Se Fakta om Danmark - Læremateriale til ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

12 Folkeskolen De fleste børn i Danmark begynder deres skolegang i folkeskolen. Folkeskolen er gratis for alle børn og varer enten 10 eller 11 år. Børnene starter i børnehaveklassen, når de er omkring seks år gamle. Her begynder børnene at lære bogstaver og tal. Efter børnehaveklassen følger 1. – 9. klasse. Efter 9. klasse kan man vælge at fortsætte i 10. klasse, inden man går videre i uddannelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet. Der er undervisningspligt i Danmark. Alle børn skal have mindst ti års undervisning. De fleste forældre vælger at sætte deres barn i folkeskolen. Forældrene kan dog også vælge, at barnet skal modtage undervisning andre steder end i folkeskolen. De kan fx vælge at sætte barnet i en friskole eller i en privatskole. Her skal forældrene betale direkte til skolen for barnets skolegang. Det skal de ikke, hvis barnet går i folkeskolen. Det er et krav*, at børn på friskoler og privatskoler skal lære det samme som børn i folkeskolen. Undervisningen i folkeskolen skal sikre, at børnene lærer nok til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der undervises i bl.a. dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik, kemi, historie, samfundsforhold, kristendomskundskab, musik, idræt (sport) og hjemkundskab (madlavning). Et andet vigtigt formål med undervisningen i folkeskolen er at sikre, at børnene lærer at tænke kritisk og selvstændigt og dermed forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Børnene lærer derfor at give udtryk for deres mening. Børnene kan også lave elevråd* og på den måde få indflydelse*, når der skal tages beslutninger på skolen. Endelig spiller det sociale element en vigtig rolle i folkeskolen. Børnene lærer at arbejde sammen i grupper og at løse problemer gennem samarbejde. Det er også en del af skolegangen, at eleverne sammen med lærerne deltager i fælles udflugter og lejrskoler. Normalt undervises eleverne klassevis, og piger og drenge undervises normalt sammen. Undervisningen tager udgangspunkt i* den enkelte elevs behov. Skolen laver hvert år en skriftlig elevplan for barnet. Elevplanen er en samlet status for, hvordan det går med den enkelte elev, og hvad der skal være fokus på i det kommende år for eleven. Forældrene har mulighed for at diskutere elevplanen med barnets lærere. I løbet af elevens skolegang gennemføres desuden natio- nale test i bl.a. læsning, engelsk, matematik og naturfag (fysik/kemi), der viser, hvordan den enkelte elev klarer sig. Hvis et barn har særlige behov, kan folkeskolen tilbyde specialundervisning. Så kan barnet i nogle timer blive undervist alene eller sammen med andre børn med de samme behov. HVOR MANGE BØRN GÅR I FOLKESKOLE? Ca. 82 % af børn i Danmark går i folkeskolen. 14 % går i fx friskole eller på privatskole, og 4 % går på efterskole. (2009)
13 Fra folkeskolens 8. klasse får eleverne karakterer i en række fag mindst to gange om året. Det hedder standpunktskarakterer. Folkeskolen afsluttes med afgangsprøver i mange fag. Prøverne kan være både mundtlige og skriftlige. Prøverne bedømmes med karakterer. Den karakterskala, der anvendes i Danmark, hedder 7-trins-skalaen. Man har bestået en prøve, hvis man får karakteren 02 eller højere. Den højeste karakter er 12, og den laveste karakter er -3. 7-trins-skalaen bliver anvendt overalt i det danske uddannelsessystem. Samarbejdet med forældrene er vigtigt i folkeskolen, og der bliver lagt vægt på*, at forældrene interesserer sig for barnets skolegang. Et par gange om året bliver forældrene inviteret til samtaler med barnets lærere for at tale om barnets skolegang. Det hedder skole-hjem-samtaler. Her får man at vide, hvordan det går med barnets skolegang. Man kan også få gode råd om, hvordan man bedst muligt støtter barnet i skolegangen. Forældrene har også mulighed for at deltage i et mere generelt samarbejde med skolen. Forældrene vælger nemlig en repræsen- tant til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen træffer afgørelser om den enkelte skole. Skolebestyrelsen tager bl.a. stilling til, hvordan samarbejdet mellem skolen og forældrene skal foregå. Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for at drive folkeskolen. Det er derfor den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter, hvor mange penge der skal bruges til de lokale folkeskoler, hvor mange folkeskoler der skal være i kommunen, hvor mange klasser og lærere der skal være m.m. I 9. eller 10. klasse kan eleverne vælge at gå på efterskole. En efterskole er en skole, hvor eleverne bor og modtager undervisning. Mange efterskoler lægger vægt på kreative og praktiske fag som fx musik og idræt. Mange vælger at gå på efterskole, fordi de gerne vil prøve noget nyt eller har behov for at komme hjemmefra i en periode. Det koster penge at gå på en efterskole. Ungdomsuddannelserne Efter folkeskolen vælger langt de fleste børn at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der er i princippet to forskellige former for ungdomsuddannelser: de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Hvad man vælger, afhænger af, hvad man ønsker at arbejde med i fremtiden. De gymnasiale uddannelser forbereder især de unge til videregående uddannelser og foregår normalt på gymnasier. På de offentlige gymnasier er undervisningen gratis. De fleste unge, der tager en gymnasial uddannelse, går ikke direkte ud på arbejdsmarkedet efter uddannelsen, men fortsætter på en anden uddannelse bagefter – fx på universiteter, professionshøjskoler eller handelshøjskoler. 7-TRINS-SKALAEN 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation 7 Den gode præstation 4 Den jævne præstation 02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation -3 Den ringe præstation Foreningen Skole og Forældre er en sammenslutning af forældre, der arbejder for at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Ca. 83 % af børn i Danmark fortsætter på en ungdomsuddanelse, inden for tre måneder efter de har afsluttet folkeskolen. (2009)
Page 1 and 2: Fakta om Danmark - Læremateriale t
Page 3 and 4: 3 Nogle ord i fakta-arkene er marke
Page 5 and 6: 5 Hvordan fungerer det danske arbej
Page 7 and 8: 7 Arbejdsforhold Når man bliver an
Page 9 and 10: 9 Hvis man ikke er medlem af en a-k
Page 11: 11 FAKTA-ARK 2 Skole og uddannelse
Page 15 and 16: 15 De videregående uddannelser Lan
Page 17 and 18: 17 Ordliste afgørende elevråd få
Page 19 and 20: 19 Veje, broer og offentlig transpo
Page 21 and 22: 21 Alkohol og rusmidler Der er en g
Page 23 and 24: 23 FAKTA-ARK 4 Familieliv Det er de
Page 25 and 26: 25 Graviditet, fødsel og barselsor
Page 27 and 28: 27 De unge er ifølge loven myndige
Page 29 and 30: 29 FAKTA-ARK 5 Forenings- og fritid
Page 31 and 32: 31 Man skal normalt betale et konti
Page 33 and 34: 33 Biblioteker Der er biblioteker i
Page 35 and 36: 35 FAKTA-ARK 6 Sundhed og sygdom Al
Page 37 and 38: 37 Det offentlige yder tilskud* til
Page 39 and 40: 39 Ordliste afslag forebygge sygdom
Page 41 and 42: 41 Den danske natur Tidligere var D
Page 43 and 44: 43 Regler om affald og forurening D
Page 45 and 46: 45 FAKTA-ARK 8 Traditioner og mærk
Page 47 and 48: 47 Pinse Den kristne pinse bliver h
Page 49 and 50: 49 Ordliste efter sydamerikansk for
Page 51 and 52: 51 Danmarks geografi Danmark er geo
Page 53 and 54: 53 Ordliste dækket af marker og sk
Page 55 and 56: 55 Grundloven Danmark har en demokr
Page 57 and 58: 57 Ordliste forfatning fremsætte l
Page 59 and 60: 59 Folketinget Folketinget er Danma
Page 61 and 62: 61 Ordliste indflydelse overvære u
Page 63 and 64:
63 Det lokale selvstyre i kommunern
Page 65 and 66:
65 FAKTA-ARK 13 Folkestyret i praks
Page 67 and 68:
67 Folketingsvalg Folketingets medl
Page 69 and 70:
69 Ordliste afgøre godkendelse hav
Page 71 and 72:
71 Politiet Det er bl.a. politiets
Page 73 and 74:
73 Ordliste afsige dom anke efterfo
Page 75 and 76:
75 Rettigheder og pligter i et velf
Page 77 and 78:
77 Ordliste andel bidrage grundprin
Page 79 and 80:
79 Den danske folkekirke Ifølge gr
Page 81 and 82:
81 Ordliste bryde med døbe få bem
Page 83 and 84:
83 Arbejdsmarked og uddannelse Alle
Page 85 and 86:
85 Ordliste bevare forfremme nægte
Page 87 and 88:
87 Danmark og Norden Norden omfatte
Page 89 and 90:
89 Ordliste forbrugerspørgsmål fr
Page 91 and 92:
91 Den tidlige historie Omkring 12.
Page 93 and 94:
93 Renæssancen (ca. 1536 - ca. 166
Page 95 and 96:
95 Demokrati (1849) Fra slutningen
Page 97 and 98:
97 Neutralitet og besættelse (1914
Page 99 and 100:
99 Ordliste afskedsbegæring besæt
show all

Se Fakta om Danmark - Læremateriale til ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?