reserven - HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i ...

hprd.dk

reserven - HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i ...

an, der går tilbage til en IED, når de,

for den konkrete situation, relevante

ROE er autoriseret og opfyldt. ”

Absalon sikrede skibstrafikken

og tilbageholdt pirater til retssag

Kommandør Frank Trojahn havde været

chef for krigsskibet Absalon, og under

Task Force 150 havde opgaven haft

fokus på bekæmpelse af pirateri. Kommandøren

oplyste, at ca. 22.000 skibe

årligt sejler gennem Aden­bugten og,

at den alternative rute syd om Afrika

giver 15.000 km ekstra – og store

udgifter! Absalon skulle bekæmpe

pirateri, bekytte skibsfarten og rapportere

om smugling af mennesker,

hash og våben. Det vigtigste er at sikre

beviserne, hvis man fanger pirater.

Det er nødvendigt, hvis de skal kunne

dømmes, ligesom de 5, som Absalon

fik sendt til retssag i Holland.

Kommandøren var enig med Nicolai

Christoffersen i, at det er uprofessionelt,

hvis man ikke er i stand til at tilbageholde

fanger. Her havde kommandøren

god hjælp fra de 4 MP’ere m.h.t.

korrekt opbevaring af de tilbageholdte.

Forud for udsendelsen havde der ikke

været nogen uddannelse i håndtering

af fanger.

Alt er foregået ”efter bogen”

– på trods af dilemmaer

Ifølge journalist Kim Hundevadt,

forfatter til bogen ”I morgen angriber

vi igen”, er alt foregået ”efter bogen”

under hans tilstedeværelse på hold 4

i Helmand i efteråret 2007, selv om

soldaterne oplever mange dilemmaer:

F.eks. har man indsigt på Taleban, men

skal vente på tilladelse til at skyde.

Det kan også være, at man ser, at de

graver en vejsidebombe ned, men man

får ikke tilladelse til at nedkæmpe.

Generelt var det forfatterens indtryk,

at de danske soldater er gode til

at bevare menneskeligheden, selv om

de mister kammerater, og han oplevede

de danske soldater som meget

afbalancerede, selv efter sammenstød

med Taleban: ”Vi skylder vores soldater

at anerkende dem.”

ICRC har ret til at besøge fanger

Senere fremgik det, at den Internationale

Røde Kors Komité (ICRC) har ret

til at besøge fanger. Cand. jur. Rikke

Ishøy, der har ledet mange af ICRC’s

regionale beskyttelseskontorer og

har stor erfaring fra missionsområder,

fremhævede, at ICRC er en humanitær

organisation, der skal beskytte ofre for

væbnet konflikt og udbrede kendkabet

til humanitær folkeret. Beskyttelsesaktiviteter

har til formål at sikre, at

autoriteter opfylder deres forpligtelser

og respekterer individets rettigheder

inden for den humanitære folkeret. Et

typisk eksempel er, at når man tager

fanger, kan man regne med, at ICRC

vil besøge dem. ICRC har mandat fra

staterne og arbejder i 80 lande og besøgte

i 2007 i alt ca. 500.000 tilbageholdte

personer.

På grundlag af 3. og 4. Genéve­

Konventioner har ICRC principielt

ret til at besøge f.eks. de pirater, som

Absalon havde taget. Formålet kunne

være, at man ønsker at hjælpe med at

”trace” deres familie o.l.

Ønskes: Flere timer til

uddannelsen i krigens love på

officersuddannelserne

De udsendte kontringentchefer fra

hæren og søværnet anser humanitær

folkeret som et vigtigt emne for

enhedernes opgaveløsning. Ligesom

ved Arbejdsgruppens første kursus i

2008 er det tydeligt, at omfanget af

uddannelse i forsvaret i humanitær

folkeret – givet hærens og søværnets

udfordringer og opgaver i missionsområderne

– ikke helt svarer til de behov,

som enhederne har, når de er ude. Det

var klart for alle tilstedeværende, at

området både er komplekst og vigtigt.

Faglærerne på Hærens Officerskole

(HO) og i Søværnet efterlyste mulighed

for at give op til 25 % flere timers

ud af i dag 23 timer(HO) undervisning

i emnet, og MJUR ser det som en selvfølge

for et professionelt forsvar, at

man kan håndtere tilbageholdte/fanger

og ikke har berøringsangst for emnet.

Ved uddannelsen af kadetter på HO

har man ved integration af krigshistorie

og statskundskab i faget ”krigens

love” indgået et tværfagligt kompro­

mis, og på Søværnets Officersskole

(SOS) er timeantallet kun 10 timer

under kadetuddannelsen. På det

værnsfælles VUT­II på Forsvarsakademiet

er der i faget ”Folkeret” fokus på

FN­pagten, magtanvendelse mellem

stater og afsæt i det strategiske

niveau. Ved ingen af de pågældende

uddannelser er der eksamen i faget,

men på HO og SOS indgår humanitær

folkeret (krigens love) som en del af

det samlede bedømmelsesgrundlag

ved eksaminerne i taktik. På VUT­II

bedømmes eleverne i den samlede

løsning af opgaven, hvor humanitær

folkeret også er en del af grundlaget.

Missionerne fordrer mere uddannelse

i humanitær folkeret

Kurset Danske Dilemmaer skabte en

god forståelse for danske udsendte enheders

opgaver og vilkår i den skarpe

ende – over for et stort og bredt sam­

mensat publikum. Via kompetente

talere fik alle indsigt i aktuelle danske

dilemmaer vedrørende Danmarks to

mest ”skarpe” missioner: Absalon i

Aden­bugten (hjemkommet i april

2009) og den løbende indsats ved

Kampgruppen i Helmand, Afghanistan.

Kurset har tydeligt vist, at de missioner,

som danske enheder deltager

i, fordrer mere og mere uddannelse i

humanitær folkeret, og synspunktet

støttes af hærens og søværnets eksperter

på området.

HPRD’s Arbejdsgruppe Humanitær

Folkeret vil i 2010 også gerne gennem­

føre et kursus med henblik på at belyse

et aktuelt tema inden for humanitær

folkeret.

ReseRven ReseRven 2/2009 7

More magazines by this user
Similar magazines