Fingrene nede i suppen - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Sikkerhedsrepræsentanten Den moderne sikkerhedsrepræsentant er klemt fra flere sider. Kolleger, le vidt forskellige forventninger til sikkerhedsrepræsentantens rolle Sikkerhedsrepræsentanten kommer i stigende grad i klemme mellem de mange parter, som har interesse i virksomhedens arbejdsmiljø. I mange virksomheder har arbejdsmiljøet fået en så strategisk betydning, at arbejdsmiljøet bliver flyttet væk fra sikkerhedsrepræsentanten (SR) og arbejdslederen og ind på chefgangen. Det betyder eksempelvis, at ledelsen pludselig er involveret i arbejdet med at reducere antallet af arbejdsulykker. Kunderne kræver nemlig ofte, at der er opmærksomhed på, om medarbejderne bliver behandlet ordentligt, og om der er styr på arbejdsmiljøet. - Arbejdsmiljøet er ikke længere noget, man ordner internt. Nu er medarbejderne kun en blandt mange andre interessenter. Men sikkerhedsorganisationen (SiO) kan let få problemer med at rumme alle de andre interessenter, som virksomheden også skal pleje. Så opstår der konflikter, og det smitter af på, hvordan den enkelte SR opfatter sin rolle, forklarer seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Han har forsket i, hvordan håndteringen af sikkerhed og omverdenens krav tackles i byggebranchen, og han mener, at SR i industrien står med lignende problemer. - SiO oplever, at den bliver hægtet af sikkerhedsarbejdet, eller som en SR udtrykte det ”arbejdsmiljøet er blevet for vigtig en sag at overlade til SiO”, fortæller han. Fokus en fordel På Lindøværftet mærker Henning Staffe, der har været sikkerhedsrepræsentant i 28 år og medlem af hovedsikkerhedsudvalget i 18 år, at kunderne er blevet mere opmærksomme på arbejdsmiljøet samtidig med, at direktionen også har rettet fokus derhen. Men på det fynske skibsværft, hvor SiO er opbygget efter aftalemodellen, er det en fordel. - Jo mere kunderne spørger ind til arbejdsmiljøet, jo bedre muligheder har SiO for at arbejde på forkant med arbejdsmiljøet. Desuden mødes vi i de forskellige udvalg mindst en gang om måneden, og i hovedsikkerhedsudvalget sidder også produktionschefer, hvilket betyder, at de, som er med til at træffe beslutningerne, også sidder med pengene. Så vi har alle muligheder for at få indflydelse på beslutningerne, siger han. Men det er ikke kun direktionen, der presser SR, også HR-afdelingen er i stigende grad begyndt at varetage SR’s arbejde. Det skyldes ifølge Johnny Dyreborg, at der er kommet større fokus på medarbejderen som en ressource. Arbejdsmiljø ses i stigende grad i et beskæftigelsesperspektiv, som et middel til at øge tilgængeligheden af arbejdskraft. - Det betyder, at når arbejdsulykker ses i lyset af fravær og tilbagevenden, så går det fra at være en sag for SiO til at være en sag for HR-afdelingen. Sikkerhed bliver et emne for samarbejdsudvalget, og dermed et forhold mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten (TR), siger han. Det behøver sikkerheden nødvendigvis ikke at blive dårligere af, men konsekvensen er, at SR kan opleve, at vigtige beslutninger om kollegernes sikkerhed bliver taget et andet sted. Fem roller i en Johnny Dyreborg peger på, at SR kan få mere indflydelse, hvis han formår at samarbejde med TR. Her har SR en vigtig rolle i at fastholde det langsigtede og forebyggende perspektiv i arbejdsmiljøarbejdet, sådan at fokus ikke kun bliver på fraværsstatistik. Egne forventninger til, hvilken rolle han skal spille, og kollegernes ønsker til, hvilke opgaver han skal tage sig af, er også med til at lægge pres på SR. - Der er en forventning om, at sikkerhedsrepræsentanten varetager en række funktioner, som ligger meget langt fra den firkantede arbejdsmiljølov, siger Anders Kabel, tidligere direktør i foreningen Arbejdsmiljørådgiverne og nu projektleder ved Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Det betyder blandt andet, at sikkerhedsrepræsentanten skal balancere mellem fem vidt forskellige roller, som alle rummer en risiko for at lægge sig ud med kolleger og ledelse: • Politibetjenten, der holder øje med, om arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Her er der risiko for altid at være den, der har pegefingeren langt fremme, og det irriterer kollegerne. • Frontkæmperen, der hele tiden går i kødet på direktøren med klager fra kollegerne og glemmer dialogen for at vinde kollegernes respekt. • Amatørarbejdsmiljøekspert, der tages med på råd af ledelsen, når der skal købes nye maskiner, kemikalier eller udvikles. SR og SiO Sikkerhedsrepræsentanten (SR) udgør sammen med arbejdslederen en sikkerhedsgruppe, som skal kontrollere arbejdsmiljøet, vejlede medarbejderne og rådgive ledelsen om behov for forbedringer i virksomheden. Er virksomheden lille udgør de måske hele sikkerhedsorganisationen (SiO), men er virksomheden større, kan der være flere grupper samt sikkerhedsudvalg og et hovedsikkerhedsudvalg.
under pres else og kunder har alle • Udviklingsagenten, der er talsmand for problemløsninger og baner vejen for forandringer blandt kollegerne. Afgørende for ledelsen, men rummer den risiko, at SR bliver opfattet som ledelsens mand. • ”Vennen”, der står parat med en skulder at ”græde ud” ved, hvis der opstår problemer på jobbet eller privat. - Det er fem roller, som er svære at forene i én person, mener Anders Kabel. Ikke desto mindre er det nødvendigt, fortæller Henning Staffe: - En god SR er nødt til at kunne spille rollen som lidt af hver. Men vigtigst af alt er, at de aldrig sætter deres troværdighed over styr. Uanset hvad kollegerne løber ind i, skal de vide, at der er en, som kan hjælpe dem og rådgive dem, fastslår han. Samtidig peger han på, at det er strengt nødvendigt, at sikkerhedsrepræsentanten får opbygget et godt samarbejde med ledelsen, selv om det indebærer, at kollegerne ser skævt til én. Men Henning Staffe erkender, at det som nyvalgt er svært at finde sine egne ben som sikkerhedsrepræsentant. - Mange er skræmt til døde, når de starter. En ny mand skal lige prøves af. Derfor bliver mange nye SR til stikirenddrenge for sjakket med småting, som ikke er deres opgave, men skal klares af arbejdslederen, fortæller han. Anders Kabel mener, at det er nødvendigt, at den enkelte arbejdsplads tager konkret stilling til, hvad den vil med SR. - Man skal være omhyggelig med, hvilke opgaver man lader SR varetage, fordi det trækker ressourcer væk fra den arbejdsopgave, de er ansat til. Ingen af dem er arbejdsmiljøeksperter, men uddannet til noget helt andet. Det handler om at bruge sikkerhedsrepræsentanterne til det, de er bedst til, og så hente professionelle ind til at klare resten, siger Anders Kabel. På Lindøværftet er det kun en fordel, at kunderne blander sig i arbejdsmiljøet, mener sikkerhedsrepræsentant Henning Staffe. CO-Magasinet · side 6-7
Page 1 and 2: Fingrene nede i suppen Side 12-13 n
Page 3 and 4: Af Dorthe Kragh Krisen præger loka
Page 5: vælter konkurs, lukning Sven Åge
Page 9 and 10: e re fridage, flere penge eller mer
Page 11 and 12: Af Dorthe Kragh Nordeuropa på arbe
Page 13 and 14: i suppen stress på sin egen krop -
Page 15 and 16: , som er interesseret i at sige far
Page 17 and 18: Energisamarbejde med medarbejderne
Page 19 and 20: l fagbevægelse vægelse Tyskland o
Page 21 and 22: mange vælger derfor at spare penge
Page 23 and 24: Pjecer og Tryksager Det gode liv Ar

Fingrene nede i suppen - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?