Karen Søegaard , DJF Foulum - LandbrugsInfo

vælstof til kløvergræs under forskellige udnyttelsesforme
Karen Søegaard , DJF
Foulum

Kvælstof til kløvergræs under forskellige
udnyttelsesformer
Baggrund:
-stort N-overskud i afgræsningsmarker
-forskelle på afgræsningssystemer
-N-normer til græsmarker

Forsøgssteder:
Aulum: sandjord (humusrig ( humusrig lavbund) lavbund)
(vandet) (JB3)
1. + 2.års mark (hvidkløver)
Bramming: Bramming:
vandet sandjord (JB 3-4) 3 4) 1.+ 2.års (hvidkløver
Djursland: Djursland:
lerjord (JB 6) 1.+ 2.års (hvidkløver)
Silstrup: Silstrup:
lerjord (JB 7) 1.års (rød- (rød og hvidkløver)

Forsøgssteder:
Aulum: sandjord (humusrig ( humusrig lavbund) lavbund)
(vandet) (JB3)
1. + 2.års mark (hvidkløver)
Bramming: Bramming:
vandet sandjord (JB 3-4) 3 4) 1.+ 2.års
(hvidkløver)
Djursland: Djursland:
lerjord (JB 6) 1.+ 2.års (hvidkløver)
Silstrup: Silstrup:
lerjord (JB 7) 1.års (rød- (rød og hvidkløver)
Gødskning:
0, 75, 150, 225 kg N/ha ad fire gange
150 kg N/ha forår

Forsøgssteder:
Aulum: sandjord (humusrig ( humusrig lavbund) lavbund)
(vandet) (JB3)
1. + 2.års mark (hvidkløver)
Bramming: Bramming:
vandet sandjord (JB 3-4) 3 4) 1.+ 2.års (hvidkløver)
Djursland: Djursland:
lerjord (JB 6) 1.+ 2.års (hvidkløver)
Silstrup: Silstrup:
lerjord (JB 7) 1.års (rød- (rød og hvidkløver)
Gødskning:
0, 75, 150, 225 kg N/ha ad fire gange
150 kg N/ha forår
Benyttelse:
Slæt, kontinuert afgræs./storfold, rotationsgræs./rationsgr

N-gødskningens indvirkning på:
Udbytte og N-respons
Kløverandel
Dødt plantemateriale
Råprotein i græs og kløver
N-balance

kg tørstof/ha
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
Slætudbytte
0 50 100 150 200 250
kg N/ha

N-responsen som funktion af markens
udbyttepotentiale
N-respons
(kg tørstof/kg N)
24
22
20
18
16
14
12
10
8
6
4000 5000 6000 7000 8000 9000 10000 11000 12000
kg tørstof/ha

N-respons
kg tørstof/kg N
N-responsen som funktion af
kløverandel
24
22
20
18
16
14
12
10
8
6
(kg ts/kg N=18,4-0,38*%kløver)
0 5 10 15 20 25 30
% hvidkløver af tørstof
(1. slæt - 0N)
(R 2 =0,56)

kg tørstof/ha
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Slæt
Hele året
Slæt (samme mark både 1. og 2. år)
1. brugsår : kg ts/ha = 7467 + 15,8*kg N/ha
2. brugsår : kg ts/ha = 6813 + 9,4*kg N/ha
0 50 100 150 200 250
kg N/ha
1. brugsår
2. brugsår

kg tørstof/ha
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Slæt (samme Hele mark året både 1. og 2. år)
1. brugsår : kg ts/ha = 7467 + 15,8*kg N/ha
2. brugsår : kg ts/ha = 6813 + 9,4*kg N/ha
0 50 100 150 200 250
kg N/ha
1. brugsår
2. brugsår
1. brugsår
2. brugsår
30
20
10
0
% hvidkløver af tørstof

kg tørstof/ha
5000
4000
3000
2000
1000
0
Slæt (samme mark både 1. og 2. år)
B
1. slæt
1. brugsår
2. brugsår
0 20 40 60 80 100
0
120
kg N/ha
1. brugsår
2. brugsår
25
20
15
10
5
% hvidkløver af tørstof

Udbytte gennem sæsonen i 1. og 2. brugsår (0N)
Slæt 1. år 2. år Difference
1. 3.231 2.560 671
2. 1.752 1.866 -114
3. 1.770 1.789 -19
4. 890 888 2
Total 7.535 6.992

Kontinuert afgræsning/reguleret storfold
vækstrate
kg tørstof/ha/dag
100
80
60
40
20
0
maj-juni
juli-aug.
september
kg ts/ha/dag = 53 + 0,3*kg N/ha
0 20 40 60 80 100
kg N/ha (ved sidste N-tildeling)

Rotationsgræsning ved Silstrup (2000 – 2001)
1.slæt Resten af sæsonen
Slæt Rotationsgræsning
0N 4.526 5.911 4.742
75N 4.778 5.989 4.465
150N 5.753 6.208 4.881
225N 5.853 6.731 5.271

Slæt i afgræsningsmarken (i alt 14 tilfælde)
Ren slæt Slæt i
afgræs.marken LSD
Slætudbytte 1780 1850 ns
% hvidkløver (0N) 27,8 26,3
ns
N-respons 12,3 14,8 ns
% råprotein
- 0N græs 14,7 15,4 ns
- 0N kløver 24,6 25,1 ns

Kløverandel ved kontinuert afgræsning
% hvidkløver
30 Maj-juni
Juli-aug.
25
September
20
15
10
5
0 50 100 150 200 250
kg N/ha

Kløverandel (% af tørstof)
Kløverandel ved slæt og afgræsning
30
25
20
15
10
5
0
0 50 100 150 200 250
kg N/ha
Slæt
Afgræsning

Andel af dødt plantemateriale ved
afgræsning
% dødt plantemateriale
40
30
20
10
0
0 50 100 150 200 250
kg N/ha
September
Juli-aug.
Maj-juni

Andel af dødt plantemateriale ved afgræsning i de enkelte
marker
% dødt plantemateriale
60 Maj-juni
Juli-august
50
September
40
30
20
10
0
Aulum Bramming Djursland Silstrup

Andel af dødt plantemateriale ved afgræsning i de enkelte
marker
% dødt plantemateriale
60 Maj-juni
Juli-august
50
September
40
30
20
10
0
Aulum Bramming Djursland Silstrup

Silstrup (2000-2001)
Botanisk sammensætning
ved forskellig benyttelse
Andel (% af tørstof)
100
80
60
40
20
0
Græs
kg N/ha
% af tørstof
0 50 100 150 200
100
80
60
40
20
0
Rødkløver
0 50 100 150 200 250
Hvidkløver
Kontinuert afgræsning
Rotations græsning
Slæt
0 50 100 150 200
kg N/ha

Forårsgødskning eller fire gange gennem
sæsonen
Slæt
God kløveretablering (8 marker)
kløver
1. Slæt Hele året 4.slæt
Udbytte % kløver Udbytte %
0N 2.288 17,0 7.273 31,5
150N 3.431 6,8 8.796 5,2
150N forår 3.998 3,6 8.633 21,7

Forårsgødskning eller fire gange gennem
sæsonen
Slæt
Dårlig kløveretablering (3 marker)
kløver
1. Slæt Hele året 4. slæt
Udbytte % kløver Udbytte %
0N 3.257 3,1 6.613 13,3
150N 5.197 0,0 9.777 0,8
150N forår 5.853 0,2 9.013 4,1

Forårsgødskning eller fire gange gennem
sæsonen
Afgræsning
God kløveretablering (8 marker)
Vækstrate % kløver
Maj-juni Sept. Maj-juni Sept.
0N 48,0 21,9 26,7 28,8
150N 71,7 27,8 13,4 9,4
150N forår 79,7 17,3 12,6 16,4

Råprotein (2000-2001)
Slæt
Græs Hvidkløver
Slæt 0N 225N 0N 225N
1 10,6 14,4 25,1 24,9
2 13,7 16,5 23,4 24,4
3 15,6 15,7 23,6 23,5
4 20,1 19,9 28,9 28,6

Råprotein (2000-2001)
Afgræsning
Græs Hvidkløver
0N 225N 0N 225N
Maj-juni 13,8 18,4 28,0 30,1
Juli-aug. 17,8 18,6 29,1 30,1
September 20,7 21,8 33,8 33,4

Råprotein gennemsnit
Græs Hvidkløver
Slæt 15,8 25,3
Afgræsning 18,5 30,8

Konklusion:
N-respons ved slæt i gennemsnit 13 kg tørstof/kg N
Gødningsrespons gennem hele sæsonen
N-responsen faldt med kløverandel og var uafhængig af
markens udbyttepotentiale
N-respons var i 1. og 2. brugsår hhv. 16 og 9 kg tørstof/kg
N, når der blev gødet med samme mængde begge år. Nresponsen
ville være højere i 2. brugsår, hvis marken i 1.
brugsår var gødet ensartet
N-respons ved kontinuert afgræsning
I maj-juni: 0,3 kg tørstof/ha/dag/kg N
Der var ingen respons resten af vækstsæsonen

Konklusion:
onklusion:
lere fordele ved at tilføre 150N om foråret i forhold til 4 gange
ennem sæsonen
- samme årsproduktion ved slæt
- samme produktionsrate ved afgræsning
- kløverandelen steg kraftigt gennem sæsonen med
eraf følgende bedre potentiale det næste år

Konklusion:
Slætudbyttet var højt med rødkløver i marken og indhold af
rødkløver var stort, hvorimod hvidkløveren blev
udkonkurreret
Ved kontinuert afgræsning kunne hvidkløveren ikke
kompensere for rødkløverens tilbagegang
Ved rotationsgræsning klarede rødkløveren sig bedre end ved
kontinuert afgræsning
(kun undersøget ved Silstrup Forsøgsstation)

Konklusion:
Råproteinindholdet i hhv. græs og kløver var næsten ikke
påvirket af N-tilførsel
Råproteinindholdet var således især afhængig af kløverandelen
Gennemsnit: græs-slæt (16%), græs-afgræsning (19%)
(31%)
(mangler resultater fra 2002)
hvidkløver-slæt (25%), hvidkløver-afgræsning