Synsfejl: Hyperopi og myopi - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

24 FRA OPTIKERHØJSKOLEN ligheden af fem forskellige afbalanceringsmetoder. Metoderne giver ensartede resultater, både når de gentages på samme forsøgsperson, og når de sammenlignes indbyrdes[17]. Dermed er der på nuværende tidspunkt ikke evidens for, at vi bør anvende en bestemt metode til afbalancering af akkommodationen. Hvis patienten har visusforskel mellem øjnene, kan en modificeret version af Humphris afbalanceringsmetode sikre, at patienten stadig får ensartede akkommodationskrav for øjnene[4]. Proceduren er kort beskrevet nedenfor. �� s�� Uanset hvilken metode vi vælger til at afbalancere akkommodationen, skal vi efterfølgende addere ca. +1.00D binokulært. Plus reduceres dernæst binokulært så længe, patientens visus stiger. Maksimal plus eller minimal minus, der giver fuld visus, noteres under subjektiv refraktion (#7a). Brug prøvebrille frem for phoroptor til at vurdere om patienten opnår større komfort ved den endelige justering af styrken. Patienten skal naturligvis se så komfortabelt som muligt med sin kommende korrektion. Subjektiv afprøvning kan indebære ændring af afbalanceringen mellem øjnene eller af korrektionen for begge øjne, dog sjældent mere end 0.25D. Baggrundsinformation I dag underviser vi optikerstuderende i epidemiologi, som er en forskningsdisciplin, der blandt andet beskæftiger sig med synsfejls udvikling, forekomst, årsager og fordeling i forskellige befolkningsgrupper. Denne viden giver os mulighed for at anbefale den eller de mest relevante behandlinger og give patienten realistiske forventninger om behov for korrektionsændringer i fremtiden. De seneste 30 års forskning i synsfejl viser, at mennesker besidder en emmetropiseringsmekanisme, dvs. evnen til at justere øjnene mod emmetropi. 60% af voksne over 25 år har en synsfejl, der ligger mellem +0.75D og -0.25D. Sammenligner vi med højde, fodstørrelse, pupilafstand mv., er disse fysiologiske mål langt mere spredt end hvad der er tilfældet for synsfejl[11]. Den biologiske mekanisme bag emmetropisering er i dag stadig ikke fuldt afdækket, men det antages, at slør på nethinden er med til at justere øjets vækst. Nedenfor beskriver jeg kort de forventede forandringer i synsfejl i forskellige aldre. Børn fra 0-6 år En undersøgelse af 400 spædbørn viser synsfejl fra -14.00D til +12.00D. Samme gruppe børn har som 5-årige synsfejl fra -3.00D til +4.00D[18]. Både myope og hyperope øjne justerer sig mod emmetropi i de første 6 leveår[11]. Forekomsten af myopi ved fødslen er ca. 25 %[19], men falder til ca. 1-2% i 5-6-årsalderen[11]. Vi bør informere forældre om, at børns synsfejl i denne aldersgruppe typisk reduceres, hvorfor man som hovedregel ikke korrigerer synsfejl, med mindre der er skelen eller risiko for udvikling af amblyopi. Fra 6-19 år Der er en meget begrænset reduktion af hyperopi fra 6. til 13. leveår på ca. 0.50D. Børn med emmetropi i 6-årsalderen har i gennemsnit -1.75D myopi i 13-årsalderen. De myopes synsfejl udvikler sig dermed i langt højere grad end de hyperopes fra 6. til 13. leveår. De hyperope har forholdsvis stabile synsfejl, mens 84-90% af de myope bliver mere myope[11]. Myopiudvikling og stigning skyldes primært, at øjendybden forøges uanset alder[11, 20]. Nedenfor ses den sandsynlige sammenhæng mellem børns synsfejl som 6-årige og deres synsfejl som 13-14-årige. Undersøgelsen er baseret på 281 børn[21]. Forekomsten af myopi stiger fra ca. 10% i 13-14-årsalderen til ca. 25% i 18-24-årsalderen. Forekomsten af hyperopi ligger stabilt på ca. 6% fra 13. til 24. leveår. Mange forældre og unge er bekymrede over, at de hvert eller hvert andet år har behov for stærkere korrektion for myopi. Vi bør berolige dem med, at der er tale om en normal udvikling, og at fremtidige stigninger i myopi er at forvente. Fra 20-40 år I gennemsnit er vores synsfejl stabile i denne aldersgruppe, men myope bliver mere myope, og hyperope bliver mere hyperope. Det antages, at mens myopiudviklingen stadig skyldes forøgelse i øjendybden, skyldes stigningen i hyperopi, at latent hyperopi gradvist afdæk- �� >> �� kes i takt med, at akkommodationsevnen falder. Dermed er stigningen i hyperopi ikke en egentlig ændring i synsfejlen men blot udtryk for, at vi kan afdække den egentlige hyperopi[11, 20]. Vi bør informere patienter om, at deres synsfejl ofte vil blive større, så de er klar over, at det ikke er brug af briller eller kontaktlinser, der har forringet deres syn. Fra 40-75 år Den mest interessante forandring af synsfejl i denne aldersgruppe er selvfølgelig presbyopi. I gennemsnit stiger hyperope 0.87D, mens de myopes synsfejl er stabile. Fra ca. 65-årsalderen giver udviklingen af katarakt mindre stigninger i myopisk retning[11].
26 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Vi bør i denne aldersgruppe især være opmærksomme på, at det for nogle patienter er afstandsstyrken, der skal forøges i plusretning frem for at forøge additionen. Klinisk håndtering af hyperopi Hyperopi har generelt fået forholdsvis ringe opmærksomhed i forskningsmæssig sammenhæng i forhold til myopi. Dette skyldes dels, at størrelsen af hyperopi er forholdsvis stabil fra 6. leveår, dels at hyperopi ikke i samme grad som myopi er associeret med øjensygdomme. Set fra optikerens perspektiv er hyperopi en særdeles vigtig synsfejl, da den ukorrigeret i høj grad er årsag til alvorlige symptomer og andre synsanomalier. Vi bør korrigere hyperopi, før vi undersøger akkommodations- og samsynsfunktionen. Et studie med 536 patienter viser, at 60% af patienterne med klinisk signifikante synsfejl også havde enten dårligt samsyn eller akkommodationsdysfunktion. Korrektion af hyperopi på 1D eller mere normaliserer akkommodations- og samsynsfunktionen hos ca. 40% af deltagerne efter 4-6 ugers brug af korrektionen. Dette betyder, at vi altid bør korrigere klinisk signifikant hyperopi og lade patienten bruge korrektionen i 4-6 uger, før vi tager stilling til, om patienten reelt har en akkommodations- eller samsynsanomali, eller det er en følgevirkning af den ukorrigerede synsfejl[22]. �� Nogle patienter har latent hyperopi, der ikke afdækkes umiddelbart under vores refraktion. Latent hyperopi er en naturlig følge at høj ukorrigeret hyperopi, hvor patienten konstant skal akkommodere for at se skarpt. Kravet om konstant muskelspænding kan betyde, at akkommodationen ikke afslappes fuldt ud under den subjektive refraktion. Nedenfor angives de typiske fund ved latent hyperopi[23, 24]. �� Hvis NRA (#21) er højere end +2,75 bør den subjektive refraktion (#7a) måles igen, hvor patienten ser på afstandstavlen med resultatet fra NRA som udgangspunkt. Dernæst reduceres plus langsomt, indtil fuld visus opnås. Især hos yngre er dette ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at afslappe akkommodationen; her reducerer en plusaddition til nær oftest patientens symptomer. Næste gang patienten skal have en ny korrektion, vil en større del af patientens hyperopi oftest kunne afdækkes. Problematikken aftager endvidere med alderen. Vi bør forklare patienten, at hans tilstand ikke er forværret, men at den højere korrektion er udtryk for, at muskelspændingerne i øjnene er ved at løsne sig op. Klinisk håndtering af myopi Det forhold, at myopi for mange mennesker udvikler sig langt ind i voksenlivet, og er associeret med en række patologiske tilstande, gør, at myopi er og har været genstand for forskning i langt højere grad end hyperopi. Mange undersøgelser har fokuseret på årsagerne til myopi og myopistigning, andre på metoder til at reducere myopistigninger. Overordnet har kliniske tiltag til at reducere myopiprogression haft ringe effekt uanset metode[25, 26]. Underkorrektion Underkorrektion af myopi er et eksempel på, at evidensbaserede kliniske retningslinjer er centrale for optikeren. Om end det intuitivt virker sandsynligt, at underkorrektion af myopi vil reducere udviklingen af myopi, har ingen randomiserede interventionsstudier understøttet denne hypotese[27]. Et studie indikerer, at myopi endda stiger lidt hurtigere ved underkorrektion end ved fuldkorrektion[28], et andet, at selv deltagere med esofori på >> nær ikke har gavn af underkorrektion[29]. Plusaddition til nær Brug af bifokale eller progressive brilleglas har overordnet meget begrænset effekt: Over perioder på 1½-3 år stiger 8-14-årige mellem 0.15 og 0.50D mindre, hvis de bruger plusaddition[30-35]. Den største effekt af plusaddition til nær findes hos børn med esofori på nær, højt akkommodativt lag og to myope forældre. Over en 5-årig periode stiger børnene mellem 0.18 og 1.01D mindre, hvis de bruger progressive brilleglas frem for enkeltstyrkeglas[33, 34, 36]. Bifokale og progressive brilleglas har samme effekt. En undersøgelse fra 2010 har som noget nyt undersøgt effekten af bifokale brilleglas med basis ind prismer i nærdelen. Det er muligt, at patienter med exofori kan få større effekt af plusaddition, hvis det kombineres med prismer, men flere studier er nødvendige, for at endelige konklusioner kan drages[37]. Bløde kontaktlinser Mindre studier har indikeret, at brug af bløde kontaktlinser reducerer udviklingen af myopi[38], andre at brug af bløde kontaktlinser forøger myopiudvikling[39]. Resultaterne fra såvel nyere randomiserede forsøg som flere oversigtsartikler afviser, at brug af bløde kontaktlinser har klinisk signifikant betydning for udviklingen af myopi[25, 26, 39]. Formfaste kontaktlinser Tilsvarende har formfaste linser ingen reel effekt på myopiudviklingen; godt nok finder nogle studier mindre ændringer i refraktionen ved brug af formfaste linser sammenlignet med bløde kontaktlinser, men øjendybden øges lige meget med begge linsetyper. Den mindre udvikling af myopi hos patienter, der bruger formfaste linser, er et falsk resultat, der skyldes en midlertidig affladning af cornea, og myopistigninger ses, når patienterne stopper med at bruge formfaste linser[38, 40]. Orthokeratologi eller Ortho-K er
Page 1: 22 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Synsfejl:
Page 5: gression. Vision Research, 2002. 42

Synsfejl: Hyperopi og myopi - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?