Fingrene nede i suppen - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Noter Danmark godkender endnu en ILO-konvention Danmark har tiltrådt ILO’s konvention nummer 187 om arbejdsmiljø og er dermed det ottende land i verden, der ratificerer aftalen. Den udvikling er LO tilfreds med: - Konventionen om arbejdsmiljø er en af de otte konventioner, som LO har opfordret regeringen til at underskrive. Derfor er jeg meget tilfreds med, at Danmark nu har godkendt denne konvention, siger LO’s internationale sekretær Marie-Louise Knuppert. Hun peger på, at Danmark i forvejen har en god arbejdsmiljøstandard. Derfor har konventionen kun betydning herhjemme som værn mod eventuelle fremtidige forringelser af arbejdsmiljøet. Til gengæld har det betydning internationalt, da Danmark er en af de første, der underskriver konventionen. - En ny konvention slår ikke igennem internationalt af sig selv, især ikke i udviklingslande. Når Danmark skriver under hurtigt, bidrager vi til at trække konventionen ind i de politiske diskussioner, siger LO’s internationale sekretær. ILO-konventionen betyder blandt andet, at medlemslandene skal tage initiativer til at sikre et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø ved hjælp af en national arbejdsmiljøpolitik, et nationalt arbejdsmiljøsystem og nationale arbejdsmiljøprogrammer. Halvdelen af 3F'erne forventer fyringer Finanskrisen har ramt 3F'erne i troen på, at jobbet er intakt i fremtiden. Det viser en ny rundspørge lavet af Fagbladet 3F. Halvdelen af de adspurgte frygter, at der kommer fyringer på deres arbejdsplads inden for de næste seks måneder. - Det er et tydeligt signal til politikerne om, at det står helt galt til med ledigheden. Det er en direkte hån, at skattereformen tilgodeser de rige, mens de lavestlønnede går rundt og frygter en fyreseddel, siger Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand i 3F, til Fagbladet. Frygten for fremtiden kan skyldes, at mange virksomheder allerede har måttet fyre et stort antal medarbejdere på grund af finanskrisen. Det bekræfter rundspørgen. Der er ikke nogen tvivl om, at tiden er i krisens tegn, og derfor har 3F's forbundsformand et godt råd til alle, der frygter at få en fyreseddel. - Den enkelte skal melde sig ind i en faglig a-kasse, der ligger i deres nærområde, så de kan få personlig rådgivning og hjælp i en svær tid, siger Poul Erik Skov Christensen. Unge indvandrere klarer krisen Stik imod alle forventninger er unge indvandrere fra ikke-vestlige lande bedre til at holde fast i jobbet under den økonomiske krise end deres danskfødte kolleger på samme alder. Det skriver Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriets Jobindsats.dk stiger ledigheden hos unge under 30 år markant langsommere hos indvandrere fra ikke-vestlige lande end hos danske unge. På dagpengeområdet er ledigheden for danskere under 30 år fra juli 2008 til november 2008 steget med 40 procent, mens den for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med 35 procent. På kontanthjælpsområdet, inklusive de svageste i matchgruppe fire og fem, er forskellen mere markant med en stigning på henholdsvis 15 procent for danskerne og blot tre procent for indvandrere og efterkommere. Kraftig stigning i ledigheden Ledigheden i Danmark stiger nu med raketfart. Fra december til januar steg ledigheden med knap 5.000 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed er ledigheden i årets første måned nået op på 64.200 personer, hvilket svarer til 2,3 procent af arbejdsstyrken. Det er mændene, som har oplevet den største stigning i ledigheden. Fra oktober til januar er mændenes ledighed steget med hele 37 procent, mens kvindernes ledighed kun er steget med 13 procent. Bornholm har den højeste ledighedsprocent med 4,7 procent ledige i januar 2009, mens København følger efter med 3,3 procent. Laveste ledighed har Nordsjælland med 1,7 procent. Tallene er korrigerede for sæsonudsving. Den kraftige stigning i ledigheden får Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE- Rådet) til at frygte, at Danmark allerede efter sommeren vil stå med 100.000 arbejdsløse. Ifølge rådet er der ikke håb om en vending på arbejdsmarkedet før tidligst 2011. AE-Rådet mener heller ikke, at regeringens skattereform vil ændre væsentligt på billedet. I stedet er der akut behov for en vækstpakke med fremrykning af offentlige investeringer, ligesom der ligger en stor udfordring i at opkvalificere arbejdsstyrken til de uddannelseskrav, fremtidens arbejdsmarked stiller, påpeger AE-Rådet. Antallet af strejker ligger på rekordlavt niveau Antallet af strejker på det private arbejdsmarked har slået ny rekord i nedadgående retning. I fjerde kvartal 2008 var der i alt 28 overenskomststridige strejker, som resulterede i sammenlagt 1.390 tabte arbejdsdage, og de involverede i gennemsnit knap 40 personer i 1,1 dage. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Og det er det laveste omfang i et kvartal, siden DA begyndte at lave statistikken for 18 år siden. Syv af strejkerne i fjerde kvartal havde løn som tema, og de strejker gav i gennemsnit i alt 160 tabte arbejdsdage og involverede godt 23 personer. 275.000 uden økonomisk sikkerhedsnet 275.000 danskere står reelt uden et økonomisk sikkerhedsnet, hvis de mister deres arbejde. De fleste danskere tror, at de altid kan få kontanthjælp, hvis de bliver fyret, og
mange vælger derfor at spare pengene til a-kassemedlemskabet. Men den besparelse kan blive rigtig dyr i nedgangstider, hvor fyresedlerne sidder løst og ledige job er en sjældenhed. En beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) viser, at 275.000 danskere, der ikke er medlem af en a-kasse, heller ikke er berettiget til kontanthjælp, selv om de bliver ledige. Det svarer ifølge AE-Rådet til, at tre ud af fem beskæftigede, der har fravalgt medlemskab af en a-kasse, ikke kan få kontanthjælp. Grunden til, at mange danskere må se langt efter kontanthjælpen, er, at den tildeles i forhold til, hvilken indkomst der ellers er i husstanden. Har familien en formue over et vist beløb, udløses der ikke kontanthjælp, da man først skal bruge formuen, før kommunen træder til. Det samme gælder, hvis ægtefællen har en indkomst, der er stor nok til at forsørge familien. Er ægtefællens indkomst større, end hvad to gange kontanthjælp ville give, kan den ledige ikke få penge fra det offentlige. AE-Rådets beregninger viser desuden, at det er helt almindelige lønmodtagere, der havner i en økonomisk knibe, hvis jobbet ryger. Af de 275.000 beskæftigede, der hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp, er de 158.000 almindelige lønmodtagere. Særligt de ufaglærte er meget udsat. De udgør mere en hver tredje af de 275.000. Blandt de ufaglærte er der samtidig færrest, som er forsikret mod ledighed. Ny beregning af mén Arbejdsskadestyrelsen har lanceret et nyt værktøj til at beregne, hvor meget en bestemt mén-grad ved en arbejdsskade giver i kroner og øre. Hvor man tidligere skulle bladre igennem den vejledende méntabel for at finde størrelsen på sit mén og derefter føre procentsatsen over i et beregningsark, kan man nu klikke sin skade frem på en virtuel krop og ad den vej finde sit mén og få beregnet en eventuel godtgørelse. - Ménberegneren i den gamle udgave er populær, men desværre også lidt uoverskuelig for mange tilskadekomne. De finder ganske enkelt ikke det, de søger, nemlig størrelsen på en eventuel godtgørelse. Det harmonerer naturligvis dårligt med vores ønske om at være til gavn for de tilskadekomne, så derfor har vi udviklet et værktøj, der på en visuel og logisk måde hjælper brugeren frem til slutresultatet, fortæller Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen. Den nye ménberegner er inden lanceringen blevet præsenteret for et brugerpanel med repræsentanter for tilskadekomne, fagforbund og forsikringsselskaber. Der var kun ros til det nye værktøj. Du kan finde ménberegneren på denne adresse: http://www.ask.dk/sw25177.asp Hvert andet barn af ufaglært uden uddannelse Knap halvdelen af alle unge på 25 år med ufaglærte forældre mangler en uddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet). Omvendt ser det ud for de unge, som har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse. Her er det blot syv procent af de unge på 25 år, som ikke har nogen videregående uddannelse eller har påbegyndt en. Det svarer til, at risikoen for ikke at få en uddannelse eller være i gang med en næsten tidobles, hvis éns forældre er ufaglærte, i forhold til, hvis den ene har en lang videregående uddannelse. AE-Rådet skriver i sin analyse, at lige muligheder for uddannelse er så afgørende, fordi uddannelse i høj grad bestemmer voksenlivet. Uddannelse betyder nemlig, at man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. Og klarer man sig bedre på arbejdsmarkedet, får man højere løn, mindre risiko for at blive afhængig af overførselsindkomst fra det offentlige og mindre risiko for at blive marginaliseret. Du kan læse hele analysen på adressen http://www.ae.dk/media/filebank/org/(2)AE _social-arv-foraeldre-uddannelse-afgorborns.pdf Den økonomiske krise rammer industrien hårdt Den økonomiske krise rammer hårdt i industrien. Syv ud af 10 medlemmer af Dansk Metal oplever, at antallet af ordrer på deres arbejdsplads falder, og at mere end 60 procent har oplevet afskedigelser blandt kollegerne. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Metal har fået Zapera til at gennemføre blandt såvel Metal-medlemmer som blandt befolkningen generelt. Undersøgelsen viser, at næsten seks ud af 10 Metalmedlemmers arbejdspladser er påvirket af den økonomiske krise. I den øvrige befolkning er færre end fire ud af 10 i samme situation. - Finanskrisen rammer industrivirksomheder hårdt. Når de store bilproducenter eksempelvis skærer, så rammer det de danske underleverandører hårdt. Derfor er det klart, at Metals medlemmer er blandt dem, der mærker krisen først og hårdest på deres arbejdsplads, forklarer Mikael Bay Hansen, der er økonom i Dansk Metal. De seks mest markante indikatorer for krisen er faldende ordreindgang, afskedigelser, stop for nyansættelser, indførsel af arbejdsfordelingsordninger, afskaffelse af personalegoder samt stop for indtag af lærlinge/elever. - Det er naturligvis dybt bekymrende, at næsten seks ud af 10 af vore medlemmer har oplevet finanskrisen kradse på deres arbejdsplads. Og når næsten 70 procent af dem angiver, at der er faldende ordreindgang, så tyder meget på, at endnu flere snart vil opleve flere fyringsrunder og arbejdsfordelinger, siger Mikael Bay Hansen. Han hæfter sig især ved, at virksomhederne tilsyneladende også dropper at uddanne lærlinge. - Det er helt forkert at stoppe for uddannelsesindsatsen. Selv om vi i øjeblikket oplever nedgang, så ved vi, at der i løbet af få år vil være stor mangel på faglært arbejdskraft. Om få år mangler vi over 70.000 faglærte. Derfor er det afgørende, at virksomhederne ikke skærer på uddannelsesindsatsen nu, siger Mikael Bay Hansen. CO-Magasinet · side 20-21
Page 1 and 2: Fingrene nede i suppen Side 12-13 n
Page 3 and 4: Af Dorthe Kragh Krisen præger loka
Page 5 and 6: vælter konkurs, lukning Sven Åge
Page 7 and 8: under pres else og kunder har alle
Page 9 and 10: e re fridage, flere penge eller mer
Page 11 and 12: Af Dorthe Kragh Nordeuropa på arbe
Page 13 and 14: i suppen stress på sin egen krop -
Page 15 and 16: , som er interesseret i at sige far
Page 17 and 18: Energisamarbejde med medarbejderne
Page 19: l fagbevægelse vægelse Tyskland o
Page 23 and 24: Pjecer og Tryksager Det gode liv Ar

Fingrene nede i suppen - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?