folketinget mindst hvert
fjerde år. Det er statsministeren, der udskriver et folketingsvalg.
For at kunne stemme til folketingsvalg skal man have valgret,
dvs. at man
• skal have dansk statsborgerskab
• skal være fyldt 18 år
• skal have fast bopæl i Danmark, på Færøerne eller i Grønland
• ikke må være umyndiggjort*.
Normalt stemmer mellem 80 og 90 % af de stemmeberettigede
ved folketingsvalgene i Danmark. Man har ikke pligt til at stemme
til valg.
Valget foregår ved hemmelig afstemning. Det betyder, at ingen
andre må se, hvad man stemmer på. Inden valget får man tilsendt
et valgkort, hvis man har ret til at stemme til valget. På valgkortet
står oplysninger om, hvor og hvornår man skal stemme.
Valgstedet kan fx være en lokal skole eller et rådhus.
På valgdagen afleverer man sit valgkort på valgstedet, og man
får så udleveret en stemmeseddel. Stemmesedlen tager man
med sig ind i et stemmerum, der er lukket af med et stykke stof,
så ingen kan se ind. Her skal man afgive sin stemme. Man stemmer
ved at sætte et kryds enten ud for et parti eller ud for en
bestemt person (en kandidat) på stemmesedlen. Man kan også
stemme blankt. Dvs. at man ikke sætter noget kryds. Stemmesedlen
skal foldes sammen og lægges i en stemmeurne* uden for
stemmerummet, inden man forlader valgstedet.
Stemmerne tælles op efter valget. Pladserne i Folketinget for-
deles efter en kompliceret matematisk metode. Partierne får
pladser i Folketinget i forhold til, hvor stor en procentdel af
stemmerne de har fået i hele landet. Hvis et parti fx har fået 10 %
af stemmerne i landet, skal det parti have ca. 10 % af pladserne
i Folketinget. Hvis et parti skal vælges ind i Folketinget, skal det
dog normalt have mindst 2 % af stemmerne i hele landet. Man
siger, at der er en spærregrænse på 2 % af stemmerne.

68
Kommunal- og regionalvalg
Der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd hvert fjerde år.
Man skal være fyldt 18 år og have bopæl i den pågældende kommune
eller region for at kunne stemme til kommunal- og regionalvalg.
Og man må ikke være umyndiggjort.
Man behøver ikke have dansk statsborgerskab for at stemme til
kommunal- og regionalvalg. Udlændinge, som er statsborgere i
et andet EU-land eller i Norge eller Island, kan også stemme til
kommunal- og regionalvalg, og det samme kan andre udlændinge,
der har boet fast i Danmark i de sidste fire år inden valgdagen.
Selve valget foregår på samme måde som ved folketingsvalg.
Men ved kommunal- og regionalvalg får man udleveret to
stemmesedler – én til valg af kommunalbestyrelsen og én til valg
af regionsrådet.

69
Ordliste
afgøre
godkendelse
have indflydelse på
opstille som kandidat
stemmeurne
træde ud af
umyndiggjort
bestemme.
fx dokument, hvor der står, at noget opfylder nødvendige (ofte
juridiske) krav, dvs. opfylder bestemte regler.
være med til at bestemme.
vælge en person, der skal prøve at blive valgt ind i Folketinget
ved et folketingsvalg.
en speciel kasse, man bruger til at putte stemmesedler i ved
et valg - det er kun bestemte personer, der må åbne den, efter
at valget er forbi.
forlade.
som har mistet de rettigheder, som voksne, myndige personer
over 18 år har - det kan fx ske, hvis en person er meget alvorligt
psykisk syg.

70
FAKTA-ARK 14
Det danske retssamfund
Man har som borger pligt til at overholde loven. Man kan blive straffet,
hvis man begår en forbrydelse. Lovene bliver vedtaget* af Folketinget
og regeringen. Politiet undersøger sager, hvor der er mistanke* om,
at en person har begået en forbrydelse. Og det er i sidste ende op til
domstolene at vurdere, om en person har begået en forbrydelse og
derfor skal straffes.
På dette ark kan du læse mere om:
• politiet
• domstole og straf.

71
Politiet
Det er bl.a. politiets opgave at sikre ro og orden samt forhindre,
efterforske* og opklare kriminalitet. Hvis der er mistanke om, at
en person har gjort noget strafbart, er det politiet, der under-
søger sagen, fx ved at afhøre personen eller indsamle beviser.
Det er også politiet, man normalt henvender sig til, hvis man
selv bliver udsat for en forbrydelse, eller hvis man er vidne* til
en forbrydelse.
Politiet skal følge en række regler, når de anholder eller afhører
en person. Politiet må fx ikke bruge vold eller true med vold
under afhøringen. Og politiet skal informere den anholdte person
om hans eller hendes rettigheder.
Hvis en borger bliver anholdt og sigtet for at have gjort noget
ulovligt, skal borgeren stilles for en dommer inden for 24 timer.
Dommeren skal så tage stilling til, om borgeren kan varetægtsfængsles,
mens politiet efterforsker sagen.
Hvis man skal i kontakt med politiet,
kan man ringe på numrene
112 eller 114.
112 skal man anvende, hvis der
er tale om noget akut, hvor politiet
skal komme med det samme.
114 anvender man, hvis der ikke
er tale om noget akut.

72
Domstole og straf
Det er normalt domstolene, der vurderer, om en tiltalt person
er skyldig og skal straffes. Man kan kun blive straffet for at
overtræde loven, hvis der står direkte i loven, at man kan blive
straffet for det, man har gjort.
De almindelige straffe i Danmark er bøde eller fængsel. Den
hårdeste straf, man kan få, er fængsel på livstid. Der er ikke
dødsstraf i Danmark. En fængselsstraf kan være ubetinget eller
betinget. En ubetinget fængselsstraf medfører*, at man skal
sidde i fængsel. En betinget fængselsstraf medfører, at man kan
undgå at komme i fængsel, hvis man opfylder nogle betingelser
i en periode. Disse betingelser bliver fastsat af domstolene.
Hvis man bliver straffet, kan det blive noteret på éns straffeattest.
Det afhænger af, hvad man er blevet straffet for. En
straffeattest er et dokument, der oplyser, om en person har
været straffet for visse forbrydelser, hvad personen er straffet
for, og hvilken straf han eller hun har fået. Arbejdsgivere beder
ofte om at se en straffeattest, før de ansætter en person.
Arbejdsgiveren kan nægte* at ansætte personer, der er blevet
straffet, eller som ikke vil vise deres straffeattest. Hvis man har
behov for at vise en straffeattest, skal man henvende sig til den
lokale politistation.
Domstolene er uafhængige. Det betyder, at regeringen eller
Folketinget ikke kan bestemme, hvordan domstolene skal dømme
i en bestemt sag. Dommerne skal kun rette sig efter, hvad der
står i de love, som regeringen og Folketinget har vedtaget.
Regeringen eller Folketinget kan heller ikke fyre en dommer,
hvis de er utilfredse med de domme, som han eller hun afsiger*.
De fleste sager afgøres i byretten. Der er 24 byretter fordelt
over hele landet. Når der er afsagt dom i byretten, kan man
normalt anke* dommen til landsretten, hvis man er uenig i
byrettens dom. Der er to landsretter i Danmark: Østre Landsret
i København og Vestre Landsret i Viborg. Domme, som landsretten
har afsagt, kan i særlige tilfælde ankes til Danmarks
højeste domstol, Højesteret.
Hvis man har et juridisk problem,
kan man henvende sig til en
advokat.
Man kan også henvende sig til en
retshjælp eller Advokatvagten,
hvor man kan få anonym rådgivning
af jurister - det er enten gratis
eller koster meget lidt.
Unge under 14 år kan ikke straffes
og kan altså ikke blive dømt til
at betale bøder eller komme i
fængsel. Myndighederne kan dog
beslutte, at den unge skal anbringes
uden for hjemmet, eller
pålægge* den unge at deltage i
nogle bestemte aktiviteter.

73
Ordliste
afsige dom
anke
efterforske
medføre
mistanke
nægte
pålægge
vedtage
være vidne til
sige, hvilken dom en person har fået i fx byretten.
klage over noget, fx en dom, til en myndighed på et højere
niveau - fx klage til landsretten over en dom, man har fået
i byretten.
undersøge.
betyde.
det at tro, at nogen har gjort fx noget ulovligt.
sige nej til.
sige/kræve, at nogen skal gøre noget bestemt.
bestemme, at noget skal gælde.
se noget ske.

74
FAKTA-ARK 15
Det danske velfærdssamfund
Det danske samfund er et velfærdssamfund. I et velfærdssamfund står
det offentlige for mange opgaver inden for fx sundhed, uddannelse og
det sociale område. Staten tager altså et stort ansvar for borgernes
velfærd. Dvs. at staten har medansvar for, at borgerne kan føle sig
trygge, og at de kan trives. På den måde er staten med til at sikre, at
borgerne fx:
• kan få gratis skolegang og uddannelse
• kan få hjælp under sygdom
• kan få hjælp, hvis de mister arbejdet
• kan få hjælp, hvis de har eller får et handicap
• kan få hjælp, når de bliver ældre.
Omvendt har borgerne et ansvar for at bidrage* økonomisk til velfærdsstaten
ved at arbejde og betale skat. På den måde kommer der via
skattesystemet penge til velfærden.
På dette ark kan du læse mere om:
• rettigheder og pligter i et velfærdssamfund
• hvor pengene til velfærden kommer fra.

75
Rettigheder og pligter i et velfærdssamfund
Det danske velfærdssamfund bygger på to grundprincipper*:
• Borgerne bidrager til velfærden ved fx at arbejde og betale skat.
• Borgerne har ret til en række ydelser* fra det offentlige som
fx gratis lægehjælp og uddannelse.
Det betyder, at man bidrager til velfærden ved fx at arbejde,
og at man har ret til velfærden, når man har brug for den.
Folk, der bor i Danmark, har adgang* til en række ydelser
gennem livet.
Der findes fx vuggestuer, børnehaver og dagplejer, så børn kan
blivepassetomdagen,mensderesforældrearbejder.Ogforældre
får normalt økonomisk støtte fra kommunen, hvis de har børn
under 18 år. Børn har også ret til at gå gratis i skole i folkeskolen.
Og efter folkeskolen har de unge mulighed for at tage
en gratis ungdomsuddannelse og senere hen en videregående
uddannelse på fx en professionshøjskole eller et universitet.
Normalt har man mulighed for at få økonomisk støtte, når man
studerer. Det hedder Statens Uddannelsesstøtte (SU).
Borgere, som ikke har noget arbejde, og som har svært ved at
klare sig økonomisk, har også mulighed for at få hjælp. I de
tilfælde har man nemlig normalt mulighed for at få økonomisk
hjælp, og man har også mulighed for at få hjælp til at finde et
arbejde. Man kan fx også få økonomisk støtte til at betale sin
husleje, hvis man opfylder særlige krav.
Hvis man har et handicap eller særlige sociale problemer, er der
mulighed for at få sociale ydelser, hvis det vurderes, at man har
behov for det.

76
Og når man bliver ældre, har man normalt adgang til fx folkepension.
Man kan også få hjælp til at klare hverdagen i sit eget
hjem, fx hjælp til rengøring og tøjvask, hvis det vurderes, at
man har behov for det.
Og igennem hele livet har borgerne adgang til fx gratis lægebehandling
og gratis behandling på hospitaler.
Derudover tager samfundet sig af en række generelle opgaver
som fx politi, retsvæsen, offentlig transport og veje.
Det er dog ikke alle ydelser i velfærdssamfundet, som er gratis.
Forældre, som får deres børn passet i fx vuggestue eller børnehave,
skal normalt selv betale en del af udgifterne. Man skal
normalt også selv betale en del af udgifterne til fx at gå til
tandlægen.
Der findes også mange ydelser, som man kun kan modtage, hvis
man lever op til særlige krav. Fx skal man normalt aktivt søge
job, hvis man modtager økonomisk støtte, når man er arbejdsløs.
Og for at modtage økonomisk støtte (SU), når man studerer,
skal man være aktivt studerende og bestå sine eksaminer.
Hvor kommer pengene til velfærden fra?
Det er store udgifter forbundet med et velfærdssamfund som
det danske, og der er derfor behov for mange indtægter til det
offentlige, så der er penge til velfærden.
Pengene til velfærden kommer bl.a. fra den skat, borgerne
betaler af deres løn. Danmark er et af de lande i verden, hvor
borgerne betaler mest i skat. Men skatten er ikke lige stor for alle.
Princippet for skatten i Danmark er, at jo mere man får i løn, jo
større andel* af éns løn betaler man i skat. Der er ingen sammen-
hæng mellem, hvor meget man betaler i skat af sin løn, og hvor
mange ydelser man har ret til.
Man er også med til at betale for det offentlige velfærds-
samfund på andre måder end ved at betale skat af sin løn. Man
betaler fx moms på de fleste varer, som man køber, ligesom
man betaler en afgift til det offentlige, når man fx køber en bil.
Der er også særlige afgifter på fx alkohol og cigaretter.
På biblioteket er det gratis at
låne bøger, musik og film. Og
man kan læse dagens avis eller
bruge en computer, fx til at gå
på internettet.
På fakta-arket ”Det lokale
selvstyre” kan du læse mere om,
hvordan velfærdssamfundet er
indrettet, og om hvilke ansvarsområder
de danske kommuner og
regioner har.

77
Ordliste
andel
bidrage
grundprincip
have adgang til
ydelse
part/del.
hjælpe med til noget fælles, fx med arbejde eller penge.
grundlæggende (basal) regel.
kunne få.
penge, ting eller tjeneste, man får eller giver, fx som hjælp.

78
FAKTA-ARK 16
Religion og kirke
I Danmark kan man frit dyrke sin religion, så længe man respekterer
loven. Man kan også frit vælge at skifte religion. Og man kan vælge
slet ikke at have en religion. Man vælger altså selv, hvad man vil tro på.
Der er nemlig religionsfrihed i Danmark. Den blev indført med grundloven
i 1849.
Der findes mange forskellige overbevisninger. Nogle tror på noget
guddommeligt, og andre bygger deres livssyn på andre værdier.
Uanset om man er religiøs eller ej, har man de samme rettigheder og
pligter som borger i Danmark.
På dette ark kan du læse mere om:
• den danske folkekirke
• andre trossamfund i Danmark.

79
Den danske folkekirke
Ifølge grundloven er den danske folkekirke evangelisk-luthersk.
Folkekirken er dermed protestantisk, og det har den været, siden
Danmark efter Reformationen i 1536 brød* med den katolske kirke.
Staten støtter folkekirken økonomisk. Stat og kirke er altså ikke
helt adskilt i Danmark, som de er i en række andre lande. Selv
om den danske folkekirke bliver støttet af staten, har folkekirken
ingen politisk magt. Der er tradition for at trække en
tydelig grænse mellem religion og politik. De fleste danskere
betragter nemlig religion som en privatsag.
De fleste borgere i Danmark er medlem af folkekirken. Det er
frivilligt, om man vil være medlem af folkekirken. Man kan kun
blive medlem ved at være døbt*. De fleste medlemmer er blevet
døbt som børn. Man kan frit melde sig ud af folkekirken, hvis
man ønsker det. Og forældre kan også vælge, at deres barn ikke
skal døbes. Hvis børnene så senere ønsker at blive medlem af
folkekirken, skal de først døbes.
Medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat. Kirkeskatten bruges
fx til at vedligeholde* kirkerne. Kirkerne bruges til gudstjenester
og kirkelige handlinger som fx dåb, bryllup og begravelse. Hvis
man ikke er medlem, betaler man ikke kirkeskat til folkekirken.
Selv om man ikke er medlem af folkekirken, kan man godt blive
gift i folkekirken. Det kan man, hvis den, man skal giftes med,
er medlem. Alle kan blive begravet på en af folkekirkens kirkegårde
- også personer, der ikke er medlem af folkekirken. Men
man kan kun få en kirkelig begravelse, hvis man er medlem.
Folkekirken har også andre opgaver, fx registrering af fødsler,
navngivning og dødsfald.

80
Andre trossamfund i Danmark
En gruppe borgere kan frit danne en menighed* eller et trossamfund*
i Danmark, så længe man respekterer den danske
lovgivning. Det står i den danske grundlov. Staten kan altså ikke
forbyde et trossamfund, der overholder loven.
Man kan søge om godkendelse* af trossamfundet. Der findes
omkring 100 godkendte trossamfund og menigheder i Danmark.
De er meget forskellige i størrelse og omfatter mange forskellige
religioner. Når et trossamfund er godkendt, kan en præst
(eller en anden religiøs leder) i trossamfundet søge om at få
en bemyndigelse* til at foretage vielser. Mange trossamfund er
officielt godkendt til at vie folk.
Ud over kristne menigheder er der fx islamiske, jødiske, buddhis-
tiske og hinduistiske trossamfund.
Trossamfundene kan frit ansætte religiøse forkyndere, fx
præster, imamer eller rabbinere. Trossamfundene har også ret
til at opføre bygninger, der kan bruges til religionsudøvelse.
De skal bare følge de regler, der fx gælder for byggeri.
Medlemmer af godkendte trossamfund har ret til at trække
deres økonomiske bidrag til trossamfundet fra i skat.

81
Ordliste
bryde med
døbe
få bemyndigelse
godkendelse
menighed
trossamfund
vedligeholde
holde op med at arbejde sammen med/sige, at man ikke mere
vil være en del af noget.
præsten i en kristen kirke hælder lidt vand på en persons hoved,
hvis personen gerne vil være medlem af et kristent trossamfund
- hvis det er et lille barn, får barnet også et navn.
få ret eller tilladelse til at gøre noget.
fx dokument, hvor der står, at noget opfylder nødvendige (ofte
juridiske) krav, dvs. opfylder bestemte regler.
organiseret fællesskab, hvor alle har den samme form for religion
- det kan også være en mindre del af det organiserede fællesskab.
organiseret fællesskab, hvor alle har den samme form for religion.
sørge for, at fx huse bliver repareret, når de trænger til det.

82
FAKTA-ARK 17
Ligestilling
Ligebehandling og ligestilling betyder, at alle borgere uanset fx køn,
etnisk oprindelse eller religion skal behandles lige. Hvis man bliver forskelsbehandlet,
uden at der er nogen saglig grund til det, er der tale
om ulovlig forskelsbehandling. Og det er forbudt at forskelsbehandle
på grund af en række forhold som fx køn, etnisk oprindelse
og religion. Man kan blive straffet for at forskelsbehandle.
På dette ark kan du læse mere om, hvad ligestilling kan betyde inden for:
• arbejdsmarked og uddannelse
• det politiske liv
• privatlivet.

83
Arbejdsmarked og uddannelse
Alle har lige adgang til arbejdsmarkedet. Det betyder, at en
arbejdsgiver skal ansætte sine medarbejdere efter deres kvalifikationer.
En arbejdsgiver må ikke uden saglig grund nægte*
at ansætte eller fyre personer på grund af fx deres køn, race, hud-
farve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering,
alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
En arbejdsgiver må dog godt stille krav* om fx påklædning, fx
at man arbejder i noget bestemt tøj af hensyn til hygiejne og
sikkerhed på arbejdspladsen.
Reglerne om ligestilling gælder også, når man er blevet ansat
på en arbejdsplads. Arbejdsgiveren må fx ikke fyre en person
på grund af personens etniske oprindelse eller give en person
mindre i løn på grund af køn.
En arbejdsgiver må fx heller ikke undlade at forfremme* en med-
arbejder på grund af vedkommendes køn eller etniske baggrund.
Ligebehandling gælder også inden for uddannelsesområdet.
Alle har lige adgang til uddannelsessystemet. Hvis man ønsker
at tage en bestemt uddannelse, har man ret til at søge om
optagelse på det relevante studium, uanset éns baggrund.
Og det samme gælder, hvis en person i forbindelse med sin
erhvervsfaglige uddannelse ønsker at få en praktikplads.
En arbejdsplads må ikke nægte at give vedkommende en praktik-
plads på grund af vedkommendes køn, religion eller etniske
oprindelse. Den danske lovgivning beskytter altså borgerne mod
forskelsbehandling på grund af fx køn, etnisk oprindelse og religion.
Hvis man oplever forskelsbehandling
på grund af fx køn, etnisk
oprindelse eller religion, kan
man klage til Ligebehandlingsnævnet.
Det er gratis at klage.
I Danmark er der i dag flere kvinder
end mænd, der tager en videregående
uddannelse.

84
Det politiske liv
Det er et helt centralt princip i det danske demokrati, at borgere
ikke forhindres i at stemme til valg eller at stille op til valg på
grund af fx deres køn, seksuelle orientering eller religion.
Kvinder har således samme politiske rettigheder som mænd og
kan stemme og stille op til folketingsvalg, regionalvalg og kommunalvalg
på samme vilkår* som mænd. Kvinder har også de
samme rettigheder som mænd til at deltage i den offentlige
debat, være medlem af politiske partier m.m. Samme ligestilling
gør sig gældende, hvad fx seksuel orientering og religion angår.
Privatlivet
Ligestilling gælder også i familielivet. Mænd og kvinder, der er
gift, har lige ret til at træffe beslutninger om deres eget liv.
Mænd og kvinder er lige meget værd og skal have lige muligheder
for at leve det liv, de ønsker. Det er fx den enkelte mand eller
kvinde, der kan beslutte, om han eller hun vil skilles. Det er derfor
ikke nødvendigt, at éns ægtefælle også ønsker at blive skilt,
hvis man selv vil skilles. Og hvis et ægtepar med børn bliver
skilt, er udgangspunktet, at forældrene bevarer* den fælles
forældremyndighed.
Piger og drenge i familien er også lige meget værd og skal have
lige muligheder for at leve det liv, de selv ønsker – fx i valg af
uddannelse, beskæftigelse og ægtefælle.
Homoseksuelle har de samme grundlæggende rettigheder og
pligter som alle andre borgere – også i familielivet. Homoseksuelle
kan indgå et registreret partnerskab, og homoseksuelle
kan adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle.
Danmark fik sin første frie forfatning
i 1849, da Danmarks Riges
Grundlov blev underskrevet.
Men det betød ikke, at alle fik
stemmeret. Kvinder fik fx ikke
stemmeret.
Kvinders ret til at stemme til den
lovgivende forsamling blev indført
i 1915, da man ændrede grundloven.
I dag er det almindeligt med
kvindelige ministre og borgmestre,
og ca. 40 % af medlemmerne af
det danske Folketing er kvinder.

85
Ordliste
bevare
forfremme
nægte
samme vilkår
stille krav
beholde (uden at forandre afgørende).
fx give et bedre arbejde med en højere løn.
sige nej til.
samme forhold og rettigheder.
sige, at man vil have eller ønsker noget.

86
FAKTA-ARK 18
Danmark og verden
Danmark er medlem af en række internationale organisationer. På den
måde kan Danmark have indflydelse* på forhold i andre lande. Men
samtidig har beslutninger, der bliver taget i de internationale organisationer,
indflydelse på, hvilke rammer der skal være for det danske
samfund.
På dette ark kan du læse mere om:
• Danmark og Norden
• EU
• FN
• NATO
• internationalt udviklingssamarbejde.

87
Danmark og Norden
Norden omfatter landene Danmark, Norge, Sverige, Finland og
Island samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og
Åland. Danmark samarbejder med de andre nordiske lande. Der
samarbejdes bl.a. på det retlige, det kulturelle, det sociale og
det økonomiske område.
Det nordiske samarbejde foregår bl.a. i Nordisk Råd og Nordisk
Ministerråd.
EU
Danmark har været medlem af EU (Den Europæiske Union)
siden 1973. Det hed dengang EF (De Europæiske Fællesskaber).
Siden Danmark blev medlem, har EU fået indflydelse på flere
og flere områder. Og EU har i dag indflydelse på store dele af
lovgivningen i de lande, der er medlem af EU.

88
Medlemslandene samarbejder bl.a. om miljø, forbrugerspørgs-
mål* og fri handel mellem landene. Nogle EU-lande har fælles
valuta – euroen. Danmark er ikke med i den fælles valuta, men
har valgt at beholde den danske valuta (kronen).
Hvert femte år er der valg til Europa-Parlamentet, som er en
vigtig institution i EU. Man skal være statsborger i et EU-land
for at kunne stemme til Europa-Parlamentet.
FN
FN blev grundlagt i 1945, kort efter afslutningen på 2. Verdenskrig.
Danmark har været medlem fra begyndelsen. FN er en
global organisation med 192 medlemsstater. FN arbejder bl.a.
for at hjælpe ved store katastrofer (fx sult), skabe fred og udvikling
i verden og fremme* respekten for menneskerettigheder.
NATO
Danmark blev medlem af NATO i 1949, da NATO blev oprettet*.
NATO er et militært samarbejde mellem USA, Canada, en række
europæiske lande og Tyrkiet. Grundprincippet i NATO er solidarisk.
Det betyder, at alle NATO-lande betragter et angreb på ét
af medlemslandene som et angreb på hele alliancen.
Internationalt udviklingssamarbejde
Danmark giver hvert år økonomisk støtte til udviklingssam-
arbejde. Det kalder man for udviklingsbistand.
Danmarks udviklingsbistand har som mål at bekæmpe fattigdom
og fremme vækst i verdens fattigste lande. Bistanden bliver bl.a.
givet til udviklingsaktiviteter, der gennemføres i samarbejde
med myndighederne i udviklingslandene, FN, andre internationale
organisationer og private velgørende organisationer.

89
Ordliste
forbrugerspørgsmål
fremme
have indflydelse
oprette
spørgsmål, der har at gøre med fx de regler, der er for indkøb,
fx garanti på varer og ret til at returnere varer.
gøre bedre eller større.
være med til at bestemme.
starte.

90
FAKTA-ARK 19
Danmarks historie
På dette ark kan du læse mere om:
• vigtige perioder, begivenheder og personer i Danmarks historie
• enkelte danske malere og forfattere.

91
Den tidlige historie
Omkring 12.500 f.Kr. begyndte der at komme mennesker til det
område, hvor Danmark nu ligger. De første, der kom, levede af
jagt og fiskeri. Flere tusind år senere - omkring 3.900 f.Kr. – gik
man over til at dyrke jorden og holde husdyr. For godt 2000 år
siden blev det almindeligt at bo sammen i landsbyer. Og fra
omkring 400 e.Kr. opstod der rigtige byer som fx Ribe.
Fra omkring 700 e.Kr. blev større og større dele af Danmark
styret af en konge. Kong Harald Blåtand, som døde i 987, rejste
en runesten i Jelling. På den står der, at det var ham, Harald
Blåtand, der samlede Danmark til ét rige. Denne sten kan man
stadigvæk se i Jelling i Jylland. Man kalder stenen for Danmarks
dåbsattest*, fordi der også står på stenen, at Harald Blåtand
gjorde danskerne kristne.
Vikingetiden (ca. 800 – ca. 1100)
Perioden fra ca. 800 til ca. 1100 har fået navn efter vikingerne.
Det var krigere fra Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige),
som sejlede ud på togter* til andre lande, fx England, Irland,
Frankrig og Rusland. Vikingernes skibe var hurtige; de havde
sejl og årer, og de havde en flad bund, så de kunne sejle direkte
op på stranden. Vikingerne fik meget krigsbytte* med hjem
fra deres togter. Danmark blev rigere. Der opstod flere byer
(Odense, Ålborg og Århus), og de store, runde vikingeborge, fx
Trelleborg og Fyrkat, er også fra denne tid.
Trelleborg ved Slagelse på Vestsjælland.
I løbet af Vikingetiden fik kongen mere og mere magt. Det var
de rigeste mænd i landet, stormændene, utilfredse med, så
der var tit konflikter mellem dem og kongen. I 1086 endte en
konflikt med, at stormændene slog kongen Knud den Hellige
ihjel. Det betød, at det for en tid var forbi med den stærke
kongemagt. Kongerne blev herefter mere afhængige af stormændene,
end de havde været før.
Den store Jellingesten blev rejst af Harald
Blåtand omkring år 965.

92
Middelalderen (ca. 1100 – ca. 1500)
Kristendommen kom til Danmark under kong Harald Blåtand,
som selv blev døbt* omkring 965. I de første 5-600 år, efter
at Danmark var blevet kristent, var den danske kirke en del
af den romersk-katolske kirke. Biskopper, præster og munke
arbejdede for at udbrede kristendommen i landet, og kirken
fik større og større magt. Der blev bygget kirker og klostre over
hele landet. Kirken var rig, og den ejede en stor del af den
danske jord. Kongen var nu ikke alene afhængig af stor-
mændene, men også af kirken.
Der opstod i Middelalderen fire klasser i det danske samfund:
• gejstligheden (præster og andre kirkelige personer)
• adelen (rige stormænd, som ejede meget jord)
• borgerne (fx håndværkere og handelsfolk, som boede i byerne)
• bønderne
I Middelalderen blev Danmark ramt af pest - en sygdom, som
slog mange mennesker ihjel. Det skete omkring 1350. Næsten en
tredjedel af Danmarks befolkning døde. Det betød, at der skete
store økonomiske og sociale forandringer i det danske samfund.
Kongen fik igen mere magt – bl.a. fordi han ofte overtog den
jord, som tilhørte personer, der døde af pesten.
I 1397 blev Danmark, Norge og Sverige samlet i en union,
Kalmarunionen, under dronning Margrete 1. De tre lande var
samlet i Kalmarunionen frem til 1523. Danmark og Norge
fortsatte med at være i union sammen helt frem til 1814.
Reformationen (1536)
Den danske kirke brød* i 1536 med den katolske kirke og paven
i Rom. Den begivenhed kalder man for Reformationen.
Reformationen betød, at protestantismen blev indført i
Danmark. Kirken blev til en statskirke med kongen som
overhoved. Det betød bl.a., at kongen overtog kirkens jord, ca.
en tredjedel af landets dyrkede areal. Reformationen styrkede*
altså kongens magt, så han nu var mindre afhængig af kirken og
adelen end tidligere.
Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke

93
Renæssancen (ca. 1536 – ca. 1660)
I den periode, der bliver kaldt for Renæssancen, var Danmark
ofte i krig med nabolandet Sverige. De to lande kæmpede om at
have magten i området omkring Østersøen. Danmark led mange
store nederlag* i disse krige. Det betød bl.a., at Danmark i 1658
tabte Skåne, Halland og Blekinge til Sverige.
Rosenborg Rundetårn
Børsen
Christian 4. er en af de mest kendte
konger gennem Danmarks historie.
Han regerede fra 1588 til 1648.
Han er bl.a. kendt for sin store
byggelyst.
Børsen, Rundetårn og slottet
Rosenborg – alle tre i København
– hører til Christian 4.s mest
kendte bygningsværker.

94
Enevælden og landboreformerne
(1660 – 1848)
De mange nederlag og tabet af Skåne, Halland og Blekinge førte
til en politisk krise i Danmark. Resultatet af krisen blev, at landet
fik en ny styreform i 1660-61. Før den tid var Danmark et valgkongedømme,
dvs. at kongen blev valgt af adelen. I stedet for
et valgkongedømme fik man i 1660 et arveligt monarki. Titlen
som konge skulle nu automatisk gå i arv inden for kongehuset.
Oftest var det kongens ældste søn, som arvede titlen som konge.
Kongen blev også enevældig. Det skete i 1661. Det betød, at
kongen fik hele magten i landet. Han kunne regere uafhængigt
af adelen. Enevælden varede frem til 1848.
I slutningen af 1700-tallet blev der i Danmark gennemført en
række landboreformer, som fik stor betydning for det danske
samfund. Reformerne betød bl.a., at bønderne nu selv kunne
bestemme, hvor de ville arbejde og bo. Tidligere havde de fleste
bønder været tvunget til at arbejde for en bestemt godsejer og
bo et bestemt sted. Reformerne betød også, at bønderne kunne
eje deres egen jord i stedet for at leje den af godsejeren. Og
det betød, at der opstod en ny klasse i samfundet: selvstændige
gårdmænd.
Landboreformerne fik også betydning for, hvor bøndernes gårde
lå. Før landboreformerne boede bønderne sammen i landsbyer
og dyrkede sammen jorden omkring landsbyen. Nu blev den enkelte
gård ofte flyttet fra landsbyen ud på selve den mark, som
bonden dyrkede. Dette er stadig typisk for det danske landskab,
hvor mange gårde ligger for sig selv midt på den jord, som hører
til gården. De nye, selvstændige gårdmænd fik større økonomisk
frihed, men de havde som resten af befolkningen ingen
politiske rettigheder. Det var stadig kongen, der bestemte det
hele.
Ludvig Holberg (1684-1754) var
en dansk forfatter, der bl.a. blev
berømt for sine mange komedier.
Han voksede op i den norske by
Bergen. Han flyttede til Danmark
og studerede på universitetet i
København.
En del af hans komedier bliver
stadig spillet, fx komedien Jeppe
på Bjerget. Holberg blev berømt
i Europa med Niels Klims Underjordiske
Rejse fra 1741.

95
Demokrati (1849)
Fra slutningen af 1700-tallet og op gennem første halvdel af
1800-tallet bredte tankerne om frihed til den enkelte borger og
lighed mellem mennesker sig. I Danmark voksede utilfredsheden
med, at kongen var enevældig og derfor havde meget magt. Man
ønskede i stedet en demokratisk forfatning, der begrænsede
kongens magt. Forfatningen skulle sikre, at befolkningen fik
indflydelse* på de beslutninger, der blev taget i landet.
Kong Frederik 7. gav i 1848 efter for kravet om demokrati. Han
afgav sin enevældige magt og erklærede sig som konstitutionel
konge. Det førte til Danmarks første frie forfatning, Danmarks
Riges Grundlov af 5. juni 1849. Grundloven betød, at Danmark
fik to lovgivende forsamlinger: Folketinget og Landstinget, der
sammen blev kaldt for Rigsdagen. Befolkningen kunne stemme
om, hvem der skulle sidde i Rigsdagen, og fik dermed indflydelse
på lovgivningen i Danmark.
Grundloven fra 1849 betød dog ikke, at alle borgere fik politisk
indflydelse. Fx kunne kvinder, fattige og mænd under
30 år ikke stemme til Rigsdagen. Det fik de først mulighed
for senere, i forbindelse med at grundloven blev
ændret. Men sammenlignet med andre staters forfatning på den
tid var den danske forfatning (grundloven) meget demokratisk.
H.C. Andersen (1805-1875) var en
dansk forfatter, der blev verdens-
berømt for sine eventyr.
H.C. Andersen blev født i Odense
og var søn af en skomager Han
flyttede til København, da han var
14 år. Han skrev bl.a. romaner,
digte og eventyr. H.C. Andersens
eventyr er oversat til ca. 125
sprog.
Et af hans mest kendte eventyr
hedder Den Grimme Ælling.

96
Et lille land (1864 – 1914)
I forbindelse med en krig mellem Det Tyske Forbund og Danmark
i 1864 mistede Danmark de to områder Slesvig og Holsten. Disse
to områder havde gennem lang tid været en del af det danske
rige. Nu blev Danmark meget mindre. Derfor blev det vigtigt at
bruge det, der var tilbage af Danmarks jord, bedst muligt for at
skabe rigdom og vækst. Man gik fx i gang med at opdyrke den
jyske hede*. Og mange landmænd begyndte at avle dyr i stedet
for at dyrke korn, fordi de kunne tjene mange flere penge på fx
smør, flæsk og æg end på kornprodukter.
Efter 1870 begyndte industrialiseringen også at gå meget hurtigere.
De mange nye fabrikker, som normalt lå i byerne, havde
brug for meget arbejdskraft. Det betød bl.a., at mange fattige
landarbejdere flyttede til byerne for at arbejde. Der opstod
dermed en ny klasse: arbejderklassen.
P.S. Krøyers maleri Hip, Hip, Hurra!
P.S. Krøyer (1851-1909) var en
dansk kunstmaler.
P.S. Krøyer blev født i Stavanger i
Norge, men han boede det meste
af sit liv i Danmark. Han blev
uddannet på Kunstakademiet i
København.
I 1880’erne og 1890’erne var han
med i en gruppe af kunstnere,
som boede i Skagen i Nordjylland
for at arbejde. De malerier, som
han malede i Skagen, er meget
berømte i Danmark, og en række
af dem kan ses på Skagens
Museum.

97
Neutralitet og besættelse (1914 – 1945)
Danmark var neutralt under 1. Verdenskrig (1914–1918).
Under 2. Verdenskrig besatte* tyske tropper Danmark den 9.
april 1940. Regeringen besluttede at bøje* sig og var meget mod
sin vilje nødt til at samarbejde med den tyske besættelsesmagt.
Den folkelige modstand mod den tyske besættelsesmagt
blev efterhånden så stor, at samarbejdet med Tyskland brød*
sammen i august 1943. Regeringen indgav sin afskedsbegæring*,
og den danske hær blev nedlagt.
Krigens sidste halvandet år var præget* af en voksende
modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. Tyskerne
blev angrebet i forskellige aktioner, hvor der blev brugt våben
og sprængstoffer*. Ved krigens slutning var der ca. 50.000 medlemmer
af den danske modstandsbevægelse. Danmark blev
officielt befriet af britiske tropper den 5. maj 1945.
Karen Blixen (1885-1962) var en
dansk forfatter. Karen Blixen og
hendes mand ejede fra 1913 en
kaffefarm i Kenya. De blev skilt
i 1922, og Karen Blixen boede
alene på farmen frem til 1931,
hvor farmen blev solgt.
Efter at hun rejste tilbage til
Danmark, boede hun i sit barndomshjem
Rungstedlund nord
for København, hvor der nu er
indrettet et Blixen-museum.
Hun skrev bl.a. bogen
Den Afrikanske Farm i 1937, hvor
hun beskriver sit liv i Afrika.

98
Internationale alliancer og samarbejde
Efter 2. Verdenskrig har Danmark været med i en række internationale
alliancer og deltaget i internationalt samarbejde:
• FN: I 1945 blev Danmark medlem af FN, da organisationen
blev dannet.
• NATO: I 1949 blev Danmark medlem af NATO, da organisationen
blev dannet. Danmark havde været neutralt i international
politik siden 1864. Men med medlemskabet af NATO opgav
Danmark sin neutralitetspolitik.
• EU: I 1973 blev Danmark medlem af EF (i dag EU). Danmark
har dog nogle forbehold over for dele af samarbejdet i EU.
Fx har Danmark ikke indført den fælles europæiske valuta,
euroen, men har beholdt den danske valuta, kronen.

99
Ordliste
afskedsbegæring
besætte
bryde med
bryde sammen
bøje sig
døbe
dåbsattest
få indflydelse
hede
krigsbytte
lide nederlag
præget af
sprængstof
styrke
togt
dokument, hvor fx en minister beder om lov til at holde op
med at være minister.
tage et land eller et område ved at bruge magt, fx våben.
holde op med at arbejde sammen med.
gå i stykker.
acceptere et eller andet uden at protestere.
præsten i en kristen kirke hælder lidt vand på en persons
hoved, hvis personen gerne vil være medlem af et kristent
trossamfund - hvis det er et lille barn, får barnet også et navn.
dokument, hvor der står navn, fødselsdag, fødested og navn
på forældre – et lille barn får en dåbsattest, når det er blevet
døbt i fx folkekirken eller et godkendt trossamfund.
være med til at bestemme.
område uden skov, hvor jorden er tør og sandet, og hvor der
kun kan vokse specielle planter, fx lyng.
ting, som krigere har taget fra dem, de er i krig med, eller
som de har røvet fra folk.
tabe.
karakteriseret af - her: at man mærkede modstandskampen
mere og mere i samfundet.
noget materiale, som kan eksplodere, fx dynamit.
gøre stærkere.
rejse til et eller flere steder for fx at røve eller føre krig.

100
Kolofon
Udgiver
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 33 92 33 80
Fax: 33 11 12 39
E-post: inm@inm.dk
www.nyidanmark.dk
Redaktion
Fakta om Danmark – Læremateriale til medborgerskabsprøven
er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration i samarbejde med eksterne fagkonsulenter.
1. udgave
Redaktionen afsluttet april 2011.
Elektronisk ISBN
978-87-92701-37-4
Design
Cadpeople A/S
Fotos
POLFOTO
Istock.com
Dreamstime.com
Cadpeople
Udenrigsministeriet
Scanpix
Mikkel Grabowski
Ole Akhøj
Jan Kofod Winther
DenmarkMediacenter.com
DSB (Jens Hasse/Chili foto)
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Aarhus Kommune (AffaldVarme Aarhus)
Publikationen distribueres via www.nyidanmark.dk