reserven - HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i ...

More documents

Recommendations

Info

Danske Dilemmaer – fordrer mere uddannelse i humanitær folkeret Af KAPtAJn Af reserven tHOmAs HAuge berg ”Vi skal kunne respektere den humanitære folkeret, hvis vi skal vende en konflikt på længere sigt”, udtaler oberstløjtnant Keld Christensen på kurset ”Danske Dilemmaer”. Lørdag d. 25. april er vi samlet 65 deltagere på Ryes Kaserne, Fredericia, hvor HPRD’s Arbejdsgruppe Humanitær Folkeret har åbnet sit 2. kursus. Desuden får Arbejdsgruppen her stor praktisk hjælp af 3 ildsjæle, der er medlem af fra HPRD’s lokale Lillebæltskreds. Størstedelen af deltagerne er personel af reserven fra alle 3 gradsgrupper, 3 værn og Beredskabsstyrelsen Til stede er også militærjurister(MJUR), fastansatte officerer samt repræsentanter for Udenrigsministeriet og Røde Kors. Formålet med kurset er at synliggøre humanitær folkeret (krigens love) og behovet for at lære og at kunne efterleve reglerne i de operationer, som forsvarets førere og soldater udsendes til. Alle skal efterleve konventionerne Thomas Winkler, der er ambassadør og chef for den juridiske tjeneste i Udenrigsministeriet, slog fra starten fast, at alle repræsentanter for staten skal efterleve principperne i de konventioner, som Danmark har underskrevet! Vedrørende pirateriet i Adenbugten oplyste ambassadøren, at problemet er stigende, og at vi har en stor interesse i at beskytte danske skibe, både af hensyn skibenes besætninger og af hen ReseRven 2/2009 syn til handelen. Danmark gør meget på området. Eksempelvis er Thomas Winkler formand for en international juridisk arbejdsgruppe, der skal undersøge og forbedre reglerne. Derudover er Danmark ved at indgå en aftale med Kenya om, at de pirater man fanger, kan retsforfølges i Kenya. Ambassadøren mente, at Danmark anses som en aktiv spiller og, at vi skal være Absalon stor tak skyldig for, at der er gjort en aktiv indsats mod pirateri. Staterne har allerede i dag ret til at gribe ind, bruge magt, anholde, tilbageholde og retsforfølge, men reelt sker det kun i meget lille omfang og ambassadøren ser en regional domstol som den mest sandsynlige løsning i fremtiden. Ofte umuligt at skelne kombattant fra nonkombattant i Helmand Oberstløjtnant Keld Christensen, der indtil februar 2009 var chef for styrken i Afghanistan, fastslog, at efterlevelse af den humanitære folkeret er et vigtigt element i at vende kon flikten. Lokalbefolkningen skal kunne se, at vi er på deres side, kun på denne måde kan vi vinde kampen, og rene kamphandlinger er kun en del af indsatsen. Den egentlige kampindsats er vanskeliggjort af, at Taleban optræder mere og mere asymmetrisk med vejsidebomber (IED) og ”timede” raketter. Samtidig blander Taleban sig med lokalbefolkningen, og det gør det umu ligt at skelne dem fra de lokale. Grænsen mellem kombattanter og nonkombattanter kan derfor være vanskelig at drage. Samtidig skal soldaterne i gennemsnit hver 2. dag tage stilling til ”Rules of Engagement”(ROE), d.v.s., hvornår de må skyde. Ét af kravene er, at der skal være en ”positive ID”, d.v.s. man skal kunne se, at det er en Taleban. Desuden er enhederne udsat for såkaldte ”Dickers”, d.v.s. civile ubevæbnede, der rapporterer om danskernes bevægelser. Hvis man kan erkende, at de er en direkte trussel, må man angribe dem, men ofte skyder man varselsskud. Der uddannes i Rules of Engagement (ROE), ikke i humanitær folkeret Militærjurist (MJUR) Nicolai Christoffersen fra staben ved Danske Division oplyste, at man under den missionsorienterede uddannelse (MISU) ikke uddanner i faget humanitær folkeret, men man uddanner i ROE, som er en delmængde af humanitær folkeret. I de tilfælde hvor ROE strækker sig til den humanitære folkerets grænser dækkes dette af undervisningen. Denne uddannelse tænkes ind i de missionsforberedende øvelser. Ifølge MJUR får man ikke trænet i bund, og man kunne godt ønske sig, at der var mere tid til at gå i dybden, så man kan gøre det bedre. Desuden underviser MJUR soldaterne i ”soldatens kort”, der er en huskeliste på baggrund af ROEuddannelsen, og kortet er altid missionsspecifikt, f.eks.til Kosovo eller Afghanistan. MJUR redegjorde desuden for, på hvilke områder MJUR rådgiver i stabenes sektioner. Krigsfanger, internerede og tilbageholdte er et sundhedstegn Vedrørende krigsfanger, internerede (Irak) og tilbageholdte(Afghanistan) havde MJUR en personlig kommentar: Disse persongrupper er et sundhedstegn, da det er mere humant at fange folk end at skyde dem. Der bør ”ringe en alarmklokke”, hvis en enhed ikke er i stand til at tage fanger. Annemette Hommelsagen og filmen ”Den hemmelige krig” har skabt en berøringsangst for tilbageholdelser. Gør vi virkelig vores arbejde godt nok, hvis vi ikke kan løse den simple opgave at tilbageholde folk? Vi skal kunne holde folk tilbage, men når det kommer til stykket, tøver vi. MISU bør fokusere på disse forhold, så vi kan agere som en troværdig alliancepartner, samtidig med at soldaterne føler sig fortrolige med procedurerne. Med baggrund i ugens debat fastslog MJUR, at man kan skyde på Tale
an, der går tilbage til en IED, når de, for den konkrete situation, relevante ROE er autoriseret og opfyldt. ” Absalon sikrede skibstrafikken og tilbageholdt pirater til retssag Kommandør Frank Trojahn havde været chef for krigsskibet Absalon, og under Task Force 150 havde opgaven haft fokus på bekæmpelse af pirateri. Kommandøren oplyste, at ca. 22.000 skibe årligt sejler gennem Adenbugten og, at den alternative rute syd om Afrika giver 15.000 km ekstra – og store udgifter! Absalon skulle bekæmpe pirateri, bekytte skibsfarten og rapportere om smugling af mennesker, hash og våben. Det vigtigste er at sikre beviserne, hvis man fanger pirater. Det er nødvendigt, hvis de skal kunne dømmes, ligesom de 5, som Absalon fik sendt til retssag i Holland. Kommandøren var enig med Nicolai Christoffersen i, at det er uprofessionelt, hvis man ikke er i stand til at tilbageholde fanger. Her havde kommandøren god hjælp fra de 4 MP’ere m.h.t. korrekt opbevaring af de tilbageholdte. Forud for udsendelsen havde der ikke været nogen uddannelse i håndtering af fanger. Alt er foregået ”efter bogen” – på trods af dilemmaer Ifølge journalist Kim Hundevadt, forfatter til bogen ”I morgen angriber vi igen”, er alt foregået ”efter bogen” under hans tilstedeværelse på hold 4 i Helmand i efteråret 2007, selv om soldaterne oplever mange dilemmaer: F.eks. har man indsigt på Taleban, men skal vente på tilladelse til at skyde. Det kan også være, at man ser, at de graver en vejsidebombe ned, men man får ikke tilladelse til at nedkæmpe. Generelt var det forfatterens indtryk, at de danske soldater er gode til at bevare menneskeligheden, selv om de mister kammerater, og han oplevede de danske soldater som meget afbalancerede, selv efter sammenstød med Taleban: ”Vi skylder vores soldater at anerkende dem.” ICRC har ret til at besøge fanger Senere fremgik det, at den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) har ret til at besøge fanger. Cand. jur. Rikke Ishøy, der har ledet mange af ICRC’s regionale beskyttelseskontorer og har stor erfaring fra missionsområder, fremhævede, at ICRC er en humanitær organisation, der skal beskytte ofre for væbnet konflikt og udbrede kendkabet til humanitær folkeret. Beskyttelsesaktiviteter har til formål at sikre, at autoriteter opfylder deres forpligtelser og respekterer individets rettigheder inden for den humanitære folkeret. Et typisk eksempel er, at når man tager fanger, kan man regne med, at ICRC vil besøge dem. ICRC har mandat fra staterne og arbejder i 80 lande og besøgte i 2007 i alt ca. 500.000 tilbageholdte personer. På grundlag af 3. og 4. Genéve Konventioner har ICRC principielt ret til at besøge f.eks. de pirater, som Absalon havde taget. Formålet kunne være, at man ønsker at hjælpe med at ”trace” deres familie o.l. Ønskes: Flere timer til uddannelsen i krigens love på officersuddannelserne De udsendte kontringentchefer fra hæren og søværnet anser humanitær folkeret som et vigtigt emne for enhedernes opgaveløsning. Ligesom ved Arbejdsgruppens første kursus i 2008 er det tydeligt, at omfanget af uddannelse i forsvaret i humanitær folkeret – givet hærens og søværnets udfordringer og opgaver i missionsområderne – ikke helt svarer til de behov, som enhederne har, når de er ude. Det var klart for alle tilstedeværende, at området både er komplekst og vigtigt. Faglærerne på Hærens Officerskole (HO) og i Søværnet efterlyste mulighed for at give op til 25 % flere timers ud af i dag 23 timer(HO) undervisning i emnet, og MJUR ser det som en selvfølge for et professionelt forsvar, at man kan håndtere tilbageholdte/fanger og ikke har berøringsangst for emnet. Ved uddannelsen af kadetter på HO har man ved integration af krigshistorie og statskundskab i faget ”krigens love” indgået et tværfagligt kompro mis, og på Søværnets Officersskole (SOS) er timeantallet kun 10 timer under kadetuddannelsen. På det værnsfælles VUTII på Forsvarsakademiet er der i faget ”Folkeret” fokus på FNpagten, magtanvendelse mellem stater og afsæt i det strategiske niveau. Ved ingen af de pågældende uddannelser er der eksamen i faget, men på HO og SOS indgår humanitær folkeret (krigens love) som en del af det samlede bedømmelsesgrundlag ved eksaminerne i taktik. På VUTII bedømmes eleverne i den samlede løsning af opgaven, hvor humanitær folkeret også er en del af grundlaget. Missionerne fordrer mere uddannelse i humanitær folkeret Kurset Danske Dilemmaer skabte en god forståelse for danske udsendte enheders opgaver og vilkår i den skarpe ende – over for et stort og bredt sam mensat publikum. Via kompetente talere fik alle indsigt i aktuelle danske dilemmaer vedrørende Danmarks to mest ”skarpe” missioner: Absalon i Adenbugten (hjemkommet i april 2009) og den løbende indsats ved Kampgruppen i Helmand, Afghanistan. Kurset har tydeligt vist, at de missioner, som danske enheder deltager i, fordrer mere og mere uddannelse i humanitær folkeret, og synspunktet støttes af hærens og søværnets eksperter på området. HPRD’s Arbejdsgruppe Humanitær Folkeret vil i 2010 også gerne gennem føre et kursus med henblik på at belyse et aktuelt tema inden for humanitær folkeret. ReseRven ReseRven 2/2009 7
Page 1 and 2: RESERVEN Hovedorganisationen for Pe
Page 3 and 4: Til gavn På foreningens generalfor
Page 5 and 6: ns Hæderstegn og i særdeleshed me
Page 7 and 8: CBA TM Hvordan kan man blive et st
Page 9 and 10: t for felthospital i Camp Bastion,
Page 11 and 12: Vi er mere end billigere bilforsikr
Page 13 and 14: 30 AUG - 04 SEP 2009 08 13 NOV 2
Page 15: oganmeldelse Man jager et bæst og
Page 19 and 20: Reduction Agency i Darmstadt. Hoved
Page 21 and 22: Fynskredsen Formand: Major-R Martin
Page 23 and 24: Midtjyske Kreds Formand: Major-R To
Page 25 and 26: ReseRven 2/2009
Page 27: Helvede i Nord Titlen er morbid, me

reserven - HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?