Se Fakta om Danmark - Læremateriale til ... - Ny i Danmark

46
Fastelavn
Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest, der
går helt tilbage til Oldtidens Romerrige og Ægypten. Fastelavn
var oprindeligt optakten* til den kristne fastetid. I vore dage er
der tradition for at fejre fastelavn ved, at børnene klæder sig
ud og slår katten af tønden. I gamle dage var der en levende kat
i tønden. I stedet for en kat er der nu slik og frugt i tønden. Det
barn, der slår det sidste af tønden ned, kaldes for kattekonge.
Fastelavn ligger syv uger før påske.
Påske
Den kristne påske er den højtid, der markerer, at Jesus blev
korsfæstet*, døde og opstod* fra de døde. Påsken markeres
med særlige gudstjenester i kirken, og mange familier samles
til påskefrokoster. Fra gammel tid er der tradition for, at man
giver hinanden påskeæg. I dag er påskeæg ofte lavet af chokolade.
Påskedagene er palmesøndag, skærtorsdag, langfredag,
påskedag og 2. påskedag, som er helligdage, hvor man normalt
har fri fra arbejde eller skole. Påsken ligger hvert år om foråret
– enten i marts eller april.
1. maj
Arbejdernes internationale kampdag fejres den 1. maj - nogle
steder med optog*, taler og arrangementer. Det er forskelligt fra
arbejdsplads til arbejdsplads, om de ansatte har fri den 1. maj.
5. maj
Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet efter fem års tysk besættelse
under 2. Verdenskrig. Da meddelelsen om den tyske kapitulation
kom den 4. maj om aftenen, fjernede mange mennesker
de mørklægningsgardiner, man havde skullet bruge under krigen.
Og man lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange mindes
stadig denne aften ved at sætte stearinlys i vinduerne. Man har
normalt ikke fri fra arbejde eller skole den 5. maj.
Store bededag
Store bededag er en helligdag mellem påske og pinse. Den falder
på den fjerde fredag efter påske. Der er tradition for at spise
varme hveder (hvedeboller) aftenen før store bededag. Man har
normalt fri fra arbejde eller skole store bededag.