Fingrene nede i suppen - CO-industri

More documents

Recommendations

Info

Af Tine Bjerre Larsen Foto Henrik Kastenskov Da klodserne faldt på plads Der var varslet outsourcing og massefyringer, men i stedet lykkedes det Lego at vende underskuddet og beholde medarbejderne Det var længe før finanskrisen, at stemningen var helt i bund på Lego. Virksomheden havde varslet outsourcing og massefyringer, og der var stor utryghed blandt medarbejderne, men samtidig også en stærk tro på, at de kunne klare skærene, hvis bare de holdt sammen og kæmpede, husker tillidsrepræsentant Aage Vest Boddum. - Der var planer om outsourcing af dele af produktionen til Ungarn og Tjekkiet. Chokket var stort, da vi fik at vide, at 900 medarbejdere skulle afskediges. Nogle søgte væk, og under den periode oprettede vi ”Fremtidshuset”, som var et tilbud til medarbejdere om hjælp og vejledning i forhold til afskedigelser og nyt job, forklarer Aage Vest Boddum. Heldigvis blev massefyringerne aldrig en realitet. Udflytningsplanerne var skrinlagte, Tillidsrepræsentant Aage Vest Boddum fortæller, at det på Lego var planen at fyre 900 ansatte, men massefyringerne blev aldrig en realitet. Tillidsrepræsentant Villy Christiansen fra Rynkeby Foods har sendt TR-stafetten videre til Legokoncernen i Billund for at høre, hvordan de har klaret sig igennem krisen med underskud, outsourcing og massefyringer. Aage Vest Boddum blev tillidsrepræsentant for et halvt år siden, men var forinden sikkerhedsrepræsentant og medlem af bestyrelsen i Metals lokalafdeling. fik medarbejderne at vide i 2008, og sidste år overtog Lego produktionen i Ungarn og Tjekkiet fra sin tidligere samarbejdspartner. - Det fortæller mig, at vi teknologisk godt kan være med. I dag er vi næsten de samme medarbejdere, men præcis hvordan operationen er lykkedes, ved jeg ikke. Vi ændrede processer, sparede hvor vi kunne, og i den forbindelse kom mine kolleger med mange gode ideer til smartere arbejdsgange. Vigtigt at bevare roen At man valgte at koncentrere sig om den gamle legoklods, viste sig at være rigtigt klogt. - Det har haft stor betydning, at det er lykkedes os at lave de rigtige Legoæsker. Vi er en speciel virksomhed på den måde, at trefjerdedele af produktionen bliver solgt lige før jul, så det kan næsten føles som et spil i lotteriet. Ellers har Aage Vest Boddum desværre ingen enkel opskrift på succesen. Han tror, at det er vigtigt at bevare roen på arbejdspladsen og sørge for at skabe tryghed ved at tale med kolleger om aftrædelsesordninger, uddannelse og jobmuligheder. Det er nogle af hans opgaver som tillidsrepræsentant, men han passer stadig sit job på værkstedet med at lave reservedele til støbeforme. - Jeg tager mig hver dag af de problemer, mine kolleger kommer med. Både når de beder mig hjælpe med at lave et eller andet eller når det gælder private ting som eksempelvis skilsmisse, siger Aage Vest Boddum, der ikke mener, at man skal undervurdere betydningen af tillidsmandsjobbet. - Inden jeg stillede op og blev valgt, prøvede vi at være uden tillidsrepræsentanter på metalområdet i to-tre måneder. Det går slet ikke i så stor en virksomhed, for så har medarbejderne ikke noget talerør over for ledelsen. Jeg synes allerede, at jeg har gjort en forskel. Aage Vest Boddum har tidligere været sikkerhedsrepræsentant i et par år og også siddet i bestyrelsen i den lokale afdeling.
Af Dorthe Kragh Nordeuropa på arbejdsfordeling Arbejdsfordeling bliver i mange lande brugt for at forhindre fyringer under den økonomiske krise 34.000 svenske metalarbejdere er arbejdsløse, og yderligere 40.000 personer er varslet om en mulig fyring. Det er den triste baggrund for, at metalarbejderforbundet i Sverige, IF Metall, har indgået en rammeaftale med tre arbejdsgiverorganisationer om muligheden for at indføre arbejdsfordeling. Den svenske model betyder, at arbejdsgiverne, hvis der kan opnås lokal enighed om det, har mulighed for at sende medarbejderne hjem på en arbejdsfordelingsordning, hvor medarbejderen får mindst 80 procent af sin oprindelige løn for den hjemsendte tid. Lønnen under hjemsendelsen betales udelukkende af arbejdsgiveren. Og hvis man kan blive enige om det lokalt, kan ordningen også bruges til uddannelse. Aftalen indebærer, at arbejdsgiveren højst kan sende medarbejderne på arbejdsfordeling eller uddannelse 20 procent af arbejdstiden. Ønsker arbejdsgiveren at hjemsende medarbejderne i længere tid, er det til fuld løn. Aftalen udløber den 31. marts 2010, men den kan opsiges med tre måneders varsel. Hvis den centrale rammeaftale opsiges, vil alle de lokale aftaler også ophøre. Sverige har tidligere haft samme muligheder for arbejdsfordeling, kaldet permittering, som i Danmark, hvor hjemsendte lønmodtagere får dagpenge svarende til 50-55 procent af gennemsnitslønnen i forbindelse med arbejdsfordeling. Den svenske ordning blev dog afskaffet i 1990’erne, og trods pres fra fagbevægelsen vil den borgerlige regering ikke genindføre den. Med eller uden dagpenge Arbejdsfordeling på dagpenge er ellers typisk den måde, vores nabolande rækker en hjælpende hånd til virksomheder i knibe. I Danmark kan en arbejdsgiver hjemsende sine medarbejdere på arbejdsfordeling i op til 13 uger, hvor medarbejderne får dagpenge. I Finland kan parterne på en arbejdsplads blive enige om at deles om arbejdet, hvis der er rimelig udsigt til, at virksomheden kan tilbyde fuld beskæftigelse inden for en bestemt tidsfrist. Oftest bliver medarbejderne hjemsendt en uge per måned eller et par dage om ugen på dagpenge, som svarer til 50-55 procent af gennemsnitslønnen. Arbejdsfordelingen kan vare 90 kalenderdage eller 64 enkelte arbejdsdage. De norske lønmodtagere kan blive hjemsendt på to forskellige måder. Enten kan en del af medarbejderstaben hjemsendes i en periode på indtil et år på dagpenge. I Norge svarer dagpengesatsen til 62,4 procent af gennemsnitslønnen. Eller ved at en større medarbejdergruppe hjemsendes i kortere perioder for eksempel to eller tre dage om ugen eller hver anden uge. Hvis hjemsendelsen er under halvdelen af arbejdstiden på månedsbasis, får medarbejderne ingen økonomisk kompensation. De norske forbund arbejder derfor på at få sat grænsen ned til 20 procent, hvilket svarer til en dag om ugen. Længere mod syd – i Tyskland – kan der indføres korttidsarbejde, hvis den enkelte lønmodtager står til at miste mere end 10 procent af sin månedsløn ved en reduktion af arbejdstiden. Typisk får lønmodtagerne en kortere arbejdsdag, eller de bliver hjemsendt en eller to dage om ugen eller en uge per måned på dagpenge, som svarer til 68 procent af den mistede løn. Hvis medarbejderne bliver sendt på uddannelse, får de 100 procent af lønnen. I forbindelse med den økonomiske krise er den tyske tidsbegrænsning på korttidsarbejde blevet forlænget til 18 måneder. CO-Magasinet · side 10-11
Page 1 and 2: Fingrene nede i suppen Side 12-13 n
Page 3 and 4: Af Dorthe Kragh Krisen præger loka
Page 5 and 6: vælter konkurs, lukning Sven Åge
Page 7 and 8: under pres else og kunder har alle
Page 9: e re fridage, flere penge eller mer
Page 13 and 14: i suppen stress på sin egen krop -
Page 15 and 16: , som er interesseret i at sige far
Page 17 and 18: Energisamarbejde med medarbejderne
Page 19 and 20: l fagbevægelse vægelse Tyskland o
Page 21 and 22: mange vælger derfor at spare penge
Page 23 and 24: Pjecer og Tryksager Det gode liv Ar

Fingrene nede i suppen - CO-industri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?