Fingrene nede i suppen - CO-industri

Fingrene nede 

i suppen 

Side 12-13 

nr. 3 marts 2009 

Krisen præger lønforhandlinger Side 3 

Sikkerhedsrepræsentanten under pres Side 6-7 

Tid til at vælge Side 8-9

i ndhold 

Finanskrise, frygt for fyringer, virksomhedslukninger og en arbejdsløshed, 

der stiger med raketfart. Danmark er – som resten af verden 

– ramt af den globale økonomiske nedtur. 

Midt i det hele ude på virksomhederne er gruppen af tillidsvalgte. 

De har påtaget sig et hverv, hvor ansvaret vokser i takt med, at et stigende 

antal kolleger fyres. 

For situationen skal håndteres, så de eventuelt tilbageværende kolleger 

kommer gennem fyringsrunden og ud på den anden side og 

stadig er tilfredse med, at de har et job at stå op til hver dag. 

Men ikke mindst er der de fyrede kolleger, som skal videre i arbejdslivet 

med tro på, at der venter et nyt job med gode kolleger et sted 

derude. 

Her er de tillidsvalgte nøglepersoner, blandt andet i forhold til at forhandle 

fratrædelsesvilkår for kollegerne på arbejdspladsen. 

Flere af artiklerne i dette nummer af CO-Magasinet har fokus på de 

tillidsvalgte, der helt naturligt påtager sig dette ansvar – uden at 

deres egen jobsituation er i første række. 

Men der er også fokus på de tillidsvalgte, der dagligt er med til at 

sikre, at kollegerne har ordentlige løn- og arbejdsvilkår på jobbet. 

Leder Tillidsvalgte i orkanens øje 

Det værste og sværeste 

For nylig viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at 

arbejdsløsheden er hastigt på vej mod 100.000 personer, og at der 

ikke umiddelbart er håb om en vending på arbejdsmarkedet før tidligst 

i 2011. 

Både tillids- og sikkerhedsrepræsentanter manøvrerer i dette farvand. 

Blandt andre tillidsrepræsentant Sven Åge Laursen fra Star 

Pipes A/S i Fredericia. Virksomheden er for nylig solgt til Logstor 

A/S, som selv overtager produktionen og derfor lukker Star Pipes. 

Og den situation rammer hårdt: 

- Siden i fredags har jeg vidst, at der ikke er nogen fratrædelsesgodtgørelse. 

Men på grund af tavshedspligten har jeg ikke kunnet sige 

Krisen præger lønforhandlinger 3 

”Mange ting vælter rundt” 4-5 

Sikkerhedsrepræsentanten under pres 6-7 

Tid til at vælge 8-9 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte 

i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

e-mail: co@co-industri.dk 

Da klodserne faldt på plads 10 

Nordeuropa på arbejdsfordeling 11 

Fingrene nede i suppen 12-13 

Flere fædre vil på barsel 14-15 

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 41 · e-mail: lin@co-industri.dk 

Journalist: Dorthe Kragh (DJ) 

Tlf.: 33 63 80 04 · e-mail:dk@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21 · e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, 

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre 

med tillidshverv i industrien, som alle modtager 

bladet via registrering i medlemsforbundene. 

Adresseændringer skal ikke meddeles til 

noget til kollegerne. Jeg ved noget, men jeg må holde den viden for 

mig selv, når kollegerne spørger og spørger. Det er det værste og det 

sværeste, siger han i artiklen på siderne 4-5. 

På Lego gik det modsat Star Pipes, for selv om der blev lagt op til 

fyresedler til 900 ansatte, blev massefyringerne aldrig en realitet. 

Trods de aflyste fyresedler er der masser af opgaver i det daglige til 

tillidsrepræsentant Aage Vest Boddum: 

- Jeg tager mig hver dag af de problemer, mine kolleger kommer 

med. Både når de beder mig hjælpe med at lave et eller andet, eller 

når det gælder private ting som eksempelvis skilsmisse, siger han i 

artiklen på side 10. 

Ingen skal blive syge af arbejdet 

På Novozymes i København arbejder Kurt Jørgensen. Han er 

arbejdsmiljørepræsentant – eller det, der andre steder hedder sikkerhedsrepræsentant. 

Han fortæller om en lokal tommelfingerregel, der siger, at hvis man 

bruger mere end 20 procent af arbejdstiden på tillidshvervet, så er 

det på tide at få endnu en kollega på banen. 

- Vi vil ikke have fuldtidsansatte på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet. 

Som arbejdsmiljørepræsentant skal man have fingrene nede 

i suppen, siger han. 

Og alle ansatte inddrages i sikkerhedsarbejdet. 

- Vi vil ikke have, at nogen bliver syge af at gå på arbejde. Alle skal 

tage stilling til støj og andre sikkerhedsproblemer – man skal være 

sin egen sikkerhedsleder og tage vare på sig selv. Samtidig skal vi 

have en sikkerhedskultur, hvor man kan spørge en kollega, om ikke 

han har glemt høreværnet eller sikkerhedsbrillerne, uden at det bliver 

opfattet som irettesættende, men som en gensidig hjælp, siger 

Kurt Jørgensen i artiklen på siderne 12-13, hvor han fortæller om et 

møde på arbejdspladsen med støj på dagsordenen. 

Supersparere på Fyn 16-17 

International fagbevægelse 18-19 

Faglig orientering 22-23 

Tyrkisk mad og uskrevne regler 24 

CO-industri, men direkte til forbundet. 

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned 

undtagen juli, august og december. Udgivelsesdagen 

er normalt den tredje onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395 9344 (papirudgave) 

ISSN 1902 3936 (elektronisk) 

Forside: Arbejdsmiljørepræsentant Kurt Jørgensen 

fra Novozymes i København. 

Foto: Simon Lautrop.

Af Dorthe Kragh 

Krisen præger lokale 

lønforhandlinger 

Arbejdspladser udskyder de lokale lønforhandlinger 

på grund af krisen 

Frygt for fyringsrunder og faldende produktion 

har afløst sidste års høje forventninger 

til de lokale lønforhandlinger. 

Både Dansk Metal og 3F oplever et stigende 

antal virksomheder, der udsætter de aftalte 

lønstigninger til senere, skubber de lokale 

lønforhandlinger et par måneder eller helt 

suspenderer dem. 

- Det, vi kan se, er, at mange tillidsrepræsentanter 

er under et voldsomt pres af virksomhedernes 

ledelser, som ikke har brugt højkonjunkturen 

til at skabe et økonomisk 

grundlag at stå imod med. Flere steder bliver 

de aftalte lønstigninger udskudt, og så 

mødes man igen om nogle måneder for at 

se, hvordan det går, fortæller Bjarne Mortensen, 

forhandlingssekretær i 3F’s Industrigruppe. 

Både Dansk Metal og 3F mener dog, at lønskruen 

er den forkerte skrue at skrue på, når 

krisen kradser. Dels udgør lønomkostningerne 

sjældent mere end 20 procent af virksomhedens 

omkostninger, og en reduktion 

på fem procent af 20 procent betyder forsvindende 

lidt i det store billede. 

Samtidig skubber løntilbageholdenhed 

yderligere til krisen, da manglende lønforhøjelser 

vil dæmpe forbruget og dermed 

betyde lavere omsætning og lavere produktion. 

På Sauer-Danfoss har man allerede besluttet 

at udskyde den to-årige aftale om en fire procent 

lønstigning fra 1. marts til 1. januar 

2010 for at undgå yderligere fyringer. Så 

sent som i januar fyrede virksomheden 400 

medarbejdere. 

- Vi gør det selvfølgelig for at undgå fyringer. 

Lige nu kan jeg ikke forestille mig, at vi skal 

ud i endnu en udsættelse. Men får vi en 

rygende pistol for panden, kan det da godt 

være, at vi bliver bløde i knæene, siger 

stedfortrædende fællestillidsrepræsentant 

Svend Erik Henriksen. 

Hans oplevelse er, at næsten alle kollegerne 

kan se det fornuftige i at udskyde lønstigningerne 

på grund af virksomhedens økonomiske 

situation. 

Fleksibilitet ved forhandlingsbordet 

Heller ikke Henry Lund, tillidsrepræsentant 

for 20 kolleger hos Agramkow Fluid 

Systems A/S i Sønderborg, ser synderlig 

optimistisk på de lokale lønforhandlinger. 

Virksomheden har netop fyret fem mand i 

produktionen, og omsætningen ligger under 

det forventede. 

- Vi har i klubben brainstormet på, hvad vi 

kan gøre. Vi har netop været gennem to 

gode år. Derfor synes vi, at det er lidt under- 

ligt, hvis vi ikke kan få lønforhøjelse. Vi vil 

derfor se, om vi kan lave en fleksibel løsning, 

hvor vi får noget, hvis det går godt, 

siger Henry Lund, der er medlem af Teknisk 

Landsforbund. 

Samtidig har han og hans kolleger besluttet 

at gå mere kollektivt til forhandlingerne i år, 

da traditionen ellers tidligere har været individuelle 

forhandlinger. 

Ud over at bruge kollegerne som sparringspartnere 

ser Henry Lund også på, hvor lønniveauet 

ligger i lignende virksomheder, 

men på grund af krisen kan det være svært 

at få et klart billede. 

- Det er svært at sammenligne nu, og vi 

hører om andre, som er gået ned i løn. 

Derfor må vi nok finde en fleksibel ordning, 

fortæller han. 

Ved de lokale lønforhandlinger i 2008 blev 

der på hele mindstebetalingsområdet opnået 

en gennemsnitlig lønstigning på 3,9 procent 

for både funktionærer og arbejdere, 

viser en opgørelse fra DI – Organisation for 

erhvervslivet. 

Dertil kommer de overenskomstmæssige 

stigninger i eksempelvis pension og på 

Fritvalg Lønkonto samt ændringer i genebetalinger 

med videre. 

CO-Magasinet · side 2-3


Foto Nils Rosenvold 

”Der er mange ting, som 

rundt i hovedet” 

Kravene til tillidsrepræsentanten er store, når arbejdspladsen står over for 

eller overdragelse. Men der er hjælp at hente 

Situationen er helt ny for Sven Åge 

Laursen. Arbejdspladsen er solgt, og om 

to dage får de 85 kolleger en fyreseddel 

og besked om, at der ikke er råd til fratrædelsesgodtgørelser. 

Da CO-Magasinet taler med Sven Åge 

Laursen i februar, har han båret rundt på 

den viden i fem dage. Som tillidsrepræsentant 

for 39 3F’ere og medlem af virksomhedens 

bestyrelse har han siden den 

19. januar vidst, at arbejdspladsen Star 

Pipes A/S i Fredericia er solgt til fjernvarmerørproducenten 

Logstor A/S, som vil 

lukke de to fabrikker i Fredericia og selv 

overtage produktionen. Men først den 

10. februar blev beslutningen officiel, og 

nu venter endnu en dårlig nyhed. 

- Siden i fredags har jeg vidst, at der ikke 

var nogen fratrædelsesgodtgørelse. Men 

på grund af tavshedspligten har jeg ikke 

kunnet sige noget til kollegerne. Jeg ved 

noget, men jeg må holde den viden for 

mig selv, når kollegerne spørger og spørger. 

Det er det værste og det sværeste, 

siger han. 

Små ting skal på plads 

Det første han gjorde, da han blev klar 

over, hvordan fremtiden tegnede for 

arbejdspladsen, var at kontakte 3F’s 

lokalafdeling i Fredericia, som siden da 

har hjulpet ham med de praktiske ting 

omkring lukningen af arbejdspladsen. 

- Der er mange små ting, som skal på 

plads. Fagforeningen har for eksempel 

fortalt, at jeg skulle sørge for at indkalde 

samarbejdsudvalget. Ligesom jeg har fået 

hjælp til at gøre krav på et tillæg til vores 

ansættelseskontrakter. I starten troede 

ledelsen nemlig, at den kunne drøne 

uden om en virksomhedsoverdragelse, 

fortæller Sven Åge Laursen. 

Selv om han gennem sine ni år som 

tillidsrepræsentant aldrig har stået i en 

lignende situation, så føler han, at han er 

godt klædt på til at varetage kollegernes 

interesser. Men bekymringen for fremtiden 

er stor. 

- Der er mange ting, som vælter rundt i 

hovedet. Hvordan skal det gå i fremtiden? 

Mig selv er jeg endnu ikke nået til. 

Men vi har en del ældre kolleger, hvoraf 

nogle har arbejdet her i 36 år. De er tæt 

på pensionsalderen, og jeg ved ikke, hvad 

de skal. Det er svært, siger han. 

Som sparringspartner bruger han sin 

kone, som også er tillidsrepræsentant, 

samt formanden for 3F i Fredericia. 

- Jeg har snakket meget med formanden 

for 3F, og det har gjort det lidt nemmere. 

Han har rådet mig til at komme ud af 

røret, hvis jeg skulle få tilbudt et arbejde. 

Tillidsrepræsentanten er ofte den, som 

går længst arbejdsløs, fordi han først 

søger nyt job, når alle kollegerne har fået 

hjælp, og sådan har jeg også tænkt. Der er 

lidt styrmand Karlsen over det, siger han. 

Sven Åge Laursen er ikke den eneste 

tillidsrepræsentant, som er parat til at 

være sidste mand, der forlader den synkende 

skude. Gang på gang møder 

Henrik Kjærgaard, souschef i CO-industri, 

tillidsrepræsentanter, som helt glemmer 

sig selv, mens de kæmper for at opnå 

de bedste resultater for deres kolleger i 

forbindelse med konkurser, virksomhedslukninger 

eller virksomhedsoverdragelser. 

- Det juridiske er sjældent det største problem. 

I stedet fylder den menneskelige 

side af sagen – både i forhold til kolleger 

og tillidsrepræsentanten selv. Taler vi om 

store virksomheder er det tit, at hele 

familier bliver ramt, også tillidsrepræsentantens. 

Det er der, tillidsrepræsentanten 

bliver presset mest både professionelt 

og menneskeligt, fortæller Henrik 

Kjærgaard. 

Han anbefaler derfor altid, at tillidsrepræsentanterne 

på virksomheden skaber 

et netværk, hvor de kan støtte og hjælpe 

hinanden med både de faglige, de sociale 

og de personlige problemer. 

- Den største fejl, tillidsrepræsentanterne 

begår, er, at de ofte glemmer sig selv. Først 

bagefter opdager de, at det gør ondt, og så 

er der måske ingen til at hjælpe, siger han. 

Få indsatsen koordineret 

Når tillidsrepræsentanten står over for 

en virksomhedslukning, kan CO-industri 

tilbyde et sted, hvor indsatsen bliver 

koordineret og hvor tillidsrepræsentanten 

kan få den hjælp, han eller hun har 

brug for. Det kan for eksempel være en 

fordel, hvis syv tillidsrepræsentanter på 

en større virksomhed skal arbejde sammen, 

fortæller han. 

Hos CO-industri kan tillidsrepræsentanten 

få juridisk hjælp og blive klædt på til 

at klare de økonomiske udfordringer, 

situationen stiller. Han kan også få inspiration 

ved at se på, hvilke aftaler om fratrædelse, 

der er blevet indgået på andre 

virksomheder. 

Derudover kan CO-industri hjælpe med, 

hvordan virksomheden bedst håndterer 

de problemstillinger, som kommer i kølvandet 

på en virksomhedslukning. Det 

kan for eksempel være, hvordan man 

hjælper de medarbejdere, som bliver tilbage 

i virksomheden under opsigelsesperioden. 

- Mange bliver overraskede, når vi foreslår 

hjælp til at skrive ansøgninger. Men 

mange har jo aldrig skrevet en ansøgning. 

Derfor kan det være en god idé, 

hvis virksomheden stiller hjælp til rådighed 

til at skrive ansøgninger. På den 

måde kan alle forlade virksomheden 

med en standardansøgning og et CV, 

siger Henrik Kjærgaard.

vælter 

konkurs, lukning 

Sven Åge Laursen har forsøgt at få Star 

Pipes’ ledelse til at lave en jobbank, hvor 

virksomhedens medarbejdere kan reklamere 

for sig selv. Men ønsket er skudt ned på 

grund af mangel på penge. Mest irriterer det 

ham dog, at der ikke er en fratrædelsesordning 

til kollegerne. Selv om de kender virksomhedens 

økonomiske situation, håber 

mange, at der alligevel bliver lidt – ikke 

mindst fordi medarbejdere på to andre virksomheder, 

der er lukket i nærområdet, har 

fået mellem 30.000 og 200.000 kroner. 

- Det er jo træls, at jeg ikke kan leve op til det. 

Men jeg har ikke givet op. Der er stadigvæk 

nogle muligheder, der ikke er prøvet af 

endnu, fastslår Sven Åge Laursen. 

Praktisk vejledning 

LO har i samarbejde med en lang række 

fagforbund udarbejdet ”Håndbog om 

lønmodtagernes rettigheder og muligheder 

ved virksomhedslukninger og 

virksomhedssalg”. 

Håndbogen er en praktisk vejledning til 

tillidsrepræsentanten. Bogen redegør 

blandt andet for, hvilke konkrete rettigheder 

de ansatte har i forhold til 

eksempelvis fratrædelsesgodtgørelse, 

efteruddannelse, frihed til at søge job, 

mens man stadig er ansat, ferie i opsigelsesperioden 

m.m. 

Håndbogen kan downloades fra LO’s 

hjemmeside 

http://www.lo.dk/publications/download/ 

2220_2007virksomhedslukninger.pdf 

Tre gode råd fra CO-industri, når virksomheden 

lukker 

- Søg vejledning i den lokale fagforening 

eller i CO-industri 

- Skab et netværk, hvor I kan tale om 

faglige, sociale og menneskelige 

udfordringer 

- Husk på dig selv. Der er også et liv 

bagefter. 

Det værste og det sværeste er at have 

en viden, som ikke må slippe ud, selv 

om kollegerne spørger og spørger, synes 

tillidsrepræsentant på Star Pipes A/S 

Sven Åge Laursen. 



Foto Alex Tran 

Sikkerhedsrepræsentanten 

Den moderne sikkerhedsrepræsentant er klemt fra flere sider. Kolleger, le 

vidt forskellige forventninger til sikkerhedsrepræsentantens rolle 

Sikkerhedsrepræsentanten kommer i stigende 

grad i klemme mellem de mange parter, 

som har interesse i virksomhedens 

arbejdsmiljø. 

I mange virksomheder har arbejdsmiljøet 

fået en så strategisk betydning, at arbejdsmiljøet 

bliver flyttet væk fra sikkerhedsrepræsentanten 

(SR) og arbejdslederen og ind 

på chefgangen. 

Det betyder eksempelvis, at ledelsen pludselig 

er involveret i arbejdet med at reducere 

antallet af arbejdsulykker. Kunderne kræver 

nemlig ofte, at der er opmærksomhed på, 

om medarbejderne bliver behandlet ordentligt, 

og om der er styr på arbejdsmiljøet. 

- Arbejdsmiljøet er ikke længere noget, man 

ordner internt. Nu er medarbejderne kun en 

blandt mange andre interessenter. Men sikkerhedsorganisationen 

(SiO) kan let få problemer 

med at rumme alle de andre interessenter, 

som virksomheden også skal pleje. 

Så opstår der konflikter, og det smitter af på, 

hvordan den enkelte SR opfatter sin rolle, 

forklarer seniorforsker Johnny Dyreborg fra 

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

(NFA). 

Han har forsket i, hvordan håndteringen af 

sikkerhed og omverdenens krav tackles i 

byggebranchen, og han mener, at SR i industrien 

står med lignende problemer. 

- SiO oplever, at den bliver hægtet af sikkerhedsarbejdet, 

eller som en SR udtrykte det 

”arbejdsmiljøet er blevet for vigtig en sag at 

overlade til SiO”, fortæller han. 

Fokus en fordel 

På Lindøværftet mærker Henning Staffe, 

der har været sikkerhedsrepræsentant i 28 

år og medlem af hovedsikkerhedsudvalget i 

18 år, at kunderne er blevet mere opmærksomme 

på arbejdsmiljøet samtidig med, at 

direktionen også har rettet fokus derhen. 

Men på det fynske skibsværft, hvor SiO er 

opbygget efter aftalemodellen, er det en fordel. 

- Jo mere kunderne spørger ind til arbejdsmiljøet, 

jo bedre muligheder har SiO for at 

arbejde på forkant med arbejdsmiljøet. 

Desuden mødes vi i de forskellige udvalg 

mindst en gang om måneden, og i hovedsikkerhedsudvalget 

sidder også produktionschefer, 

hvilket betyder, at de, som er med til 

at træffe beslutningerne, også sidder med 

pengene. Så vi har alle muligheder for at få 

indflydelse på beslutningerne, siger han. 

Men det er ikke kun direktionen, der presser 

SR, også HR-afdelingen er i stigende grad 

begyndt at varetage SR’s arbejde. Det skyldes 

ifølge Johnny Dyreborg, at der er kommet 

større fokus på medarbejderen som en 

ressource. Arbejdsmiljø ses i stigende grad i 

et beskæftigelsesperspektiv, som et middel 

til at øge tilgængeligheden af arbejdskraft. 

- Det betyder, at når arbejdsulykker ses i 

lyset af fravær og tilbagevenden, så går det 

fra at være en sag for SiO til at være en sag 

for HR-afdelingen. Sikkerhed bliver et emne 

for samarbejdsudvalget, og dermed et forhold 

mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten 

(TR), siger han. 

Det behøver sikkerheden nødvendigvis ikke 

at blive dårligere af, men konsekvensen er, 

at SR kan opleve, at vigtige beslutninger om 

kollegernes sikkerhed bliver taget et andet 

sted. 

Fem roller i en 

Johnny Dyreborg peger på, at SR kan få 

mere indflydelse, hvis han formår at samarbejde 

med TR. Her har SR en vigtig rolle i at 

fastholde det langsigtede og forebyggende 

perspektiv i arbejdsmiljøarbejdet, sådan at 

fokus ikke kun bliver på fraværsstatistik. 

Egne forventninger til, hvilken rolle han 

skal spille, og kollegernes ønsker til, hvilke 

opgaver han skal tage sig af, er også med til 

at lægge pres på SR. 

- Der er en forventning om, at sikkerhedsrepræsentanten 

varetager en række funktioner, 

som ligger meget langt fra den firkantede 

arbejdsmiljølov, siger Anders Kabel, tidligere 

direktør i foreningen Arbejdsmiljørådgiverne 

og nu projektleder ved Byggeriets 

Arbejdsmiljøbus. 

Det betyder blandt andet, at sikkerhedsrepræsentanten 

skal balancere mellem fem 

vidt forskellige roller, som alle rummer en 

risiko for at lægge sig ud med kolleger og 

ledelse: 

• Politibetjenten, der holder øje med, om 

arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Her er 

der risiko for altid at være den, der har 

pegefingeren langt fremme, og det irriterer 

kollegerne. 

• Frontkæmperen, der hele tiden går i kødet 

på direktøren med klager fra kollegerne og 

glemmer dialogen for at vinde kollegernes 

respekt. 

• Amatørarbejdsmiljøekspert, der tages med 

på råd af ledelsen, når der skal købes nye 

maskiner, kemikalier eller udvikles. 

SR og SiO 

Sikkerhedsrepræsentanten (SR) 

udgør sammen med arbejdslederen 

en sikkerhedsgruppe, som skal 

kontrollere arbejdsmiljøet, vejlede 

medarbejderne og rådgive ledelsen 

om behov for forbedringer i virksomheden. 

Er virksomheden lille udgør 

de måske hele sikkerhedsorganisationen 

(SiO), men er virksomheden 

større, kan der være flere grupper 

samt sikkerhedsudvalg og et hovedsikkerhedsudvalg.

under pres 

else og kunder har alle 

• Udviklingsagenten, der er talsmand for 

problemløsninger og baner vejen for forandringer 

blandt kollegerne. Afgørende for 

ledelsen, men rummer den risiko, at SR bliver 

opfattet som ledelsens mand. 

• ”Vennen”, der står parat med en skulder at 

”græde ud” ved, hvis der opstår problemer 

på jobbet eller privat. 

- Det er fem roller, som er svære at forene i 

én person, mener Anders Kabel. 

Ikke desto mindre er det nødvendigt, fortæller 

Henning Staffe: 

- En god SR er nødt til at kunne spille rollen 

som lidt af hver. Men vigtigst af alt er, at de 

aldrig sætter deres troværdighed over styr. 

Uanset hvad kollegerne løber ind i, skal de 

vide, at der er en, som kan hjælpe dem og 

rådgive dem, fastslår han. 

Samtidig peger han på, at det er strengt nødvendigt, 

at sikkerhedsrepræsentanten får 

opbygget et godt samarbejde med ledelsen, 

selv om det indebærer, at kollegerne ser 

skævt til én. 

Men Henning Staffe erkender, at det som 

nyvalgt er svært at finde sine egne ben som 

sikkerhedsrepræsentant. 

- Mange er skræmt til døde, når de starter. 

En ny mand skal lige prøves af. Derfor bliver 

mange nye SR til stikirenddrenge for sjakket 

med småting, som ikke er deres opgave, 

men skal klares af arbejdslederen, fortæller 

han. 

Anders Kabel mener, at det er nødvendigt, at 

den enkelte arbejdsplads tager konkret stilling 

til, hvad den vil med SR. 

- Man skal være omhyggelig med, hvilke 

opgaver man lader SR varetage, fordi det 

trækker ressourcer væk fra den arbejdsopgave, 

de er ansat til. Ingen af dem er arbejdsmiljøeksperter, 

men uddannet til noget helt 

andet. Det handler om at bruge sikkerhedsrepræsentanterne 

til det, de er bedst til, og 

så hente professionelle ind til at klare resten, 

siger Anders Kabel. 

På Lindøværftet er det kun en 

fordel, at kunderne blander sig 

i arbejdsmiljøet, mener sikkerhedsrepræsentant 

Henning Staffe. 



Foto Arkiv 

Tid til at vælg 

1. april er sidste frist for at beslutte, om det kommende år skal byde på fle 

Flemming Nielsen er ikke i tvivl. Pensionsopsparingen 

skal have en saltvandsindsprøjtning, 

når pengene fra fritvalgsordningen 

skal placeres. 

Den 45-årige tillidsrepræsentant fra Lillebælt 

Maskinværksted i Middelfart skal ligesom 

283.000 andre industriansatte inden 

den 1. april beslutte sig for, om han vil bruge 

sine penge fra fritvalgsordningen til mere 

fritid, mere i pension eller bare have pengene 

udbetalt på kontoen. 

Alle ansatte i industrien har fra 1. maj 2007 

fået en Fritvalg Lønkonto. Herfra får de 

mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over 

lønnen i forbindelse med ferie, søgnehelligdage 

eller overenskomstmæssige fridage. De 

kan også vælge at bruge pengene til ekstra 

indbetaling på pensionen eller videreføre 

dem til udbetaling næste år. 

Fælles for de ansatte på både Industriens 

Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst 

er, at virksomhederne løbende 

indbetaler til kontoen. 

1. maj 2007 blev der indbetalt 0,5 procent af 

den ferieberettigede løn på en konto til 

hvert enkelt medlem. Beløbet blev forhøjet 

til 0,75 procent den 1. maj 2008 og per 1. 

maj 2009 bliver beløbet hævet til en procent. 

Øvrige beløb på kontoen er afhængige af, 

hvilken af de to overenskomster den ansatte 

er på, og hvad den ansatte vælger at sætte 

ind. 

For de timelønnede er det aftalt, at søgnehelligdagsbetalingen 

erstattes af en fast indbetaling 

på fire procent på kontoen. 

Funktionæransatte og ansatte på funktionærlignende 

vilkår har fuld løn på søgnehelligdage 

og derfor ingen søgnehelligdagsbetaling 

at sætte ind på kontoen. 

De ansatte på begge overenskomster skal 

desuden en gang årligt, og inden 1. april, 

vælge, om de vil beholde deres feriefridage 

til den aftalte betaling, eller om beløbet helt 

eller delvist skal indgå på fritvalgkontoen. 

For hver feriefridag kan der sættes et beløb 

svarende til 0,5 procent af lønsummen ind 

på kontoen. 

Derfor kan beløbet på kontoen variere lige 

fra omkring en procent og op til 7,5 procent 

af lønnen i 2009. 

Hårdt tilkæmpede feriefridage 

Flemming Nielsen, der er medlem af Dansk 

Metal, kunne dog ikke drømme om at bruge 

sine fem feriefridage på andet end at holde 

fri. 

- Vi har kæmpet os til den sjette ferieuge, så 

skal vi da ikke stå klar til at sælge den igen. 

Jeg vil ikke sælge mine feriefridage for 

penge. Jeg ønsker mere fritid og har penge 

til en rimelig levestandard, siger han. 

Men den sidste procent skal gå til pensionen, 

som det også er sket de foregående år. 

- Vores pensionsordning gennem overenskomsten 

har været længe undervejs med at 

nå et niveau, hvor vi kan spare op til en 

acceptabel levestandard, når vi bliver ældre. 

Derfor synes jeg, at jeg har et efterslæb, som 

jeg gerne vil hente ind. Som det ser ud nu 

med stigende ledighed, er det også bare med 

at spare op, mens det er muligt, mener 

Flemming Nielsen. 

Blandt sine syv kolleger vurderer han, at 

cirka halvdelen bruger den ene procent til 

pensionen. Det er især de ældre kolleger, 

som træffer det valg, mens de unge hellere 

vil bruge pengene her og nu. De vælger også 

gerne at veksle feriefridagene til kontanter. 

- Jeg har dog på et klubmøde opfordret alle 

til at bruge deres feriefridage, nu hvor det 

kan knibe med arbejde, fortæller Flemming 

Nielsen. 

Hans erfaring er, at det ofte kniber for kollegerne 

at få læst de informationer, som bliver 

sat op på opslagstavlen. Derfor lægger han 

gerne et par fagblade og nogle pjecer i frokoststuen, 

så kollegerne kan få input på den 

måde. 

Tillidsrepræsentant Flemming Nielsen på 

Lillebælt Maskinværksted er ikke i tvivl om, at 

hans Fritvalg Lønkonto skal bruges på pension 

og feriefridage. 

Samtidig har han sammen med lønningskontoret 

personligt delt til- og fravalgsbrevet 

ud til de enkelte kolleger, hvilket ofte 

giver anledning til en snak om valgmuligheder 

og ønsker. Men generelt er hans opfattelse, 

at kollegerne har godt styr på mulighederne 

i fritvalgsordningen. 

Pak efter behov 

Selv om valget for mange er ganske enkelt, 

så rummer fritvalgsordningen et utal 

af muligheder for at sammensætte 

en pakke, der passer til 

den enkelte. Pension, feriefridage 

og rede penge kan kombineres 

på kryds og tværs, så elementerne 

passer til den enkeltes 

liv netop nu, og næste år kan der 

pakkes om, hvis situationen har 

ændret sig. 

Det betyder for eksempel, at

e 

re fridage, flere penge eller mere i pension 

børnefamilien i år kan vælge at få fem feriefridage 

plus to ekstra fridage med fuld løn, 

mens den pensionsbevidste kan forøge sin 

pensionsopsparing med 3,5 procent af den 

ferieberettigede løn. Den nyuddannede har 

måske lavvande på bankkontoen og vælger 

derfor at få 2,5 procent af pengene udbetalt, 

mens den sidste procent skal bruges til at 

sætte skub i pensionsordningen. 

Det er altså helt op til den enkelte lønmodtager, 

hvordan pengene skal bruges, og en 

arbejdsgiver kan ikke forlange, at alle tager 

feriefridage, fordi ordretilgangen til virksomheden 

er faldende. 

Vælger man feriefridage, kan det dog være 

en god idé hurtigst muligt at få sat dato på 

dagene sammen med arbejdsgiveren, da 

hun har mulighed for at varsle feriefridage, 

hvis der opstår huller i produktionen. 

Alle feriefridage skal afholdes inden for 

ferieåret. Det kan altså ikke lade sig gøre at 

skubbe dem til næste år. Til gengæld kan 

feriefridagene omsættes til kontanter, hvis 

det af en eller anden grund ikke har været 

Fritvalg Lønkonto: 

Per 1. maj 2009 kan der maksimalt indestå følgende på din Fritvalg Lønkonto: 

Søgnehelligdagsbetaling 4,0% ---- 

Løbende indbetaling 1,0% 1,0% 

Feriefridage 2,5% 2,5% 

I alt 7,5% 3,5% 

Timelønnet Funktionærer/funktionærlignende vilkår 

muligt at afholde dem. Efter den 1. maj 2010 

har lønmodtageren to uger til at gøre sit 

krav om udbetaling gældende. Overskrider 

han den frist, er pengene tabt. 

Vælger han til gengæld at fravælge feriefridagene 

og spare pengene op på sin Fritvalg 

Lønkonto, kan pengene stå der, så længe han 

ønsker. 

Og næste år kan det være, at valget er et helt 

andet. 


Af Tine Bjerre Larsen 

Foto Henrik Kastenskov 

Da klodserne faldt 

på plads 

Der var varslet outsourcing og massefyringer, men i stedet lykkedes 

det Lego at vende underskuddet og beholde medarbejderne 

Det var længe før finanskrisen, at stemningen 

var helt i bund på Lego. Virksomheden 

havde varslet outsourcing og massefyringer, 

og der var stor utryghed blandt medarbejderne, 

men samtidig også en stærk tro på, at 

de kunne klare skærene, hvis bare de holdt 

sammen og kæmpede, husker tillidsrepræsentant 

Aage Vest Boddum. 

- Der var planer om outsourcing af dele af 

produktionen til Ungarn og Tjekkiet. 

Chokket var stort, da vi fik at vide, at 900 

medarbejdere skulle afskediges. Nogle søgte 

væk, og under den periode oprettede vi 

”Fremtidshuset”, som var et tilbud til medarbejdere 

om hjælp og vejledning i forhold til 

afskedigelser og nyt job, forklarer Aage Vest 

Boddum. 

Heldigvis blev massefyringerne aldrig en 

realitet. Udflytningsplanerne var skrinlagte, 

Tillidsrepræsentant Aage Vest Boddum fortæller, at det på Lego var planen at fyre 900 ansatte, 

men massefyringerne blev aldrig en realitet. 

Tillidsrepræsentant Villy Christiansen fra Rynkeby Foods har sendt TR-stafetten videre til 

Legokoncernen i Billund for at høre, hvordan de har klaret sig igennem krisen med 

underskud, outsourcing og massefyringer. Aage Vest Boddum blev tillidsrepræsentant 

for et halvt år siden, men var forinden sikkerhedsrepræsentant og medlem af bestyrelsen 

i Metals lokalafdeling. 

fik medarbejderne at vide i 2008, og sidste år 

overtog Lego produktionen i Ungarn og 

Tjekkiet fra sin tidligere samarbejdspartner. 

- Det fortæller mig, at vi teknologisk godt 

kan være med. I dag er vi næsten de samme 

medarbejdere, men præcis hvordan operationen 

er lykkedes, ved jeg ikke. Vi ændrede 

processer, sparede hvor vi kunne, og i den 

forbindelse kom mine kolleger med mange 

gode ideer til smartere arbejdsgange. 

Vigtigt at bevare roen 

At man valgte at koncentrere sig om den 

gamle legoklods, viste sig at være rigtigt 

klogt. 

- Det har haft stor betydning, at det er lykkedes 

os at lave de rigtige Legoæsker. Vi er en 

speciel virksomhed på den måde, at trefjerdedele 

af produktionen bliver solgt lige før 

jul, så det kan næsten føles som et spil i lotteriet. 

Ellers har Aage Vest Boddum desværre 

ingen enkel opskrift på succesen. Han tror, 

at det er vigtigt at bevare roen på arbejdspladsen 

og sørge for at skabe tryghed ved at 

tale med kolleger om aftrædelsesordninger, 

uddannelse og jobmuligheder. 

Det er nogle af hans opgaver som tillidsrepræsentant, 

men han passer stadig sit job 

på værkstedet med at lave reservedele til støbeforme. 

- Jeg tager mig hver dag af de problemer, 

mine kolleger kommer med. Både når de 

beder mig hjælpe med at lave et eller andet 

eller når det gælder private ting som eksempelvis 

skilsmisse, siger Aage Vest Boddum, 

der ikke mener, at man skal undervurdere 

betydningen af tillidsmandsjobbet. 

- Inden jeg stillede op og blev valgt, prøvede 

vi at være uden tillidsrepræsentanter på 

metalområdet i to-tre måneder. Det går slet 

ikke i så stor en virksomhed, for så har medarbejderne 

ikke noget talerør over for ledelsen. 

Jeg synes allerede, at jeg har gjort en forskel. 

Aage Vest Boddum har tidligere været sikkerhedsrepræsentant 

i et par år og også siddet 

i bestyrelsen i den lokale afdeling.


Nordeuropa på 

arbejdsfordeling 

Arbejdsfordeling bliver i mange lande brugt for at forhindre fyringer 

under den økonomiske krise 

34.000 svenske metalarbejdere er arbejdsløse, 

og yderligere 40.000 personer er varslet 

om en mulig fyring. Det er den triste baggrund 

for, at metalarbejderforbundet i 

Sverige, IF Metall, har indgået en rammeaftale 

med tre arbejdsgiverorganisationer om 

muligheden for at indføre arbejdsfordeling. 

Den svenske model betyder, at arbejdsgiverne, 

hvis der kan opnås lokal enighed om det, 

har mulighed for at sende medarbejderne 

hjem på en arbejdsfordelingsordning, hvor 

medarbejderen får mindst 80 procent af sin 

oprindelige løn for den hjemsendte tid. 

Lønnen under hjemsendelsen betales udelukkende 

af arbejdsgiveren. Og hvis man 

kan blive enige om det lokalt, kan ordningen 

også bruges til uddannelse. 

Aftalen indebærer, at arbejdsgiveren højst 

kan sende medarbejderne på arbejdsfordeling 

eller uddannelse 20 procent af arbejdstiden. 

Ønsker arbejdsgiveren at hjemsende 

medarbejderne i længere tid, er det til fuld 

løn. 

Aftalen udløber den 31. marts 2010, men 

den kan opsiges med tre måneders varsel. 

Hvis den centrale rammeaftale opsiges, vil 

alle de lokale aftaler også ophøre. 

Sverige har tidligere haft samme muligheder 

for arbejdsfordeling, kaldet permittering, 

som i Danmark, hvor hjemsendte lønmodtagere 

får dagpenge svarende til 50-55 

procent af gennemsnitslønnen i forbindelse 

med arbejdsfordeling. 

Den svenske ordning blev dog afskaffet i 

1990’erne, og trods pres fra fagbevægelsen 

vil den borgerlige regering ikke genindføre 

den. 

Med eller uden dagpenge 

Arbejdsfordeling på dagpenge er ellers 

typisk den måde, vores nabolande rækker 

en hjælpende hånd til virksomheder i knibe. 

I Danmark kan en arbejdsgiver hjemsende 

sine medarbejdere på arbejdsfordeling i op 

til 13 uger, hvor medarbejderne får dagpenge. 

I Finland kan parterne på en arbejdsplads 

blive enige om at deles om arbejdet, hvis der 

er rimelig udsigt til, at virksomheden kan tilbyde 

fuld beskæftigelse inden for en bestemt 

tidsfrist. 

Oftest bliver medarbejderne hjemsendt en 

uge per måned eller et par dage om ugen på 

dagpenge, som svarer til 50-55 procent af 

gennemsnitslønnen. Arbejdsfordelingen kan 

vare 90 kalenderdage eller 64 enkelte 

arbejdsdage. 

De norske lønmodtagere kan blive hjemsendt 

på to forskellige måder. Enten kan en 

del af medarbejderstaben hjemsendes i en 

periode på indtil et år på dagpenge. I Norge 

svarer dagpengesatsen til 62,4 procent af 

gennemsnitslønnen. Eller ved at en større 

medarbejdergruppe hjemsendes i kortere 

perioder for eksempel to eller tre dage om 

ugen eller hver anden uge. 

Hvis hjemsendelsen er under halvdelen 

af arbejdstiden på månedsbasis, 

får medarbejderne 

ingen økonomisk kompensation. 

De norske 

forbund arbejder 

derfor på at få 

sat grænsen ned til 20 procent, hvilket svarer 

til en dag om ugen. 

Længere mod syd – i Tyskland – kan der indføres 

korttidsarbejde, hvis den enkelte lønmodtager 

står til at miste mere end 10 procent 

af sin månedsløn ved en reduktion af 

arbejdstiden. 

Typisk får lønmodtagerne en kortere 

arbejdsdag, eller de bliver hjemsendt en 

eller to dage om ugen eller en uge per 

måned på dagpenge, som svarer til 68 procent 

af den mistede løn. Hvis medarbejderne 

bliver sendt på uddannelse, får de 100 

procent af lønnen. 

I forbindelse med den økonomiske krise er 

den tyske tidsbegrænsning på korttidsarbejde 

blevet forlænget til 18 måneder. 


Af Erik Kristensen 

Foto Simon Lautrop 

Fingrene nede 

Arbejdsmiljørepræsentant Kurt Jørgensen vil mærke produktionens støj og 

deltager i planlægning af virksomhedens indsats for bedre arbejdsmiljø og 

Hvis man bruger mere end tyve procent af 

sin tid på at være arbejdsmiljørepræsentant 

hos Novozymes, så er det på tide at få valgt 

en ekstra repræsentant, der kan tage nogle 

af opgaverne, fortæller Kurt Jørgensen. 

- Vi vil ikke have fuldtidsansatte på arbejdsmiljø- 

og sikkerhedsområdet. Som arbejdsmiljørepræsentant 

skal man have fingrene 

nede i suppen, siger Kurt Jørgensen, der i 12 

år har været en af de 90 arbejdsmiljørepræsentanter 

i Novozymes' danske afdelinger. 

Han sidder også i virksomhedens Arbejdsmiljøråd. 

Derfor må han erkende, at de tyve 

procent ikke holder for hans eget vedkommende. 

Han bruger nemlig 30-40 procent af 

sin arbejdstid på arbejdet i rådet. 

- Men jeg gør, hvad jeg kan, for at blive i produktion. 

Ellers kommer man for langt væk 

fra de daglige problemstillinger. 

Han er på fast daghold på gæringsfabrikken 

i København. På det daglige morgenmøde 

klokken syv lægger man planerne for 

dagens produktion. Dér byder han ind på 

opgaver, som kan forenes med hvervet som 

arbejdsmiljørepræsentant – det man mange 

Fakta om Novozymes 

Novozymes producerer enzymer og 

mikroorganismer til mange formål i 

blandt andet fødevareindustrien. 

Novozymes er en international virksomhed 

med danske afdelinger i 

Kalundborg, Bagsværd og København. 

Virksomheden beskæftiger omkring 

5.000 medarbejdere, heraf cirka halvdelen 

i Danmark. 

andre steder kalder sikkerhedsrepræsentant. 

Værdi for pengene 

Netop nu er Kurt Jørgensen i færd med at 

udarbejde et powerpoint-foredrag, der skal 

bruges til at fortælle kollegerne om det seneste 

års systematiske arbejde med at reducere 

støjgener hos Novozymes. 

I løbet af 2007 og 2008 kortlagde Novozymes 

støjniveauet i alle danske afdelinger, 

så man kunne vurdere, hvor det bedst kan 

betale sig at gøre en indsats. Målet er at 

sænke støjbelastningen generelt. Kampagnen 

har allerede udløst en del forbedringer, 

også for Kurt Jørgensen, der arbejder 

mellem gæringsfabrikkens store maskiner, 

hvor alle skal bære høreværn. 

- Det er jo irriterende, men det bliver meget 

svært at få støjniveauet i fabrikken ned, så 

høreværn ikke er nødvendige. 

Men der er for nylig blevet opsat støjdæmpende 

plader, såkaldte absorbenter. 

- Projektet til fem millioner kroner har reduceret 

det maksimale støjniveau så meget, at 

det inde i øret betyder en halvering af belastningen 

i det skadelige område, fortæller 

Kurt Jørgensen. 

Novozymes blev nomineret til Arbejdsmiljørådets 

ArbejdsmiljøPris 2008 i kategorien 

støj for sin systematiske indsats for at 

reducere støjbelastningen. Og støjprojektet 

kører videre, oplyser Kurt Jørgensen. 

- Det er dyre foranstaltninger, og det tager 

sin tid. Indsatsen skal nøje vurderes, for 

man kan hurtigt smide penge ud uden at få 

meget for dem. 

Ikke altid klap på skulderen 

Kurt Jørgensen skal vise sin powerpointpræsentation 

for kollegerne på den næste 

såkaldte D-dag, hvor holdet ikke indgår i 

produktionen. Sådan én har de hver 15. uge. 

Den bruges ofte til undervisning i emner, 

der spænder fra ny viden om gæringsprocesser 

til sikkerhed. Denne gang er indsatsen 

mod støj på programmet. 

- Vi vil ikke have, at nogle bliver syge af at gå 

på arbejde. Alle skal tage stilling til støj og 

andre sikkerhedsproblemer – man skal være 

Navn: Kurt Jørgensen. 

Alder: 58 år. 

Fødested: Frederiksberg. 

Bopæl: Stege. 

Arbejdsplads: Novozymes’ afdeling i København siden 1991. 

Uddannelse: Elektriker. 

Fagforbund: 3F. 

Tillidshverv: Arbejdsmiljørepræsentant gennem 12 år, medlem af Novozymes’ 

Arbejdsmiljøråd i otte år og medlem af bestyrelsen for 3F Kongeåen i et år. 

Familie: Gift og har voksne, udeboende børn. 

Fritidsinteresse: Spiller billard med gamle kammerater, bruger en del tid i haven og en 

del tid på fagligt arbejde.

i suppen 

stress på sin egen krop – det giver nemlig perspektiv, når han 

sikkerhed 

sin egen sikkerhedsleder og tage vare på sig 

selv. Samtidig skal vi have en sikkerhedskultur, 

hvor man kan spørge en kollega, om 

han ikke har glemt høreværnet eller sikkerhedsbrillerne, 

uden at det bliver opfattet 

som irettesættende, men som en gensidig 

hjælp, siger Kurt Jørgensen. 

Han erkender, at sikkerhed ikke altid er lige 

populær. Især er det vanskeligt at indføre 

brug af personlige værnemidler og besværlige 

procedurer, så kollegerne ikke kan gøre, 

som de ellers altid har 

gjort. Faktisk fik man 

først for alvor medarbejderne 

til at 

acceptere høreværn, 

da man 

tilbød flere 

forskellige 

typer at 

vælge 

imellem. 

Håndværkere fik eksempelvis høreværn 

med bluetooth, så de kunne bruge mobiltelefonen 

uden at tage høreværnet af. 

- Værnemidler er jo irriterende, og det er 

bedst, hvis man kan indrette miljøet, så de 

bliver overflødige. Det er selvfølgelig bedre 

at fjerne eller reducere støjen end at indføre 

høreværn, konstaterer Kurt Jørgensen, der 

husker reaktionerne, da han var med til at få 

indført tvungen brug af sikkerhedsbriller i 

produktionen. 

- Det scorede jeg ikke klap på skuldrene for. 

Men senere skete der en ulykke, hvor en kollega 

reddede synet, fordi han bar sikkerhedsbriller. 

Nu er det helt accepteret. 

Kollegerne med i miljøarbejdet 

For nylig har fællesklubben fået indført en 

ekstra uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterne, 

når de har overstået arbejdsmiljøuddannelsen.Arbejdsmiljørepræsentanterne 

prøver at udvikle hver deres specialer 

– selv har Kurt Jørgensen taget en del 

uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. 

Novozymes har i 2007 og 2008 gennemført 

Kurt Jørgensen er arbejdsmiljørepræsentant 

på Novozymes. Han er oppe på at bruge 

30-40 procent af arbejdstiden på 

arbejdsmiljøarbejde. 

en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø 

i samtlige afdelinger. I Kurt Jørgensens afdeling 

gennemførte man efterfølgende en proces, 

hvor alle skulle notere tre gode og tre 

dårlige forhold. På en seminardag valgte 

medarbejderne seks problemstillinger og 

nedsatte arbejdsgrupper, der skulle udarbejde 

forslag til forbedringer. Et af emnerne var 

skiftehold. 

Kurt Jørgensen fortæller, at en del medarbejdere 

tidligere har forladt afdelingen på 

grund af skifteholdsarbejdet. Efter udvalgsarbejdet 

gik man over til blandet holddrift 

med både 8- og 12-timers vagter. 

- Ændringen var meget mod min vilje. Jeg 

syntes, det ville gå for meget ud over de 

sociale forpligtelser såsom familie og børn 

efter 12 timers arbejde. Men jeg måtte bøje 

mig for kollegernes ønsker, fortæller Kurt 

Jørgensen. 

- Jeg synes, det er meget overraskende, men 

jeg må konstatere, at det har forbedret det 

psykiske miljø. Det har stoppet faneflugten, 

én er endda vendt tilbage til afdelingen. 


Af Gitte Kvist 

Foto Ditte Valente 

Flere fædre vil på barsel 

Dansk Metal og 3F får flere og flere henvendelser fra mandlige medlemme 

til job og goddag til bleer for en periode 

Engang var fædre på barsel et særsyn. Især 

den slags barsel, hvor moren tog på arbejde 

og overlod pasningen af barnet til faren 37 

timer om ugen. Men i dag er fædre med 

fyldte pusletasker med mos, bleer og skiftetøj 

blevet en mere almindelig del af gadebilledet. 

En af de fædre er 44-årige Arne Buhr. Han er 

automatikmekaniker hos Novo Nordisk, og 

for fem år siden skiftede han værktøj og kolleger 

ud med bleer og sutteflasker, da han i 

tre måneder var på barsel med sin lille datter 

Jo. 

- Med vores to første børn var det min kone, 

som tog hele barslen, men med nummer tre 

var det min tur. Det var helt naturligt for os, 

for min kone ville gerne i gang med at arbejde 

tidligere, fortæller Arne Buhr. 

Økonomisk var det ikke noget tab for familien. 

Hans arbejdsplads Novo Nordisk tilbyder 

nemlig – ud over tre ugers fædrebarsel 

kort efter barnets fødsel – også 32 ugers barsel 

med fuld løn til deling mellem forældrene. 

- Når det ikke gav os noget økonomisk tab, 

var beslutningen ligetil. Selvfølgelig skulle 

jeg på barsel, siger Arne Buhr. 

På trods af at han ikke var førstegangs-far, 

var det alligevel en overraskelse for ham, at 

hverdagen på barsel ikke levnede meget tid 

til andet end pasning af Jo. 

- Jeg havde troet, at der ville være tid til at 

lave en masse projekter derhjemme samtidig. 

Men det er hårdt arbejde at være på barsel. 

Bare man skal ud på en tur, er der jo 

tusinde ting, som skal pakkes, fortæller han. 

Stærk tilknytning 

Af samme årsag tror Arne Buhr også på, at 

en delt barselsorlov giver en bedre forståelse 

mellem forældrene, fordi de begge får 

prøvet roller som henholdsvis hjemme- og 

udearbejdende i forhold til det lille barn. 

- Jeg vil klart anbefale andre fædre at tage en 

lang barsel. De får et tættere forhold til deres 

barn og mærker på egen krop, at det at være 

på barsel ikke bare er at gå hjemme, siger 

Arne Buhr. 

Hans kollega hos Novo Nordisk Dennis 

Nedergaard vendte i februar i år tilbage til 

jobbet efter seks måneders barsel med sine 

tvillinger Bastian og Jonathan på nu 16 

måneder. 

- Det har været super fedt. Jeg vil gerne tidligt 

knyttes til mine børn, så min barsel har 

slet ikke været et debatemne mellem min 

kone og jeg, fortæller 37-årige Dennis 

Nedergaard, som føler, at den intense barselsperiode 

har været guld værd. 

- Jeg er glad for at have haft de måneder med 

dem i stedet for kun at have set dem tre 

timer hver dag efter arbejdstid. Drengene 

har fået en stærk tilknytning til mig og er 

ikke længere morsyge. Inden jeg kom på 

barsel, gik de eksempelvis til hende, når de 

var kede af det. Nu kommer de oftest til mig, 

og det er fedt at opleve, fortæller Dennis 

Nedergaard. 

På Roskilde Universitetscenter er mandeforsker 

Kenneth Reinicke ikke overrasket over 

de to automatikmekanikeres valg. 

- Det er mænd, som har taget ansvar og som 

har en bredere opfattelse af det at være 

mand. De har tænkt, at de skal være på 

arbejdsmarkedet i mange år, hvorimod de 

kun har små børn i få år. Derfor vil de ikke 

snyde sig for barsel, vurderer Kenneth 

Reinicke. 

Maskulinitetsdræber 

I snit tager danske fædre 3,8 uger ud af 52 

ugers barsel, men ifølge mandeforskeren 

bliver der flere og flere fædre, der ligesom 

de to automatikmekanikere vælger den 

lange barsel. Kenneth Reinicke er nemlig 

overbevist om, at forandringen i mænds 

indstilling er større, end tallene antyder. 

- Det er gået op for mange mænd, at de snyder 

sig selv, hvis de vælger barsel fra, og at 

der dermed også er noget at hente for dem i 

ligestilling. Det er ikke en maskulinitetsdræber 

længere, vurderer han. 

Hos Dansk Metal oplever ligestillingskonsulent 

Anne-Lise Nyegaard, at medlemmer i 

disse år er i en slags bevidstgørelsesfase, 

hvor muligheden for barsel alene med børnene 

er et emne, som bliver vendt og overvejet 

blandt de mandlige medlemmer. 

- Jeg har en positiv fornemmelse ud fra alle 

de henvendelser, vi får. Vi har også haft 

meget fokus på fædre og barsel, hvilket har 

givet en øget bevidsthed om muligheden og 

rettighederne, fortæller hun. 

Dansk Metal har dog ingen tal på, hvor 

mange af forbundets mandlige medlemmer 

der vælger at tage en længere barselsorlov. 

- Det er ikke voldsomme skridt, vi ser, men 

jeg tror på, at andelen af mandlige medlemmer, 

som tager en lang barsel, langsomt vil 

flytte sig i takt med den øgede accept og 

information, vurderer hun. 

Barsel? Naturligvis 

Heller ikke 3F ligger inde med tal for, 

hvor mange af de mandlige medlemmer 

som tager en lang barsel. 

Ligestillingskonsulent Marianne 

Bruun fortæller, at forbundet dog 

på linje med Dansk Metal 

oplever en stigende interesse 

fra mandlige medlemmer 

i form af henvendelser. 

- Det var også mændene, 

som selv rejste barsel som et 

krav ved de seneste overenskomstforhandlinger. 

Der er 

sket et generationsskifte, og 

de unge er interesserede i at 

være mere på som fædre, 

end deres egne fædre har 

været, forklarer Marianne 

Bruun. 

Da Arne Buhr for fem år 

siden var på barsel, mødte 

han blandede reaktioner. På 

jobbet var der flere ældre 

kolleger, som gav udtryk for, 

at det var noget mærkeligt 

noget, at han holdt barsel, 

mens jævnaldrende og 

yngre kolleger var positivt 

stemte.

, som er interesseret i at sige farvel 

I dag, hvor Arne Buhrs kollega Dennis 

Nedergaard lige er vendt tilbage efter barsel, 

har der slet ikke været rynkede øjenbryn 

over barslen. 

- På Novo er barsel noget, som vi mænd 

tager, konstaterer Dennis Nedergaard. 

Et kig ud i Norden viser, at Danmark er det 

eneste land, som ikke har øremærket barsel 

til fædre, hvor mødrene ikke kan være hjem- 

me samtidig. I Norge har fædre fire ugers 

barsel, i Sverige er tallet otte uger og i Island 

har fædrene 12 ugers barsel. 

- Det handler ikke kun om, at mænd skal 

tage sig sammen, og myndighederne skal 

lovgive. Det handler i høj grad også om relationen 

mellem kønnene og det monopol, 

som kvinder har haft på barsel, så der er 

modstand og træghed mange steder fra. En 

øremærket barsel, som kvinder ikke kan 

tage, vil gøre, at der ikke er mere at rafle om. 

Det er en win-win situation, mener mandeforsker 

på RUC Kenneth Reinicke. 

Ved industriens overenskomstforhandlinger 

i 2007 blev der aftalt tre ugers øremærket 

forældreorlov til mænd. 

Der er gang i børneværelset hos 44-årige Arne Buhr fra Novo Nordisk. For fem år siden var han på tre måneders barsel med sin datter Jo. På billedet ses 

i blomstret kjole datteren Jo og med lilla bluse datteren Emma. Helt til venstre i billedet er veninden Clara (i sort), mens veninden Freya står bagerst i 

grå bluse. Arne Buhrs store dreng ville ikke være med. 


Af Bodil Rohde 

Foto Alex Tran 

Supersparere på Fyn 

På Kverneland og Lindø er det medarbejderne, der for alvor har sat 

gang i energibesparelserne 

På Kverneland Group Kerteminde A/S har 

Metals tillidsrepræsentant Rameesh 

Thirugnanasambanther fået et ekstrajob. 

Han er blevet koordinator på et særligt energispareprojekt, 

som skal bringe fabrikkens 

elforbrug ned, og helst så det kan mærkes, 

inden FN holder klimakonference i København 

til december. 

- På et SU-møde foreslog jeg, at vi for alvor 

fik sat gang i energibesparelserne på fabrikken. 

Det var der opbakning til fra samarbejdsudvalget, 

og jeg blev udnævnt til koordinator 

på projektet. Det handler om at 

spare på strømmen der, hvor det umiddelbart 

kan lade sig gøre. For eksempel ved at 

slukke lys og lamper og små maskiner, når 

de ikke er i brug, eller når man går til frokost 

i kantinen, fortæller han. 

Rameesh Thirugnanasambanther er medlem 

af Dansk Metal, og han er tillidsrepræsentant 

for 40 kolleger – inklusive otte lærlinge 

– i Kvernelands udviklings- og værktøjsafdeling. 

Første skridt på vejen er at få 

dannet en gruppe med folk fra alle afdelinger 

i produktionen, og udover hans egen er 

det maskin-, montage-, svejse- og overfladebehandlingsafdelingerne 

samt reservedelslageret. 

Gruppen skal sætte gang i besparelserne 

og være med til at skærpe bevidstheden 

om, at det nytter noget at spare på energien. 

- Vi er startet på et tidspunkt, hvor de fleste 

er sendt på fordeling i 13 uger, siger 

Rameesh Thirugnanasambanther. Det er 

216 ud af de 248 ansatte i produktionen. 

Kun 35 arbejder på fuld tid, og heraf er de 

fleste i min afdeling. Men når virksomheden 

har problemer, bliver besparelserne 

endnu vigtigere. 

Medarbejdersucces på Lindø 

Inspirationen til energiprojektet har 

Rameesh Thirugnanasambanther hentet på 

Lindøværftet. Her blev der sidste år sat en 

kampagne i gang, som startede med, at 70 

medarbejdere var på kursus for at lære om 

energibesparelser. De har givet deres nye 

viden videre til kollegerne, som har kunnet 

Tillidsrepræsentant Rameesh Thirugnanasambanther er koordinator på et nyt energispareprojekt på 

Kverneland. 

bruge den i det daglige arbejde. Resultatet 

er, at værftet i løbet af et halvt år har sparet 

det, der svarer til 1540 husstandes forbrug 

af el på et helt år. 

- Det er helt klart inddragelsen af medarbejderne, 

som har gjort kampagnen til så stor 

en succes, siger fællestillidsrepræsentant 

Lars Hansen. Der har været arbejdet meget 

på at nedbringe energiforbruget i de sidste 

10-15 år, og det startede med, at brugen af 

lys blev reduceret på tidspunkter, hvor der 

ikke var ret mange på arbejde. Efterhånden 

har tekniske forbedringer også givet store 

energibesparelser. Men det afgørende i den 

nye kampagne er inddragelsen af medarbejderne. 

Det er deres indsats og viden om, 

hvor og hvordan der skal spares på energien, 

der virkelig har givet noget. 

Hvor meget medarbejderindsatsen har 

givet, er der ikke præcise tal på. Men den har 

i alle tilfælde været en væsentlig forøgelse af 

de besparelser, som er opnået ved hjælp af 

tekniske forbedringer i kampagneperioden. 

Ind i LEAN 

Nu er energibesparelserne lagt ind i sikkerhedsfolkenes 

runderinger i udvalgte områder. 

Men de kunne efter Lars Hansens 

mening også lægges ind i et LEAN-projekt, 

som er ved at blive startet på værftet. 

- LEAN-projektet indebærer, at vi får nogle 

mere medarbejderstyrede grupper, siger 

Lars Hansen. De skal blandt andet selv aftale 

hele den korttidsplanlægning, der foregår 

mellem arbejdsgrupperne. Det kunne sagtens 

lade sig gøre at lægge energibesparelserne 

ind i projektet, så de bliver en del af 

gruppernes område. Det vil også sikre, at der 

hele tiden er fokus på energien. 

LEAN-projektet bliver implementeret i værftets 

Hal Syd, hvor der er en halv snes 

arbejdsgrupper og omkring 250 medarbejdere. 

I første omgang bliver det et forsøgsprojekt, 

og det er endnu ikke endelig afgjort, 

hvad det kommer til at indeholde. 

På Kverneland samler Rameesh Thirugnanasambanther 

viden om, hvordan man kan 

spare på energien på en stor landbrugsmaskinfabrik. 

Det er et nyt område for ham og 

hans kolleger. Men han er ikke i tvivl om, at 

det nok skal lykkes at få skruet ned for 

strømmen inden FNs klimakonference. 

- Det er også vigtigt at få nedsat CO2-udledningen. 

Det gælder vores fremtid, og den 

har vi alle et ansvar for, siger han.

Energisamarbejde med medarbejderne 

Målet med den energisparekampagne, der 

blev sat i gang på Lindøværftet sidste år, 

var at spare 10 procent på elforbruget – 

svarende til det årlige forbrug i 2200 parcelhuse. 

Men allerede efter det første halve 

år af kampagnen var der sparet så meget 

på strømmen, at det svarede til forbruget i 

1540 huse. Så nu er målet for besparelserne 

sat op til 12-15 procent. 

- Kampagnen er gået over al forventning, 

og det skyldes i høj grad inddragelsen af 

medarbejderne, siger værftets miljøchef 

Morten Rohde. – Der bliver investeret millioner 

i tekniske løsninger, som kan reducere 

energiforbruget, og det vil vi fortsat 

gøre. Men fremover skal der også laves 

energisamarbejde med medarbejderne. 

Det er det, der virkelig har givet noget i 

denne kampagne, siger han. 

To andre væsentlige faktorer er opbaknin- 

Lars Hansen, fællestillidsrepræsentant på Lindø, 

mener, at energibesparelserne kan lægges ind i 

et LEAN-projekt, som værftet implementerer. 

gen fra værftets ledelse og den voksende 

bevidsthed om konsekvenserne af CO2udledningen. 

- Det er klart, at der er økonomi i energibesparelser, 

men vi har lagt vægt på, at det 

lige så meget handler om miljø, bæredygtighed 

og klima, siger Morten Rohde. 

Stort tab på utætte slanger 

Som optakt til kampagnen var 70 medarbejdere 

– heraf mange sikkerhedsfolk – på 

kursus for at blive uddannet til supersparere 

med viden om, hvordan man forhindrer 

energispild. 

- Man skal især have fokus på lys, svejseværker, 

ventilation og trykluft, siger 

Morten Rohde. Hvis slanger, der bruges til 

trykluft og ventilation, er utætte og måske 

oven i købet er tilkoblet uden at blive 

brugt, spilder de en masse energi. For 

eksempel giver et lille hul på en millimeter 

på en trykluftslange, som hvisler luft ud 

hele døgnet året rundt, et spild, som svarer 

til en hel families årlige energiforbrug. 

Nu bliver utætte slanger lappet eller 

udskiftet, og der slukkes for svejseapparaterne, 

når de ikke er i brug. Værftets 

store projektører bliver slukket, når det er 

lyst, medmindre de bruges til bestemte 

typer arbejde. I produktionshallerne, hvor 

det kan være svært at finde en kontakt, sørger 

medarbejdere og arbejdsledere for en 

ordentlig guide til kontakterne. 

- I det hele taget er det overladt til folk selv 

at finde ud af, hvad der fungerer bedst i 

deres områder, siger Morten Rohde. 

Energibesparelserne kommer også med i 

de sikkerhedsrunderinger, som sikkerhedsgrupperne 

har på værftet. 


Klip fra fagbladene 

Internationa 

International fagbe 

Korea overtræder alle aftaler 

Forholdene for fagligt aktive i Korea bliver 

stadig værre. Det konstaterer en international 

mission til Korea udsendt af den internationale 

sammenslutning af fagforbund 

ITUC. Samtidig fastslås det, at Korea ikke 

lever op til sine forpligtelser om at overholde 

internationale aftaler om arbejdstagernes 

rettigheder. 

Regeringen har også undladt at gennemføre 

henstillinger fra FN’s arbejdsorganisation 

ILO om at bringe lovgivningen i overensstemmelse 

med ILO-reglerne. 

ITUC’s mission til Korea fandt sted efter 

henstilling fra Koreas sammenslutning af 

fagforbund KCTU, hvis tidligere præsident 

Lee Suk-haeng fortsat er fængslet efter en 

strejke i 2008. Et aftalt møde mellem landets 

arbejdsminister og den internationale delegation 

blev aflyst, og justitsministeriet nægtede 

i sidste øjeblik delegationen ret til at 

besøge Lee i fængslet. 

Det ventes, at de internationale fagforbund 

vil opfordre OECD til at genoptage overvågningen 

af landet og eventuelt indføre handelsrestriktioner 

for at få gang i en dialog 

med myndighederne. 

Ja til finsk 

sammenlægning 

Det finske metalarbejderforbund fortsætter 

i det TEAM-projekt, der forbereder oprettelsen 

af et stort finsk industriforbund fra 

Mange ordblinde 

kolleger 

”Det gik ad helvede til i folkeskolen. Senere var jeg 

slagteriarbejder i 21 år, hvor kollegerne hjalp. Min 

daværende kone ordnede alt på skrift derhjemme, 

men det var skidetræls. Jeg følte mig dum. 

Jeg ville gerne læse højt for mine børn. Jeg kunne 

ikke, så jeg digtede historier ud fra tegningerne. 

Jeg meldte mig straks på kurset. I dag kan jeg klare 

alt – det tager bare lidt længere tid. Men jeg er overrasket 

over, hvor mange af kollegerne der er ordblinde. 

Det er sku’ flot af Vestas.” 

Rene Fjord, Vestas-lageret i Varde, i Fagbladet (3F). 

Han var en af de første 67 medarbejdere på Vestas, 

der har været på ordblindekursus og har fået bærbar 

computer med ordbank, scanner og læsepen. 

2010. Seks forbund er med i forhandlingerne, 

heraf er finsk metal og forbundet for 

ansatte i den kemiske sektor Kemifacket 

klart de største. 

Ved en medlemsafstemning i metalarbejderforbundet 

stemte 55,6 procent for. Stemmeprocenten 

var 26,5. Af 166.700 stemmeberettigede 

stemte 24.501 ja og 19.549 nej. 

Metalarbejderforbundet holder ekstraordinær 

kongres i begyndelsen af juni i 

Tammerfors for at træffe den endelige 

beslutning om industriforbundet. 

Fagforeningsvalg 

efter Saddams love 

Den internationale faglige sammenslutning 

ITUC er dybt bekymret over de planlagte 

valg til Iraks fagforbund i marts. Valgene 

sker nemlig efter de juridiske rammer fra 

Saddam Hussein-regimets tid. De var i strid 

med de internationale regler om foreningsfrihed. 

Valget holdes eksempelvis efter en særlig 

lov, der forbyder ansatte i den offentlige sektor 

at danne fagforeninger. Og kun seks fagforeninger 

i den private sektor har fået tilladelse 

til at deltage. De er tilknyttet den irakiske 

føderation af fagforeninger, mens fagforeninger 

tilknyttet ITUC er udelukket. 

Også de tre nordlige kurdiske provinser er 

udelukket fra valget. 

ITUC’s generalsekretær Guy Ryder siger, at 

de irakiske myndigheder er nødt til at sikre, 

Nej til lønnedgang 

”Det er ikke et godt tilbud, hvis din virksomhed 

foreslår, at du går ned i løn for at redde dit job. For 

er en virksomhed i forvejen derude, hvor den forsøger 

sig med den løsning, så er det typisk en virksomhed 

med så store problemer, at der ikke just 

står garanti bøjet i neon hen over jobbet. Derfor 

anbefaler vi også klart, at medlemmerne skal sige 

nej. For det er altså meget beskedent, hvad en lønnedgang 

blandt medarbejderne kan påvirke i det 

samlede regnskab, og det vil være helt atypisk, hvis 

man kan redde en virksomhed ved at gå ned i løn. 

Man kan vel højst give den kunstigt åndedræt i en 

periode.” 

Næstformand Bjarne Nielsen i HK/Privatbladet 

(HK). 

at arbejdstagerne i Irak har de rettigheder, 

der gælder i ILO-konventionerne. 

Krise for bilindustrien 

Eksekutivkomiteen i den internationale 

sammenslutning af metalarbejderforbund 

IMF har på et ekstraordinært møde diskuteret 

konsekvenserne af den finansielle krise 

for bilindustrien. I en udtalelse fra mødet 

understreges det, at arbejdsgiverne har pligt 

til at forhandle, informere og høre fagforeninger 

og medarbejderrepræsentanter om 

vilkår, betingelser og konsekvenser før eventuelle 

beslutninger, der kan påvirke de 

ansatte og deres levebrød. 

Det er arbejderne, der uforholdsmæssigt har 

mærket konsekvenserne af krisen, hedder 

det. 

IMF opfordrer til en koordineret global indsats 

for vækstprogrammer, der kan beskytte 

arbejderne, sikre bedre opkvalificering og 

sikre mindre forurenende køretøjer. 

Master-uddannelse 

for fagforeningsfolk 

FN’s internationale arbejdsorganisation ILO 

opfordrer fagforeningsmedlemmer til at 

søge ind på en ny international masteruddannelse 

om arbejdskraft og globalisering 

lanceret af Global Labour University i 

2009. Der bliver fire kurser, der finder sted i 

Brasilien, Tyskland, Indien og Sydafrika. 

Fristen for ansøgninger til kurserne i 

Forbudte 

spørgsmål 

”Det er utroligt, at arbejdsgiverne ikke tænker på 

helheden. Fremtidens arbejdsmarked afhænger af, 

at folk fortsat får børn. Så i stedet for at diskriminere 

folk, der vil have børn, så burde børn indgå 

som en helt naturlig del af en arbejdsplads. De forbudte 

spørgsmål har kønsmæssig slagside. 

Arbejdsgiverne er med til at fastholde det billede, 

at børn er kvindernes ansvar. Det er ødelæggende 

for ligestillingen på arbejdsmarkedet, og det bør 

arbejdsgiverne indse.” 

Forbundsformand Gita Grüning i Teknikeren 

(Teknisk Landsforbund) om undersøgelse, der viser, 

at 30 procent af kvinderne ved jobsamtale ulovligt 

er blevet spurgt, om de snart vil have børn.

l fagbevægelse 

vægelse 

Tyskland og Indien er 1. april 2009. Til kurserne 

i Brasilien og Sydafrika 1. september 

2009. Kurserne foregår på engelsk. Nærmere 

oplysninger om programmerne og 

ansøgningsskemaer kan ses på: 

http://www.global-labour-university.org/ 

Asbest-kampagne 

fortsætter 

Australiens fabriksarbejderforbund (AMWU) 

opfordrer den internationale sammenslutning 

af metalarbejderforbund IMF til at 

fortsætte kampagnen for et globalt forbud 

mod asbest. Opfordringen kom i forbindelse 

med åbningen af asbest-forskningscentret 

Bernie Banton i Australien, opkaldt efter 

Bernie Banton, der i flere år kæmpede mod 

asbest og døde i slutningen af 2007 af lungehindekræft. 

Han var blandt andet med i 

kampen mod James Hardie-koncernen, der i 

årevis forsøgte at undgå sit juridiske og 

moralske ansvar over for asbest-ramte ved 

at flytte værdier for 1,3 milliarder dollar (7,5 

milliarder kroner) fra Australien til Holland 

for at undgå krav om kompensation. Efter 

seks års kamp lykkedes det at få James 

Hardies aktionærer til at godkende en kompensation 

på 4 milliarder dollar til de mange 

tusinde, der er ramt af asbest-skader. 

- Desværre bliver arbejdstagere i hele verden 

fortsat udsat for asbest hver eneste dag. Der 

er intet forbud i det meste af Asien, og 

asbest-producenter i Canada og Rusland 

Passivitet i 

regeringen 

”Regeringen udviser en påfaldende passivitet set i 

forhold til indsatsen med bankpakkerne. Man 

havde vældig travlt med først at redde dem, der har 

mere end 300.000 kroner i banken. Det lugter lidt 

af, at de ville redde sig selv: Der er ikke mange af 

vores medlemmer, der har 300.000 kroner stående 

– og da slet ikke de ledige. Dernæst skulle husejerne 

”reddes” med støtte til realkreditten. Hvornår ser 

vi en redningsaktion for beskæftigelsen? 

Det er nu, der skal handles – inden ledigheden for 

alvor får bidt sig fast.” 

Næstformand Jan Jensen i Elektrikeren (Dansk El- 

Forbund) om den stigende arbejdsløshed, der nu 

også rammer elektrikerne. 

presser på for at få øget brug af asbest, sagde 

Julius Roe, formand for AMWU, ved åbningen 

af centret. 

Tusinder i protest 

mod GM-lukninger 

Mange tusinde ansatte ved den amerikanske 

bilkoncern GM’s afdelinger i Europa demonstrerede 

i slutningen af februar mod bebudede 

massefyringer. 

Omkring 3.000 deltog i en demonstration i 

den svenske by Trollhättan, hvor den GMejede 

Saab-fabrik er i farezonen. 

I den tyske by Rüsselheim demonstrerede 

15.000 mennesker under parolen ”Yes, we 

can” mod truslen om lukning af Opel og 

Vauxhall-fabrikkerne. 

I Trollhättan gik demonstranterne i fakkeltog 

fra Folkets Hus til byens centrum. 

Blandt talerne her var blandt andre de svenske 

socialdemokraters formand Mona 

Sahlin og formanden for svensk metal 

Stefan Löffven, der krævede, at den svenske 

regering hindrer en lukning af Saab. 

Europæiske aktionsdage 

Den økonomiske krise og dens katastrofale 

følger for tusindvis af mennesker har ført til 

social uro og protestaktioner i blandt andet 

Grækenland, Letland, Island, Frankrig og 

Irland. I dagene 14.-16. maj er planlagt en 

række europæiske aktionsdage. Aktionerne 

støttes blandt andet af den europæiske sam- 

Kanongodt 

initiativ 

”Vejlederordningen er et kanongodt initiativ, som er 

en god indsprøjtning til det faglige arbejde. TR’en 

er dynamoen og igangsætteren i det lokale arbejde 

– og kan gennem mentorens inspiration få det 

skub, der skal til. Det er især vigtigt for de TR’er, der 

er solo på en arbejdsplads. Vejlederens støtte kan 

også være medvirkende til at skabe større synlighed 

omkring TR’ens arbejde. Med mere viden fremstår 

TR’en med større selvsikkerhed og autoritet.” 

Fællestillidsmand Niels Jørgensen, Domea, i Service 

(Dansk Funktionærforbund - Serviceforbundet) om 

Ejendomsfunktionærernes Fagforenings succes med 

en ordning, hvor tillidsrepræsentanter har deres 

egen vejleder. 

menslutning af fagforbund ETUC. Der er 

foreløbig planlagt demonstrationer i 

Bruxelles, Berlin og Prag. Desuden er planlagt 

en demonstration i Spanien, men stedet 

er endnu ikke fastlagt. 

Protest mod højeret 

pensionsalder 

Det finske metalarbejderforbund fordømmer 

regeringens planer om at forhøje pensionsalderen. 

Beslutningen om højere pensionsalder 

skyder over målet og er forhastet. 

Med sine skattelettelser har regeringen selv 

skabt en situation, hvor statens udgifter skal 

dækkes med ansvarsløs låntagning. I 2008 

og 2009 er skatterne nedsat med 2,9 milliarder 

finske mark (eller omkring 21 milliarder 

danske kroner). Og nu er pengene væk. 

Metalarbejderforbundet er vrede over den 

måde, regeringen har blandet sig i arbejdsmarkedspensionerne 

uden at høre arbejdstagernes 

organisationer, der sammen med 

arbejdsgiverne betaler pensionerne. 

- Det viser foragt for lønmodtagerne. En 

sådan sag burde have været på forhandlingsbordet, 

da man for bare nogle uger 

siden forhandlede om en indkomstpolitisk 

aftale. Regeringen lovede, at man på trepartsbasis 

ville behandle spørgsmål i forbindelse 

med arbejdslivet, men nu gør den sig 

skyldig i et billigt bedrageri, siger metalarbejderforbundet. 

Nej til 

privathospital 

”Mange af kollegerne sagde nej, da vi efter et halvt 

år som forsikrede fik mulighed for at melde os ud. 

Det var vores indtryk, at forsikringen intet var 

værd, når det handlede om virkelig kritiske sygdomme. 

Der var alt for mange forbehold i aftalen. 

Vi brød os heller ikke om, at forsikringen rokkede 

ved begrebet ”lige adgang for alle” til sygehusene. 

Og vi fandt det absurd, at nogle af Mølholms læger 

havde jobbet ved siden af deres stillinger på hospitalet 

her i Vejle. Der har været stor utilfredshed med 

de seneste års nedskæringer og lovprisninger af 

skattestoppet.” 

Tillidsrepræsentant John Rasmussen, Gumlink i 

Vejle, i Metal Magasinet (Dansk Metal) om sundhedsforsikringer. 


Noter 

Danmark godkender endnu en 

ILO-konvention 

Danmark har tiltrådt ILO’s konvention 

nummer 187 om arbejdsmiljø og er dermed 

det ottende land i verden, der ratificerer 

aftalen. 

Den udvikling er LO tilfreds med: 

- Konventionen om arbejdsmiljø er en af de 

otte konventioner, som LO har opfordret 

regeringen til at underskrive. Derfor er jeg 

meget tilfreds med, at Danmark nu har godkendt 

denne konvention, siger LO’s internationale 

sekretær Marie-Louise Knuppert. 

Hun peger på, at Danmark i forvejen har en 

god arbejdsmiljøstandard. Derfor har konventionen 

kun betydning herhjemme som 

værn mod eventuelle fremtidige forringelser 

af arbejdsmiljøet. Til gengæld har det 

betydning internationalt, da Danmark er en 

af de første, der underskriver konventionen. 

- En ny konvention slår ikke igennem internationalt 

af sig selv, især ikke i udviklingslande. 

Når Danmark skriver under hurtigt, 

bidrager vi til at trække konventionen ind i 

de politiske diskussioner, siger LO’s internationale 

sekretær. 

ILO-konventionen betyder blandt andet, at 

medlemslandene skal tage initiativer til at 

sikre et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø 

ved hjælp af en national arbejdsmiljøpolitik, 

et nationalt arbejdsmiljøsystem og nationale 

arbejdsmiljøprogrammer. 

Halvdelen af 3F'erne forventer 

fyringer 

Finanskrisen har ramt 3F'erne i troen på, at 

jobbet er intakt i fremtiden. Det viser en ny 

rundspørge lavet af Fagbladet 3F. 

Halvdelen af de adspurgte frygter, at der 

kommer fyringer på deres arbejdsplads 

inden for de næste seks måneder. 

- Det er et tydeligt signal til politikerne om, 

at det står helt galt til med ledigheden. Det 

er en direkte hån, at skattereformen tilgodeser 

de rige, mens de lavestlønnede går rundt 

og frygter en fyreseddel, siger Poul Erik 

Skov Christensen, forbundsformand i 3F, til 

Fagbladet. 

Frygten for fremtiden kan skyldes, at mange 

virksomheder allerede har måttet fyre et 

stort antal medarbejdere på grund af finanskrisen. 

Det bekræfter rundspørgen. 

Der er ikke nogen tvivl om, at tiden er i krisens 

tegn, og derfor har 3F's forbundsformand 

et godt råd til alle, der frygter at få en 

fyreseddel. 

- Den enkelte skal melde sig ind i en faglig 

a-kasse, der ligger i deres nærområde, så de 

kan få personlig rådgivning og hjælp i en 

svær tid, siger Poul Erik Skov Christensen. 

Unge indvandrere klarer krisen 

Stik imod alle forventninger er unge indvandrere 

fra ikke-vestlige lande bedre til at 

holde fast i jobbet under den økonomiske 

krise end deres danskfødte kolleger på 

samme alder. Det skriver Dansk Arbejdsgiverforenings 

nyhedsbrev Agenda. 

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriets 

Jobindsats.dk stiger ledigheden hos unge 

under 30 år markant langsommere hos indvandrere 

fra ikke-vestlige lande end hos 

danske unge. 

På dagpengeområdet er ledigheden for danskere 

under 30 år fra juli 2008 til november 

2008 steget med 40 procent, mens den for 

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige 

lande er steget med 35 procent. På kontanthjælpsområdet, 

inklusive de svageste i 

matchgruppe fire og fem, er forskellen mere 

markant med en stigning på henholdsvis 15 

procent for danskerne og blot tre procent for 

indvandrere og efterkommere. 

Kraftig stigning i ledigheden 

Ledigheden i Danmark stiger nu med raketfart. 

Fra december til januar steg ledigheden 

med knap 5.000 personer omregnet til fuld 

tid og korrigeret for sæsonudsving. Det viser 

tal fra Danmarks Statistik. 

Dermed er ledigheden i årets første måned 

nået op på 64.200 personer, hvilket svarer til 

2,3 procent af arbejdsstyrken. 

Det er mændene, som har oplevet den største 

stigning i ledigheden. Fra oktober til 

januar er mændenes ledighed steget med 

hele 37 procent, mens kvindernes ledighed 

kun er steget med 13 procent. 

Bornholm har den højeste ledighedsprocent 

med 4,7 procent ledige i januar 2009, mens 

København følger efter med 3,3 procent. 

Laveste ledighed har Nordsjælland med 1,7 

procent. Tallene er korrigerede for sæsonudsving. 

Den kraftige stigning i ledigheden får 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE- 

Rådet) til at frygte, at Danmark allerede efter 

sommeren vil stå med 100.000 arbejdsløse. 

Ifølge rådet er der ikke håb om en vending 

på arbejdsmarkedet før tidligst 2011. 

AE-Rådet mener heller ikke, at regeringens 

skattereform vil ændre væsentligt på billedet. 

I stedet er der akut behov for en vækstpakke 

med fremrykning af offentlige investeringer, 

ligesom der ligger en stor udfordring 

i at opkvalificere arbejdsstyrken til de 

uddannelseskrav, fremtidens arbejdsmarked 

stiller, påpeger AE-Rådet. 

Antallet af strejker ligger på 

rekordlavt niveau 

Antallet af strejker på det private arbejdsmarked 

har slået ny rekord i nedadgående 

retning. I fjerde kvartal 2008 var der i alt 28 

overenskomststridige strejker, som resulterede 

i sammenlagt 1.390 tabte arbejdsdage, 

og de involverede i gennemsnit knap 40 personer 

i 1,1 dage. Det viser tal fra Dansk 

Arbejdsgiverforening (DA). 

Og det er det laveste omfang i et kvartal, 

siden DA begyndte at lave statistikken for 18 

år siden. 

Syv af strejkerne i fjerde kvartal havde løn 

som tema, og de strejker gav i gennemsnit i 

alt 160 tabte arbejdsdage og involverede 

godt 23 personer. 

275.000 uden økonomisk 

sikkerhedsnet 

275.000 danskere står reelt uden et økonomisk 

sikkerhedsnet, hvis de mister deres 

arbejde. De fleste danskere tror, at de altid 

kan få kontanthjælp, hvis de bliver fyret, og

mange vælger derfor at spare pengene til 

a-kassemedlemskabet. 

Men den besparelse kan blive rigtig dyr i 

nedgangstider, hvor fyresedlerne sidder løst 

og ledige job er en sjældenhed. 

En beregning fra Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd (AE-Rådet) viser, at 275.000 

danskere, der ikke er medlem af en a-kasse, 

heller ikke er berettiget til kontanthjælp, 

selv om de bliver ledige. Det svarer ifølge 

AE-Rådet til, at tre ud af fem beskæftigede, 

der har fravalgt medlemskab af en a-kasse, 

ikke kan få kontanthjælp. 

Grunden til, at mange danskere må se langt 

efter kontanthjælpen, er, at den tildeles i forhold 

til, hvilken indkomst der ellers er i husstanden. 

Har familien en formue over et vist 

beløb, udløses der ikke kontanthjælp, da 

man først skal bruge formuen, før kommunen 

træder til. 

Det samme gælder, hvis ægtefællen har en 

indkomst, der er stor nok til at forsørge 

familien. Er ægtefællens indkomst større, 

end hvad to gange kontanthjælp ville give, 

kan den ledige ikke få penge fra det offentlige. 

AE-Rådets beregninger viser desuden, at det 

er helt almindelige lønmodtagere, der havner 

i en økonomisk knibe, hvis jobbet ryger. 

Af de 275.000 beskæftigede, der hverken 

kan få dagpenge eller kontanthjælp, er de 

158.000 almindelige lønmodtagere. Særligt 

de ufaglærte er meget udsat. De udgør mere 

en hver tredje af de 275.000. 

Blandt de ufaglærte er der samtidig færrest, 

som er forsikret mod ledighed. 

Ny beregning af mén 

Arbejdsskadestyrelsen har lanceret et nyt 

værktøj til at beregne, hvor meget en 

bestemt mén-grad ved en arbejdsskade giver 

i kroner og øre. 

Hvor man tidligere skulle bladre igennem 

den vejledende méntabel for at finde størrelsen 

på sit mén og derefter føre procentsatsen 

over i et beregningsark, kan man nu 

klikke sin skade frem på en virtuel krop og 

ad den vej finde sit mén og få beregnet en 

eventuel godtgørelse. 

- Ménberegneren i den gamle udgave er 

populær, men desværre også lidt uoverskuelig 

for mange tilskadekomne. De finder ganske 

enkelt ikke det, de søger, nemlig størrelsen 

på en eventuel godtgørelse. Det harmonerer 

naturligvis dårligt med vores ønske 

om at være til gavn for de tilskadekomne, så 

derfor har vi udviklet et værktøj, der på en 

visuel og logisk måde hjælper brugeren 

frem til slutresultatet, fortæller Anne Lind 

Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen. 

Den nye ménberegner er inden lanceringen 

blevet præsenteret for et brugerpanel med 

repræsentanter for tilskadekomne, fagforbund 

og forsikringsselskaber. Der var kun 

ros til det nye værktøj. 

Du kan finde ménberegneren på denne 

adresse: http://www.ask.dk/sw25177.asp 

Hvert andet barn af ufaglært 

uden uddannelse 

Knap halvdelen af alle unge på 25 år med 

ufaglærte forældre mangler en uddannelse. 

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd (AE-Rådet). 

Omvendt ser det ud for de unge, som har 

mindst en forælder med en lang videregående 

uddannelse. Her er det blot syv procent 

af de unge på 25 år, som ikke har nogen 

videregående uddannelse eller har påbegyndt 

en. 

Det svarer til, at risikoen for ikke at få en 

uddannelse eller være i gang med en næsten 

tidobles, hvis éns forældre er ufaglærte, i 

forhold til, hvis den ene har en lang videregående 

uddannelse. 

AE-Rådet skriver i sin analyse, at lige muligheder 

for uddannelse er så afgørende, fordi 

uddannelse i høj grad bestemmer voksenlivet. 

Uddannelse betyder nemlig, at man klarer 

sig bedre på arbejdsmarkedet. Og klarer 

man sig bedre på arbejdsmarkedet, får man 

højere løn, mindre risiko for at blive afhængig 

af overførselsindkomst fra det offentlige 

og mindre risiko for at blive marginaliseret. 

Du kan læse hele analysen på adressen 

http://www.ae.dk/media/filebank/org/(2)AE 

_social-arv-foraeldre-uddannelse-afgorborns.pdf 

Den økonomiske krise rammer 

industrien hårdt 

Den økonomiske krise rammer hårdt i industrien. 

Syv ud af 10 medlemmer af Dansk 

Metal oplever, at antallet af ordrer på deres 

arbejdsplads falder, og at mere end 60 procent 

har oplevet afskedigelser blandt kollegerne. 

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som 

Dansk Metal har fået Zapera til at gennemføre 

blandt såvel Metal-medlemmer som 

blandt befolkningen generelt. Undersøgelsen 

viser, at næsten seks ud af 10 Metalmedlemmers 

arbejdspladser er påvirket af 

den økonomiske krise. I den øvrige befolkning 

er færre end fire ud af 10 i samme 

situation. 

- Finanskrisen rammer industrivirksomheder 

hårdt. Når de store bilproducenter 

eksempelvis skærer, så rammer det de danske 

underleverandører hårdt. Derfor er det 

klart, at Metals medlemmer er blandt dem, 

der mærker krisen først og hårdest på deres 

arbejdsplads, forklarer Mikael Bay Hansen, 

der er økonom i Dansk Metal. 

De seks mest markante indikatorer for krisen 

er faldende ordreindgang, afskedigelser, 

stop for nyansættelser, indførsel af arbejdsfordelingsordninger, 

afskaffelse af personalegoder 

samt stop for indtag af lærlinge/elever. 

- Det er naturligvis dybt bekymrende, at 

næsten seks ud af 10 af vore medlemmer 

har oplevet finanskrisen kradse på deres 

arbejdsplads. 

Og når næsten 70 procent af dem angiver, at 

der er faldende ordreindgang, så tyder 

meget på, at endnu flere snart vil opleve 

flere fyringsrunder og arbejdsfordelinger, 

siger Mikael Bay Hansen. 

Han hæfter sig især ved, at virksomhederne 

tilsyneladende også dropper at uddanne 

lærlinge. 

- Det er helt forkert at stoppe for uddannelsesindsatsen. 

Selv om vi i øjeblikket oplever 

nedgang, så ved vi, at der i løbet af få år vil 

være stor mangel på faglært arbejdskraft. 

Om få år mangler vi over 70.000 faglærte. 

Derfor er det afgørende, at virksomhederne 

ikke skærer på uddannelsesindsatsen nu, 

siger Mikael Bay Hansen. 


Faglig orientering 

Faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om 

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, 

nye pjecer og tryksager, kurser 

og konferencer, faglige voldgifter, OKnyt 

m.v. 

OK-Nyt 

Nedenfor følger en række præciseringer omkring arbejdsfordeling, 

arbejdstid og overenskomstdækning i forhold til både Industriens 

Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. 

Industriens Overenskomst: 

Arbejdsfordeling 

Der er p.t. en del aktivitet omkring etablering af arbejdsfordeling 

i de danske industrivirksomheder. I den forbindelse er der rejst 

spørgsmål om fravigelsesmulighederne i Industriens Overenskomst 

§ 8 stk. 7, i forhold til etablering af ordninger om arbejdsfordeling. 

CO-industri finder i den forbindelse behov for at tilkendegive, at 

Industriens Overenskomst bilag 2, Retningslinjer for etablering af 

arbejdsfordelingsordninger, kan fraviges ved indgåelse af fravigelsesaftale 

efter Industriens Overenskomst § 8 stk. 7. 

Det skal her særligt præciseres, at det selvfølgelig kun er overenskomstens 

bestemmelser, der kan fraviges. 

Da bilag 2 i Industriens Overenskomst knytter an til bekendtgørelse 

om supplerende arbejdsløshedsdagpenge, skal CO-industri præcisere, 

at bekendtgørelsen naturligvis ikke kan fraviges ved indgåelse 

af lokalaftale i virksomheden. 

Det betyder, at fravigelsesaftale alene kan indgås i relation til reglerne 

om max 13 uger i 12 på hinanden følgende måneder, og at 

en sådan fravigelsesaftale vil kræve en forudgående godkendelse i 

Det Regionale Beskæftigelsesråd. 

Gives en sådan godkendelse ikke, vil der ikke kunne indgås lokalaftale 

herom. 

Industriens Funktionæroverenskomst: 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk. 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, 

OK-delen, skifteholdsprogram, CO- 

Meddelelser, CO/DI-aftaler, A/S-Service og 

Arbejdsfordeling 

Efter en række forespørgsler har CO-industri lavet en vurdering af 

muligheden for at indføre arbejdsfordelingsordning på Industriens 

Funktionæroverenskomst. 

Det er CO-industris opfattelse, at der ikke med hjemmel i Industri- 

ESU-Service under Medlemsservice på 

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og 

kræver et særligt password. Du kan se 

mere om, hvordan du får password på 

hjemmesiden. 

ens Funktionæroverenskomst kan etableres arbejdsfordelingsordning, 

og at fravigelsesbestemmelsen i Industriens Funktionæroverenskomst 

§ 23 stk. 7 ikke giver adgang til at indføre mulighed 

for etablering af arbejdsfordelingsordning. 

Arbejdstid 

Endvidere er CO-industri blevet oplyst om, at der i visse virksomheder, 

omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst, aftales 

reduktion af den i § 9 stk. 1 fastsatte normale daglige arbejdstid 

med hjemmel i § 23 stk. 7. 

I den forbindelse skal CO-industri gøre opmærksom på, at det, jf. 

Industriens Funktionæroverenskomst § 23 stk. 6, følger, at en 

sådan ændring skal varsles med den enkelte medarbejders individuelle 

opsigelsesvarsel, idet en sådan ændring, jf. Funktionærlovens 

regler, må anses som væsentlig. 

Overenskomstdækning 

Endelig er CO-industri blevet opmærksom på, at der i virksomheder 

tilsyneladende kan være en opfattelse af, at man kan behandle 

uorganiserede og fejlorganiserede anderledes end medlemmer af 

vores medlemsforbund. 

I den forbindelse skal CO-industri præcisere, at Industriens 

Funktionæroverenskomst er en områdeoverenskomst og således 

dækker alt arbejde inden for overenskomstens dækningsområde 

uanset medarbejdernes organisatoriske tilhørsforhold. 

Korrektion 

I CO-Magasinet nr. 2 bragte vi i artiklen ”Sikkerhedsarbejdet skal 

moderniseres” en faktaboks, som desværre var behæftet med fejl. 

Af boksen i nr. 2 fremgår det, at alle virksomheder med over 10 

ansatte skal have en sikkerhedsorganisation. Den korrekte tekst 

skal være, at alle ”virksomheder med 10 ansatte og derover skal 

have en sikkerhedsorganisation”. 

Ligeledes er sikkerhedsrepræsentanten valgbar allerede efter ni 

måneders ansættelse, og ikke - som det fremgår af boksen - efter 

et års ansættelse.

Pjecer og Tryksager 

Det gode liv 

Arbejdsmiljøet i træ- og maskinindustrien sættes under 

lup i magasinet ”det gode liv” – nr. 2, 2008. 

Magasinet skriver blandt andet om at være ordblind eller 

læsesvag, og hvordan man kan forbedre sine læse- og skrivefærdigheder. 

Arbejdsmiljøet på skadestuen på Frederikssund Hospital er også omtalt i magasinet, 

der udgives af Industriens Branchearbejdsmiljøråd. 

Eksemplarer af magasinet kan enten bestilles på www.co-industri.dk/pjecer eller det kan 

downloades fra hjemmesiden www.i-bar.dk 

Reparation, service og vedligehold 

Når der skal laves reparation, service og vedligehold i forbindelse med arbejdet på en virksomhed, er der en række forholdsregler, 

som er gode at følge. 

I pjecen Reparation, Service, Vedligehold er to tjeklister til brug i enten egen virksomhed eller som ekstern arbejdskraft. Den første liste 

omhandler de overvejelser, der kan gøres, inden arbejdet sættes i gang, og den anden er til brug ved opsætning af fast udstyr. Desuden 

er der henvisning til yderligere tjeklister i pjecen. 

Pjecen er lavet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, og den kan enten bestilles på hjemmesiden www.co-industri.dk/pjecer eller 

downloades på www.i-bar.dk 

CO-Meddelelser 

Meddelelserne bringes her i den rækkefølge, 

de er udsendt til medlemsforbundene 

2009/016 

Philips Danmark A/S/Massive Belysning 

A/S – Virksomhedsoverdragelse. 

2009/017 

IDA Service A/S/Service Nord – 

Virksomhedsoverdragelse. 

2009/018 

KMD A/S/TDC A/S – 


2009/019 

Arbejdsfordeling/fravigelsesaftale – 

Industriens Overenskomst § 8, stk. 7 – 

med bilag. 

2009/020 

Reparation, Service, Vedligehold. 

2009/021 

Det gode liv Nr. 2/2008. 

2009/022 

Saveur SAS - Dena AG/Chr. Hansen – 


2009/023 

Pluslønkursus den 17.-20. marts på 

Metalskolen Jørlunde – Reminder. 

2009/024 

Overenskomstforhold – 

Arbejdstid/Arbejdsfordeling/Overenskomstdækning 

– Industriens 

Funktionæroverenskomst. 

2009/025 

Organisationsudvalgsmøde 25. februar 

2009 med bilag. 



Tyrkisk mad og 

uskrevne regler 

Etnisk uge med dansk, tyrkisk eller amerikansk mad og kultur og et grundigt 

dyk ned i de skrevne og ikke mindst uskrevne regler på en dansk 

arbejdsplads. Det er blot nogle af de initiativer, som fem forskellige virksomheder 

har taget for at blive bedre til at tiltrække medarbejdere med 

anden etnisk baggrund end dansk. 

Virksomhederne har deltaget i TekSams Mangfoldighedsprojekt, 

som den 29. april 2009 sætter punktum for to års fokus på integration 

med en afsluttende konference på Comwell 

Roskilde. 

Mangfoldighedsprojektet er kommet i stand som et samarbejde 

mellem CO-industri og DI i TekSam-regi og er 

finansieret af Integrationsministeriet. 

Virksomhederne har med hver deres udgangspunkt 

arbejdet på at tiltrække flere medarbejdere med en 

anden etnisk baggrund end dansk i en periode, hvor 

arbejdsmarkedet skreg på arbejdskraft. Samtidig har flere 

af virksomhederne haft en målsætning om at få samarbejdet 

mellem de etnisk danske medarbejdere og deres nydanske kolleger 

til at fungere bedre. 

Et eksempel er Thermo Fischer Scientific, hvor medarbejderne har fået et 

bedre kendskab til hinanden gennem foredrag om kulturforståelse og 

etniske uger med tyrkisk, thailandsk, dansk og amerikansk mad på menuen 

i kantinen og dialogteater om at forstå og misforstå hinanden. 

Mangfoldighedsprojektet bliver nu afsluttet med konferencen på 

Comwell Roskilde, hvor to af de deltagende virksomheder vil fortælle 

om deres del af projektet, samt hvordan de oplever integration generelt 

på arbejdspladserne. Der vil desuden være mere generelle indlæg 

om integration. Det endelige program er endnu ikke fastlagt. 

Konferencen er åben for alle interesserede 

tillidsrepræsentanter, afdelingsrepræsentanter og 

forbundsrepræsentanter, ligesom interesserede 

samarbejdsudvalg er velkomne. 

Tid og sted: 

Comwell Roskilde 

29. april 2009 

Fra kl. 10 til 15 

Nærmere program følger på TekSams 

hjemmeside www.teksam.dk. 

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428 

PP

Fingrene nede i suppen - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?