Se Fakta om Danmark - Læremateriale til ... - Ny i Danmark

72
Domstole og straf
Det er normalt domstolene, der vurderer, om en tiltalt person
er skyldig og skal straffes. Man kan kun blive straffet for at
overtræde loven, hvis der står direkte i loven, at man kan blive
straffet for det, man har gjort.
De almindelige straffe i Danmark er bøde eller fængsel. Den
hårdeste straf, man kan få, er fængsel på livstid. Der er ikke
dødsstraf i Danmark. En fængselsstraf kan være ubetinget eller
betinget. En ubetinget fængselsstraf medfører*, at man skal
sidde i fængsel. En betinget fængselsstraf medfører, at man kan
undgå at komme i fængsel, hvis man opfylder nogle betingelser
i en periode. Disse betingelser bliver fastsat af domstolene.
Hvis man bliver straffet, kan det blive noteret på éns straffeattest.
Det afhænger af, hvad man er blevet straffet for. En
straffeattest er et dokument, der oplyser, om en person har
været straffet for visse forbrydelser, hvad personen er straffet
for, og hvilken straf han eller hun har fået. Arbejdsgivere beder
ofte om at se en straffeattest, før de ansætter en person.
Arbejdsgiveren kan nægte* at ansætte personer, der er blevet
straffet, eller som ikke vil vise deres straffeattest. Hvis man har
behov for at vise en straffeattest, skal man henvende sig til den
lokale politistation.
Domstolene er uafhængige. Det betyder, at regeringen eller
Folketinget ikke kan bestemme, hvordan domstolene skal dømme
i en bestemt sag. Dommerne skal kun rette sig efter, hvad der
står i de love, som regeringen og Folketinget har vedtaget.
Regeringen eller Folketinget kan heller ikke fyre en dommer,
hvis de er utilfredse med de domme, som han eller hun afsiger*.
De fleste sager afgøres i byretten. Der er 24 byretter fordelt
over hele landet. Når der er afsagt dom i byretten, kan man
normalt anke* dommen til landsretten, hvis man er uenig i
byrettens dom. Der er to landsretter i Danmark: Østre Landsret
i København og Vestre Landsret i Viborg. Domme, som landsretten
har afsagt, kan i særlige tilfælde ankes til Danmarks
højeste domstol, Højesteret.
Hvis man har et juridisk problem,
kan man henvende sig til en
advokat.
Man kan også henvende sig til en
retshjælp eller Advokatvagten,
hvor man kan få anonym rådgivning
af jurister - det er enten gratis
eller koster meget lidt.
Unge under 14 år kan ikke straffes
og kan altså ikke blive dømt til
at betale bøder eller komme i
fængsel. Myndighederne kan dog
beslutte, at den unge skal anbringes
uden for hjemmet, eller
pålægge* den unge at deltage i
nogle bestemte aktiviteter.