Se Fakta om Danmark - Læremateriale til ... - Ny i Danmark
Se Fakta om Danmark - Læremateriale til ... - Ny i Danmark
Se Fakta om Danmark - Læremateriale til ... - Ny i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong><br />
– <strong>Læremateriale</strong> <strong>til</strong> medborgerskabsprøven<br />
April 2011<br />
K<strong>om</strong>muner<br />
og regioner<br />
i <strong>Danmark</strong><br />
pr.1. januar 2008<br />
NORDFYN
2<br />
Indledning<br />
<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong><br />
– læremateriale <strong>til</strong> medborgerskabsprøven<br />
<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong> er et læremateriale, s<strong>om</strong> deltagere i<br />
medborgerskabsprøven skal anvende i deres forberedelse <strong>til</strong><br />
prøven. <strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong> <strong>om</strong>handler de emner, s<strong>om</strong> man kan<br />
få spørgsmål <strong>om</strong> <strong>til</strong> medborgerskabsprøven. <strong>Læremateriale</strong>t<br />
<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong> giver svar på de spørgsmål, man vil kunne få<br />
<strong>til</strong> medborgerskabsprøven.<br />
<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong> er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge,<br />
Indvandrere og Integration. Det er vigtigt at være opmærks<strong>om</strong><br />
på, at <strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong> er det eneste officielle materiale,<br />
s<strong>om</strong> forbereder <strong>til</strong> medborgerskabsprøven. Hvis der fx på internettet<br />
<strong>til</strong>bydes andre forberedelsesmaterialer <strong>til</strong> medborgerskabsprøven,<br />
er der tale <strong>om</strong> materialer, s<strong>om</strong> ikke er godkendt<br />
af ministeriet. Disse materialer kan derfor ikke anvendes s<strong>om</strong><br />
et alternativ <strong>til</strong> <strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong>.<br />
<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong> bliver kun offentliggjort på Integrationsmini-<br />
steriets hjemmeside www.nyidanmark.dk og findes ikke i en<br />
trykt version.<br />
<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong> består af 19 fakta-ark <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong>, der<br />
hvert <strong>om</strong>handler ét afgrænset emne:<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 1 Det danske arbejdsmarked<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 2 Skole og uddannelse<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 3 Transport<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 4 Familieliv<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 5 Forenings- og fritidsliv<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 6 Sundhed og sygd<strong>om</strong><br />
<strong>Fakta</strong>-ark 7 Natur og miljø<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 8 Traditioner og mærkedage<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 9 <strong>Danmark</strong>s geografi og befolkning<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 10 Grundloven – <strong>Danmark</strong>s forfatning<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 11 Folketing og regering<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 12 Det lokale selvstyre<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 13 Folkestyret i praksis – Valg og partier<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 14 Det danske retssamfund<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 15 Det danske velfærdssamfund<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 16 Religion og kirke<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 17 Liges<strong>til</strong>ling<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 18 <strong>Danmark</strong> og verden<br />
<strong>Fakta</strong>-ark 19 <strong>Danmark</strong>s historie<br />
<strong>Fakta</strong>-arkene kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan<br />
således læse dem i den rækkefølge, man ønsker.
3<br />
Nogle ord i fakta-arkene er markeret med symbolet *. Det betyder,<br />
at ordet er forklaret nærmere i en ordliste, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>mer<br />
lige efter det pågældende fakta-ark. Hvis der er andre ord,<br />
man har svært ved at forstå i fakta-arkene, er det vigtigt, at<br />
man undersøger, hvad ordet betyder – fx ved at slå det op i en<br />
ordbog.<br />
Der indgår en række fakta-bokse og billeder i fakta-arkene.<br />
Man skal være opmærks<strong>om</strong> på, at der <strong>til</strong> prøven også kan blive<br />
s<strong>til</strong>let spørgsmål, s<strong>om</strong> handler <strong>om</strong> det, der står i fakta-boksene<br />
eller i billedteksten.<br />
På www.nyidanmark.dk kan man finde vejledningen Information<br />
<strong>til</strong> prøvedeltagere <strong>om</strong> medborgerskabsprøven.<br />
Vejledningen forklarer bl.a.,<br />
• hvilken legitimation man skal fremvise, når man skal deltage<br />
i medborgerskabsprøven<br />
• hvor mange spørgsmål man vil få <strong>til</strong> medborgerskabsprøven<br />
• hvad man skal gøre, hvis man ønsker at søge <strong>om</strong> <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong><br />
at anvende hjælpemidler <strong>til</strong> prøven<br />
• hvad man skal gøre, hvis man ønsker at klage over fx bedøm-<br />
melsen af sin prøve.<br />
Det er vigtigt, at man læser vejledningen grundigt. Vejledningen<br />
vil også blive udleveret, når man <strong>til</strong>melder sig medborgerskabsprøven.
4<br />
FAKTA-ARK 1<br />
Det danske arbejdsmarked<br />
I <strong>Danmark</strong> har de fleste voksne mænd og kvinder et arbejde.<br />
Man taler generelt meget <strong>om</strong> sit arbejde i <strong>Danmark</strong>, og for mange<br />
borgere betyder arbejdet meget for deres identitet. Det har også stor<br />
betydning for samfundet, at så mange s<strong>om</strong> muligt arbejder – bl.a. fordi<br />
der så bliver betalt flere penge i skat, og der dermed er flere penge <strong>til</strong><br />
fx hospitaler, skoler og børnepasning.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong> fx:<br />
• hvordan det danske arbejdsmarked fungerer<br />
• fagforeninger<br />
• arbejdsforhold<br />
• <strong>til</strong>lidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter<br />
• flexicurity<br />
• hvilke muligheder der er, hvis man mister sit arbejde.
5<br />
Hvordan fungerer det danske arbejdsmarked?<br />
I nogle lande er der tradition for, at det er parlamentet og<br />
regeringen, s<strong>om</strong> bestemmer, hvordan arbejdsmarkedet skal<br />
fungere. Men sådan er det ikke i <strong>Danmark</strong>. Her er det kun få<br />
regler <strong>om</strong> ansættelsesforhold, s<strong>om</strong> er bestemt i lovgivningen.<br />
Det er de to parter på arbejdsmarkedet (lønmodtagerne og<br />
arbejdsgiverne), s<strong>om</strong> sammen finder ud af, hvilke regler der skal<br />
være for fx løn, arbejdstid, ferie og andre ansættelsesvilkår.<br />
Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne, og arbejds-<br />
giverorganisationerne repræsenterer arbejdsgiverne.<br />
De to parter mødes og forhandler med hinanden for at indgå<br />
kollektive overensk<strong>om</strong>ster. Det er aftaler <strong>om</strong>, hvilke regler for<br />
løn, arbejdstid m.m. der skal være i aftaleperioden (s<strong>om</strong> oftest<br />
varer to år). Begge parter skal rette sig efter overensk<strong>om</strong>sten.<br />
Hvis de ikke kan blive enige <strong>om</strong> en overensk<strong>om</strong>st, har de to<br />
parter forskellige muligheder: Fagforeningerne kan fx organisere<br />
strejker. Det betyder, at medlemmerne standser arbejdet,<br />
ind<strong>til</strong> der er indgået en overensk<strong>om</strong>st.<br />
Arbejdsgiverne kan fx lave lockout. Det betyder, at de ansatte,<br />
der er medlem af en fagforening, ikke må k<strong>om</strong>me på arbejde,<br />
før der er indgået en overensk<strong>om</strong>st. Arbejdsgiverne udbetaler<br />
ikke løn <strong>til</strong> de ansatte, der strejker, eller <strong>til</strong> ansatte, der er ramt<br />
af lockout. Oftest bliver parterne dog enige <strong>om</strong> en overens-<br />
k<strong>om</strong>st uden at anvende strejke eller lockout.<br />
HVOR MANGE ARBEJDER<br />
I DANMARK?<br />
I alt 75,6 % af de 16-64-årige har<br />
et arbejde.<br />
73,4 % af kvinderne har et arbejde.<br />
77,8 % af mændene har et arbejde.<br />
(2009)<br />
HVAD ARBEJDER FOLK I<br />
DANMARK MED?<br />
Landbrug, fiskeri, råstoffer 2 %<br />
Industri, energi- og<br />
vandforsyning 14 %<br />
Bygge- og anlægsvirks<strong>om</strong>hed<br />
6 %<br />
Handel, hotel, restaurant,<br />
transport 23 %<br />
Information,<br />
k<strong>om</strong>munikation 5 %<br />
Finansiering,<br />
forretningsservice 13 %<br />
Offentlige og personlige<br />
tjenesteydelser 38 %<br />
(2010)
6<br />
Fagforeninger<br />
Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne og varetager*<br />
medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne. Fagforeningerne<br />
er på den måde med <strong>til</strong> at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår.<br />
De fleste lønmodtagere i <strong>Danmark</strong> er medlem af en fagforening.<br />
Det koster penge at være medlem af en fagforening. Man betaler<br />
kontingent*. Normalt betaler man kontingent for enten én<br />
eller tre måneder ad gangen.<br />
Fagforeningerne er normalt opdelt efter fag og arbejds<strong>om</strong>råde.<br />
Fx er nogle fagforeninger for håndværkere, mens andre er for<br />
butikspersonale eller kontoransatte. De fleste vælger en fagforening,<br />
s<strong>om</strong> dækker* deres fag og det <strong>om</strong>råde, de arbejder<br />
inden for. Hvis man er i tvivl, når man skal vælge, kan man fx<br />
spørge sine kolleger, hvilken fagforening de er medlem af. Man<br />
kan også spørge sin arbejdsgiver.<br />
Men man skal ikke være medlem af en fagforening. Det er frivilligt.<br />
Man bestemmer selv, <strong>om</strong> man vil være medlem.<br />
Hverken arbejdsgiveren eller kollegerne må tvinge en ansat <strong>til</strong><br />
at være medlem af en fagforening eller <strong>til</strong> at være medlem af en<br />
bestemt fagforening. Man kan ikke blive fyret, fordi man melder<br />
sig ind i eller ud af en fagforening, og ved en ansættelse må<br />
en arbejdsgiver ikke lægge vægt på*, <strong>om</strong> man er medlem af en<br />
fagforening.<br />
HVOR MANGE ER MEDLEM AF<br />
EN FAGFORENING?<br />
Ca. 72 % af lønmodtagerne i<br />
<strong>Danmark</strong> er medlem af en fagforening.<br />
(2010)<br />
TRE STORE FAGFORENINGER<br />
HK<br />
Fagforeningen HK repræsenterer<br />
primært personer, der arbejder<br />
med handel eller kontor. Det kan<br />
fx være butiksansatte, laboranter,<br />
sekretærer, receptionister og<br />
klinikassistenter.<br />
FOA<br />
FOA repræsenterer primært<br />
personer ansat i hjemmeplejen,<br />
brandmænd, kantinepersonale,<br />
rengøringsassistenter m.m.<br />
3F<br />
3F repræsenterer typisk ansatte<br />
i industrien og ansatte, der arbejder<br />
med transport og byggeri<br />
– fx svejsere, chauffører, murere<br />
og tømrere.
7<br />
Arbejdsforhold<br />
Når man bliver ansat på en arbejdsplads, har man krav på at få<br />
et ansættelsesbevis*. I det står der fx:<br />
• hvad slags arbejde man skal lave<br />
• hvornår man skal starte<br />
• hvor mange timer man skal arbejde <strong>om</strong> ugen<br />
• hvad man får i løn og eventuelt <strong>til</strong>læg<br />
• <strong>om</strong> man har ret <strong>til</strong> ferie med løn<br />
• hvilken overensk<strong>om</strong>st man er dækket af*<br />
• hvor langt varsel* arbejdsgiveren skal give ved fyring.<br />
Både arbejdsgiveren og lønmodtageren skal skrive under på, at<br />
de vil rette sig efter det, der står i ansættelsesbeviset.<br />
Tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter<br />
På mange arbejdspladser vælger de ansatte en <strong>til</strong>lidsrepræsentant.<br />
Det er typisk på arbejdspladser med mere end ti ansatte.<br />
Tillidsrepræsentanten har to vigtige opgaver: at repræsentere<br />
de ansatte over for arbejdsgiveren og at repræsentere fagforeningen<br />
på arbejdspladsen. Man kan få hjælp af <strong>til</strong>lidsrepræsentanten,<br />
hvis man fx vil tale <strong>om</strong> sine arbejdsforhold.<br />
Tillidsrepræsentanten kan så snakke med arbejdsgiveren, hvis<br />
der er et problem, der skal løses.<br />
De ansatte vælger normalt også en sikkerhedsrepræsentant.<br />
Sikkerhedsrepræsentanten skal holde øje med arbejdsmiljøet<br />
og være opmærks<strong>om</strong> på, <strong>om</strong> de ansatte har det rigtige sikkerhedsudstyr.<br />
Det kan fx være en maske, hvis man arbejder med<br />
maling, eller en hjelm, hvis man arbejder på en byggeplads.<br />
Hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at sikkerheden er i<br />
orden, kan sikkerhedsrepræsentanten gribe ind*.<br />
ARBEJDSTID OG FERIE<br />
I <strong>Danmark</strong> er den normale arbejdstid<br />
37 timer <strong>om</strong> ugen.<br />
Alle lønmodtagere har ret <strong>til</strong> fem<br />
ugers ferie <strong>om</strong> året.<br />
Nogle lønmodtagere har ret <strong>til</strong><br />
ferie med løn.<br />
Hvis man er <strong>om</strong>fattet af en kollek-<br />
tiv overensk<strong>om</strong>st, har man ofte<br />
ret <strong>til</strong> en sjette ferieuge ud over<br />
de fem ugers ferie.
8<br />
Flexicurity<br />
I <strong>Danmark</strong> er det relativt let at ansætte og fyre folk. Det er fx let<br />
for arbejdsgiveren at ansætte nye medarbejdere i en periode,<br />
hvor der er meget arbejde i virks<strong>om</strong>heden. Omvendt er det også<br />
let at fyre medarbejdere, når der ikke er så meget arbejde.<br />
Det gør det meget fleksibelt for arbejdsgiveren at planlægge<br />
arbejdet. Til gengæld er de ansatte sikret økon<strong>om</strong>isk, fordi de<br />
kan få økon<strong>om</strong>isk støtte, hvis de bliver fyret. Normalt kan de<br />
nemlig få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge), hvis de er medlem<br />
af en a-kasse. Hvis de ikke er medlem af en a-kasse, kan de<br />
normalt få kontanthjælp eller starthjælp ved at henvende sig<br />
<strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen. Desuden kan mange også bruge en periode med<br />
arbejdsløshed <strong>til</strong> efteruddannelse. Det betyder, at danske lønmodtagere<br />
skifter job mange gange i løbet af livet sammenlignet<br />
med en række andre europæiske lande.<br />
Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ofte kaldt for flexicurity.<br />
Det står for flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed).<br />
Muligheder, hvis man mister sit arbejde<br />
Hvis man mister sit arbejde, kan man få hjælp <strong>til</strong> at finde et<br />
nyt arbejde hos jobcentret. Jobcentrets vigtigste opgaver er at<br />
hjælpe arbejdsløse med at finde et job og hjælpe virks<strong>om</strong>heder<br />
med at finde nye medarbejdere. Jobcentret lægger sammen<br />
med den arbejdsløse en plan for, hvordan han eller hun kan<br />
finde et job. Det er selvfølgelig éns eget ansvar at finde et job.<br />
Men man kan altså få hjælp <strong>til</strong> det. Det er også på jobcentret,<br />
man skal registrere sig s<strong>om</strong> ledig, hvis man gerne vil modtage<br />
økon<strong>om</strong>isk støtte s<strong>om</strong> arbejdsløs.<br />
De fleste lønmodtagere i <strong>Danmark</strong> er medlem af en a-kasse.<br />
A-kasse står for arbejdsløshedskasse. Hvis man er medlem af<br />
en a-kasse, kan man normalt få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge),<br />
hvis man mister sit arbejde. Ofte skal man have været<br />
medlem af en a-kasse i mere end et år, før man kan få udbetalt<br />
arbejdsløshedsdagpenge. Man skal være medlem af en a-kasse<br />
for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det koster penge<br />
at være medlem af en a-kasse. Man betaler kontingent. Normalt<br />
betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen.<br />
Man har selv ansvaret for at melde sig ind i en a-kasse og skal<br />
altså selv sørge for at melde sig ind. Man bestemmer selv, <strong>om</strong><br />
man vil være medlem af en a-kasse.<br />
A-kasser er normalt inddelt efter fag<strong>om</strong>råder på samme måde<br />
s<strong>om</strong> fagforeninger. Hvis man er i tvivl <strong>om</strong>, hvilken a-kasse der<br />
passer <strong>til</strong> éns arbejde, kan man spørge sine kolleger, hvilken<br />
a-kasse de er medlem af. Man kan også spørge sin fagforening,<br />
hvis man har en. Man kan godt melde sig ind i en a-kasse, selv<br />
<strong>om</strong> man ikke er medlem af en fagforening.<br />
HVOR MANGE ER MEDLEM AF<br />
EN A-KASSE?<br />
Ca. 71 % af lønmodtagere i<br />
<strong>Danmark</strong> er medlem af en<br />
a-kasse. (2010)
9<br />
Hvis man ikke er medlem af en a-kasse og mister sit arbejde,<br />
kan man søge <strong>om</strong> starthjælp eller kontanthjælp hos k<strong>om</strong>munen.<br />
Men man kan ikke få kontanthjælp eller starthjælp, hvis man<br />
har formue eller har en ægtefælle, der kan forsørge* én. Man<br />
modtager normalt et mindre beløb i starthjælp og kontanthjælp<br />
end i arbejdsløshedsdagpenge.<br />
For at få arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp<br />
skal man være parat <strong>til</strong> at tage et arbejde. Man skal stå <strong>til</strong> rådighed<br />
for arbejdsmarkedet. Hvis man er arbejdsløs, kan a-kassen eller<br />
jobcentret <strong>til</strong>byde én et job. Det skal man s<strong>om</strong> udgangspunkt<br />
tage imod – ellers mister man sin økon<strong>om</strong>iske støtte. Man skal<br />
også tage imod andre <strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> jobcentret kan give. Det kan<br />
fx være kurser eller praktik i en virks<strong>om</strong>hed. Det kaldes for<br />
aktivering. Man skal også selv aktivt søge job. A-kassen eller<br />
jobcentret kan kræve, at man beviser, hvilke job man har søgt.
10<br />
Ordliste<br />
ansættelsesbevis<br />
dække<br />
dækket af<br />
forsørge<br />
gribe ind<br />
kontingent<br />
lægge vægt på<br />
varetage<br />
varsel<br />
dokument, der viser, at man er ansat på en bestemt arbejdsplads.<br />
passe <strong>til</strong>/gælde.<br />
s<strong>om</strong> gælder.<br />
sørge for, at en person får mad, tøj og andre ting, s<strong>om</strong> han/hun<br />
har brug for.<br />
blande sig for at lave <strong>om</strong> på noget.<br />
penge, man betaler for at være medlem af fx en forening.<br />
mene, at noget er vigtigt.<br />
tage sig af/sørge for/stå for.<br />
normalt bliver man ikke fyret fra dag <strong>til</strong> dag - man får besked<br />
(varsel) <strong>om</strong> det et stykke tid før, fx nogle måneder.
11<br />
FAKTA-ARK 2<br />
Skole og uddannelse<br />
Skole og uddannelse betyder meget i <strong>Danmark</strong>, da de fleste job kræver,<br />
at man har en uddannelse. Man kalder ofte det danske samfund for<br />
et videnssamfund. Det betyder, at stadig flere mennesker har et arbejde,<br />
hvor viden er den vigtigste ressource. Derfor spiller uddannelse en helt<br />
afgørende* rolle – både for børn, unge og voksne.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• folkeskolen<br />
• ungd<strong>om</strong>suddannelserne<br />
• de videregående uddannelser<br />
• voksen- og efteruddannelse.
12<br />
Folkeskolen<br />
De fleste børn i <strong>Danmark</strong> begynder deres skolegang i folkeskolen.<br />
Folkeskolen er gratis for alle børn og varer enten 10 eller 11 år.<br />
Børnene starter i børnehaveklassen, når de er <strong>om</strong>kring seks år<br />
gamle. Her begynder børnene at lære bogstaver og tal. Efter<br />
børnehaveklassen følger 1. – 9. klasse. Efter 9. klasse kan man<br />
vælge at fortsætte i 10. klasse, inden man går videre i uddannelsessystemet<br />
eller ud på arbejdsmarkedet.<br />
Der er undervisningspligt i <strong>Danmark</strong>. Alle børn skal have mindst<br />
ti års undervisning. De fleste forældre vælger at sætte deres<br />
barn i folkeskolen. Forældrene kan dog også vælge, at barnet<br />
skal modtage undervisning andre steder end i folkeskolen. De<br />
kan fx vælge at sætte barnet i en friskole eller i en privatskole.<br />
Her skal forældrene betale direkte <strong>til</strong> skolen for barnets skolegang.<br />
Det skal de ikke, hvis barnet går i folkeskolen. Det er et<br />
krav*, at børn på friskoler og privatskoler skal lære det samme<br />
s<strong>om</strong> børn i folkeskolen.<br />
Undervisningen i folkeskolen skal sikre, at børnene lærer nok <strong>til</strong><br />
at kunne fortsætte på en ungd<strong>om</strong>suddannelse. Der undervises<br />
i bl.a. dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik, kemi, historie,<br />
samfundsforhold, kristend<strong>om</strong>skundskab, musik, idræt (sport)<br />
og hjemkundskab (madlavning).<br />
Et andet vigtigt formål med undervisningen i folkeskolen er at<br />
sikre, at børnene lærer at tænke kritisk og selvstændigt og dermed<br />
forberedes <strong>til</strong> at være borgere i et demokratisk samfund.<br />
Børnene lærer derfor at give udtryk for deres mening. Børnene<br />
kan også lave elevråd* og på den måde få indflydelse*, når der<br />
skal tages beslutninger på skolen.<br />
Endelig spiller det sociale element en vigtig rolle i folkeskolen.<br />
Børnene lærer at arbejde sammen i grupper og at løse problemer<br />
gennem samarbejde. Det er også en del af skolegangen, at eleverne<br />
sammen med lærerne deltager i fælles udflugter og lejrskoler.<br />
Normalt undervises eleverne klassevis, og piger og drenge under-<br />
vises normalt sammen. Undervisningen tager udgangspunkt i*<br />
den enkelte elevs behov. Skolen laver hvert år en skriftlig elevplan<br />
for barnet. Elevplanen er en samlet status for, hvordan det<br />
går med den enkelte elev, og hvad der skal være fokus på i det<br />
k<strong>om</strong>mende år for eleven.<br />
Forældrene har mulighed for at diskutere elevplanen med barnets<br />
lærere. I løbet af elevens skolegang gennemføres desuden natio-<br />
nale test i bl.a. læsning, engelsk, matematik og naturfag (fysik/kemi),<br />
der viser, hvordan den enkelte elev klarer sig. Hvis et<br />
barn har særlige behov, kan folkeskolen <strong>til</strong>byde specialundervisning.<br />
Så kan barnet i nogle timer blive undervist alene eller<br />
sammen med andre børn med de samme behov.<br />
HVOR MANGE BØRN GÅR<br />
I FOLKESKOLE?<br />
Ca. 82 % af børn i <strong>Danmark</strong> går i<br />
folkeskolen. 14 % går i fx friskole<br />
eller på privatskole, og 4 % går<br />
på efterskole. (2009)
13<br />
Fra folkeskolens 8. klasse får eleverne karakterer i en række fag<br />
mindst to gange <strong>om</strong> året. Det hedder standpunktskarakterer.<br />
Folkeskolen afsluttes med afgangsprøver i mange fag. Prøverne<br />
kan være både mundtlige og skriftlige. Prøverne bedømmes med<br />
karakterer. Den karakterskala, der anvendes i <strong>Danmark</strong>, hedder<br />
7-trins-skalaen. Man har bestået en prøve, hvis man får karakteren<br />
02 eller højere. Den højeste karakter er 12, og den laveste<br />
karakter er -3. 7-trins-skalaen bliver anvendt overalt i det<br />
danske uddannelsessystem.<br />
Samarbejdet med forældrene er vigtigt i folkeskolen, og der<br />
bliver lagt vægt på*, at forældrene interesserer sig for barnets<br />
skolegang. Et par gange <strong>om</strong> året bliver forældrene inviteret<br />
<strong>til</strong> samtaler med barnets lærere for at tale <strong>om</strong> barnets skolegang.<br />
Det hedder skole-hjem-samtaler. Her får man at vide,<br />
hvordan det går med barnets skolegang. Man kan også få gode<br />
råd <strong>om</strong>, hvordan man bedst muligt støtter barnet i skolegangen.<br />
Forældrene har også mulighed for at deltage i et mere generelt<br />
samarbejde med skolen. Forældrene vælger nemlig en repræsen-<br />
tant <strong>til</strong> skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen træffer afgørelser <strong>om</strong><br />
den enkelte skole. Skolebestyrelsen tager bl.a. s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvordan<br />
samarbejdet mellem skolen og forældrene skal foregå.<br />
Det er k<strong>om</strong>munerne, der har det overordnede ansvar for at drive<br />
folkeskolen. Det er derfor den enkelte k<strong>om</strong>munalbestyrelse,<br />
s<strong>om</strong> beslutter, hvor mange penge der skal bruges <strong>til</strong> de lokale<br />
folkeskoler, hvor mange folkeskoler der skal være i k<strong>om</strong>munen,<br />
hvor mange klasser og lærere der skal være m.m.<br />
I 9. eller 10. klasse kan eleverne vælge at gå på efterskole.<br />
En efterskole er en skole, hvor eleverne bor og modtager under-<br />
visning. Mange efterskoler lægger vægt på kreative og praktiske<br />
fag s<strong>om</strong> fx musik og idræt. Mange vælger at gå på efterskole,<br />
fordi de gerne vil prøve noget nyt eller har behov for at k<strong>om</strong>me<br />
hjemmefra i en periode. Det koster penge at gå på en efterskole.<br />
Ungd<strong>om</strong>suddannelserne<br />
Efter folkeskolen vælger langt de fleste børn at fortsætte på<br />
en ungd<strong>om</strong>suddannelse. Der er i princippet to forskellige former<br />
for ungd<strong>om</strong>suddannelser: de gymnasiale uddannelser og<br />
erhvervsuddannelserne. Hvad man vælger, afhænger af, hvad<br />
man ønsker at arbejde med i fremtiden.<br />
De gymnasiale uddannelser forbereder især de unge <strong>til</strong> videregående<br />
uddannelser og foregår normalt på gymnasier. På de<br />
offentlige gymnasier er undervisningen gratis. De fleste unge,<br />
der tager en gymnasial uddannelse, går ikke direkte ud på arbejdsmarkedet<br />
efter uddannelsen, men fortsætter på en anden<br />
uddannelse bagefter – fx på universiteter, professionshøjskoler<br />
eller handelshøjskoler.<br />
7-TRINS-SKALAEN<br />
12 Den fremragende præstation<br />
10 Den fortrinlige præstation<br />
7 Den gode præstation<br />
4 Den jævne præstation<br />
02 Den <strong>til</strong>strækkelige præstation<br />
00 Den u<strong>til</strong>strækkelige præstation<br />
-3 Den ringe præstation<br />
Foreningen Skole og Forældre<br />
er en sammenslutning af forældre,<br />
der arbejder for at styrke samarbejdet<br />
mellem skole og hjem.<br />
Ca. 83 % af børn i <strong>Danmark</strong> fortsætter<br />
på en ungd<strong>om</strong>suddanelse,<br />
inden for tre måneder efter de<br />
har afsluttet folkeskolen. (2009)
14<br />
Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser:<br />
• det almene gymnasium (studentereksamen, stx)<br />
• højere forberedelseseksamen (hf)<br />
• højere handelseksamen (hhx)<br />
• højere teknisk eksamen (htx).<br />
På det almene gymnasium og hf arbejdes der i høj grad videre<br />
med de fag, s<strong>om</strong> eleven har haft i folkeskolen: sprog, historie,<br />
matematik, samfundsforhold, fysik, kemi, biologi m.m. Undervisningen<br />
foregår normalt på et alment gymnasium. Efter tre års<br />
undervisning kan man tage studentereksamenen. Hf tager to år.<br />
Efter folkeskolen kan man også vælge at tage en treårig højere<br />
handelseksamen, der normalt foregår på et handelsgymnasium.<br />
Her er der fokus på fag, der har med handel at gøre, fx økon<strong>om</strong>i,<br />
afsætning og international økon<strong>om</strong>i. Derudover undervises der<br />
også i fx sprog, matematik og samfundsforhold.<br />
Man kan også vælge den treårige højere tekniske eksamen, når<br />
man har afsluttet folkeskolen. Undervisningen foregår normalt<br />
på et teknisk gymnasium. Her er der fokus på naturvidenskabelige<br />
fag. Derudover undervises der også i fx sprog og matematik.<br />
Efter folkeskolen kan man også vælge en erhvervsuddannelse.<br />
De mange forskellige erhvervsuddannelser er alle rettet mod en<br />
bestemt slags job af teknisk eller praktisk art. Det kan fx være<br />
inden for <strong>om</strong>råder s<strong>om</strong> teknik, byggeri, mekanik, maskiner,<br />
jordbrug, gartneri eller handel og service.<br />
En erhvervsuddannelse kan føre <strong>til</strong> job s<strong>om</strong> fx elektriker, kok,<br />
smed, butiksassistent, murer eller frisør. Man kan også vælge at<br />
tage en række videregående uddannelser efter erhvervsuddannelsen.<br />
En erhvervsuddannelse kan tage mellem 1½ og 5½ år,<br />
og en stor del af undervisningen foregår normalt s<strong>om</strong> praktik i<br />
en virks<strong>om</strong>hed. Undervisningen er normalt gratis.<br />
FORDELINGEN AF STUDERENDE<br />
PÅ DE FIRE GYMNASIALE<br />
UDDANNELSER<br />
Studentereksamen (stx) 61 %<br />
Hf 9 %<br />
Højere handelseksamen (hhx) 21 %<br />
Højere teknisk eksamen (htx) 9 %<br />
(2009)
15<br />
De videregående uddannelser<br />
Langt de fleste unge, der har taget en gymnasial uddannelse,<br />
fortsætter på en videregående uddannelse. Der er også unge<br />
fra erhvervsuddannelserne, der fortsætter på en videregående<br />
uddannelse. En videregående uddannelse kan være kort (to år),<br />
mellemlang (tre-fire år) eller lang (fem-seks år).<br />
De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i<br />
<strong>Danmark</strong>. De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav.<br />
Det kan fx være krav <strong>om</strong>, at man har haft bestemte fag på sin<br />
gymnasiale uddannelse, eller at man har et bestemt karaktergennemsnit.<br />
De korte videregående uddannelser kaldes også erhvervsakademiuddannelser<br />
og er rettet mod en bestemt jobfunktion s<strong>om</strong> fx<br />
laborant, maskinmester, tandplejer eller elinstallatør. Under-<br />
visningen foregår på erhvervsakademier og er k<strong>om</strong>bineret med<br />
praktik. Uddannelserne tager normalt to år.<br />
De mellemlange videregående uddannelser kaldes også profes-<br />
sionsbacheloruddannelser og tager normalt tre-fire år. Uddannelserne<br />
er oftest rettet mod en bestemt jobfunktion.<br />
Der indgår normalt et halvt års praktik i uddannelsen. Uddannelsen<br />
kan kvalificere <strong>til</strong> job s<strong>om</strong> fx folkeskolelærer, jordemoder,<br />
socialrådgiver, pædagog, fysioterapeut, journalist eller finansøkon<strong>om</strong>.<br />
Undervisningen foregår normalt på professionshøjskoler.<br />
De lange videregående uddannelser foregår på universiteter<br />
eller andre højere læreanstalter og kan være inden for sundheds-<br />
videnskab (fx medicin), samfundsvidenskab (fx jura eller økon<strong>om</strong>i),<br />
humaniora (fx sprog eller historie), naturvidenskab (fx<br />
biologi, fysik eller kemi) eller teknisk videnskab (fx ingeniørvidenskab).<br />
De fleste lange videregående uddannelser er delt<br />
op i en treårig bacheloruddannelse, der efterfølges af en toårig<br />
kandidatuddannelse. Der er otte universiteter i <strong>Danmark</strong>, og de<br />
er fordelt på både Sjælland, Fyn og Jylland.<br />
SU<br />
SU er en forkortelse for Statens<br />
Uddannelsesstøtte. Det er en<br />
økon<strong>om</strong>isk hjælp, man kan få,<br />
når man uddanner sig.<br />
Man skal være fyldt 18 år for at<br />
få SU. Desuden skal den uddannel-<br />
se, man tager, være SU-berettiget.<br />
Man kan både få SU, når man<br />
tager en gymnasial uddannelse,<br />
og når man tager en videregående<br />
uddannelse, men der er<br />
forskellige regler og satser.<br />
Hvis man ikke er dansk statsborger,<br />
kan man søge SU-styrelsen <strong>om</strong><br />
at blive liges<strong>til</strong>let med danske<br />
statsborgere.<br />
UDENLANDSK EKSAMEN<br />
Hvis man på baggrund af en<br />
udenlandsk eksamen enten vil<br />
søge ind på en uddannelse eller<br />
søge job i <strong>Danmark</strong>, kan Styrelsen<br />
for International Uddannelse vurdere<br />
éns udenlandske eksamen.
16<br />
Voksen- og efteruddannelse<br />
Uddannelse er ikke kun for unge mennesker. Der er flere og<br />
flere voksne mennesker, s<strong>om</strong> allerede har et job, der fortsætter<br />
med at uddanne sig.<br />
Der er i <strong>Danmark</strong> en lang tradition for voksenuddannelse. Det<br />
er meget forskelligt, hvor lang tid undervisningen på en voksenuddannelse<br />
tager. Det kan være fra ganske få timer <strong>til</strong> fuldtidsundervisning,<br />
der tager flere år. Nogle voksenuddannelser er<br />
gratis, og andre skal man betale for.<br />
Hvis man fx har problemer med at stave, læse eller regne eller<br />
er ordblind*, <strong>til</strong>byder VUC (voksenuddannelsescentre) forskellige<br />
kursusforløb. På VUC kan man også tage fag fra folkeskolen<br />
– fx engelsk, dansk, tysk eller matematik. Endelig kan man tage<br />
den gymnasiale uddannelse hf på VUC, hvor man tager ét fag ad<br />
gangen, så det lettere kan k<strong>om</strong>bineres med arbejde.<br />
Hvis man allerede har en uddannelse og erhvervserfaring, er der<br />
mange muligheder for at videreuddanne sig. Mange skoler, der<br />
<strong>til</strong>byder videregående uddannelser, har kurser, hvor man kan<br />
læse ét fag ad gangen. Man kan kontakte et erhvervsakademi<br />
(korte videregående uddannelser), en professionshøjskole (mellemlange<br />
videregående uddannelser) eller et universitet (lange<br />
videregående uddannelser) og høre mere <strong>om</strong> mulighederne.<br />
Man kan også tage korte amu-kurser. Amu står for arbejds-<br />
markedsuddannelser og er korte uddannelser for faglærte og<br />
ufaglærte. Der er <strong>om</strong>kring 2.500 forskellige uddannelser inden<br />
for handel, sundhed, jordbrug, metalindustri, transport m.m.
17<br />
Ordliste<br />
afgørende<br />
elevråd<br />
få indflydelse<br />
krav<br />
lægge vægt på<br />
ordblind<br />
tage udgangspunkt i<br />
s<strong>om</strong> betyder meget/meget vigtig.<br />
gruppe af skoleelever, der repræsenterer skolens elever, og<br />
s<strong>om</strong> er valgt af eleverne - elevrådet tager sig fx af elevernes<br />
interesser over for skolens ledelse og lærerne.<br />
være med <strong>til</strong> at bestemme.<br />
det, s<strong>om</strong> er nødvendigt.<br />
mene, at noget er vigtigt.<br />
s<strong>om</strong> har problemer med at læse og skrive, bl.a. på grund af<br />
problemer med at gå fra bogstav <strong>til</strong> lyd på en systematisk måde.<br />
starte med/bygge på.
18<br />
FAKTA-ARK 3<br />
Transport<br />
Det er relativt let at k<strong>om</strong>me rundt i <strong>Danmark</strong>. Vejnettet er godt udbygget,<br />
og <strong>til</strong> flere øer er der broer. Det er også let at k<strong>om</strong>me rundt i <strong>Danmark</strong><br />
med offentlig transport.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• veje, broer og offentlig transport<br />
• forhold for bilister<br />
• forhold for cyklister.
19<br />
Veje, broer og offentlig transport<br />
<strong>Danmark</strong> har et godt vejnet. Det danske vejnet er et af de tætteste<br />
i verden, og motorvejsnettet dækker det meste af landet.<br />
Det er gratis at køre på de danske motorveje.<br />
Der er <strong>om</strong>kring 30 større broer i <strong>Danmark</strong>. De største er<br />
• Lillebæltsbroerne mellem Jylland og Fyn<br />
• Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland<br />
• Øresundsbroen mellem <strong>Danmark</strong> og Sverige<br />
Lillebæltsbroen Storebæltsbroen Øresundsbroen<br />
Man skal betale for at køre over Storebæltsbroen og Øresundsbroen<br />
i bil. De andre broer er gratis at anvende.<br />
Det er også gode muligheder for at bruge offentlig transport i<br />
<strong>Danmark</strong>. Der kører tog og busser i alle <strong>Danmark</strong>s fem regioner.<br />
Der er normalt ikke langt <strong>til</strong> den nærmeste tog- eller busforbind-<br />
else. Det gælder også i <strong>om</strong>råder, hvor der ikke bor så mange<br />
mennesker. I alle de større byer er der bybusser. Og i København<br />
er der desuden metro og S-tog.<br />
Staten giver økon<strong>om</strong>isk støtte <strong>til</strong> den offentlige transport. Men<br />
man skal normalt købe billet, når man vil bruge den offentlige<br />
transport. Hvis man kører uden gyldig billet, kan man blive pålagt*<br />
at betale en kontrolafgift. Det er forbudt at ryge i offent-<br />
lige busser og tog.
20<br />
Forhold for bilister<br />
Der gælder en lang række regler for bilister i <strong>Danmark</strong>.<br />
Kørekort<br />
Man skal have et gyldigt kørekort for at køre bil, og man skal<br />
have det med, når man kører bil. Man kan få lavet et kørekort<br />
hos det lokale Borgerservicecenter. Det kræver bl.a., at man<br />
er fyldt 18 år og har bestået en køreprøve. Køreprøven er både<br />
praktisk og teoretisk. Og inden prøven skal man have fået under-<br />
visning hos en autoriseret* kørelærer.<br />
Det er forbudt at øve sig i at køre bil med andre end en kørelærer,<br />
når man ikke har kørekort. Man kan få bøde- eller fængselsstraf<br />
for at køre uden kørekort.<br />
Hvis man har et udenlandsk kørekort, skal det måske <strong>om</strong>byttes <strong>til</strong><br />
et dansk kørekort, for at man må køre bil i <strong>Danmark</strong>. Det k<strong>om</strong>mer<br />
bl.a. an på, hvilket land man har taget kørekortet i. Man kan<br />
få mere at vide ved at kontakte sit lokale Borgerservicecenter.<br />
Sikkerhedssele<br />
Hvis en siddeplads i en bil er forsynet* med en sikkerhedssele,<br />
skal man have sikkerhedsselen på, når man kører i <strong>Danmark</strong>. Det<br />
gælder for alle passagerer i bilen – både på for- og bagsæde.<br />
Man kan få en bøde for at køre i bil uden at bruge sikkerhedsselen.<br />
Der gælder særlige regler, når man har børn med i bilen. Mindre<br />
børn skal være spændt fast med sikkerhedsudstyr (fx en barnestol),<br />
der passer <strong>til</strong> barnets højde og vægt. Man kan få en bøde,<br />
hvis man har børn med i bilen, s<strong>om</strong> ikke er spændt korrekt fast.<br />
Fartgrænser<br />
Der er fartgrænser på de danske veje – også på motorvejene.<br />
Her kan du se en oversigt over, hvor hurtigt personbiler må køre:<br />
• 50 km/t i tættere bebygget <strong>om</strong>råde<br />
• 80 km/t uden for tættere bebygget <strong>om</strong>råde<br />
• 80 km/t på motortrafikveje (90 km/t kan være <strong>til</strong>ladt, hvis<br />
det er vist med skilte)<br />
• 130 km/t på motorveje (hastigheden kan dog være 110 km/t,<br />
100 km/t eller 90 km/t på nogle strækninger).<br />
Politiet laver ofte fartkontrol på vejene. Og nogle steder er der<br />
aut<strong>om</strong>atisk fartkontrol. Det betyder, at éns fart bliver målt auto-<br />
matisk. Der kan blive taget et billede af éns bil og nummerplade,<br />
hvis man kører for hurtigt. Man kan blive straffet med fx en<br />
bøde, hvis man kører for hurtigt.
21<br />
Alkohol og rusmidler<br />
Der er en grænse for, hvor meget alkohol man må have i blodet,<br />
hvis man kører bil i <strong>Danmark</strong>. Man må ikke køre bil, hvis man har<br />
mere end 0,5 pr<strong>om</strong>ille. Hvis politiet har mistanke <strong>om</strong>, at man<br />
er påvirket* af alkohol, vil politiet normalt på stedet måle, <strong>om</strong><br />
man har drukket for meget alkohol. Det er også forbudt at føre<br />
bil, når man er påvirket af stoffer s<strong>om</strong> fx hash.<br />
Klip i kørekortet<br />
Hvis man overtræder visse regler i trafikken, kan man risikere<br />
at få et klip i kørekortet ud over den bøde, man skal betale.<br />
Hvis man får tre klip inden for en periode på tre år, skal man<br />
bestå både en teoretisk og praktisk prøve inden for tre måneder<br />
for at beholde sit kørekort.<br />
Forsikringer<br />
Hvis man ejer en bil, skal man have en særlig ansvarsforsikring.<br />
Den dækker fx de skader, man laver på andre biler. Man kan<br />
også tegne en kaskoforsikring. En kaskoforsikring dækker<br />
bl.a. skader på éns egen bil. En kaskoforsikring er ikke obligatorisk.<br />
Man kan tegne ansvarsforsikring og kaskoforsikring hos<br />
et forsikringsfirma.<br />
Forhold for cyklister<br />
Der er mange, der cykler i <strong>Danmark</strong>. Faktisk er der næsten lige<br />
så mange cykler s<strong>om</strong> mennesker, dvs. <strong>om</strong>kring fem millioner.<br />
Det s<strong>til</strong>ler store krav* <strong>til</strong> både bilister og cyklister.<br />
Det er en god idé at bruge cykelhjelm. Men det står ikke i loven,<br />
at man skal. Det er altså noget, man selv bestemmer.<br />
Der bliver gjort meget for de mange cyklister. Der er fx cykelstier<br />
mange steder.<br />
Cyklister skal naturligvis også tage hensyn <strong>til</strong> andre trafikanter.<br />
Man må fx ikke køre over for rødt trafiklys, når man kører på<br />
cykel. Og når det er mørkt, skal man have lys på cyklen.
22<br />
Ordliste<br />
autoriseret<br />
være forsynet med<br />
pålægge<br />
påvirket<br />
s<strong>til</strong>le krav <strong>til</strong><br />
s<strong>om</strong> er (officielt) godkendt <strong>til</strong> eller har <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at praktisere<br />
et bestemt arbejde.<br />
have.<br />
tvinge.<br />
s<strong>om</strong> ikke kan tænke eller handle normalt på grund af alkohol,<br />
narkotika og lignende.<br />
forlange, kræve.
23<br />
FAKTA-ARK 4<br />
Familieliv<br />
Det er de enkelte familiers eget ansvar, at livet i familien fungerer godt,<br />
og at børnene vokser op under gode forhold. Men samfundet har en<br />
række <strong>til</strong>bud s<strong>om</strong> fx barselsorlov og børnepasning, der er med <strong>til</strong> at<br />
skabe gode rammer for familielivet. Samtidig er der nogle regler for,<br />
hvad der er forbudt i familielivet. Reglerne beskytter kvinders, mænds<br />
og børns rettigheder – også i hjemmet.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• ægteskab, parforhold og skilsmisse<br />
• graviditet, fødsel og barselsorlov<br />
• pasningsmuligheder for børn<br />
• børn og unges rettigheder.
24<br />
Ægteskab, parforhold og skilsmisse<br />
Man kan blive gift på rådhuset, i den danske folkekirke eller i et<br />
trossamfund*, der er godkendt, og s<strong>om</strong> har præster (eller andre<br />
religiøse ledere), der er bemyndiget <strong>til</strong> at vie par. Man skal<br />
normalt være mindst 18 år for at blive gift. Mange i <strong>Danmark</strong><br />
bliver dog først gift, når de er ældre. Hvis man skal giftes, må<br />
man ikke være gift i forvejen. Man bestemmer selv, hvem man<br />
vil gifte sig med. Ægteskab er altså frivilligt, og det er ulovligt<br />
at tvinge nogen <strong>til</strong> at gifte sig.<br />
I de fleste familier i <strong>Danmark</strong> har både kvinden og manden et<br />
job, og de deler normalt opgaverne i hjemmet. Når man er gift,<br />
skal man også sørge for hinanden økon<strong>om</strong>isk. Og når et ægtepar<br />
får børn, får forældrene normalt fælles forældremyndighed<br />
over børnene.<br />
H<strong>om</strong>oseksuelle kan indgå et registreret partnerskab. Her gælder<br />
stort set de samme regler s<strong>om</strong> i et ægteskab. Og h<strong>om</strong>oseksuelle<br />
kan adoptere børn på samme vilkår s<strong>om</strong> heteroseksuelle.<br />
Mange par vælger at bo sammen og eventuelt have børn uden<br />
at være gift. Et par, der lever sammen uden at være gift, har<br />
ikke de samme forpligtelser over for hinanden, s<strong>om</strong> hvis de var<br />
gift. Hvis et par får børn uden at være gift, og de bor sammen,<br />
har de fælles forældremyndighed.<br />
I <strong>Danmark</strong> ender ca. 40 % af alle ægteskaber med en skilsmisse.<br />
Hvis man ikke ønsker at fortsætte sit ægteskab, har man ret <strong>til</strong><br />
at få separation. <strong>Se</strong>paration er en slags prøvetid, hvor parret<br />
stadig er gift, men ofte bor hver for sig. Man kan blive skilt,<br />
når man har været separeret i et år. Der er ikke krav* <strong>om</strong>, at<br />
ægtefællerne skal være enige, for at de kan blive skilt. Det er<br />
altså nok, at blot den ene ægtefælle vil skilles.<br />
Hvis man er enig <strong>om</strong> at blive skilt, kan man få skilsmisse allerede<br />
efter seks måneder. Hvis grunden <strong>til</strong>, at man vil skilles, er utroskab<br />
eller vold, kan man blive skilt straks - uden først at blive<br />
separeret. Efter en skilsmisse har begge parter ret <strong>til</strong> at gifte<br />
sig igen. Man skal betale et gebyr* for at blive skilt.<br />
Hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er det forældrene selv,<br />
der aftaler, hvordan de vil dele ansvaret for børnene. Hvis de<br />
ikke kan blive enige, kan de få hjælp i statsforvaltningen*.<br />
Mange børn bor efter skilsmissen hos forældrene på skift. Hvis<br />
forældrene flytter sammen med en ny partner, får børnene en<br />
ny familie (”papmor”, ”papfar” og måske ”papsøskende”). Men<br />
der er også mange, der efter en skilsmisse lever alene med børnene<br />
s<strong>om</strong> enlige forældre.
25<br />
Graviditet, fødsel og barselsorlov<br />
Gravide har ret <strong>til</strong> en række undersøgelser hos læge og jordemoder.<br />
Formålet med undersøgelserne er at holde øje med,<br />
hvordan kvinden og barnet har det.<br />
Man kan også gå <strong>til</strong> fødselsforberedelse. Her lærer man <strong>om</strong>, hvad<br />
der sker med kroppen under graviditeten, og hvordan barnet<br />
udvikler sig. Desuden lærer man, hvordan man kan gøre fødslen<br />
lettere. Man kan spørge jordemoderen, hvilke <strong>til</strong>bud der er.<br />
I <strong>Danmark</strong> føder de fleste på et hospital, men man kan også<br />
føde hjemme. Faren må normalt godt være med under fødslen,<br />
og de fleste fædre i <strong>Danmark</strong> er med under fødslen. Efter fødslen<br />
får forældrene gode råd på hospitalet, fx <strong>om</strong> pleje af barnet<br />
og <strong>om</strong> amning*.<br />
Forældre <strong>til</strong> nyfødte børn får besøg af en sundhedsplejerske i<br />
hjemmet. Disse besøg er gratis. Sundhedsplejerskens opgave er<br />
at vejlede og rådgive forældrene, så de får den bedst mulige<br />
start med barnet. Sundhedsplejersken undersøger barnet og<br />
følger dets udvikling.<br />
Alle kvinder har ret <strong>til</strong> at holde fri fra arbejde i en periode, før<br />
og efter at de har født. Det kaldes for barselsorlov. Barnets far<br />
har også ret <strong>til</strong> at få barselsorlov i en periode. Nogle arbejdspladser<br />
har aftaler <strong>om</strong>, at de ansatte får løn under barsels-<br />
orloven. Hvis man ikke kan få løn under barselsorloven, kan<br />
man normalt få barselsdagpenge af k<strong>om</strong>munen.<br />
Pasningsmuligheder for børn<br />
I de fleste familier arbejder begge forældre, og langt de fleste<br />
mindre børn går derfor i vuggestue, børnehave eller dagpleje.<br />
Fx bliver <strong>om</strong>kring 97 % af børn mellem tre og fem år passet uden<br />
for hjemmet.<br />
FRI ABORT<br />
I <strong>Danmark</strong> har en kvinde ret <strong>til</strong> at<br />
få en abort inden udgangen af 12.<br />
graviditetsuge.<br />
Det er kvinden, der selv bestemmer,<br />
<strong>om</strong> hun vil have en abort. Kvinden<br />
skal altså ikke have en <strong>til</strong>ladelse<br />
fra barnets far for at få en abort.<br />
Hvis en kvinde ønsker en abort,<br />
skal hun kontakte sin læge.
26<br />
Det er k<strong>om</strong>munerne, der skal <strong>til</strong>byde pasning, og det er forskelligt<br />
fra k<strong>om</strong>mune <strong>til</strong> k<strong>om</strong>mune, hvilke <strong>til</strong>bud der er. De mest almindelige<br />
er:<br />
• Vuggestue for børn fra ca. seks måneder <strong>til</strong> tre år<br />
• Børnehave for børn fra ca. tre år og op <strong>til</strong> skolealderen<br />
• Dagpleje, hvor barnet bliver passet sammen med andre børn<br />
af en dagplejer i et privat hjem, der er godkendt af k<strong>om</strong>munen.<br />
Dagpleje er især for børn mellem nul og tre år.<br />
• SFO, hvor børn ind<strong>til</strong> folkeskolens 3. eller 4. klasse kan blive<br />
passet efter skoletid – normalt ind<strong>til</strong> kl. 17 eller 18.<br />
Man skal kontakte k<strong>om</strong>munen for at søge <strong>om</strong> en plads <strong>til</strong> barnet.<br />
K<strong>om</strong>munen betaler en del af udgiften, men forældrene skal også<br />
selv betale en del.<br />
Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem forældre og pæda-<br />
goger i institutionen. Det betyder meget for, <strong>om</strong> barnet har det<br />
godt. Pædagogerne kan fortælle forældrene <strong>om</strong>, hvad der sker<br />
i dagligdagen i institutionen. Og forældrene kan fortælle pæda-<br />
gogerne <strong>om</strong>, hvordan det går med barnet derhjemme. Mange<br />
institutioner holder også forældremøder. Her kan man få mere at<br />
vide <strong>om</strong>, hvad der sker i institutionen. Man kan også k<strong>om</strong>me med<br />
forslag <strong>til</strong> forbedringer*. Forældrene vælger også repræsentanter<br />
<strong>til</strong> forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen har indflyd-<br />
else* på fx institutionens økon<strong>om</strong>i og aktiviteter for børnene.<br />
Der findes herudover klub<strong>til</strong>bud og andre fritids<strong>til</strong>bud. Klub-<br />
<strong>til</strong>bud kan fx være et <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> de større børn, s<strong>om</strong> de kan benytte<br />
sig af efter skoletid, eller et <strong>til</strong>bud <strong>om</strong> aftenen <strong>til</strong> unge.<br />
Børn og unges rettigheder<br />
Børn og unge har liges<strong>om</strong> voksne rettigheder. Det betyder, at<br />
der gælder regler for, hvordan børn og unge skal behandles.<br />
Her er nogle af de grundlæggende regler:<br />
• Det er forbudt at slå børn.<br />
• Børn under 13 år må normalt ikke have lønnet arbejde uden<br />
for hjemmet.<br />
• Det er forbudt at have sex med unge under 15 år.<br />
• Unge skal være fyldt 16 år, før de må købe øl og vin.<br />
• Unge skal være fyldt 18 år, før de må købe spiritus og cigaretter.
27<br />
De unge er ifølge loven myndige, når de fylder 18 år. Det betyder<br />
bl.a., at de har stemmeret, og at de kan tage kørekort, låne penge<br />
og har ansvaret for sig selv. Mange unge flytter hjemmefra,<br />
når de er 18-20 år, for at bo alene, sammen med en kæreste<br />
eller sammen med andre unge.<br />
De fleste unge, der bor hjemme, aftaler med deres forældre,<br />
hvilke regler der skal gælde for dem. Det kan fx være regler<br />
<strong>om</strong>, hvornår de skal være hjemme, <strong>om</strong> de må gå <strong>til</strong> fester, og<br />
<strong>om</strong> de må overnatte uden for hjemmet. Mange unge – både<br />
piger og drenge – mødes i fritiden på caféer og diskoteker eller<br />
holder private fester. I forskellige familier kan der være meget<br />
forskellige holdninger <strong>til</strong>, hvilke regler der skal gælde.<br />
På forældremøder i børnenes skole kan man aftale nogle fælles<br />
regler for børnene, når de er sammen <strong>til</strong> fx fælles fester.<br />
<strong>Se</strong>lv <strong>om</strong> det er forbudt at slå børn i <strong>Danmark</strong>, sker det alligevel<br />
s<strong>om</strong>metider, at et barn bliver udsat* for vold eller andet overgreb.<br />
Hvis man får kendskab <strong>til</strong> det, har man s<strong>om</strong> borger i <strong>Danmark</strong><br />
pligt <strong>til</strong> at anmelde* det <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munen.
28<br />
Ordliste<br />
amning<br />
anmelde<br />
blive udsat for<br />
have indflydelse<br />
forbedring<br />
gebyr<br />
krav<br />
statsforvaltningen<br />
trossamfund<br />
det, at moderen giver sit lille barn mælk fra brystet.<br />
give besked <strong>om</strong> noget ulovligt/melde noget <strong>til</strong> politiet eller en<br />
anden myndighed.<br />
opleve (ofte noget dårligt).<br />
være med <strong>til</strong> at bestemme.<br />
det at gøre noget bedre.<br />
penge, s<strong>om</strong> man betaler <strong>til</strong> fx en offentlig myndighed, s<strong>om</strong> fx<br />
laver et dokument <strong>til</strong> én.<br />
det, s<strong>om</strong> er nødvendigt.<br />
myndighed, s<strong>om</strong> bl.a. tager sig af separation, skilsmisse og<br />
forældremyndighed.<br />
organiseret fællesskab, hvor alle har den samme slags religion.
29<br />
FAKTA-ARK 5<br />
Forenings- og fritidsliv<br />
I <strong>Danmark</strong> er der en lang tradition for at danne foreninger. Her mødes<br />
mennesker <strong>om</strong> fælles interesser eller mål. Foreningerne er med <strong>til</strong> at<br />
skabe sociale fællesskaber i det danske samfund. I foreningerne mødes<br />
ofte mennesker med forskellig baggrund. Dvs. at der her k<strong>om</strong>mer menne-<br />
sker fra forskellige sociale lag*, med forskellige politiske holdninger<br />
og forskellig etnisk baggrund.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• foreningslivet i <strong>Danmark</strong><br />
• sportsforeninger for børn og unge<br />
• frivilligt socialt arbejde<br />
• aftenskoler<br />
• højskoler<br />
• biblioteker.
30<br />
Foreningslivet i <strong>Danmark</strong><br />
I <strong>Danmark</strong> er en meget stor andel* af befolkningen medlem af<br />
en forening. Faktisk er <strong>om</strong>kring 90 % af borgerne i <strong>Danmark</strong><br />
medlem af mindst én forening.<br />
Alle har ret <strong>til</strong> at danne en forening i <strong>Danmark</strong>. Myndighederne<br />
skal altså ikke først godkende en forening, s<strong>om</strong> borgerne ønsker<br />
at danne. Det gælder også for udlændinge. Retten <strong>til</strong> at danne en<br />
forening hænger sammen med forsamlings- og ytringsfriheden.<br />
Det står i grundloven, at alle i <strong>Danmark</strong> har ret <strong>til</strong> at forsamles<br />
og ytre sig i det offentlige rum på lovlig vis.<br />
Der findes et utal af foreninger, organisationer og klubber i<br />
<strong>Danmark</strong>, hvor medlemmerne mødes <strong>om</strong>kring fælles interesser.<br />
Der findes fx sportsforeninger, boligforeninger, kunstforeninger,<br />
musikforeninger, indvandrerforeninger og religiøse foreninger.<br />
Der er også foreninger, der arbejder for at forbedre forholdene<br />
for særlige grupper, fx mennesker med handicap, forskellige patientgrupper,<br />
ældre eller h<strong>om</strong>oseksuelle. Der findes også foreninger,<br />
der arbejder for en bestemt politisk sag, fx miljø eller dyrevelfærd*.<br />
Og ud over foreninger findes der også mødesteder,<br />
klubber og kulturhuse, s<strong>om</strong> ofte er knyttet <strong>til</strong> et bolig<strong>om</strong>råde.<br />
Her kan folk fx spille kort, debattere, dyrke en fritidsinteresse<br />
eller lytte <strong>til</strong> foredrag.<br />
Mange borgere er medlem af en forening, fordi de har en interesse,<br />
de gerne vil dyrke, og fordi de gerne vil dyrke denne interesse<br />
sammen med andre mennesker. Foreninger giver altså en god<br />
mulighed for at lære andre at kende.<br />
De sociale relationer* og netværk, man kan danne i foreningerne,<br />
kan også få betydning for éns beskæftigelsesmuligheder. Mange<br />
får nemlig job gennem deres netværk, og foreninger kan være<br />
et godt sted at danne netværk. De fleste arbejdsgivere synes,<br />
det er positivt, at man er aktiv i en forening.<br />
Sportsforeninger for børn og unge<br />
Også mange børn og unge er i deres fritid aktive i foreninger. Og<br />
der findes en lang række foreninger, der henvender sig <strong>til</strong> børn<br />
og unge. Fx findes der mange sportsforeninger for børn og unge,<br />
hvor børnene kan dyrke fx fodbold, håndbold, ridning, tennis,<br />
badminton, svømning, boksning, karate eller gymnastik.<br />
Børnene mødes ofte en eller to gange <strong>om</strong> ugen <strong>til</strong> træning <strong>om</strong><br />
eftermiddagen. Og nogle gange bliver der arrangeret kampe mod<br />
andre foreninger, hvor fx fodboldholdene i en k<strong>om</strong>mune spil-<br />
ler mod hinanden. Sådanne kampe spilles normalt i en weekend.<br />
BØRN OG UNGES DELTAGELSE<br />
I SPORT<br />
84 % af alle børn mellem 7-15 år<br />
dyrker regelmæssigt sport eller<br />
motion.<br />
(2007)
31<br />
Man skal normalt betale et kontingent* <strong>til</strong> foreningen, for at<br />
barnet kan være medlem. Kontingentet skal være med <strong>til</strong> at<br />
betale de udgifter, s<strong>om</strong> foreningen har <strong>til</strong> fx nye redskaber, spille-<br />
trøjer eller leje af lokaler. K<strong>om</strong>munerne giver også <strong>til</strong>skud* <strong>til</strong><br />
mange foreninger.<br />
Det er normalt, at forældrene betaler børnenes kontingent.<br />
Men derudover deltager mange forældre også aktivt i børnenes<br />
forening: De er fx med <strong>til</strong> at arrangere aktiviteter i foreningen,<br />
og de bringer og henter ofte børnene, når børnene fx skal <strong>til</strong><br />
træning. I det hele taget er det vigtigt, at forældrene bakker<br />
op <strong>om</strong> og støtter livet i foreningen.<br />
Frivilligt socialt arbejde<br />
S<strong>om</strong> frivillig i en forening, der udfører socialt arbejde, kan man<br />
være med <strong>til</strong> at hjælpe andre mennesker, der har brug for støtte.<br />
At være frivillig betyder, at man ikke får løn for sit arbejde.<br />
Man laver det frivillige arbejde i fritiden – fx ved siden af sit<br />
almindelige lønarbejde eller sit studium.<br />
Eksempler på frivilligt arbejde kan være:<br />
• lektiecaféer, hvor man hjælper skolebørn med deres lektier<br />
• venskabsfamilier, hvor én familie hjælper en anden familie,<br />
der har behov for støtte, fx i forbindelse med børnenes skole-<br />
gang eller pasning af børnene m.m.<br />
• mentorordninger, hvor man s<strong>om</strong> mentor giver gode råd <strong>til</strong> fx<br />
en studerende, s<strong>om</strong> har behov for støtte og vejledning <strong>til</strong> at<br />
klare uddannelsen<br />
• væresteder, hvor man kan hjælpe <strong>til</strong>, så fx hjemløse kan<br />
k<strong>om</strong>me og få et måltid mad eller en kop kaffe.<br />
GODE GRUNDE TIL AT BLIVE<br />
FRIVILLIG:<br />
Mange fremhæver, at det giver<br />
en god følelse at gøre noget godt<br />
for andre og at mærke, at der er<br />
brug for én.<br />
Frivilligt socialt arbejde er også<br />
en god måde at udvide sit netværk<br />
på.
32<br />
Aftenskoler<br />
Mange borgere i <strong>Danmark</strong> går på aftenskoler, hvor man kan få<br />
undervisning i mange forskellige emner <strong>om</strong> aftenen. Man skal<br />
betale for at gå på aftenskole. Man kan fx få undervisning i<br />
sprog, matematik, geografi eller historie. Undervisningen kan<br />
også handle <strong>om</strong> børneopdragelse eller kulturelle emner. Der<br />
er også undervisning i gymnastik, madlavning, syning, maling,<br />
sang og meget andet. Mange aftenskoler har også særlige <strong>til</strong>bud<br />
<strong>til</strong> folk, der k<strong>om</strong>mer fra andre lande.<br />
Det er s<strong>om</strong> regel oplysningsforbund, der står for de forskellige<br />
aftenskole<strong>til</strong>bud.<br />
Det kan fx være:<br />
• AOF – Arbejdernes Oplysningsforbund<br />
• LOF – Liberalt Oplysningsforbund<br />
• FOF – Folkeligt Oplysningsforbund<br />
Man kan finde informationer <strong>om</strong> aftenskolernes kurser på deres<br />
hjemmesider eller i de kataloger, de sender ud en eller to<br />
gange <strong>om</strong> året.<br />
Højskoler<br />
Højskolen er en del af den danske tradition for, at alle borgere<br />
skal have mulighed for at lære og få viden <strong>om</strong> samfundet. Højskolerne<br />
<strong>til</strong>byder kurser <strong>om</strong> fx filosofi, religion, kunst, litteratur,<br />
sport og politik. Kursernes længde kan variere fra en uge <strong>til</strong><br />
flere måneder, og man bor normalt på højskolen under kurset.<br />
Man skal normalt betale for et højskoleophold.<br />
På en højskole er der fokus på at udvikle sig fagligt og personligt<br />
og samtidig lære nye mennesker at kende. Man kan også bruge<br />
et højskoleophold <strong>til</strong> at finde ud af, hvilken erhvervsuddannelse,<br />
ungd<strong>om</strong>suddannelse eller videregående uddannelse man vil<br />
vælge. Ud over undervisningen er der også mange andre aktiviteter.<br />
Man tager fx på udflugter og dyrker sport.<br />
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var<br />
en dansk digter og præst.<br />
Hans ideer fik stor betydning for<br />
bl.a. udviklingen af højskolebevægelsen<br />
i <strong>Danmark</strong>. Han mente,<br />
det var vigtigt, at børn og voksne<br />
lærte at tænke selv.<br />
De skulle altså ikke bare lære det<br />
udenad, s<strong>om</strong> stod i bøgerne, eller<br />
s<strong>om</strong> læreren sagde.<br />
De skulle ikke ”lære for skolen”;<br />
de skulle ”lære for livet”.
33<br />
Biblioteker<br />
Der er biblioteker i alle k<strong>om</strong>muner. De er et <strong>til</strong>bud <strong>til</strong> alle borgere.<br />
Her kan man gratis låne bøger. Bibliotekerne har også bøger på<br />
andre sprog end dansk.<br />
Man kan også låne magasiner, musik, film og c<strong>om</strong>puterspil. Hvis<br />
éns lokale bibliotek ikke har de materialer, man har brug for, kan<br />
biblioteket ofte bes<strong>til</strong>le materialerne hjem fra et andet bibliotek.<br />
Der er gratis adgang <strong>til</strong> c<strong>om</strong>putere og internet, man kan læse<br />
dagens aviser, og man kan få hjælp <strong>til</strong> at finde bestemte informationer<br />
eller materialer. På bibliotekerne ligger der også mange<br />
nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder.<br />
Mange biblioteker har lektiecaféer, arrangerer uds<strong>til</strong>linger, viser<br />
film og børneteater og inviterer <strong>til</strong> foredrag.<br />
Alle kan gratis låne bøger m.m.<br />
på bibliotekerne. For at låne materiale<br />
skal man bruge enten sit<br />
sundhedskort eller et lånerkort,<br />
man kan få på biblioteket.
34<br />
Ordliste<br />
andel<br />
dyrevelfærd<br />
kontingent<br />
sociale lag<br />
sociale relationer<br />
<strong>til</strong>skud<br />
del/part.<br />
det, at dyr er sunde og har det godt.<br />
penge, man betaler for at være medlem af fx en forening.<br />
grupper af mennesker, s<strong>om</strong> har nogenlunde samme uddannelse,<br />
arbejde og økon<strong>om</strong>i.<br />
kontakt med andre mennesker, fx familie, venner og kolleger.<br />
penge, s<strong>om</strong> man får fra det offentlige s<strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong> at betale for<br />
udgifter – et <strong>til</strong>skud er normalt kun en del af det, noget koster.
35<br />
FAKTA-ARK 6<br />
Sundhed og sygd<strong>om</strong><br />
Alle borgere kan k<strong>om</strong>me <strong>til</strong> lægen eller på hospitalet, hvis det er nødvendigt.<br />
Langt de fleste behandlinger er gratis, og udgifterne betales via skat-<br />
terne. Nogle behandlinger skal man dog selv betale en del af, fx tand-<br />
lægebesøg og besøg hos fysioterapeut. Desuden skal man normalt<br />
betale en del af udgifterne <strong>til</strong> sin medicin.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• sundhedskort, praktiserende læge, medicin og apoteker<br />
• hospitaler<br />
• tandpleje<br />
• børneundersøgelser og vaccinationer<br />
• alkohol og cigaretter.
36<br />
Sundhedskort, praktiserende læge, medicin<br />
og apoteker<br />
Når man bliver registreret i folkeregisteret i en k<strong>om</strong>mune, får<br />
man et sundhedskort. Sundhedskortet er et gult plastikkort.<br />
Kortet er bevis på, at man har ret <strong>til</strong> behandling i det offentlige<br />
sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at man har sundhedskortet<br />
med, hver gang man er i kontakt med sundhedsvæsenet, fx hvis<br />
man skal <strong>til</strong> lægen eller på hospitalet.<br />
Man kan normalt selv vælge, hvilken praktiserende læge man<br />
vil have. Når man bliver syg, er den praktiserende læge normalt<br />
den, man først henvender sig <strong>til</strong>. Man skal ikke betale for at gå<br />
<strong>til</strong> sin praktiserende læge. Lægen kan behandle mange helbreds-<br />
problemer – fx ved at ordinere medicin. Lægen kan også sende<br />
patienten <strong>til</strong> undersøgelser eller behandling hos fx en speciallæge,<br />
en fysioterapeut eller på et hospital. Man siger, at lægen<br />
henviser patienten. Man skal dog ikke have en henvisning fra sin<br />
læge, hvis man fx skal <strong>til</strong> tandlæge, eller hvis man akut skal på<br />
hospitalet.<br />
Medicin køber man normalt på et apotek. Noget medicin kan man<br />
kun købe, hvis man har fået en recept af sin læge. Det kaldes<br />
receptpligtig medicin. Anden medicin kan man købe uden recept.<br />
Det kaldes for håndkøbsmedicin.<br />
På apoteket kan man købe alle typer medicin. Receptpligtig<br />
medicin kan man kun købe på apoteket, mens håndkøbsmedicin<br />
mod fx hovedpine og ondt i halsen også kan købes i nogle supermarkeder<br />
og lignende.<br />
Hvis man har brug for lægehjælp<br />
uden for lægens åbningstider – fx<br />
<strong>om</strong> natten – skal man ringe <strong>til</strong><br />
lægevagten.<br />
Lægevagten vil enten prøve at<br />
løse problemet over telefonen<br />
eller <strong>til</strong>byde patienten en konsultation<br />
hos lægevagten. Man kan<br />
finde telefonnummeret <strong>til</strong> lægevagten<br />
i telefonbogen eller på<br />
internettet.<br />
Hvis man har behov for akut læge-<br />
hjælp i nødsituationer – fx hvis<br />
der er sket en ulykke i trafikken –<br />
skal man straks ringe <strong>til</strong> alarmcentralen<br />
på telefonnummer 112.<br />
Når man ringer <strong>til</strong> alarmcentralen,<br />
skal man oplyse, hvad man hedder,<br />
hvor man befinder sig, og hvilket<br />
telefonnummer man ringer fra.<br />
Derefter sørger alarmcentralen<br />
for, at der bliver sendt en ambulance,<br />
politi eller anden hjælp.<br />
På nogle hospitaler er der også<br />
skadestuer. Man kan henvende sig<br />
på skadestuen, hvis man har behov<br />
for hurtig lægehjælp, der ikke<br />
kræver ambulance. Det kan fx<br />
være, hvis man har brækket en<br />
arm eller forstuvet en fod. Det<br />
er gratis at blive behandlet på de<br />
offentlige hospitalers skadestuer.
37<br />
Det offentlige yder <strong>til</strong>skud* <strong>til</strong> det meste receptpligtige medicin.<br />
Tilskuddet afhænger af, hvor meget medicin man køber i løbet af<br />
året. Tilskuddet trækkes aut<strong>om</strong>atisk fra, når man køber medicinen.<br />
Ud over at sælge medicin giver apotekerne også råd <strong>om</strong> medicin<br />
og helbred. Man kan desuden få målt fx blodtryk og kolesteroltal.<br />
Hospitaler<br />
Der findes både offentlige og private hospitaler. De offentlige<br />
hospitaler bliver drevet af de danske regioner. Det er gratis at<br />
blive behandlet på offentlige hospitaler.<br />
Man kan blive indlagt på hospitalet, hvis man pludselig får en<br />
skade eller en sygd<strong>om</strong>. Man kan også blive henvist <strong>til</strong> undersøgelse<br />
eller behandling på hospitalet af sin praktiserende læge.<br />
En del undersøgelser og behandlinger på hospitalet sker ambulant,<br />
dvs. uden at man bliver indlagt.<br />
Man kan normalt selv vælge, hvilket hospital man vil behandles<br />
på. Hvis man vælger et sygehus uden for den region, hvor man<br />
bor, kan man dog få afslag*, hvis der ikke er plads.<br />
Man kan også blive henvist <strong>til</strong> et privat hospital, hvis man skal<br />
vente mere end en måned på behandling på et offentligt hospital.<br />
I det <strong>til</strong>fælde er behandlingen på et privathospital gratis. Man<br />
kan tale med sin læge <strong>om</strong> muligheden for at vælge hospital.<br />
Når man bliver indlagt på et hospital, k<strong>om</strong>mer man normalt<br />
på en stue sammen med to <strong>til</strong> tre andre patienter. Kvinder og<br />
mænd ligger ikke på stue sammen.<br />
Hospitalet sørger for, at patienterne får mad, k<strong>om</strong>mer i bad, får<br />
rent tøj på og bliver hjulpet med det, de har brug for. Maden<br />
er gratis for patienterne på de offentlige hospitaler. Hospitalet<br />
sørger også for, at patienterne har fx sengetøj og håndklæder,<br />
så man ikke skal have det med hjemmefra. Dette er også gratis<br />
for patienterne på de offentlige hospitaler.<br />
Det er vigtigt, at læge og patient<br />
forstår hinanden.<br />
Hvis man har behov for tolk, når<br />
man skal <strong>til</strong> lægen eller på hospi-<br />
talet, har man ret <strong>til</strong>, at der bliver<br />
<strong>til</strong>kaldt en tolk.<br />
I nogle <strong>til</strong>fælde skal man betale<br />
et mindre gebyr*, for at der<br />
bliver <strong>til</strong>kaldt en tolk.<br />
Syge mennesker har brug for fred<br />
og ro, og derfor har de fleste<br />
hospitaler faste besøgstider.<br />
Hvis man vil besøge en person,<br />
der er indlagt på hospitalet, skal<br />
man undersøge, hvornår der er<br />
besøgstid. De besøgende skal<br />
være s<strong>til</strong>le og tage hensyn <strong>til</strong><br />
patienterne.<br />
De fleste hospitaler <strong>til</strong>byder<br />
forældre at overnatte, når deres<br />
barn er indlagt. Forældre <strong>til</strong><br />
børn, der er indlagt på hospitalet,<br />
må altså gerne være der uden for<br />
besøgstiden.
38<br />
Tandpleje<br />
Alle børn i <strong>Danmark</strong> kan få gratis tandpleje, ind<strong>til</strong> de fylder 18 år.<br />
Et barn bliver normalt indkaldt* <strong>til</strong> tandlæge, inden det fylder<br />
to år. En væsentlig del af børnetandplejens arbejde består i at<br />
undervise børnene i, hvordan de skal passe på deres tænder.<br />
Voksne over 18 år skal selv finde en privat tandlæge. Man vælger<br />
normalt selv, hvilken tandlæge man gerne vil have. Man skal<br />
ikke have en henvisning fra sin læge for at gå <strong>til</strong> tandlægen.<br />
Man skal bare ringe <strong>til</strong> tandlægen for at bes<strong>til</strong>le tid – fx <strong>til</strong> et<br />
almindeligt tandeftersyn. Voksne skal selv betale for undersøgelser<br />
og behandling hos tandlægen. Det offentlige giver dog et<br />
<strong>til</strong>skud, s<strong>om</strong> er trukket fra, når man får regningen.<br />
Børneundersøgelser og vaccinationer<br />
Når man lige har født et barn, får man lige efter fødslen besøg<br />
af en sundhedsplejerske i hjemmet. Sundhedsplejersken kan<br />
give råd og vejledning <strong>til</strong> forældrene <strong>om</strong> barnet. Det er gratis<br />
at få besøg af en sundhedsplejerske.<br />
Fra et barn er fem uger, <strong>til</strong> det er 15 år, kan det desuden få<br />
ni forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen. Undersøgelserne<br />
foregår efter et bestemt program. Formålet er at følge,<br />
hvordan barnet udvikler sig og trives.<br />
Børn kan desuden blive vaccineret mod en række børnesygd<strong>om</strong>me.<br />
Vaccinationerne er gratis og gives af den praktiserende<br />
læge. Børn kan blive vaccineret mod sygd<strong>om</strong>mene difteri, stivkrampe,<br />
kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde og<br />
meningitis. Hvis man skal have særlige vaccinationer i forbindelse<br />
med en rejse <strong>til</strong> udlandet, skal man selv betale dem.<br />
Alkohol og cigaretter<br />
I <strong>Danmark</strong> er der vedtaget en række love*, s<strong>om</strong> skal gøre folk<br />
sundere og forebygge* de såkaldte livss<strong>til</strong>ssygd<strong>om</strong>me. Livss<strong>til</strong>ssygd<strong>om</strong>me<br />
er sygd<strong>om</strong>me, s<strong>om</strong> hænger sammen med den måde,<br />
man lever på, fx at man ryger, drikker eller spiser for fed mad.<br />
Folketinget har bl.a. besluttet, at man skal være mindst 16 år<br />
for at kunne købe øl og vin, og at man skal være fyldt 18 år for<br />
at købe stærk spiritus eller cigaretter. Butikkerne kan kræve at<br />
se legitimation for at kontrollere, <strong>om</strong> en person er gammel nok<br />
<strong>til</strong> at købe alkohol og cigaretter.<br />
Der er også vedtaget en rygelov, s<strong>om</strong> betyder, at det er forbudt<br />
at ryge indendørs på de fleste arbejdspladser, restauranter,<br />
caféer, barer og diskoteker. Forbuddet er indført for at beskytte<br />
borgerne mod passiv rygning.
39<br />
Ordliste<br />
afslag<br />
forebygge sygd<strong>om</strong>me<br />
gebyr<br />
indkalde<br />
<strong>til</strong>skud<br />
vedtage en lov<br />
et nej <strong>til</strong> fx en ansøgning.<br />
prøve at sørge for, at folk ikke bliver syge.<br />
penge, s<strong>om</strong> man betaler <strong>til</strong> fx en offentlig myndighed, s<strong>om</strong> fx<br />
laver et dokument <strong>til</strong> én.<br />
invitere <strong>til</strong>/give besked <strong>om</strong> at k<strong>om</strong>me.<br />
penge, man får fra det offentlige s<strong>om</strong> hjælp <strong>til</strong> at betale for<br />
medicin eller fx en behandling hos tandlægen - et <strong>til</strong>skud er<br />
normalt kun en del af det, noget koster.<br />
bestemme i Folketinget, at en ny lov skal gælde.
40<br />
FAKTA-ARK 7<br />
Natur og miljø<br />
Der er mange muligheder for at opleve den danske natur. Og man må<br />
færdes* i de fleste natur<strong>om</strong>råder i <strong>Danmark</strong>. Det offentlige ejer store<br />
dele af naturen i <strong>Danmark</strong>, og alle har et ansvar for at passe på naturen.<br />
Fx skal man rette sig efter de regler, der gælder, når man er i naturen.<br />
Og man skal også passe på miljøet og fx ikke forurene.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• den danske natur<br />
• regler <strong>om</strong> at færdes i naturen<br />
• regler <strong>om</strong> affald og forurening.
41<br />
Den danske natur<br />
Tidligere var <strong>Danmark</strong> næsten helt dækket af skov. Men sådan<br />
er det ikke mere. I dag bliver næsten to tredjedele af jorden<br />
brugt <strong>til</strong> landbrug. Det kan fx være s<strong>om</strong> marker, hvor man dyrker<br />
korn og grøntsager.<br />
<strong>Danmark</strong> er mest dækket af jord med ler og sand, s<strong>om</strong> det er<br />
let at dyrke planter i. Enkelte steder er landskabet dog meget<br />
anderledes. Det gælder fx på øen Bornholm. Det er et af de<br />
eneste steder i <strong>Danmark</strong>, hvor der er klipper*. Der er ingen<br />
bjerge i <strong>Danmark</strong>, og det højeste punkt i det danske landskab<br />
ligger kun ca. 170 meter over havets overflade.<br />
Også i Jylland er naturen nogle steder anderledes end i resten<br />
af landet. Det gælder fx de <strong>om</strong>råder i Jylland, hvor der er hede.<br />
Heden er sandjord, s<strong>om</strong> især er dækket af planten lyng.<br />
Områderne med hede er så specielle, at man passer ekstra godt<br />
på dem, for at de ikke skal forsvinde.<br />
Den jyske hede<br />
<strong>Se</strong>lv <strong>om</strong> en stor del af jorden i <strong>Danmark</strong> bliver brugt <strong>til</strong> landbrug,<br />
er der stadig mange skove rundt <strong>om</strong>kring i landet, og en del af<br />
dem er offentlige.<br />
Der er mange dyr i den danske natur. Der findes fx ræve, hjorte,<br />
hugorme og harer. Og af fugle findes der fx fasaner, ugler, ørne<br />
og svaner. Dyrene er vilde, men er generelt ikke farlige for<br />
mennesker.<br />
<strong>Danmark</strong> har en meget lang kystlinje – <strong>om</strong>kring 7.300 km lang<br />
– bl.a. fordi landet mest består af øer. Mange steder er der sandstrande,<br />
fx langs den jyske vestkyst og langs Sjællands nordkyst.<br />
Ræv<br />
Fasan<br />
Svane
42<br />
Regler <strong>om</strong> at færdes i naturen<br />
Det er vigtigt at tage hensyn <strong>til</strong> dyr og planter, når man færdes<br />
i naturen. Derfor er der en række regler for, hvordan man må<br />
færdes i naturen.<br />
I de offentligt ejede skove er der adgang hele døgnet, og det er<br />
<strong>til</strong>ladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn.<br />
I nogle af skovene er der ops<strong>til</strong>let* shelters, en slags meget<br />
primitive huse, hvor man kan overnatte. Desuden er det i visse<br />
skove <strong>til</strong>ladt at overnatte i sit eget telt. Der er regler for, at<br />
man skal rydde op efter sig, når man har været ude i naturen.<br />
Man må fx ikke efterlade affald i skoven eller på stranden.<br />
Der er også private skove. Her må man gå og cykle, men normalt<br />
kun på skovveje og stier. Man må normalt kun opholde sig i private<br />
skove <strong>om</strong> dagen. Man kan altså gratis gå ture i alle danske skove<br />
– uanset <strong>om</strong> de er offentligt eller privat ejede.<br />
Normalt er al motorkørsel forbudt i alle skovene – både bilkørsel<br />
og kørsel på knallert eller motorcykel.<br />
Der er adgang <strong>til</strong> langt de fleste danske strande og kyst<strong>om</strong>råder<br />
hele døgnet. Der er også mange muligheder for at sejle på de<br />
danske have og søer og i de danske vandløb. Og der er mange,<br />
der benytter sig af disse muligheder året rundt.
43<br />
Regler <strong>om</strong> affald og forurening<br />
Det er vigtigt at tænke på naturen, når man smider affald ud.<br />
Det gælder både for det daglige affald og for det mere specielle<br />
affald, fx fra istandsættelse af et hus eller en lejlighed. Hvis<br />
man ikke behandler affaldet forsvarligt*, kan det gå ud over<br />
miljøet og skade naturen.<br />
K<strong>om</strong>munerne har ansvaret for, at borgerne kan k<strong>om</strong>me af med<br />
deres affald på en ordentlig måde. Borgerne har <strong>til</strong> gengæld<br />
ansvaret for at følge de regler, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munen har lavet.<br />
Reglerne handler <strong>om</strong>, hvordan forskellige typer affald skal indsamles,<br />
og hvor det skal afleveres.<br />
Det er ikke alt affald, der må smides i skraldespanden derhjemme.<br />
Fx må man ikke smide farligt affald i skraldespanden.<br />
Farligt affald kan fx være batterier, medicinrester, sparepærer<br />
eller kemikalier, s<strong>om</strong> er skadelige for naturen. Det farlige affald<br />
kan man fx aflevere på den k<strong>om</strong>munale genbrugsplads. I nogle<br />
k<strong>om</strong>muner findes der også en speciel skraldebil, der kaldes en<br />
miljøbil. Den kører rundt på bestemte tidspunkter og samler<br />
det farlige affald sammen.<br />
Det er også en god idé at sortere andet affald, så det kan blive<br />
brugt igen <strong>til</strong> at frems<strong>til</strong>le nye produkter. Det kan fx være glas,<br />
s<strong>om</strong> man kan aflevere i en glascontainer, eller aviser, s<strong>om</strong> man<br />
i de fleste k<strong>om</strong>muner kan aflevere i en papircontainer. Man kan<br />
også aflevere sorteret affald – fx byggeaffald – på k<strong>om</strong>munens<br />
genbrugsplads. På den måde kan affaldet blive brugt igen.<br />
K<strong>om</strong>munen sørger for, at containerne bliver tømt, så affaldet<br />
kan blive brugt <strong>til</strong> fx nyt papir, pap, glas, metal eller plast.<br />
Men lige meget <strong>om</strong> det er køkkenaffald, byggeaffald eller en<br />
helt tredje slags affald, må man ikke smide det i naturen. Man<br />
kan få en bøde på mellem 1.000 og 5.000 kr., hvis man smider<br />
affald i naturen.
44<br />
Ordliste<br />
forsvarligt<br />
færdes<br />
klipper<br />
ops<strong>til</strong>le<br />
på en acceptabel måde/på en måde, s<strong>om</strong> ikke er farlig eller dårlig<br />
for nogen.<br />
gå tur, fx i en skov.<br />
store stykker sten, s<strong>om</strong> sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet.<br />
sætte op/s<strong>til</strong>le op.
45<br />
FAKTA-ARK 8<br />
Traditioner og mærkedage<br />
S<strong>om</strong> i mange andre lande er der i <strong>Danmark</strong> en række dage i løbet af<br />
året, hvor man markerer fx kirkelige højtider eller historiske begivenheder,<br />
der har haft stor betydning for <strong>Danmark</strong>. Ofte hører der særlige traditioner<br />
<strong>til</strong> de enkelte dage. På mange af disse dage har man normalt fri<br />
fra arbejde eller skole.<br />
På dette ark kan du læse <strong>om</strong> nogle af de forskellige mærkedage og<br />
højtider, der er i <strong>Danmark</strong> i løbet af året, og <strong>om</strong> de traditioner, der<br />
hører <strong>til</strong> dem.
46<br />
Fastelavn<br />
Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest, der<br />
går helt <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> Oldtidens R<strong>om</strong>errige og Ægypten. Fastelavn<br />
var oprindeligt optakten* <strong>til</strong> den kristne fastetid. I vore dage er<br />
der tradition for at fejre fastelavn ved, at børnene klæder sig<br />
ud og slår katten af tønden. I gamle dage var der en levende kat<br />
i tønden. I stedet for en kat er der nu slik og frugt i tønden. Det<br />
barn, der slår det sidste af tønden ned, kaldes for kattekonge.<br />
Fastelavn ligger syv uger før påske.<br />
Påske<br />
Den kristne påske er den højtid, der markerer, at Jesus blev<br />
korsfæstet*, døde og opstod* fra de døde. Påsken markeres<br />
med særlige gudstjenester i kirken, og mange familier samles<br />
<strong>til</strong> påskefrokoster. Fra gammel tid er der tradition for, at man<br />
giver hinanden påskeæg. I dag er påskeæg ofte lavet af chokolade.<br />
Påskedagene er palmesøndag, skærtorsdag, langfredag,<br />
påskedag og 2. påskedag, s<strong>om</strong> er helligdage, hvor man normalt<br />
har fri fra arbejde eller skole. Påsken ligger hvert år <strong>om</strong> foråret<br />
– enten i marts eller april.<br />
1. maj<br />
Arbejdernes internationale kampdag fejres den 1. maj - nogle<br />
steder med optog*, taler og arrangementer. Det er forskelligt fra<br />
arbejdsplads <strong>til</strong> arbejdsplads, <strong>om</strong> de ansatte har fri den 1. maj.<br />
5. maj<br />
Den 5. maj 1945 blev <strong>Danmark</strong> befriet efter fem års tysk besættelse<br />
under 2. Verdenskrig. Da meddelelsen <strong>om</strong> den tyske kapitulation<br />
k<strong>om</strong> den 4. maj <strong>om</strong> aftenen, fjernede mange mennesker<br />
de mørklægningsgardiner, man havde skullet bruge under krigen.<br />
Og man lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange mindes<br />
stadig denne aften ved at sætte stearinlys i vinduerne. Man har<br />
normalt ikke fri fra arbejde eller skole den 5. maj.<br />
Store bededag<br />
Store bededag er en helligdag mellem påske og pinse. Den falder<br />
på den fjerde fredag efter påske. Der er tradition for at spise<br />
varme hveder (hvedeboller) aftenen før store bededag. Man har<br />
normalt fri fra arbejde eller skole store bededag.
47<br />
Pinse<br />
Den kristne pinse bliver holdt syv uger efter påske. Den bliver<br />
holdt <strong>til</strong> minde <strong>om</strong>, at Helligånden k<strong>om</strong> ned <strong>til</strong> jorden den syvende<br />
søndag efter påskesøndag. Pinsen ligger hvert år i maj eller juni.<br />
Pinsen <strong>om</strong>fatter pinsedag og 2. pinsedag, s<strong>om</strong> er helligdage,<br />
hvor man normalt har fri fra arbejde eller skole. Der holdes<br />
pinsegudstjenester i kirkerne landet over. I <strong>Danmark</strong> har nogle<br />
den tradition at holde pinsefrokost. Der er også nogle, s<strong>om</strong> har<br />
tradition for at se solen stå op pinsedag. Man siger, at man vil<br />
se pinsesolen danse.<br />
Grundlovsdag<br />
Den 5. juni er grundlovsdag. Den dag fejrer man, at <strong>Danmark</strong> fik<br />
sin første demokratiske forfatning, da Frederik 7. underskrev<br />
grundloven den 5. juni 1849. Der bliver holdt møder landet over<br />
(grundlovsmøder), hvor der bliver holdt taler <strong>om</strong> demokratiet<br />
og folkestyret. Mange butikker har lukket grundlovsdag.<br />
Sankthans<br />
Den 23. juni <strong>om</strong> aftenen fejres sankthans. Baggrunden for<br />
sankthansaften er en blanding af hedensk* folketradition og<br />
kristend<strong>om</strong>. Sankthansaften samles man og tænder bål og<br />
afbrænder dukker, der fores<strong>til</strong>ler hekse. Festen markerer, at det<br />
er mids<strong>om</strong>mer, og den markerer samtidig, at det er Johannes<br />
Døberens fødselsdag den 24. juni. Man har normalt ikke fri fra<br />
arbejde eller skole i forbindelse med sankthans.<br />
Julen<br />
Julen var oprindeligt en hedensk solhvervsfest. I den kristne tradi-<br />
tion holdes julen for at fejre Jesu fødsel. I <strong>Danmark</strong> har man<br />
normalt fri fra arbejde eller skole den 24., 25. og 26. december.<br />
Disse tre dage kaldes juleaftensdag, juledag og 2. juledag.<br />
Juleaften den 24. december samles familierne, spiser sammen<br />
og giver hinanden julegaver. Mange familier sætter et grantræ<br />
ind i stuen og pynter det. Det kaldes et juletræ. De fleste danser<br />
<strong>om</strong> juletræet og synger julesalmer og julesange. Mange går også<br />
<strong>til</strong> julegudstjeneste i kirken. Juledag og 2. juledag samles mange<br />
familier <strong>til</strong> julefrokost. Juleaften den 24. december er mange<br />
butikker lukket, og juledag og 2. juledag er helligdage.
48<br />
<strong>Ny</strong>tår<br />
<strong>Ny</strong>tåret fejres i <strong>Danmark</strong> den 31. december <strong>om</strong> aftenen, hvor<br />
der bliver holdt fester og skudt fyrværkeri af. <strong>Ny</strong>tårsdag, 1.<br />
januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket.<br />
Andre højtider og mærkedage<br />
Den øgede kulturelle udveksling i verden har også bragt en række<br />
andre skikke og mærkedage <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>. Nogle af dem skyldes,<br />
at flere danskere har udenlandsk baggrund. Andre skyldes, at<br />
<strong>Danmark</strong> på andre måder er blevet inspireret af udenlandske<br />
traditioner. På nogle skoler markerer man fx den muslimske<br />
fastemåned ramadanen.<br />
Og nogle fejrer den amerikanske tradition halloween, hvor<br />
børnene klæder sig ud s<strong>om</strong> hekse, spøgelser eller lignende, og<br />
hvor man laver lygter af udhulede græskar. Flere steder i landet<br />
fejres desuden karneval efter sydamerikansk forbillede* med<br />
udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval afholdes<br />
i pinsen i København.
49<br />
Ordliste<br />
efter sydamerikansk forbillede<br />
hedensk<br />
korsfæste<br />
opstå fra de døde<br />
optakt<br />
optog<br />
liges<strong>om</strong> i Sydamerika.<br />
ikke kristen og med flere guder.<br />
henrette en person ved at hænge ham/hende op på et kors.<br />
blive levende igen.<br />
start, begyndelse.<br />
mange mennesker, der fx går sammen fra ét sted <strong>til</strong> et andet<br />
og ofte på en ordnet måde.
50<br />
FAKTA-ARK 9<br />
<strong>Danmark</strong>s geografi og befolkning<br />
<strong>Danmark</strong> ligger i den nordlige del af Europa og er en del af Skandinavien,<br />
der også <strong>om</strong>fatter Norge og Sverige. Norge ligger nord for <strong>Danmark</strong>,<br />
og Sverige ligger nordøst for <strong>Danmark</strong>. Syd for <strong>Danmark</strong> ligger Tyskland<br />
og Polen.<br />
Grønland og Færøerne er med i det danske<br />
rigsfællesskab. Grønland har selvstyre, og<br />
Færøerne har hjemmestyre. Det betyder,<br />
at befolkningerne i Grønland og på Færøerne<br />
i høj grad regulerer* deres samfund<br />
selv. Grønland og Færøerne har deres egne<br />
demokratiske forsamlinger.<br />
Samtidig er grønlændere og færinger danske<br />
statsborgere og vælger repræsentanter<br />
<strong>til</strong> Folketinget i <strong>Danmark</strong>.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• <strong>Danmark</strong>s geografi<br />
• <strong>Danmark</strong>s befolkning.<br />
Grønland<br />
Island<br />
Færøerne<br />
<strong>Danmark</strong>
51<br />
<strong>Danmark</strong>s geografi<br />
<strong>Danmark</strong> er geografisk et lille land. Dets areal er kun på<br />
lidt mere end 43.000 km², når man ikke regner Grønland og<br />
Færøerne med.<br />
<strong>Danmark</strong> består af halvøen Jylland og over 400 større og mindre<br />
øer. Den største ø er Sjælland, og Fyn er den næststørste ø.<br />
De mange øer betyder, at <strong>Danmark</strong> har en meget lang kystlinje<br />
– <strong>om</strong>kring 7.300 km.<br />
Det største farvand* <strong>om</strong>kring <strong>Danmark</strong> er Nordsøen, s<strong>om</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
også kaldes for Vesterhavet. Nord for <strong>Danmark</strong> ligger Skagerrak,<br />
s<strong>om</strong> mod sydøst grænser op <strong>til</strong> farvandet Kattegat. Kattegat<br />
ligger nord for Sjælland og Fyn og er mod syd forbundet med<br />
farvandene Lillebælt, Storebælt og Øresund. Øresund grænser<br />
op <strong>til</strong> Østersøen.<br />
Vesterhavet<br />
(Nordsøen)<br />
Blåvands Huk<br />
Skagerrak<br />
Esbjerg<br />
Jylland<br />
Ålborg<br />
Århus<br />
Lillebælt<br />
Odense<br />
Fyn<br />
Grenen<br />
Skagen<br />
Kattegat<br />
Storebælt<br />
Sjælland<br />
København<br />
Øresund<br />
Gedser Odde<br />
Østersøen<br />
Ertholmene<br />
Bornholm
52<br />
Der er mange broer i <strong>Danmark</strong>. Nogle af de vigtigste er:<br />
• Lillebæltsbroerne, der forbinder Jylland og Fyn over<br />
farvandet Lillebælt<br />
• Storebæltsbroen, der forbinder Fyn og Sjælland over<br />
farvandet Storebælt<br />
• Øresundsbroen, der forbinder <strong>Danmark</strong> og Sverige over<br />
farvandet Øresund.<br />
Det nordligste punkt i <strong>Danmark</strong> kaldes for Grenen, og det ligger<br />
nordøst for byen Skagen i Nordjylland. Ved Grenen mødes de to<br />
farvande Skagerrak og Kattegat.<br />
Det sydligste punkt i <strong>Danmark</strong> er Gedser Odde på øen Falster.<br />
Gedser Odde ligger ud <strong>til</strong> farvandet Østersøen.<br />
Det vestligste punkt i <strong>Danmark</strong> er Blåvands Huk i Vestjylland.<br />
Blåvands Huk ligger ud <strong>til</strong> farvandet Nordsøen (Vesterhavet).<br />
Det østligste punkt i <strong>Danmark</strong> udgøres af øgruppen Ertholmene,<br />
s<strong>om</strong> ligger øst for Bornholm i Østersøen.<br />
<strong>Danmark</strong> er et fladt land uden bjerge. Det højeste punkt i det<br />
danske landskab ligger godt 170 meter over havets overflade.<br />
En stor del af landet er dækket* af marker og skov. Det eneste<br />
sted, hvor der er klipper* i <strong>Danmark</strong>, er på øen Bornholm og på<br />
Ertholmene.<br />
<strong>Danmark</strong>s befolkning<br />
Der bor ca. 5,6 millioner indbyggere i <strong>Danmark</strong>. De fleste bor i<br />
byerne. Hovedstaden København er den største by og ligger på<br />
Sjælland. I København bor der lidt over 600.000 mennesker, og<br />
i <strong>om</strong>rådet <strong>om</strong>kring København (Storkøbenhavn) bor der ca. 1,5<br />
millioner mennesker. Den næststørste by er Århus, s<strong>om</strong> ligger<br />
i Jylland. Byen har lidt under 250.000 indbyggere. Og den<br />
tredjestørste by i <strong>Danmark</strong> hedder Odense. Odense ligger på<br />
Fyn og har lidt over 150.000 indbyggere.<br />
De fem største byer i <strong>Danmark</strong>, 1. januar 2010<br />
By Indbyggertal Landsdel<br />
København 625.000 Sjælland<br />
Århus 243.000 Jylland<br />
Odense 166.000 Fyn<br />
Ålborg 102.000 Jylland<br />
Esbjerg 71.000 Jylland
53<br />
Ordliste<br />
dækket af marker og skove<br />
farvand<br />
klipper<br />
regulere<br />
med planter eller træer over det hele.<br />
<strong>om</strong>råde med vand fx i et hav, hvor der kan sejle skibe.<br />
store stykker sten, s<strong>om</strong> sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet.<br />
styre ved hjælp af love og regler.
54<br />
FAKTA-ARK 10<br />
Grundloven – <strong>Danmark</strong>s forfatning<br />
<strong>Danmark</strong>s Riges Grundlov er <strong>Danmark</strong>s forfatning*. Til daglig kalder<br />
man den ofte for grundloven. I grundloven finder man de vigtigste regler<br />
<strong>om</strong> <strong>Danmark</strong>s styreform, og grundloven sikrer borgerne en række funda-<br />
mentale rettigheder. De øvrige love i <strong>Danmark</strong> må ikke stride mod<br />
grundloven.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• grundloven<br />
• det danske monarki<br />
• statsmagtens tredeling.
55<br />
Grundloven<br />
<strong>Danmark</strong> har en demokratisk styreform, dvs. folkestyre. <strong>Danmark</strong><br />
har været et demokrati siden 1849, hvor <strong>Danmark</strong> fik sin første<br />
demokratiske forfatning, da grundloven blev underskrevet.<br />
Grundloven er landets øverste lov. Landets andre love må ikke<br />
stride mod grundloven, og det er sværere at lave <strong>om</strong> på grundloven<br />
end på andre love. Hvis grundloven skal ændres, er det ikke<br />
nok, at et flertal i Folketinget vil lave den <strong>om</strong>. Der skal nemlig<br />
også holdes en folkeafstemning, hvis man vil ændre grundloven.<br />
Siden grundloven blev underskrevet i 1849, har man kun lavet<br />
den <strong>om</strong> få gange. Den nuværende danske grundlov er fra 1953.<br />
Grundloven giver borgerne en række frihedsrettigheder.<br />
Nogle af de vigtigste er:<br />
• ytringsfriheden, dvs. retten <strong>til</strong> at sige og skrive det, man<br />
mener – uden først at have fået <strong>til</strong>ladelse af myndighederne<br />
• forsamlingsfriheden, dvs. retten <strong>til</strong> at mødes – også offentligt,<br />
fx <strong>til</strong> møder og demonstrationer – uden først at have fået<br />
<strong>til</strong>ladelse af myndighederne<br />
• foreningsfriheden, dvs. retten <strong>til</strong> at lave foreninger med<br />
lovligt formål uden først at have fået <strong>til</strong>ladelse af myndig-<br />
hederne.<br />
Grundloven beskytter bl.a. også ejend<strong>om</strong>sretten, den personlige<br />
frihed og religionsfriheden.<br />
Det danske monarki<br />
<strong>Danmark</strong> er et monarki. Det betyder, at det danske statsoverhoved<br />
er en monark, dvs. en konge eller – s<strong>om</strong> for tiden – en dronning.<br />
Dronning Margrethe 2. er ikke valgt af folket, men har arvet<br />
tronen. Hun arvede tronen i 1972 efter sin far, kong Frederik 9.,<br />
der havde arvet den efter sin far, kong Christian 10. Efter dronning<br />
Margrethe 2. vil tronen gå i arv <strong>til</strong> kronprins Frederik. Når<br />
monarken dør, er det nemlig det ældste barn, s<strong>om</strong> arver tronen.<br />
Dronning Margrethe 2. har ingen politisk magt. Hun har nogle<br />
officielle funktioner, når der skal laves en ny regering, og hun<br />
underskriver landets love sammen med ministrene. Men det er<br />
ikke dronningen, der bestemmer, hvem der skal være ministre,<br />
eller hvad der skal stå i lovene. Og dronningen udtaler sig ikke<br />
offentligt <strong>om</strong> politik.<br />
<strong>Danmark</strong>s første frie forfatning<br />
blev underskrevet i 1849. Inden<br />
havde man haft næsten 200 år<br />
med enevælde. Enevælden var<br />
en styreform, hvor kongen havde<br />
magten alene.<br />
<strong>Danmark</strong>s sidste enevældige<br />
konge var Frederik 7. Han blev<br />
konge i 1848 og afgav samme år<br />
sin enevældige magt. Den nuværende<br />
grundlov er fra 1953.<br />
Den grundlovgivende forsamling, 1848<br />
Dronning Margrethe 2.<br />
Kronprins Frederik
56<br />
Statsmagtens tredeling<br />
Statsmagten er ikke samlet ét sted, men opdelt i en lovgivende,<br />
en udøvende og en dømmende magt. Idéen med denne opdeling<br />
er bl.a., at de tre magter kan kontrollere og begrænse hinanden.<br />
Den lovgivende magt er hos Folketinget og regeringen i forening.<br />
Arbejdet er fordelt sådan, at Folketinget vedtager lovforslagene*.<br />
De vedtagne lovforslag bliver så <strong>til</strong> lov, når dronningen og<br />
den relevante minister i regeringen har underskrevet dem.<br />
De fleste lovforslag bliver fremsat* af regeringen.<br />
Den udøvende magt er hos regeringen. Regeringen skal sikre, at<br />
lovene bliver ført ud i livet.<br />
Den dømmende magt er hos d<strong>om</strong>stolene. D<strong>om</strong>stolene er uafhængige.<br />
Det betyder, at d<strong>om</strong>merne kun skal rette sig efter<br />
lovene, og at Folketinget og regeringen ikke kan bestemme,<br />
hvordan d<strong>om</strong>stolene skal afgøre en konkret retssag.
57<br />
Ordliste<br />
forfatning<br />
fremsætte lovforslag<br />
vedtage lovforslag<br />
grundlæggende (basale) regler for, hvordan en stat skal styres<br />
og organiseres.<br />
k<strong>om</strong>me med forslag <strong>til</strong> fx nye love/foreslå fx nye love.<br />
bestemme i Folketinget, at et forslag <strong>til</strong> en lov skal være lov.
58<br />
FAKTA-ARK 11<br />
Folketing og regering<br />
<strong>Danmark</strong>s parlament hedder Folketinget. Folketinget arbejder på<br />
Christiansborg i København og udgør sammen med regeringen<br />
den lovgivende magt.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• Folketinget<br />
• regeringen<br />
• det repræsentative demokrati.
59<br />
Folketinget<br />
Folketinget er <strong>Danmark</strong>s parlament og udgør sammen med regeringen<br />
den lovgivende magt. I Folketinget diskuteres og vedtages<br />
de lovforslag*, s<strong>om</strong> bliver <strong>til</strong> landets love.<br />
Folketingets møder er normalt offentlige, og borgerne kan overvære*<br />
møderne. Borgerne kan også frit skrive <strong>til</strong> medlemmerne<br />
af Folketinget, hvis de fx vil gøre opmærks<strong>om</strong> på et problem i<br />
samfundet.<br />
Folketinget har 179 medlemmer. To er valgt på Færøerne, og to<br />
på Grønland, mens de øvrige 175 er valgt i <strong>Danmark</strong>. Normalt er<br />
et folketingsmedlem også medlem af et politisk parti.<br />
Det danske demokrati er et parlamentarisk demokrati. Det<br />
betyder, at Folketinget bestemmer, hvem der skal have regeringsmagten.<br />
I <strong>Danmark</strong> kan en regering ikke udnævnes*,<br />
hvis den har et flertal i Folketinget imod sig. Og hvis en<br />
siddende regering får et flertal i Folketinget imod sig, skal den<br />
gå af eller udskrive valg.<br />
<strong>Danmark</strong> har ikke, s<strong>om</strong> visse andre lande, et overhus, der skal<br />
godkende Folketingets beslutninger.<br />
Regeringen<br />
Regeringen udgør s<strong>om</strong> nævnt en del af den lovgivende magt.<br />
Regeringen har også den udøvende magt. Det er regeringen, der<br />
gennemfører og administrerer den lovgivning, s<strong>om</strong> Folketinget<br />
og regeringen i fællesskab vedtager. Men regeringen tager sig<br />
ikke kun af administrative opgaver. Regeringen har også stor<br />
politisk indflydelse*. Det er fx regeringen, der k<strong>om</strong>mer med<br />
langt de fleste lovforslag.<br />
Statsministeren leder regeringen, s<strong>om</strong> normalt består af ca. 20<br />
ministre. S<strong>om</strong> regel er ministrene medlemmer af Folketinget,<br />
men de behøver ikke at være det. Normalt har hver minister et<br />
ministerium, s<strong>om</strong> han eller hun leder og har det øverste ansvar<br />
for. Der er fx ministerier for skat, kultur, forsvar og undervisning.<br />
Det er statsministeren, s<strong>om</strong> bestemmer, hvor mange ministre der<br />
skal være i en regering, og hvor mange ministerier der skal være.<br />
En person kan godt være minister for mere end ét ministerium.<br />
Ministerierne kan også lægges sammen, der kan oprettes nye ministerier,<br />
eller opgaverne kan flyttes rundt fra ét ministerium <strong>til</strong><br />
et andet. Det sker s<strong>om</strong> regel efter et folketingsvalg, når der skal<br />
laves en ny regering. Men det kan også ske i løbet af en valgperiode.<br />
Folketinget arbejder på Christiansborg<br />
i København.
60<br />
Regeringspartierne er de politiske partier, der har ministre i<br />
regeringen. Nogle gange ligger regeringsmagten hos ét parti.<br />
Andre gange har flere partier regeringsmagten sammen. Når<br />
flere partier sammen har regeringsmagten, kaldes det en koalitionsregering.<br />
Hvis regeringspartierne sammen har flertal i Folketinget, taler<br />
man <strong>om</strong> en flertalsregering. Hvis regeringspartierne ikke har<br />
flertal i Folketinget, kaldes regeringen en mindretalsregering.<br />
En mindretalsregering er afhængig af støtte fra andre partier i<br />
Folketinget, hvis den skal få vedtaget sine lovforslag. De partier<br />
uden for regeringen, der støtter en mindretalsregering, kaldes<br />
støttepartier. En regering må ikke have et flertal i Folketinget<br />
imod sig.<br />
Langt de fleste regeringer i nyere tid har været mindretalsregeringer.<br />
Derfor er der tradition for samarbejde på tværs af<br />
partierne i <strong>Danmark</strong>.<br />
Det repræsentative demokrati<br />
<strong>Danmark</strong> er et repræsentativt demokrati. Det betyder, at folket<br />
vælger de politikere, de er mest enige med, <strong>til</strong> Folketinget. Det<br />
er altså politikerne, der s<strong>om</strong> folkets repræsentanter tager sig<br />
af lovgivningen. Det er sjældent, at et lovforslag lægges ud <strong>til</strong><br />
folkeafstemning. Faktisk har der kun været afholdt 12 folkeafstemninger,<br />
siden den nuværende grundlov blev vedtaget i<br />
1953. Halvdelen har handlet <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong>s forhold <strong>til</strong> EU.
61<br />
Ordliste<br />
indflydelse<br />
overvære<br />
udnævne<br />
vedtage lovforslag<br />
det at være med <strong>til</strong> at bestemme.<br />
kigge på/være <strong>til</strong>skuer.<br />
vælge nogen <strong>til</strong> en bestemt s<strong>til</strong>ling.<br />
bestemme i Folketinget, at et forslag <strong>til</strong> en lov skal være lov.
62<br />
FAKTA-ARK 12<br />
K<strong>om</strong>muner<br />
og regioner<br />
i <strong>Danmark</strong><br />
Det lokale selvstyre<br />
pr.1. januar 2008<br />
Der er en lang tradition for lokalt selvstyre i <strong>Danmark</strong>. Faktisk hører<br />
<strong>Danmark</strong> <strong>til</strong> de lande, hvor flest opgaver bliver løst lokalt. Landets<br />
k<strong>om</strong>muner og regioner spiller således en central rolle i løsningen af<br />
mange velfærdsopgaver*. Tanken bag det lokale selvstyre er, at de offentlige<br />
opgaver, der er tæt på borgernes dagligdag, skal løses så tæt<br />
på borgerne s<strong>om</strong> muligt.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• det lokale selvstyre i k<strong>om</strong>munerne<br />
• det lokale selvstyre i regionerne.<br />
NORDFYN
63<br />
Det lokale selvstyre i k<strong>om</strong>munerne<br />
Der er 98 k<strong>om</strong>muner i <strong>Danmark</strong>.<br />
K<strong>om</strong>munerne står for mange af de velfærdsydelser*, s<strong>om</strong> borgerne<br />
<strong>til</strong>bydes. K<strong>om</strong>munerne står bl.a. for driften* af børnehaver, vugge-<br />
stuer og folkeskolen. K<strong>om</strong>munerne varetager* også væsentlige<br />
opgaver i forbindelse med fx beskæftigelse, integration, miljø og<br />
fritids- og kultur<strong>til</strong>bud. Endelig har k<strong>om</strong>munerne også ansvaret<br />
for en række sociale ydelser og <strong>til</strong>bud, s<strong>om</strong> fx hjælp <strong>til</strong> ældre<br />
borgere, der har svært ved at klare sig selv.<br />
Det er folkevalgte k<strong>om</strong>munalbestyrelser, s<strong>om</strong> leder landets<br />
k<strong>om</strong>muner. Formanden for k<strong>om</strong>munalbestyrelsen kaldes borgmesteren<br />
(i København: overborgmesteren). Borgmesteren er<br />
den øverste leder af k<strong>om</strong>munens forvaltning. Der er valg <strong>til</strong><br />
k<strong>om</strong>munalbestyrelsen (k<strong>om</strong>munalvalg) hvert fjerde år.<br />
Borgmesteren vælges af den nyvalgte k<strong>om</strong>munalbestyrelse.<br />
K<strong>om</strong>munerne har ret <strong>til</strong> at udskrive skatter. Dermed er de selv<br />
med <strong>til</strong> at skaffe en del af pengene <strong>til</strong> at løse deres opgaver.<br />
Det lokale selvstyre i regionerne<br />
<strong>Danmark</strong> er opdelt i fem regioner:<br />
• Region Hovedstaden<br />
• Region Sjælland<br />
• Region Syddanmark<br />
• Region Midtjylland<br />
• Region Nordjylland.<br />
Regionerne står bl.a. for driften af de offentlige hospitaler.<br />
Regionerne har ikke ret <strong>til</strong> at udskrive skatter.<br />
Hver region ledes af et regionsråd med en regionsrådsformand i<br />
spidsen. Der er valg <strong>til</strong> regionsrådene hvert fjerde år.<br />
Regionsrådsformanden vælges af det nyvalgte regionsråd.
64<br />
Ordliste<br />
drift<br />
varetage<br />
velfærdsopgave<br />
velfærdsydelse<br />
det at sørge for, at noget fungerer.<br />
sørge for/stå for.<br />
arbejdsopgave, hvor formålet er at hjælpe folk <strong>til</strong> at få et bedre<br />
liv og en bedre hverdag - det kan fx være arbejde, hvor man<br />
hjælper ældre eller børn.<br />
penge, ting eller hjælp, man får s<strong>om</strong> borger i velfærdssamfundet,<br />
for at man kan have et godt liv - det kan fx være gratis skolegang,<br />
lægehjælp, efterløn og pension.
65<br />
FAKTA-ARK 13<br />
Folkestyret i praksis – valg og partier<br />
Frie valg er noget af det vigtigste i et demokrati. Ved at stemme <strong>til</strong><br />
folketingsvalg har den enkelte borger indflydelse* på, hvem der skal<br />
være medlem af Folketinget. Ved k<strong>om</strong>munal- og regionalvalg har man<br />
indflydelse på, hvem der skal være medlem af den lokale k<strong>om</strong>munalbestyrelse<br />
eller det lokale regionsråd.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• de politiske partier<br />
• folketingsvalg<br />
• k<strong>om</strong>munal- og regionalvalg.
66<br />
De politiske partier<br />
De politiske partier er ikke nævnt i grundloven, men i praksis er<br />
de politiske partier nok de vigtigste deltagere i det danske demokrati.<br />
Ved valgene foregår den politiske kamp først og fremmest<br />
mellem partierne.<br />
Næsten alle Folketingets medlemmer er medlem af et politisk<br />
parti. Den 1. januar 2011 sad der politikere i Folketinget fra<br />
følgende partier:<br />
• Venstre – <strong>Danmark</strong>s Liberale Parti<br />
• Socialdemokraterne<br />
• Dansk Folkeparti<br />
• SF - Socialistisk Folkeparti<br />
• Det Konservative Folkeparti<br />
• Radikale Venstre<br />
• Enhedslisten – De Rød-Grønne<br />
• Liberal Alliance<br />
• Kristendemokraterne<br />
• Sambandsflokkurin (Færøerne)<br />
• Tjóðveldi (Færøerne)<br />
• Inuit Ataqatigiit (Grønland)<br />
• Siumut (Grønland)<br />
Nogle gange forlader en politiker i Folketinget det parti, han<br />
eller hun er valgt ind for. Det betyder ikke, at den pågældende<br />
politiker skal træde* ud af Folketinget. Hvis politikeren vælger<br />
at fortsætte med at være medlem af Folketinget, kan han eller<br />
hun enten skifte <strong>til</strong> et andet parti eller blive løsgænger, dvs. stå<br />
uden for partierne.<br />
De politiske partier er lokalt organiseret i vælgerforeninger.<br />
Vælgerforeningerne består af borgere, der støtter det pågældende<br />
parti. Det er partiernes medlemmer, s<strong>om</strong> afgør*, hvem der<br />
skal ops<strong>til</strong>les* s<strong>om</strong> kandidater for partiet <strong>til</strong> valgene. I midten<br />
af 1900-tallet var ca. 650.000 mennesker medlem af et politisk<br />
parti. I begyndelsen af 2000-tallet var dette tal faldet <strong>til</strong> ca.<br />
180.000.<br />
Borgerne beslutter selv, hvilket parti de eventuelt ønsker at melde<br />
sig ind i. Man skal ikke have en godkendelse* fra myndighederne<br />
<strong>til</strong> at melde sig ind i et parti.
67<br />
Folketingsvalg<br />
Folketingets medlemmer vælges ved folketingsvalg. Der står i<br />
grundloven, at der skal afholdes valg <strong>til</strong> Folketinget mindst hvert<br />
fjerde år. Det er statsministeren, der udskriver et folketingsvalg.<br />
For at kunne stemme <strong>til</strong> folketingsvalg skal man have valgret,<br />
dvs. at man<br />
• skal have dansk statsborgerskab<br />
• skal være fyldt 18 år<br />
• skal have fast bopæl i <strong>Danmark</strong>, på Færøerne eller i Grønland<br />
• ikke må være umyndiggjort*.<br />
Normalt stemmer mellem 80 og 90 % af de stemmeberettigede<br />
ved folketingsvalgene i <strong>Danmark</strong>. Man har ikke pligt <strong>til</strong> at stemme<br />
<strong>til</strong> valg.<br />
Valget foregår ved hemmelig afstemning. Det betyder, at ingen<br />
andre må se, hvad man stemmer på. Inden valget får man <strong>til</strong>sendt<br />
et valgkort, hvis man har ret <strong>til</strong> at stemme <strong>til</strong> valget. På valgkortet<br />
står oplysninger <strong>om</strong>, hvor og hvornår man skal stemme.<br />
Valgstedet kan fx være en lokal skole eller et rådhus.<br />
På valgdagen afleverer man sit valgkort på valgstedet, og man<br />
får så udleveret en stemmeseddel. Stemmesedlen tager man<br />
med sig ind i et stemmerum, der er lukket af med et stykke stof,<br />
så ingen kan se ind. Her skal man afgive sin stemme. Man stemmer<br />
ved at sætte et kryds enten ud for et parti eller ud for en<br />
bestemt person (en kandidat) på stemmesedlen. Man kan også<br />
stemme blankt. Dvs. at man ikke sætter noget kryds. Stemmesedlen<br />
skal foldes sammen og lægges i en stemmeurne* uden for<br />
stemmerummet, inden man forlader valgstedet.<br />
Stemmerne tælles op efter valget. Pladserne i Folketinget for-<br />
deles efter en k<strong>om</strong>pliceret matematisk metode. Partierne får<br />
pladser i Folketinget i forhold <strong>til</strong>, hvor stor en procentdel af<br />
stemmerne de har fået i hele landet. Hvis et parti fx har fået 10 %<br />
af stemmerne i landet, skal det parti have ca. 10 % af pladserne<br />
i Folketinget. Hvis et parti skal vælges ind i Folketinget, skal det<br />
dog normalt have mindst 2 % af stemmerne i hele landet. Man<br />
siger, at der er en spærregrænse på 2 % af stemmerne.
68<br />
K<strong>om</strong>munal- og regionalvalg<br />
Der er valg <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munalbestyrelser og regionsråd hvert fjerde år.<br />
Man skal være fyldt 18 år og have bopæl i den pågældende k<strong>om</strong>mune<br />
eller region for at kunne stemme <strong>til</strong> k<strong>om</strong>munal- og regionalvalg.<br />
Og man må ikke være umyndiggjort.<br />
Man behøver ikke have dansk statsborgerskab for at stemme <strong>til</strong><br />
k<strong>om</strong>munal- og regionalvalg. Udlændinge, s<strong>om</strong> er statsborgere i<br />
et andet EU-land eller i Norge eller Island, kan også stemme <strong>til</strong><br />
k<strong>om</strong>munal- og regionalvalg, og det samme kan andre udlændinge,<br />
der har boet fast i <strong>Danmark</strong> i de sidste fire år inden valgdagen.<br />
<strong>Se</strong>lve valget foregår på samme måde s<strong>om</strong> ved folketingsvalg.<br />
Men ved k<strong>om</strong>munal- og regionalvalg får man udleveret to<br />
stemmesedler – én <strong>til</strong> valg af k<strong>om</strong>munalbestyrelsen og én <strong>til</strong> valg<br />
af regionsrådet.
69<br />
Ordliste<br />
afgøre<br />
godkendelse<br />
have indflydelse på<br />
ops<strong>til</strong>le s<strong>om</strong> kandidat<br />
stemmeurne<br />
træde ud af<br />
umyndiggjort<br />
bestemme.<br />
fx dokument, hvor der står, at noget opfylder nødvendige (ofte<br />
juridiske) krav, dvs. opfylder bestemte regler.<br />
være med <strong>til</strong> at bestemme.<br />
vælge en person, der skal prøve at blive valgt ind i Folketinget<br />
ved et folketingsvalg.<br />
en speciel kasse, man bruger <strong>til</strong> at putte stemmesedler i ved<br />
et valg - det er kun bestemte personer, der må åbne den, efter<br />
at valget er forbi.<br />
forlade.<br />
s<strong>om</strong> har mistet de rettigheder, s<strong>om</strong> voksne, myndige personer<br />
over 18 år har - det kan fx ske, hvis en person er meget alvorligt<br />
psykisk syg.
70<br />
FAKTA-ARK 14<br />
Det danske retssamfund<br />
Man har s<strong>om</strong> borger pligt <strong>til</strong> at overholde loven. Man kan blive straffet,<br />
hvis man begår en forbrydelse. Lovene bliver vedtaget* af Folketinget<br />
og regeringen. Politiet undersøger sager, hvor der er mistanke* <strong>om</strong>,<br />
at en person har begået en forbrydelse. Og det er i sidste ende op <strong>til</strong><br />
d<strong>om</strong>stolene at vurdere, <strong>om</strong> en person har begået en forbrydelse og<br />
derfor skal straffes.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• politiet<br />
• d<strong>om</strong>stole og straf.
71<br />
Politiet<br />
Det er bl.a. politiets opgave at sikre ro og orden samt forhindre,<br />
efterforske* og opklare kriminalitet. Hvis der er mistanke <strong>om</strong>, at<br />
en person har gjort noget strafbart, er det politiet, der under-<br />
søger sagen, fx ved at afhøre personen eller indsamle beviser.<br />
Det er også politiet, man normalt henvender sig <strong>til</strong>, hvis man<br />
selv bliver udsat for en forbrydelse, eller hvis man er vidne* <strong>til</strong><br />
en forbrydelse.<br />
Politiet skal følge en række regler, når de anholder eller afhører<br />
en person. Politiet må fx ikke bruge vold eller true med vold<br />
under afhøringen. Og politiet skal informere den anholdte person<br />
<strong>om</strong> hans eller hendes rettigheder.<br />
Hvis en borger bliver anholdt og sigtet for at have gjort noget<br />
ulovligt, skal borgeren s<strong>til</strong>les for en d<strong>om</strong>mer inden for 24 timer.<br />
D<strong>om</strong>meren skal så tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, <strong>om</strong> borgeren kan varetægtsfængsles,<br />
mens politiet efterforsker sagen.<br />
Hvis man skal i kontakt med politiet,<br />
kan man ringe på numrene<br />
112 eller 114.<br />
112 skal man anvende, hvis der<br />
er tale <strong>om</strong> noget akut, hvor politiet<br />
skal k<strong>om</strong>me med det samme.<br />
114 anvender man, hvis der ikke<br />
er tale <strong>om</strong> noget akut.
72<br />
D<strong>om</strong>stole og straf<br />
Det er normalt d<strong>om</strong>stolene, der vurderer, <strong>om</strong> en <strong>til</strong>talt person<br />
er skyldig og skal straffes. Man kan kun blive straffet for at<br />
overtræde loven, hvis der står direkte i loven, at man kan blive<br />
straffet for det, man har gjort.<br />
De almindelige straffe i <strong>Danmark</strong> er bøde eller fængsel. Den<br />
hårdeste straf, man kan få, er fængsel på livstid. Der er ikke<br />
dødsstraf i <strong>Danmark</strong>. En fængselsstraf kan være ubetinget eller<br />
betinget. En ubetinget fængselsstraf medfører*, at man skal<br />
sidde i fængsel. En betinget fængselsstraf medfører, at man kan<br />
undgå at k<strong>om</strong>me i fængsel, hvis man opfylder nogle betingelser<br />
i en periode. Disse betingelser bliver fastsat af d<strong>om</strong>stolene.<br />
Hvis man bliver straffet, kan det blive noteret på éns straffeattest.<br />
Det afhænger af, hvad man er blevet straffet for. En<br />
straffeattest er et dokument, der oplyser, <strong>om</strong> en person har<br />
været straffet for visse forbrydelser, hvad personen er straffet<br />
for, og hvilken straf han eller hun har fået. Arbejdsgivere beder<br />
ofte <strong>om</strong> at se en straffeattest, før de ansætter en person.<br />
Arbejdsgiveren kan nægte* at ansætte personer, der er blevet<br />
straffet, eller s<strong>om</strong> ikke vil vise deres straffeattest. Hvis man har<br />
behov for at vise en straffeattest, skal man henvende sig <strong>til</strong> den<br />
lokale politistation.<br />
D<strong>om</strong>stolene er uafhængige. Det betyder, at regeringen eller<br />
Folketinget ikke kan bestemme, hvordan d<strong>om</strong>stolene skal dømme<br />
i en bestemt sag. D<strong>om</strong>merne skal kun rette sig efter, hvad der<br />
står i de love, s<strong>om</strong> regeringen og Folketinget har vedtaget.<br />
Regeringen eller Folketinget kan heller ikke fyre en d<strong>om</strong>mer,<br />
hvis de er u<strong>til</strong>fredse med de d<strong>om</strong>me, s<strong>om</strong> han eller hun afsiger*.<br />
De fleste sager afgøres i byretten. Der er 24 byretter fordelt<br />
over hele landet. Når der er afsagt d<strong>om</strong> i byretten, kan man<br />
normalt anke* d<strong>om</strong>men <strong>til</strong> landsretten, hvis man er uenig i<br />
byrettens d<strong>om</strong>. Der er to landsretter i <strong>Danmark</strong>: Østre Landsret<br />
i København og Vestre Landsret i Viborg. D<strong>om</strong>me, s<strong>om</strong> landsretten<br />
har afsagt, kan i særlige <strong>til</strong>fælde ankes <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>s<br />
højeste d<strong>om</strong>stol, Højesteret.<br />
Hvis man har et juridisk problem,<br />
kan man henvende sig <strong>til</strong> en<br />
advokat.<br />
Man kan også henvende sig <strong>til</strong> en<br />
retshjælp eller Advokatvagten,<br />
hvor man kan få anonym rådgivning<br />
af jurister - det er enten gratis<br />
eller koster meget lidt.<br />
Unge under 14 år kan ikke straffes<br />
og kan altså ikke blive dømt <strong>til</strong><br />
at betale bøder eller k<strong>om</strong>me i<br />
fængsel. Myndighederne kan dog<br />
beslutte, at den unge skal anbringes<br />
uden for hjemmet, eller<br />
pålægge* den unge at deltage i<br />
nogle bestemte aktiviteter.
73<br />
Ordliste<br />
afsige d<strong>om</strong><br />
anke<br />
efterforske<br />
medføre<br />
mistanke<br />
nægte<br />
pålægge<br />
vedtage<br />
være vidne <strong>til</strong><br />
sige, hvilken d<strong>om</strong> en person har fået i fx byretten.<br />
klage over noget, fx en d<strong>om</strong>, <strong>til</strong> en myndighed på et højere<br />
niveau - fx klage <strong>til</strong> landsretten over en d<strong>om</strong>, man har fået<br />
i byretten.<br />
undersøge.<br />
betyde.<br />
det at tro, at nogen har gjort fx noget ulovligt.<br />
sige nej <strong>til</strong>.<br />
sige/kræve, at nogen skal gøre noget bestemt.<br />
bestemme, at noget skal gælde.<br />
se noget ske.
74<br />
FAKTA-ARK 15<br />
Det danske velfærdssamfund<br />
Det danske samfund er et velfærdssamfund. I et velfærdssamfund står<br />
det offentlige for mange opgaver inden for fx sundhed, uddannelse og<br />
det sociale <strong>om</strong>råde. Staten tager altså et stort ansvar for borgernes<br />
velfærd. Dvs. at staten har medansvar for, at borgerne kan føle sig<br />
trygge, og at de kan trives. På den måde er staten med <strong>til</strong> at sikre, at<br />
borgerne fx:<br />
• kan få gratis skolegang og uddannelse<br />
• kan få hjælp under sygd<strong>om</strong><br />
• kan få hjælp, hvis de mister arbejdet<br />
• kan få hjælp, hvis de har eller får et handicap<br />
• kan få hjælp, når de bliver ældre.<br />
Omvendt har borgerne et ansvar for at bidrage* økon<strong>om</strong>isk <strong>til</strong> velfærdsstaten<br />
ved at arbejde og betale skat. På den måde k<strong>om</strong>mer der via<br />
skattesystemet penge <strong>til</strong> velfærden.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• rettigheder og pligter i et velfærdssamfund<br />
• hvor pengene <strong>til</strong> velfærden k<strong>om</strong>mer fra.
75<br />
Rettigheder og pligter i et velfærdssamfund<br />
Det danske velfærdssamfund bygger på to grundprincipper*:<br />
• Borgerne bidrager <strong>til</strong> velfærden ved fx at arbejde og betale skat.<br />
• Borgerne har ret <strong>til</strong> en række ydelser* fra det offentlige s<strong>om</strong><br />
fx gratis lægehjælp og uddannelse.<br />
Det betyder, at man bidrager <strong>til</strong> velfærden ved fx at arbejde,<br />
og at man har ret <strong>til</strong> velfærden, når man har brug for den.<br />
Folk, der bor i <strong>Danmark</strong>, har adgang* <strong>til</strong> en række ydelser<br />
gennem livet.<br />
Der findes fx vuggestuer, børnehaver og dagplejer, så børn kan<br />
blivepasset<strong>om</strong>dagen,mensderesforældrearbejder.Ogforældre<br />
får normalt økon<strong>om</strong>isk støtte fra k<strong>om</strong>munen, hvis de har børn<br />
under 18 år. Børn har også ret <strong>til</strong> at gå gratis i skole i folkeskolen.<br />
Og efter folkeskolen har de unge mulighed for at tage<br />
en gratis ungd<strong>om</strong>suddannelse og senere hen en videregående<br />
uddannelse på fx en professionshøjskole eller et universitet.<br />
Normalt har man mulighed for at få økon<strong>om</strong>isk støtte, når man<br />
studerer. Det hedder Statens Uddannelsesstøtte (SU).<br />
Borgere, s<strong>om</strong> ikke har noget arbejde, og s<strong>om</strong> har svært ved at<br />
klare sig økon<strong>om</strong>isk, har også mulighed for at få hjælp. I de<br />
<strong>til</strong>fælde har man nemlig normalt mulighed for at få økon<strong>om</strong>isk<br />
hjælp, og man har også mulighed for at få hjælp <strong>til</strong> at finde et<br />
arbejde. Man kan fx også få økon<strong>om</strong>isk støtte <strong>til</strong> at betale sin<br />
husleje, hvis man opfylder særlige krav.<br />
Hvis man har et handicap eller særlige sociale problemer, er der<br />
mulighed for at få sociale ydelser, hvis det vurderes, at man har<br />
behov for det.
76<br />
Og når man bliver ældre, har man normalt adgang <strong>til</strong> fx folkepension.<br />
Man kan også få hjælp <strong>til</strong> at klare hverdagen i sit eget<br />
hjem, fx hjælp <strong>til</strong> rengøring og tøjvask, hvis det vurderes, at<br />
man har behov for det.<br />
Og igennem hele livet har borgerne adgang <strong>til</strong> fx gratis lægebehandling<br />
og gratis behandling på hospitaler.<br />
Derudover tager samfundet sig af en række generelle opgaver<br />
s<strong>om</strong> fx politi, retsvæsen, offentlig transport og veje.<br />
Det er dog ikke alle ydelser i velfærdssamfundet, s<strong>om</strong> er gratis.<br />
Forældre, s<strong>om</strong> får deres børn passet i fx vuggestue eller børnehave,<br />
skal normalt selv betale en del af udgifterne. Man skal<br />
normalt også selv betale en del af udgifterne <strong>til</strong> fx at gå <strong>til</strong><br />
tandlægen.<br />
Der findes også mange ydelser, s<strong>om</strong> man kun kan modtage, hvis<br />
man lever op <strong>til</strong> særlige krav. Fx skal man normalt aktivt søge<br />
job, hvis man modtager økon<strong>om</strong>isk støtte, når man er arbejdsløs.<br />
Og for at modtage økon<strong>om</strong>isk støtte (SU), når man studerer,<br />
skal man være aktivt studerende og bestå sine eksaminer.<br />
Hvor k<strong>om</strong>mer pengene <strong>til</strong> velfærden fra?<br />
Det er store udgifter forbundet med et velfærdssamfund s<strong>om</strong><br />
det danske, og der er derfor behov for mange indtægter <strong>til</strong> det<br />
offentlige, så der er penge <strong>til</strong> velfærden.<br />
Pengene <strong>til</strong> velfærden k<strong>om</strong>mer bl.a. fra den skat, borgerne<br />
betaler af deres løn. <strong>Danmark</strong> er et af de lande i verden, hvor<br />
borgerne betaler mest i skat. Men skatten er ikke lige stor for alle.<br />
Princippet for skatten i <strong>Danmark</strong> er, at jo mere man får i løn, jo<br />
større andel* af éns løn betaler man i skat. Der er ingen sammen-<br />
hæng mellem, hvor meget man betaler i skat af sin løn, og hvor<br />
mange ydelser man har ret <strong>til</strong>.<br />
Man er også med <strong>til</strong> at betale for det offentlige velfærds-<br />
samfund på andre måder end ved at betale skat af sin løn. Man<br />
betaler fx m<strong>om</strong>s på de fleste varer, s<strong>om</strong> man køber, liges<strong>om</strong><br />
man betaler en afgift <strong>til</strong> det offentlige, når man fx køber en bil.<br />
Der er også særlige afgifter på fx alkohol og cigaretter.<br />
På biblioteket er det gratis at<br />
låne bøger, musik og film. Og<br />
man kan læse dagens avis eller<br />
bruge en c<strong>om</strong>puter, fx <strong>til</strong> at gå<br />
på internettet.<br />
På fakta-arket ”Det lokale<br />
selvstyre” kan du læse mere <strong>om</strong>,<br />
hvordan velfærdssamfundet er<br />
indrettet, og <strong>om</strong> hvilke ansvars<strong>om</strong>råder<br />
de danske k<strong>om</strong>muner og<br />
regioner har.
77<br />
Ordliste<br />
andel<br />
bidrage<br />
grundprincip<br />
have adgang <strong>til</strong><br />
ydelse<br />
part/del.<br />
hjælpe med <strong>til</strong> noget fælles, fx med arbejde eller penge.<br />
grundlæggende (basal) regel.<br />
kunne få.<br />
penge, ting eller tjeneste, man får eller giver, fx s<strong>om</strong> hjælp.
78<br />
FAKTA-ARK 16<br />
Religion og kirke<br />
I <strong>Danmark</strong> kan man frit dyrke sin religion, så længe man respekterer<br />
loven. Man kan også frit vælge at skifte religion. Og man kan vælge<br />
slet ikke at have en religion. Man vælger altså selv, hvad man vil tro på.<br />
Der er nemlig religionsfrihed i <strong>Danmark</strong>. Den blev indført med grundloven<br />
i 1849.<br />
Der findes mange forskellige overbevisninger. Nogle tror på noget<br />
gudd<strong>om</strong>meligt, og andre bygger deres livssyn på andre værdier.<br />
Uanset <strong>om</strong> man er religiøs eller ej, har man de samme rettigheder og<br />
pligter s<strong>om</strong> borger i <strong>Danmark</strong>.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• den danske folkekirke<br />
• andre trossamfund i <strong>Danmark</strong>.
79<br />
Den danske folkekirke<br />
Ifølge grundloven er den danske folkekirke evangelisk-luthersk.<br />
Folkekirken er dermed protestantisk, og det har den været, siden<br />
<strong>Danmark</strong> efter Reformationen i 1536 brød* med den katolske kirke.<br />
Staten støtter folkekirken økon<strong>om</strong>isk. Stat og kirke er altså ikke<br />
helt adskilt i <strong>Danmark</strong>, s<strong>om</strong> de er i en række andre lande. <strong>Se</strong>lv<br />
<strong>om</strong> den danske folkekirke bliver støttet af staten, har folkekirken<br />
ingen politisk magt. Der er tradition for at trække en<br />
tydelig grænse mellem religion og politik. De fleste danskere<br />
betragter nemlig religion s<strong>om</strong> en privatsag.<br />
De fleste borgere i <strong>Danmark</strong> er medlem af folkekirken. Det er<br />
frivilligt, <strong>om</strong> man vil være medlem af folkekirken. Man kan kun<br />
blive medlem ved at være døbt*. De fleste medlemmer er blevet<br />
døbt s<strong>om</strong> børn. Man kan frit melde sig ud af folkekirken, hvis<br />
man ønsker det. Og forældre kan også vælge, at deres barn ikke<br />
skal døbes. Hvis børnene så senere ønsker at blive medlem af<br />
folkekirken, skal de først døbes.<br />
Medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat. Kirkeskatten bruges<br />
fx <strong>til</strong> at vedligeholde* kirkerne. Kirkerne bruges <strong>til</strong> gudstjenester<br />
og kirkelige handlinger s<strong>om</strong> fx dåb, bryllup og begravelse. Hvis<br />
man ikke er medlem, betaler man ikke kirkeskat <strong>til</strong> folkekirken.<br />
<strong>Se</strong>lv <strong>om</strong> man ikke er medlem af folkekirken, kan man godt blive<br />
gift i folkekirken. Det kan man, hvis den, man skal giftes med,<br />
er medlem. Alle kan blive begravet på en af folkekirkens kirkegårde<br />
- også personer, der ikke er medlem af folkekirken. Men<br />
man kan kun få en kirkelig begravelse, hvis man er medlem.<br />
Folkekirken har også andre opgaver, fx registrering af fødsler,<br />
navngivning og dødsfald.
80<br />
Andre trossamfund i <strong>Danmark</strong><br />
En gruppe borgere kan frit danne en menighed* eller et trossamfund*<br />
i <strong>Danmark</strong>, så længe man respekterer den danske<br />
lovgivning. Det står i den danske grundlov. Staten kan altså ikke<br />
forbyde et trossamfund, der overholder loven.<br />
Man kan søge <strong>om</strong> godkendelse* af trossamfundet. Der findes<br />
<strong>om</strong>kring 100 godkendte trossamfund og menigheder i <strong>Danmark</strong>.<br />
De er meget forskellige i størrelse og <strong>om</strong>fatter mange forskellige<br />
religioner. Når et trossamfund er godkendt, kan en præst<br />
(eller en anden religiøs leder) i trossamfundet søge <strong>om</strong> at få<br />
en bemyndigelse* <strong>til</strong> at foretage vielser. Mange trossamfund er<br />
officielt godkendt <strong>til</strong> at vie folk.<br />
Ud over kristne menigheder er der fx islamiske, jødiske, buddhis-<br />
tiske og hinduistiske trossamfund.<br />
Trossamfundene kan frit ansætte religiøse forkyndere, fx<br />
præster, imamer eller rabbinere. Trossamfundene har også ret<br />
<strong>til</strong> at opføre bygninger, der kan bruges <strong>til</strong> religionsudøvelse.<br />
De skal bare følge de regler, der fx gælder for byggeri.<br />
Medlemmer af godkendte trossamfund har ret <strong>til</strong> at trække<br />
deres økon<strong>om</strong>iske bidrag <strong>til</strong> trossamfundet fra i skat.
81<br />
Ordliste<br />
bryde med<br />
døbe<br />
få bemyndigelse<br />
godkendelse<br />
menighed<br />
trossamfund<br />
vedligeholde<br />
holde op med at arbejde sammen med/sige, at man ikke mere<br />
vil være en del af noget.<br />
præsten i en kristen kirke hælder lidt vand på en persons hoved,<br />
hvis personen gerne vil være medlem af et kristent trossamfund<br />
- hvis det er et lille barn, får barnet også et navn.<br />
få ret eller <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at gøre noget.<br />
fx dokument, hvor der står, at noget opfylder nødvendige (ofte<br />
juridiske) krav, dvs. opfylder bestemte regler.<br />
organiseret fællesskab, hvor alle har den samme form for religion<br />
- det kan også være en mindre del af det organiserede fællesskab.<br />
organiseret fællesskab, hvor alle har den samme form for religion.<br />
sørge for, at fx huse bliver repareret, når de trænger <strong>til</strong> det.
82<br />
FAKTA-ARK 17<br />
Liges<strong>til</strong>ling<br />
Ligebehandling og liges<strong>til</strong>ling betyder, at alle borgere uanset fx køn,<br />
etnisk oprindelse eller religion skal behandles lige. Hvis man bliver forskelsbehandlet,<br />
uden at der er nogen saglig grund <strong>til</strong> det, er der tale<br />
<strong>om</strong> ulovlig forskelsbehandling. Og det er forbudt at forskelsbehandle<br />
på grund af en række forhold s<strong>om</strong> fx køn, etnisk oprindelse<br />
og religion. Man kan blive straffet for at forskelsbehandle.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>, hvad liges<strong>til</strong>ling kan betyde inden for:<br />
• arbejdsmarked og uddannelse<br />
• det politiske liv<br />
• privatlivet.
83<br />
Arbejdsmarked og uddannelse<br />
Alle har lige adgang <strong>til</strong> arbejdsmarkedet. Det betyder, at en<br />
arbejdsgiver skal ansætte sine medarbejdere efter deres kvalifikationer.<br />
En arbejdsgiver må ikke uden saglig grund nægte*<br />
at ansætte eller fyre personer på grund af fx deres køn, race, hud-<br />
farve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering,<br />
alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.<br />
En arbejdsgiver må dog godt s<strong>til</strong>le krav* <strong>om</strong> fx påklædning, fx<br />
at man arbejder i noget bestemt tøj af hensyn <strong>til</strong> hygiejne og<br />
sikkerhed på arbejdspladsen.<br />
Reglerne <strong>om</strong> liges<strong>til</strong>ling gælder også, når man er blevet ansat<br />
på en arbejdsplads. Arbejdsgiveren må fx ikke fyre en person<br />
på grund af personens etniske oprindelse eller give en person<br />
mindre i løn på grund af køn.<br />
En arbejdsgiver må fx heller ikke undlade at forfremme* en med-<br />
arbejder på grund af vedk<strong>om</strong>mendes køn eller etniske baggrund.<br />
Ligebehandling gælder også inden for uddannelses<strong>om</strong>rådet.<br />
Alle har lige adgang <strong>til</strong> uddannelsessystemet. Hvis man ønsker<br />
at tage en bestemt uddannelse, har man ret <strong>til</strong> at søge <strong>om</strong><br />
optagelse på det relevante studium, uanset éns baggrund.<br />
Og det samme gælder, hvis en person i forbindelse med sin<br />
erhvervsfaglige uddannelse ønsker at få en praktikplads.<br />
En arbejdsplads må ikke nægte at give vedk<strong>om</strong>mende en praktik-<br />
plads på grund af vedk<strong>om</strong>mendes køn, religion eller etniske<br />
oprindelse. Den danske lovgivning beskytter altså borgerne mod<br />
forskelsbehandling på grund af fx køn, etnisk oprindelse og religion.<br />
Hvis man oplever forskelsbehandling<br />
på grund af fx køn, etnisk<br />
oprindelse eller religion, kan<br />
man klage <strong>til</strong> Ligebehandlingsnævnet.<br />
Det er gratis at klage.<br />
I <strong>Danmark</strong> er der i dag flere kvinder<br />
end mænd, der tager en videregående<br />
uddannelse.
84<br />
Det politiske liv<br />
Det er et helt centralt princip i det danske demokrati, at borgere<br />
ikke forhindres i at stemme <strong>til</strong> valg eller at s<strong>til</strong>le op <strong>til</strong> valg på<br />
grund af fx deres køn, seksuelle orientering eller religion.<br />
Kvinder har således samme politiske rettigheder s<strong>om</strong> mænd og<br />
kan stemme og s<strong>til</strong>le op <strong>til</strong> folketingsvalg, regionalvalg og k<strong>om</strong>munalvalg<br />
på samme vilkår* s<strong>om</strong> mænd. Kvinder har også de<br />
samme rettigheder s<strong>om</strong> mænd <strong>til</strong> at deltage i den offentlige<br />
debat, være medlem af politiske partier m.m. Samme liges<strong>til</strong>ling<br />
gør sig gældende, hvad fx seksuel orientering og religion angår.<br />
Privatlivet<br />
Liges<strong>til</strong>ling gælder også i familielivet. Mænd og kvinder, der er<br />
gift, har lige ret <strong>til</strong> at træffe beslutninger <strong>om</strong> deres eget liv.<br />
Mænd og kvinder er lige meget værd og skal have lige muligheder<br />
for at leve det liv, de ønsker. Det er fx den enkelte mand eller<br />
kvinde, der kan beslutte, <strong>om</strong> han eller hun vil skilles. Det er derfor<br />
ikke nødvendigt, at éns ægtefælle også ønsker at blive skilt,<br />
hvis man selv vil skilles. Og hvis et ægtepar med børn bliver<br />
skilt, er udgangspunktet, at forældrene bevarer* den fælles<br />
forældremyndighed.<br />
Piger og drenge i familien er også lige meget værd og skal have<br />
lige muligheder for at leve det liv, de selv ønsker – fx i valg af<br />
uddannelse, beskæftigelse og ægtefælle.<br />
H<strong>om</strong>oseksuelle har de samme grundlæggende rettigheder og<br />
pligter s<strong>om</strong> alle andre borgere – også i familielivet. H<strong>om</strong>oseksuelle<br />
kan indgå et registreret partnerskab, og h<strong>om</strong>oseksuelle<br />
kan adoptere børn på samme vilkår s<strong>om</strong> heteroseksuelle.<br />
<strong>Danmark</strong> fik sin første frie forfatning<br />
i 1849, da <strong>Danmark</strong>s Riges<br />
Grundlov blev underskrevet.<br />
Men det betød ikke, at alle fik<br />
stemmeret. Kvinder fik fx ikke<br />
stemmeret.<br />
Kvinders ret <strong>til</strong> at stemme <strong>til</strong> den<br />
lovgivende forsamling blev indført<br />
i 1915, da man ændrede grundloven.<br />
I dag er det almindeligt med<br />
kvindelige ministre og borgmestre,<br />
og ca. 40 % af medlemmerne af<br />
det danske Folketing er kvinder.
85<br />
Ordliste<br />
bevare<br />
forfremme<br />
nægte<br />
samme vilkår<br />
s<strong>til</strong>le krav<br />
beholde (uden at forandre afgørende).<br />
fx give et bedre arbejde med en højere løn.<br />
sige nej <strong>til</strong>.<br />
samme forhold og rettigheder.<br />
sige, at man vil have eller ønsker noget.
86<br />
FAKTA-ARK 18<br />
<strong>Danmark</strong> og verden<br />
<strong>Danmark</strong> er medlem af en række internationale organisationer. På den<br />
måde kan <strong>Danmark</strong> have indflydelse* på forhold i andre lande. Men<br />
samtidig har beslutninger, der bliver taget i de internationale organisationer,<br />
indflydelse på, hvilke rammer der skal være for det danske<br />
samfund.<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• <strong>Danmark</strong> og Norden<br />
• EU<br />
• FN<br />
• NATO<br />
• internationalt udviklingssamarbejde.
87<br />
<strong>Danmark</strong> og Norden<br />
Norden <strong>om</strong>fatter landene <strong>Danmark</strong>, Norge, Sverige, Finland og<br />
Island samt de selvstyrende <strong>om</strong>råder Færøerne, Grønland og<br />
Åland. <strong>Danmark</strong> samarbejder med de andre nordiske lande. Der<br />
samarbejdes bl.a. på det retlige, det kulturelle, det sociale og<br />
det økon<strong>om</strong>iske <strong>om</strong>råde.<br />
Det nordiske samarbejde foregår bl.a. i Nordisk Råd og Nordisk<br />
Ministerråd.<br />
EU<br />
<strong>Danmark</strong> har været medlem af EU (Den Europæiske Union)<br />
siden 1973. Det hed dengang EF (De Europæiske Fællesskaber).<br />
Siden <strong>Danmark</strong> blev medlem, har EU fået indflydelse på flere<br />
og flere <strong>om</strong>råder. Og EU har i dag indflydelse på store dele af<br />
lovgivningen i de lande, der er medlem af EU.
88<br />
Medlemslandene samarbejder bl.a. <strong>om</strong> miljø, forbrugerspørgs-<br />
mål* og fri handel mellem landene. Nogle EU-lande har fælles<br />
valuta – euroen. <strong>Danmark</strong> er ikke med i den fælles valuta, men<br />
har valgt at beholde den danske valuta (kronen).<br />
Hvert femte år er der valg <strong>til</strong> Europa-Parlamentet, s<strong>om</strong> er en<br />
vigtig institution i EU. Man skal være statsborger i et EU-land<br />
for at kunne stemme <strong>til</strong> Europa-Parlamentet.<br />
FN<br />
FN blev grundlagt i 1945, kort efter afslutningen på 2. Verdenskrig.<br />
<strong>Danmark</strong> har været medlem fra begyndelsen. FN er en<br />
global organisation med 192 medlemsstater. FN arbejder bl.a.<br />
for at hjælpe ved store katastrofer (fx sult), skabe fred og udvikling<br />
i verden og fremme* respekten for menneskerettigheder.<br />
NATO<br />
<strong>Danmark</strong> blev medlem af NATO i 1949, da NATO blev oprettet*.<br />
NATO er et militært samarbejde mellem USA, Canada, en række<br />
europæiske lande og Tyrkiet. Grundprincippet i NATO er solidarisk.<br />
Det betyder, at alle NATO-lande betragter et angreb på ét<br />
af medlemslandene s<strong>om</strong> et angreb på hele alliancen.<br />
Internationalt udviklingssamarbejde<br />
<strong>Danmark</strong> giver hvert år økon<strong>om</strong>isk støtte <strong>til</strong> udviklingssam-<br />
arbejde. Det kalder man for udviklingsbistand.<br />
<strong>Danmark</strong>s udviklingsbistand har s<strong>om</strong> mål at bekæmpe fattigd<strong>om</strong><br />
og fremme vækst i verdens fattigste lande. Bistanden bliver bl.a.<br />
givet <strong>til</strong> udviklingsaktiviteter, der gennemføres i samarbejde<br />
med myndighederne i udviklingslandene, FN, andre internationale<br />
organisationer og private velgørende organisationer.
89<br />
Ordliste<br />
forbrugerspørgsmål<br />
fremme<br />
have indflydelse<br />
oprette<br />
spørgsmål, der har at gøre med fx de regler, der er for indkøb,<br />
fx garanti på varer og ret <strong>til</strong> at returnere varer.<br />
gøre bedre eller større.<br />
være med <strong>til</strong> at bestemme.<br />
starte.
90<br />
FAKTA-ARK 19<br />
<strong>Danmark</strong>s historie<br />
På dette ark kan du læse mere <strong>om</strong>:<br />
• vigtige perioder, begivenheder og personer i <strong>Danmark</strong>s historie<br />
• enkelte danske malere og forfattere.
91<br />
Den tidlige historie<br />
Omkring 12.500 f.Kr. begyndte der at k<strong>om</strong>me mennesker <strong>til</strong> det<br />
<strong>om</strong>råde, hvor <strong>Danmark</strong> nu ligger. De første, der k<strong>om</strong>, levede af<br />
jagt og fiskeri. Flere tusind år senere - <strong>om</strong>kring 3.900 f.Kr. – gik<br />
man over <strong>til</strong> at dyrke jorden og holde husdyr. For godt 2000 år<br />
siden blev det almindeligt at bo sammen i landsbyer. Og fra<br />
<strong>om</strong>kring 400 e.Kr. opstod der rigtige byer s<strong>om</strong> fx Ribe.<br />
Fra <strong>om</strong>kring 700 e.Kr. blev større og større dele af <strong>Danmark</strong><br />
styret af en konge. Kong Harald Blåtand, s<strong>om</strong> døde i 987, rejste<br />
en runesten i Jelling. På den står der, at det var ham, Harald<br />
Blåtand, der samlede <strong>Danmark</strong> <strong>til</strong> ét rige. Denne sten kan man<br />
stadigvæk se i Jelling i Jylland. Man kalder stenen for <strong>Danmark</strong>s<br />
dåbsattest*, fordi der også står på stenen, at Harald Blåtand<br />
gjorde danskerne kristne.<br />
Vikingetiden (ca. 800 – ca. 1100)<br />
Perioden fra ca. 800 <strong>til</strong> ca. 1100 har fået navn efter vikingerne.<br />
Det var krigere fra Skandinavien (<strong>Danmark</strong>, Norge og Sverige),<br />
s<strong>om</strong> sejlede ud på togter* <strong>til</strong> andre lande, fx England, Irland,<br />
Frankrig og Rusland. Vikingernes skibe var hurtige; de havde<br />
sejl og årer, og de havde en flad bund, så de kunne sejle direkte<br />
op på stranden. Vikingerne fik meget krigsbytte* med hjem<br />
fra deres togter. <strong>Danmark</strong> blev rigere. Der opstod flere byer<br />
(Odense, Ålborg og Århus), og de store, runde vikingeborge, fx<br />
Trelleborg og Fyrkat, er også fra denne tid.<br />
Trelleborg ved Slagelse på Vestsjælland.<br />
I løbet af Vikingetiden fik kongen mere og mere magt. Det var<br />
de rigeste mænd i landet, stormændene, u<strong>til</strong>fredse med, så<br />
der var tit konflikter mellem dem og kongen. I 1086 endte en<br />
konflikt med, at stormændene slog kongen Knud den Hellige<br />
ihjel. Det betød, at det for en tid var forbi med den stærke<br />
kongemagt. Kongerne blev herefter mere afhængige af stormændene,<br />
end de havde været før.<br />
Den store Jellingesten blev rejst af Harald<br />
Blåtand <strong>om</strong>kring år 965.
92<br />
Middelalderen (ca. 1100 – ca. 1500)<br />
Kristend<strong>om</strong>men k<strong>om</strong> <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong> under kong Harald Blåtand,<br />
s<strong>om</strong> selv blev døbt* <strong>om</strong>kring 965. I de første 5-600 år, efter<br />
at <strong>Danmark</strong> var blevet kristent, var den danske kirke en del<br />
af den r<strong>om</strong>ersk-katolske kirke. Biskopper, præster og munke<br />
arbejdede for at udbrede kristend<strong>om</strong>men i landet, og kirken<br />
fik større og større magt. Der blev bygget kirker og klostre over<br />
hele landet. Kirken var rig, og den ejede en stor del af den<br />
danske jord. Kongen var nu ikke alene afhængig af stor-<br />
mændene, men også af kirken.<br />
Der opstod i Middelalderen fire klasser i det danske samfund:<br />
• gejstligheden (præster og andre kirkelige personer)<br />
• adelen (rige stormænd, s<strong>om</strong> ejede meget jord)<br />
• borgerne (fx håndværkere og handelsfolk, s<strong>om</strong> boede i byerne)<br />
• bønderne<br />
I Middelalderen blev <strong>Danmark</strong> ramt af pest - en sygd<strong>om</strong>, s<strong>om</strong><br />
slog mange mennesker ihjel. Det skete <strong>om</strong>kring 1350. Næsten en<br />
tredjedel af <strong>Danmark</strong>s befolkning døde. Det betød, at der skete<br />
store økon<strong>om</strong>iske og sociale forandringer i det danske samfund.<br />
Kongen fik igen mere magt – bl.a. fordi han ofte overtog den<br />
jord, s<strong>om</strong> <strong>til</strong>hørte personer, der døde af pesten.<br />
I 1397 blev <strong>Danmark</strong>, Norge og Sverige samlet i en union,<br />
Kalmarunionen, under dronning Margrete 1. De tre lande var<br />
samlet i Kalmarunionen frem <strong>til</strong> 1523. <strong>Danmark</strong> og Norge<br />
fortsatte med at være i union sammen helt frem <strong>til</strong> 1814.<br />
Reformationen (1536)<br />
Den danske kirke brød* i 1536 med den katolske kirke og paven<br />
i R<strong>om</strong>. Den begivenhed kalder man for Reformationen.<br />
Reformationen betød, at protestantismen blev indført i<br />
<strong>Danmark</strong>. Kirken blev <strong>til</strong> en statskirke med kongen s<strong>om</strong><br />
overhoved. Det betød bl.a., at kongen overtog kirkens jord, ca.<br />
en tredjedel af landets dyrkede areal. Reformationen styrkede*<br />
altså kongens magt, så han nu var mindre afhængig af kirken og<br />
adelen end tidligere.<br />
Margrete 1.s sarkofag i Roskilde D<strong>om</strong>kirke
93<br />
Renæssancen (ca. 1536 – ca. 1660)<br />
I den periode, der bliver kaldt for Renæssancen, var <strong>Danmark</strong><br />
ofte i krig med nabolandet Sverige. De to lande kæmpede <strong>om</strong> at<br />
have magten i <strong>om</strong>rådet <strong>om</strong>kring Østersøen. <strong>Danmark</strong> led mange<br />
store nederlag* i disse krige. Det betød bl.a., at <strong>Danmark</strong> i 1658<br />
tabte Skåne, Halland og Blekinge <strong>til</strong> Sverige.<br />
Rosenborg Rundetårn<br />
Børsen<br />
Christian 4. er en af de mest kendte<br />
konger gennem <strong>Danmark</strong>s historie.<br />
Han regerede fra 1588 <strong>til</strong> 1648.<br />
Han er bl.a. kendt for sin store<br />
byggelyst.<br />
Børsen, Rundetårn og slottet<br />
Rosenborg – alle tre i København<br />
– hører <strong>til</strong> Christian 4.s mest<br />
kendte bygningsværker.
94<br />
Enevælden og landboreformerne<br />
(1660 – 1848)<br />
De mange nederlag og tabet af Skåne, Halland og Blekinge førte<br />
<strong>til</strong> en politisk krise i <strong>Danmark</strong>. Resultatet af krisen blev, at landet<br />
fik en ny styreform i 1660-61. Før den tid var <strong>Danmark</strong> et valgkongedømme,<br />
dvs. at kongen blev valgt af adelen. I stedet for<br />
et valgkongedømme fik man i 1660 et arveligt monarki. Titlen<br />
s<strong>om</strong> konge skulle nu aut<strong>om</strong>atisk gå i arv inden for kongehuset.<br />
Oftest var det kongens ældste søn, s<strong>om</strong> arvede titlen s<strong>om</strong> konge.<br />
Kongen blev også enevældig. Det skete i 1661. Det betød, at<br />
kongen fik hele magten i landet. Han kunne regere uafhængigt<br />
af adelen. Enevælden varede frem <strong>til</strong> 1848.<br />
I slutningen af 1700-tallet blev der i <strong>Danmark</strong> gennemført en<br />
række landboreformer, s<strong>om</strong> fik stor betydning for det danske<br />
samfund. Reformerne betød bl.a., at bønderne nu selv kunne<br />
bestemme, hvor de ville arbejde og bo. Tidligere havde de fleste<br />
bønder været tvunget <strong>til</strong> at arbejde for en bestemt godsejer og<br />
bo et bestemt sted. Reformerne betød også, at bønderne kunne<br />
eje deres egen jord i stedet for at leje den af godsejeren. Og<br />
det betød, at der opstod en ny klasse i samfundet: selvstændige<br />
gårdmænd.<br />
Landboreformerne fik også betydning for, hvor bøndernes gårde<br />
lå. Før landboreformerne boede bønderne sammen i landsbyer<br />
og dyrkede sammen jorden <strong>om</strong>kring landsbyen. Nu blev den enkelte<br />
gård ofte flyttet fra landsbyen ud på selve den mark, s<strong>om</strong><br />
bonden dyrkede. Dette er stadig typisk for det danske landskab,<br />
hvor mange gårde ligger for sig selv midt på den jord, s<strong>om</strong> hører<br />
<strong>til</strong> gården. De nye, selvstændige gårdmænd fik større økon<strong>om</strong>isk<br />
frihed, men de havde s<strong>om</strong> resten af befolkningen ingen<br />
politiske rettigheder. Det var stadig kongen, der bestemte det<br />
hele.<br />
Ludvig Holberg (1684-1754) var<br />
en dansk forfatter, der bl.a. blev<br />
berømt for sine mange k<strong>om</strong>edier.<br />
Han voksede op i den norske by<br />
Bergen. Han flyttede <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong><br />
og studerede på universitetet i<br />
København.<br />
En del af hans k<strong>om</strong>edier bliver<br />
stadig spillet, fx k<strong>om</strong>edien Jeppe<br />
på Bjerget. Holberg blev berømt<br />
i Europa med Niels Klims Underjordiske<br />
Rejse fra 1741.
95<br />
Demokrati (1849)<br />
Fra slutningen af 1700-tallet og op gennem første halvdel af<br />
1800-tallet bredte tankerne <strong>om</strong> frihed <strong>til</strong> den enkelte borger og<br />
lighed mellem mennesker sig. I <strong>Danmark</strong> voksede u<strong>til</strong>fredsheden<br />
med, at kongen var enevældig og derfor havde meget magt. Man<br />
ønskede i stedet en demokratisk forfatning, der begrænsede<br />
kongens magt. Forfatningen skulle sikre, at befolkningen fik<br />
indflydelse* på de beslutninger, der blev taget i landet.<br />
Kong Frederik 7. gav i 1848 efter for kravet <strong>om</strong> demokrati. Han<br />
afgav sin enevældige magt og erklærede sig s<strong>om</strong> konstitutionel<br />
konge. Det førte <strong>til</strong> <strong>Danmark</strong>s første frie forfatning, <strong>Danmark</strong>s<br />
Riges Grundlov af 5. juni 1849. Grundloven betød, at <strong>Danmark</strong><br />
fik to lovgivende forsamlinger: Folketinget og Landstinget, der<br />
sammen blev kaldt for Rigsdagen. Befolkningen kunne stemme<br />
<strong>om</strong>, hvem der skulle sidde i Rigsdagen, og fik dermed indflydelse<br />
på lovgivningen i <strong>Danmark</strong>.<br />
Grundloven fra 1849 betød dog ikke, at alle borgere fik politisk<br />
indflydelse. Fx kunne kvinder, fattige og mænd under<br />
30 år ikke stemme <strong>til</strong> Rigsdagen. Det fik de først mulighed<br />
for senere, i forbindelse med at grundloven blev<br />
ændret. Men sammenlignet med andre staters forfatning på den<br />
tid var den danske forfatning (grundloven) meget demokratisk.<br />
H.C. Andersen (1805-1875) var en<br />
dansk forfatter, der blev verdens-<br />
berømt for sine eventyr.<br />
H.C. Andersen blev født i Odense<br />
og var søn af en sk<strong>om</strong>ager Han<br />
flyttede <strong>til</strong> København, da han var<br />
14 år. Han skrev bl.a. r<strong>om</strong>aner,<br />
digte og eventyr. H.C. Andersens<br />
eventyr er oversat <strong>til</strong> ca. 125<br />
sprog.<br />
Et af hans mest kendte eventyr<br />
hedder Den Grimme Ælling.
96<br />
Et lille land (1864 – 1914)<br />
I forbindelse med en krig mellem Det Tyske Forbund og <strong>Danmark</strong><br />
i 1864 mistede <strong>Danmark</strong> de to <strong>om</strong>råder Slesvig og Holsten. Disse<br />
to <strong>om</strong>råder havde gennem lang tid været en del af det danske<br />
rige. Nu blev <strong>Danmark</strong> meget mindre. Derfor blev det vigtigt at<br />
bruge det, der var <strong>til</strong>bage af <strong>Danmark</strong>s jord, bedst muligt for at<br />
skabe rigd<strong>om</strong> og vækst. Man gik fx i gang med at opdyrke den<br />
jyske hede*. Og mange landmænd begyndte at avle dyr i stedet<br />
for at dyrke korn, fordi de kunne tjene mange flere penge på fx<br />
smør, flæsk og æg end på kornprodukter.<br />
Efter 1870 begyndte industrialiseringen også at gå meget hurtigere.<br />
De mange nye fabrikker, s<strong>om</strong> normalt lå i byerne, havde<br />
brug for meget arbejdskraft. Det betød bl.a., at mange fattige<br />
landarbejdere flyttede <strong>til</strong> byerne for at arbejde. Der opstod<br />
dermed en ny klasse: arbejderklassen.<br />
P.S. Krøyers maleri Hip, Hip, Hurra!<br />
P.S. Krøyer (1851-1909) var en<br />
dansk kunstmaler.<br />
P.S. Krøyer blev født i Stavanger i<br />
Norge, men han boede det meste<br />
af sit liv i <strong>Danmark</strong>. Han blev<br />
uddannet på Kunstakademiet i<br />
København.<br />
I 1880’erne og 1890’erne var han<br />
med i en gruppe af kunstnere,<br />
s<strong>om</strong> boede i Skagen i Nordjylland<br />
for at arbejde. De malerier, s<strong>om</strong><br />
han malede i Skagen, er meget<br />
berømte i <strong>Danmark</strong>, og en række<br />
af dem kan ses på Skagens<br />
Museum.
97<br />
Neutralitet og besættelse (1914 – 1945)<br />
<strong>Danmark</strong> var neutralt under 1. Verdenskrig (1914–1918).<br />
Under 2. Verdenskrig besatte* tyske tropper <strong>Danmark</strong> den 9.<br />
april 1940. Regeringen besluttede at bøje* sig og var meget mod<br />
sin vilje nødt <strong>til</strong> at samarbejde med den tyske besættelsesmagt.<br />
Den folkelige modstand mod den tyske besættelsesmagt<br />
blev efterhånden så stor, at samarbejdet med Tyskland brød*<br />
sammen i august 1943. Regeringen indgav sin afskedsbegæring*,<br />
og den danske hær blev nedlagt.<br />
Krigens sidste halvandet år var præget* af en voksende<br />
modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. Tyskerne<br />
blev angrebet i forskellige aktioner, hvor der blev brugt våben<br />
og sprængstoffer*. Ved krigens slutning var der ca. 50.000 medlemmer<br />
af den danske modstandsbevægelse. <strong>Danmark</strong> blev<br />
officielt befriet af britiske tropper den 5. maj 1945.<br />
Karen Blixen (1885-1962) var en<br />
dansk forfatter. Karen Blixen og<br />
hendes mand ejede fra 1913 en<br />
kaffefarm i Kenya. De blev skilt<br />
i 1922, og Karen Blixen boede<br />
alene på farmen frem <strong>til</strong> 1931,<br />
hvor farmen blev solgt.<br />
Efter at hun rejste <strong>til</strong>bage <strong>til</strong><br />
<strong>Danmark</strong>, boede hun i sit barnd<strong>om</strong>shjem<br />
Rungstedlund nord<br />
for København, hvor der nu er<br />
indrettet et Blixen-museum.<br />
Hun skrev bl.a. bogen<br />
Den Afrikanske Farm i 1937, hvor<br />
hun beskriver sit liv i Afrika.
98<br />
Internationale alliancer og samarbejde<br />
Efter 2. Verdenskrig har <strong>Danmark</strong> været med i en række internationale<br />
alliancer og deltaget i internationalt samarbejde:<br />
• FN: I 1945 blev <strong>Danmark</strong> medlem af FN, da organisationen<br />
blev dannet.<br />
• NATO: I 1949 blev <strong>Danmark</strong> medlem af NATO, da organisationen<br />
blev dannet. <strong>Danmark</strong> havde været neutralt i international<br />
politik siden 1864. Men med medlemskabet af NATO opgav<br />
<strong>Danmark</strong> sin neutralitetspolitik.<br />
• EU: I 1973 blev <strong>Danmark</strong> medlem af EF (i dag EU). <strong>Danmark</strong><br />
har dog nogle forbehold over for dele af samarbejdet i EU.<br />
Fx har <strong>Danmark</strong> ikke indført den fælles europæiske valuta,<br />
euroen, men har beholdt den danske valuta, kronen.
99<br />
Ordliste<br />
afskedsbegæring<br />
besætte<br />
bryde med<br />
bryde sammen<br />
bøje sig<br />
døbe<br />
dåbsattest<br />
få indflydelse<br />
hede<br />
krigsbytte<br />
lide nederlag<br />
præget af<br />
sprængstof<br />
styrke<br />
togt<br />
dokument, hvor fx en minister beder <strong>om</strong> lov <strong>til</strong> at holde op<br />
med at være minister.<br />
tage et land eller et <strong>om</strong>råde ved at bruge magt, fx våben.<br />
holde op med at arbejde sammen med.<br />
gå i stykker.<br />
acceptere et eller andet uden at protestere.<br />
præsten i en kristen kirke hælder lidt vand på en persons<br />
hoved, hvis personen gerne vil være medlem af et kristent<br />
trossamfund - hvis det er et lille barn, får barnet også et navn.<br />
dokument, hvor der står navn, fødselsdag, fødested og navn<br />
på forældre – et lille barn får en dåbsattest, når det er blevet<br />
døbt i fx folkekirken eller et godkendt trossamfund.<br />
være med <strong>til</strong> at bestemme.<br />
<strong>om</strong>råde uden skov, hvor jorden er tør og sandet, og hvor der<br />
kun kan vokse specielle planter, fx lyng.<br />
ting, s<strong>om</strong> krigere har taget fra dem, de er i krig med, eller<br />
s<strong>om</strong> de har røvet fra folk.<br />
tabe.<br />
karakteriseret af - her: at man mærkede modstandskampen<br />
mere og mere i samfundet.<br />
noget materiale, s<strong>om</strong> kan eksplodere, fx dynamit.<br />
gøre stærkere.<br />
rejse <strong>til</strong> et eller flere steder for fx at røve eller føre krig.
100<br />
Kolofon<br />
Udgiver<br />
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration<br />
Holbergsgade 6<br />
1057 København K<br />
Tlf. 33 92 33 80<br />
Fax: 33 11 12 39<br />
E-post: inm@inm.dk<br />
www.nyidanmark.dk<br />
Redaktion<br />
<strong>Fakta</strong> <strong>om</strong> <strong>Danmark</strong> – <strong>Læremateriale</strong> <strong>til</strong> medborgerskabsprøven<br />
er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og<br />
Integration i samarbejde med eksterne fagkonsulenter.<br />
1. udgave<br />
Redaktionen afsluttet april 2011.<br />
Elektronisk ISBN<br />
978-87-92701-37-4<br />
Design<br />
Cadpeople A/S<br />
Fotos<br />
POLFOTO<br />
Istock.c<strong>om</strong><br />
Dreamstime.c<strong>om</strong><br />
Cadpeople<br />
Udenrigsministeriet<br />
Scanpix<br />
Mikkel Grabowski<br />
Ole Akhøj<br />
Jan Kofod Winther<br />
DenmarkMediacenter.c<strong>om</strong><br />
DSB (Jens Hasse/Chili foto)<br />
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration<br />
Aarhus K<strong>om</strong>mune (AffaldVarme Aarhus)<br />
Publikationen distribueres via www.nyidanmark.dk