Se Fakta om Danmark - Læremateriale til ... - Ny i Danmark

84
Det politiske liv
Det er et helt centralt princip i det danske demokrati, at borgere
ikke forhindres i at stemme til valg eller at stille op til valg på
grund af fx deres køn, seksuelle orientering eller religion.
Kvinder har således samme politiske rettigheder som mænd og
kan stemme og stille op til folketingsvalg, regionalvalg og kommunalvalg
på samme vilkår* som mænd. Kvinder har også de
samme rettigheder som mænd til at deltage i den offentlige
debat, være medlem af politiske partier m.m. Samme ligestilling
gør sig gældende, hvad fx seksuel orientering og religion angår.
Privatlivet
Ligestilling gælder også i familielivet. Mænd og kvinder, der er
gift, har lige ret til at træffe beslutninger om deres eget liv.
Mænd og kvinder er lige meget værd og skal have lige muligheder
for at leve det liv, de ønsker. Det er fx den enkelte mand eller
kvinde, der kan beslutte, om han eller hun vil skilles. Det er derfor
ikke nødvendigt, at éns ægtefælle også ønsker at blive skilt,
hvis man selv vil skilles. Og hvis et ægtepar med børn bliver
skilt, er udgangspunktet, at forældrene bevarer* den fælles
forældremyndighed.
Piger og drenge i familien er også lige meget værd og skal have
lige muligheder for at leve det liv, de selv ønsker – fx i valg af
uddannelse, beskæftigelse og ægtefælle.
Homoseksuelle har de samme grundlæggende rettigheder og
pligter som alle andre borgere – også i familielivet. Homoseksuelle
kan indgå et registreret partnerskab, og homoseksuelle
kan adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle.
Danmark fik sin første frie forfatning
i 1849, da Danmarks Riges
Grundlov blev underskrevet.
Men det betød ikke, at alle fik
stemmeret. Kvinder fik fx ikke
stemmeret.
Kvinders ret til at stemme til den
lovgivende forsamling blev indført
i 1915, da man ændrede grundloven.
I dag er det almindeligt med
kvindelige ministre og borgmestre,
og ca. 40 % af medlemmerne af
det danske Folketing er kvinder.