Nyeste udgave af Magasinet Optikeren - Danmarks Optikerforening

Optikeren 

Danmarks Optikerforening JULI 2013 

04

Succes med tilfredse 

ACUVUE ® 

-kontaktlinsebrugere 

9 ud af 10 kunder er tilfredse med 

kontaktlinser fra ACUVUE ® . 1 

Det er vigtigt at have glade kunder 

• For hver 2 nye kontaktlinsebrugere i 

Danmark, stopper 1 hvert år 2 - oftest i løbet 

af de første par måneder efter 

nytilpasningen 3 . 

• De primære årsager til drop-outs er dårlig 

komfort, tørhed og besværlig håndtering 

af linserne, og alle disse problemer kunne 

nemt undgås ved at vælge den optimale 

kontaktlinse. 4 

ACUVUE ® -brugere er glade kunder 

• Som optiker kan du hjælpe med at gøre 

dine kunder tilfredse fra begyndelsen ved 

at anbefale kontaktlinser fra ACUVUE ® . 

• 9 ud af 10 ACUVUE ® -brugere er tilfredse 

med deres linser. 1 

• Tilfredse kunder mindsker risikoen for 

drop-outs. 

Tilfredshed med ACUVUE ® 

giver fremgang 

NO 

Også for 

skjeve 

hornhinner 

DK 

Også for 

bygningsfejl 

SE 

til samme butik for at købe mere. 1 

Glade kunder er loyale kunder 

• ACUVUE ® -brugernes tilfredshed giver ikke 

kun glade kunder men også bedre 

kundeloyalitet, og de fl este forsætter med 

ACUVUE ® -kontaktlinser og vender tilbage 

Hos Johnson & Johnson Vision Care arbejder 

vi på at designe unikke og innovative 

teknologier, der understøtter sund brug af 

kontaktlinser, leverer enestående komfort- og 

synskvalitet samt enkel håndtering. 

Det hjælper dig til at få tilfredse kunder – og 

tilfredse kunder er nøglen til din fremgang. 

Även för 

astigmatiker 

1. Independent market research survey, 2012, 14 markets across Europe and Russia via online questionnaire with ACUVUE ® wearers from each market, data on fi le; Current ACUVUE ® Brand Contact Lenses wearers n=2762, data on fi le. 

93% satisfi ed with their lenses overall and 85% usually return to the same practice. 2. Internal Analysis using data from independent market research survey, 2012, via online questionnaire. Study with a representative sample of the Danish 

population aged 15-39. JJVC data on fi le. 3. JJVC Data on fi le 2010. Incidence survey; internal Analysis from Independent market research survey, 5 markets across Europe via CATI. Representative sample aged 15+ n=545 lapsed CL wearers. 

4. Ruston D et al. Contemporary insights to increase contact lens penetration. BCLA poster presentation 2012; U&A Survey, January to August 2011, 9 markets via online questionnaire with 16-54 year old contact lens wearers, considerers 

and drop-outs (n=5,078) in UK, France, Germany, Italy, Spain, Sweden, Poland, Russia & Saudi Arabia. 

ACUVUE ® , INNOVATION FOR HEALTHY VISION TM , ACUVUE ® OASYS ® , 1-DAY ACUVUE ® MOIST ® , 1-DAY ACUVUE ® TruEye ® , LACREON ® og HYDRACLEAR ® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2013.

Thymann

indhold 

I dette nummer: 

Fokus på 

samsynstræning 

5 

6 

12 

18 

22 

24 

28 

34 

37 

38 

41 

42 

48 

Leder 

Samsynstræning: Myter og evidens 

Skelen og amblyopibehandling med udviklingsmæssige hensyn 

Sportsvision på liga niveau 

Sprogforbistring - synslidelser, hovedpine og svimmelhed 

Sol- og UV-undersøgelse: Om danskernes kendskab til UV-stråling og solvaner 

Det er svært at blive profet i sit eget land 

Fremtidens glas med DNeye® Scanner 

Venskabsrejse Jena 

Otte weekender med synstræning 

Serviceinspiration fra USA 

Optimering af visus med Wavefront-refraktioner 

Danmarks største privatskole 

Det tørre øje 

50 


REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Langebrogade 5 

1411 København K 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: 

optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: 

Bjarne Hansen 

Tlf. 88 51 03 18 

E-mail: 

bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

Morten Gammelmark 

Sales Manager 




Tlf.: +45 25 33 39 52 

mg@optikerforeningen.dk 

ANNONCEMATERIALE 

SENDES TIL: 

Morten Gammelmark 




Tlf.: +45 25 33 39 52 

mg@optikerforeningen.dk 

LAYOUT, PRODUKTION 

OG TRYK: 

Datagraf Communications 

St. Kongensgade 72, 

1264 København K. 

Tlf. 3313 7383 

www.datagraf.dk 

4

Programmet er på plads, og igen i år kan du glæde 

dig til at møde nogle af de bedste foredragsholdere 

fra ind- og udland på optometrikonferencen 2013. 

50 

53 

57 

58 

60 

61 

Det tørre øje – Lipidlaget bliver beskadiget 

Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2013 

Klumme – Hvor er du på vej hen 

Nyt fra branchen 

Nyt om produkter 

Nyt om uddannelse 

Kursuskalender 

Kalender 

Skelen og 

amblyopibehandling 

12 

Leder 

Samsynstræning 

– Et af fremtidens 

kompetenceområder 

Optometristen er autoriseret til at foretage 

synsbestemmelse med henblik på tilpasning, 

kontrol og udlevering af briller og andre individuelt 

udformede synshjælpemidler, men optometristen 

kan som alle andre også beskæftige 

sig med andre sundhedsfaglige opgaver. Et af 

disse områder er samsynstræning, som der 

netop er fokus på i dette nummer af Optikeren. 

Den basale viden om samsynstræning indgår 

i optometriuddannelsen, men området er ikke 

omfattet af autorisationen. Alligevel er optometristen 

underlagt kravet i autorisationsloven om 

at skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed, 

når der arbejdes med synstræning. Det betyder, 

at optometristen vil kunne komme ”i klemme“, 

hvis han ikke har den fornødne efteruddannelse 

til at foretage kvalificeret samsynstræning eller 

erkende, hvornår patienten bør henvises til en 

læge, før et træningsforløb påbegyndes. 

Efterspørgslen på samsynstræning er i kraftig 

vækst, og behandlingen har været anerkendt i 

udlandet i mange år, og den vil på sigt komme 

til at indgå naturligt i optometristens virksomhedsområde. 

Efteruddannelse og forskning skal 

bane vejen for en anerkendelse. 

Forsiden 

Carlottas Village 

er et autentisk brand. 

Se mere her: 

Netop nu er man i gang med et spændende projekt 

på Optikerhøjskolen i Randers. Resultaterne 

vil blive præsenteret på den kommende Optometri- 

og Kontaktlinsekonference i november. 

God sommer. 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

5

fokus på samsynstræning 

» 

Lad os sætte patienten i centrum! 

Samsynsproblemer er hyppigt 

årsagen til, at patienter henvender 

sig til optometristen. Behandlingstilbuddene er meget uensartede, hvilket dels gør 

det vanskeligt for patienten at træffe et kvalificeret valg, dels kan skade vores 

faglige omdømme. På baggrund af den aktuelle evidens vil jeg forsøge at 

vise, at samsynsproblemer kan behandles effektivt med målrettet konventionel 

akkommo dations- og vergenstræning uden brug af grovmotorisk træning. 

Af Ivan Nisted, optometrist, MPH, 

Underviser på Optikerhøjskolen 

Samsynstræning: 

Myter og evidens 

Inden for ethvert sundhedsområde er 

der løbende frugtbare diskussioner om, hvad 

der bør være gældende praksis. Vores fag er 

ingen undtagelse. Når det drejer sig om visuel 

træning, er holdningerne til behandling dog 

så uens, at det gør det svært for patienten 

at vælge den behandling, der passer bedst til 

hans livssituation. 

Hos lægen nyder vi godt af, at Sundhedsstyrelsen 

har vurderet hvilke behandlingstilbud, 

der er mest effektive. Vi forventer 

også, at vores læge anbefaler behandlinger, 

hvor virkningen er dokumenteret eller 

informerer os, hvis behandlingen er på forsøgsbasis. 

Vi bør have en tilsvarende forventning til 

vores eget fag. Men det kan være svært for 

den enkelte optometrist at få tid til både at 

passe sine patienter og holde sig opdateret. 

Derfor kommer vi let til at støtte os til, hvad 

vi har hørt, uden at vi kritisk vurderer vores 

kilder. Det giver anledning til, at vi kan forveksle 

myter med dokumenteret viden. 

Jeg vil i denne artikel tage fat i to udbredte 

myter, forsøge at belyse hvad der i dag er 

evidens for og på den baggrund komme med 

kliniske retningslinjer for behandling af samsynsanomalier 

så som konvergensinsufficiens 

og -excess, divergensinsufficiens og -excess, 

akkommodationsinfacilitet og -insufficiens. 

Myter 

I. Virker ikke 

II. Grovmotorisk træning er forudsætningen 

for succes 

MYTE I. Virker ikke 

Denne holdning møder vi oftest blandt optometrister, 

der ikke selv tilbyder visuel træning. 

Ser vi på kliniske studier af hyppige lidelser 

som konvergensinsufficiens og akkommodationsinsufficiens, 

er evidensen overbevisende. 

En sammenfatning af 15 kliniske studier 

viser, at konventionel akkommodations- og 

vergenstræning er en effektiv behandling af 

konvergensinsufficiens: 72 procent af 1.931 

deltagere kureres, og yderligere 19 procent 

oplever markante fald i symptomer efter 

visuel træning.1 Tilsvarende gode resultater 

finder vi for akkommodationsinsufficiens og 

-infacilitet. 2-3 

Forudsætningen for at opnå disse fornemme 

resultater er dels, at træningsforløbet 

er målrettet patientens problemer, dels at 

patienten træner mindst fire dage om ugen. 5 

Patientens motivation og compliance er 

essentiel for succes. Vi må derfor grundigt 

informere om, hvor tidskrævende selve træningen 

er. Det kan være en god idé at give et 

bud på, hvor meget arbejde der kræves, og 

hvor lang tid træningen vil strække sig over; 

hellere overraske positivt end skuffe, hvis træningen 

tager lidt længere tid end forventet. 

information til patient 

• 3-4 måneders varighed 

• 5-6 dages træning på en uge 

• 15-20 minutter pr. dag 

• Symptomer reduceres hos ca. 90% inden 

for 3 måneder 

Det er vigtigt, at vi regelmæssigt laver opfølgningsundersøgelser 

og giver patienten gradvist 

sværere øvelser, så han er maksimalt udfordret. 

Hvis der ikke er fremskrift ved opfølgningsundersøgelsen, 

er det tegn på, at patienten 

ikke passer sin træning, eller at træningen ikke 

har effekt på patienten. I disse tilfælde bør vi 

overveje, dels om vores diagnose er korrekt, 

dels tilbyde andre behandlingsmuligheder så 

som prismekorrektion eller sfærisk addition. 

MYTE II. Grovmotorisk træning 

er forudsætningen for succes 

Nogle optometrister, der tilbyder visuel træning, 

indleder forløbet med grovmotorisk 

træning, der blandt andet skal stimulere det 

» 

6

ANNONCE 

Komfort og blinkaktiveret genfugtning 

DAILIES® AquaComfort Plus® indeholder 

tre fugtgivende stoffer, som tilsammen 

holder kontaktlinserne friske hele dagen og 

giver bedre komfort og tårefilmsstabilitet. 

Dette er helt afgørende for en vellykket 

linseoplevelse. 

• HPMC virker som komfortdråber ved 

isætning af linsen. HPMC forekommer 

ofte i komfortdråber og giver, når det 

tilsættes væsken i blisterpakningen, en 

ekstra behagelig effekt ved brug 1,2 . 

• PEG er et hydrofilt fugtgivende stof, som 

trænger ind i kontaktlinsematricen. 

Hvis linsematerialet indeholder PVA, 

fungerer PEG som bindemiddel og giver 

en bedre komfort. 

• PVA indgår i materialet Nelfilcon A og 

frigøres fra kontaktlinserne, når der 

blinkes. Det betyder, at øjet smøres 

kontinuerligt i løbet af dagen – op til 

14.000 gange pr. dag. 

Kombinationen af disse tre fugtgivende 

stoffer giver en suveræn tårefilmsstabilitet 3 . 

Hvorfor er det vigtigt med 

tårefilmsstabilitet? 

Tårefilmens funktion er at give en jævn, 

refraktiv overflade over hornhinden, at 

smøre øjet og at fjerne urenheder fra øjets 

overflade 4 . Hvis tårefilmen nedbrydes i den 

tid, der går mellem øjets blinkebevægelser, 

mistes disse egenskaber, hvilket giver en 

dårligere synskvalitet og komfort samtidig 

med, at urenheder ikke fjernes fra øjets 

overflade. 

I en klinisk undersøgelse af kontaktlinsebrugere, 

som oplevede øjenproblemer i 

forbindelse med pollenallergi, rapporterede 

de brugere, som brugte 

DAILIES® AquaComfort Plus® 

kontaktlinser, færre tilfælde af sviende, røde 

og rindende øjne end dem, som brugte 

deres almindelige kontaktlinser 5 . Som 

optikere bør vi udspørge vores kontaktlinsebrugere 

om deres helbred og allergier 

– mere end 30 % af befolkningen lider af 

øjenallergi. Og øjenallergierne betyder, 

at de oplever en højere grad af ubehag, 

når de bruger kontaktlinser, hvilket er den 

primære årsag til, at de holder op med at 

bruge kontaktlinser 6 . 

Det kan være fristende at tro, at 

pollenallergi kun påvirker folk i sommermånederne, 

når høfebersæsonen er på 

sit højeste, men de forskellige planter 

frigiver pollen på forskellige tidspunkter af 

åre – fra forår til efterår. Andre almindelige 

allergener er snavs og skæl fra husdyr. 

Afhængigt hvad kunderne er allergiske over 

for, kan deres allergisæson altså ligge når 

som helst i løbet af året. 

Signifikant præference blandt 

kontaktlinsebrugere 

for DAILIES® AquaComfort Plus®, 

især sidst på dagen. 7 

Præference i alt* # 

n=59 p=0,007 

70% 

30% 

Komfort sidst 

på dagen* # 

n=59 p=0,005 

72% 

DAILIES® AquaComfort Plus® 

Focus® DAILIES® All Day Comfort TM 

28% 

Ved at give alle kontaktlinsebrugere 

den bedst mulige kontaktlinseoplevelse 

fra kontaktlinsen sættes i øjet og frem 

til dagens slutning mindskes risikoen 

for, at de holder op med at bruge 

kontaktlinser. Ubehag er et stort problem 

for kontaktlinsebrugere 3 . Tilpasning af en 

kontaktlinse med tre fugtgivende stoffer, 

blinkaktiveret genfugtning og en suveræn 

tårefilmsstabilitet i op til 16 timer om 

dagen er derfor en god måde at løse dette 

problem på. 

Ikke-invasiv 

tårefilmsstabilitet før linse (sekunder) 

20s. 

15s. 

10s. 

5s. 

0s. 

Focus ® DAILIES ® All Day Comfort TM 

– med blinkaktiveret genfugtning 

17,2 

18,3 ** 

15,4 

16,3 ** 15.5 ** 

13,4 

14,4 14,1 

13,1 

13,4 

12,4 

11,5 

8t. 12t. 16t. 

Tid siden isætning (timer) 

1 DAY ACUVUE ® MOIST ® 

Soflens ® 

DAILIES ® AquaComfort Plus ® 

– med integreret 

– med fugtgiver tilsat 

– forbedret blinkaktiveret 

fugtgivende stof 

saltopløsning 

genfugtning 

DAILIES® AquaComfort Plus® med: 

Blinkaktiveret genfugtningsteknologi giver 

god komfort takket være: 

• Suveræn tårefilmsstabilitet 3 

• Blinkaktiveret genfugtning 

• Færre symptomer på sæsonbetonet 

øjenallergi end ved anvendelse af 

brugerens almindelige kontaktlinser 6 

Tilpasningen for 

DAILIES®AquaComfort Plus er klinisk 

tilsvarende DAILIES All Day Comfort 7 . 

Det kan derfor ikke være nemmere at 

forbedre kontaktlinsebrugernes oplevelse! 

Referencer: 1. Alcon data on file 2010. Blandt markedets førende endagslinser. 2. Alcon data on file 2010. I en randomiseret, klinisk undersøgelse med parallelle grupper bestående af 291 nye kontaktlinsebrugere 26 forskellige steder; signifikans påvist ved 0,05-niveau. 

3. Wolffsohn J, Hunt O, Chowdhury A (2010) Objective performance of ‘comfort enhanced’ daily disposable soft contact lenses. 4. The Eye in Contact Lens Wear 2nd Edition Larke JR 1997 Butterworth-Heineman Oxford. 5. Steigmeier MJ Fahmy M, Thomas M Beating back 

SAC Optometric Management 2008;43(9):84-85. 6. Lemp M Contact lenses and allergy Current Opinion in Allergy and Immunology 2008;8:457-460. 7. Alcon data on file 2007. * af de brugere, som havde en præference. # Statistisk forskel. 

© 2013 Novartis AG. DAILIES AquaComfort Plus, DAILIES AquaComfort Plus logoet, Focus DAILIES All Day Comfort, CIBA VISION logoet samt Alcon-logoet er varemærker tilhørende Novartis AG. CIBA VISION® er nu en del af Alcon, som er en division i Novartis. 

2013-048-16606


» samsynstræning: myter og evidens 

vestibulære system og integrere primitive 

reflekser. Patienterne skal rulle, krybe, kravle, 

snurre rundt på en kontorstol eller lave andre 

grovmotoriske aktiviteter, inden akkommodations- 

og vergensfunktion trænes. Det bagvedliggende 

argument er, at god grovmotorik 

og balance er forudsætninger for udvikling af 

samsyn, og at patienten får tilbagefald, hvis 

han kun får konventionel visuel træning. Jeg 

har selv tidligere tilrettelagt visuel træning på 

baggrund af disse argumenter, fordi jeg fandt 

det intuitivt fornuftigt, at “simple” grovmotoriske 

bevægelser må være en byggesten 

for vores meget komplekse binokulære syn. 

Argumenterne er dog opstået i en tid, hvor 

vores viden om motorisk læring, neurofysiologi 

og effekt af forskellige typer af visuel træning 

var forholdsvis begrænset. I dag kan vi med 

sindsro afvise disse argumenter. 

konventionel træning 

virker 

Langvarig effekt opnås med konventionel 

visuel træning UDEN grovmotorisk træning. 

Grovmotorik og balance er ikke 

forudsætning for samsyn 

Det nyfødte barn udvikler bifoveal fiksation 

inden for de første 2-3 levemåneder, 6 og 

stereopsis udvikler sig hastigt allerede fra 3. 

levemåned, 7 hvilket er før barnet kryber og 

kravler. 8 

Dermed kan hverken grovmotoriske færdigheder 

eller balancen være forudsætninger 

for udvikling af binokulært syn. På denne baggrund 

er det heller ikke overraskende, at en 

lang række af studier meget overbevisende 

har demonstreret, at vergens- og akkommodationsanomalier 

kan behandles effektivt med 

konventionel akkommodations- og vergenstræning 

uden brug af grovmotorisk træning, 1,4,9 

og at effekten er langvarig. 10 

Uanset hvilken tilgang optometristen har til 

visuel træning, vil den konventionelle akkommodations- 

og vergenstræning indgå, hvorfor 

begge tilgange vil give samme succesrater. 

Men patienten er nødt til at gennemgå et 

længere træningsforløb, hvis de for samsynsfunktionen 

uvedkommende grovmotoriske 

aktiviteter inkluderes. Der er to alvorlige problemer 

ved dette: 

1. Patienten har højere udgifter ved træningsforløbet 

og et længere træningsforløb. 

2. Risikoen for drop out, allerede inden den 

virksomme del af træningen færdiggøres, 

stiger. 

Grovmotorisk akivitet: Som det fremgår, kan grovmotoriske aktiviteter være fornøjelige for børn, 

men de er ikke relevante i forhold til behandling af samsynsanomalier. 

På den baggrund finder jeg det åbenlyst, at vi 

bør tilrettelægge visuel træning således, at vi 

kun inkluderer de aktiviteter, der er relevante 

for effektiv behandling af patienten. 

FORDELE VED 

konventionel træning 

• Lavere udgifter 

• Kortere forløb 

• Lavere risiko for dropout 

Konflikten mellem erfaring og 

evidens 

Det er et centralt træk ved mennesket, at vi 

stoler på vores egne oplevelser og erfaringer. 

Og det kan virke besynderligt, at videnskabelige 

undersøgelser fortæller os, at vi skal ændre 

en praksis, som vi selv har gode erfaringer 

med. Der er dog alvorlige begrænsninger i, 

hvor objektive vores erfaringer er. Videnskabelige 

undersøgelser viser, at vi er tilbøjelige 

til at huske den spektakulære undtagelse frem 

for den mere hyppige og mere kedsommelige 

begivenhed. Vores tanker og forestillinger om 

verden påvirker den måde, vi opfatter den på, 

og hvad vi lægger mærke til. 12 Hvem kender 

ikke situationen, hvor vi blandt nære venner 

opfatter samme situation vidt forskelligt. Som 

klinikere vil vi tilsvarende også især lægge 

mærke til det, der passer ind i vores teoretiske 

ståsted og i høj grad overse det, som er i modstrid 

hertil. Det oplevede jeg som nyuddannet, 

hvor jeg tildelte plusadditioner til børn og unge 

for at reducere myopiprogression. Da jeg efter 

en årrække ville dokumentere effekten, kunne 

jeg se, at mine erfaringer ikke var retvisende: 

Stik imod min forventning havde plusaddition 

ikke haft positiv effekt på myopiprogressionen. 

Sandsynligvis havde jeg i for høj grad lagt 

mærke til de personer, der passede ind i mit 

teoretiske ståsted. Adskillige videnskabelige 

undersøgelser viser, at det kun er en forholdsvis 

selekteret gruppe af børn og unge med 

esofori på nær og højt akkommodativt lag, 

som kan have glæde af plusaddition. Havde 

jeg støttet mig til evidensen, ville jeg dels have 

undgået at tildele uvirksomme plusadditioner 

og dels have kendt til den lille gruppe af 

børn og unge, hvor plusaddition rent faktisk 

har en vis effekt. Frem for at tænke evidens 

som modsætning til vores erfarede viden 

skal vi snarere tænke forskning som en mulighed 

for at få systematiseret viden om et 

meget større antal af mennesker, end nogen 

kliniker kan gøre sig forhåbninger om i løbet 

af et helt arbejdsliv. Vores patienter vil få 

den bedste behandling, hvis såvel synsundersøgelse 

som behandling tager afsæt i 

den aktuelle evidens. 

Synsundersøgelsen 

Enhver synsundersøgelses omdrejningspunkt 

er en grundig anamnese for dels at få et indblik 

i patientens situation, krav til synet og symptomer, 

dels for at vurdere om patienten bør 

henvises til læge eller øjenlæge. Finder vi ikke 

8

Videnskabelige undersøgelser viser, at vi 

er tilbøjelige til at huske den spektakulære 

undtagelse frem for den mere hyppige og mere 

kedsommelige begivenhed. 

indikationer af patologi hverken i anamnesen 

eller patologiske undersøgelser udvalgt med 

baggrund i anamnese og patientens alder, er 

det nærliggende, at patientens symptomer kan 

stamme fra ukorrigeret synsfejl eller presbyopi. 

Er dette ikke tilfældet, er det sandsynligt, at 

et samsynsproblem kan være årsagen til 

patientens symptomer. Undersøgelse af det 

binokulære syn kan fx indeholde: Covertest, 

motilitet, konvergensnærpunkt, akkommodationsbredde 

og -facilitet, fusionsreserver 

og fiksationsdisparitet. Hvilke målinger, der 

udføres på den enkelte patient, kan afhænge 

af anamnese og indledende kliniske fund. 

Efterhånden som vi får klinisk erfaring, forandrer 

vores synsundersøgelser sig. I mange 

tilfælde kan vi effektivisere undersøgelsen. 

Vi må dog ikke ændre undersøgelserne på 

en sådan måde, at de giver et andet resultat. 

Hvis vi fx måler patientens konvergensnærpunkt, 

mens patienten kigger opad fremfor 

en smule nedad, har vi gjort undersøgelsen 

sværere for patienten. Det betyder, at vi ofte 

måler et dårligere konvergensnærpunkt og 

dermed fejlagtigt vurderer, at nogle patienter 

har samsynsproblemer. 

På baggrund af vores undersøgelse stiller 

vi en diagnose og informerer patienten om 

relevante behandlingsmuligheder. Patienten 

skal informeres, om tilstanden er godartet eller 

ondartet og om prognosen uden behandling 

og prognosen ved alle relevante behandlingsmuligheder. 

Patienten vil ofte være meget 

optaget af vores erfaringer, men det er vigtigt, 

at vi forsøger at informere på baggrund af den 

aktuelle evidens frem for egne holdninger og 

præferencer. Vi er lovgivningsmæssigt forpligtet 

til også at informere om de behandlingsmuligheder, 

som vi ikke selv tilbyder patienten. 

Evidensbaseret visuel træning 

Mens jeg hidtil har fokuseret på, at vi ikke 

skal lave træningen for bredspektret ved for 

eksempel at inddrage grovmotorisk træning, 

så viser kliniske studier også, at vi kan fokusere 

for snævert på patientens problem. Undersøgelser 

af patienter med konvergens- eller 

akkommodationsinsufficiens viser, at hvis vi 

blot forsøger at træne konvergensnærpunkt 

eller akkommodationsbredde med “blyant 

til næsen”-teknikken, eller basis ud vergens 

(#16a/b) med computerprogrammer, har det 

ikke nogen videre effekt på patientens symptomer. 

Forudsætningen for høje succesrater 

er, at træningen indeholder flere elementer 

knyttet til akkommodation, vergens og disse 

funktioners indbyrdes samspil. 4,13-14 Indholdet 

er angivet i tabellen nedenfor. 15 

evidensbaseret visuel 

træning 

• Opmærksomhed på feedback-mekanismer 

• Normalisering af monokulær 

akkommodation 

• Frivillig konvergens 

• Positiv og negativ fusionsvergens 

– Statisk, flydende og i spring 

– Skift fra konvergens til divergens 

– Integration med akkommodation, 

versioner og sakkader 

Kilde: Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management 

of binocular vision: heterophoric, accommodative, 

and eye movement disorders. 

Monokulær akkommodationstræning: 

Nær-fjern fokusering. Patienten læser skiftevis 

bogstaver højt på det store og det lille kort. 

De ovennævnte områder kan inddrages med 

mange forskellige procedurer. En simpel øvelse 

til normalisering af den monokulære akkommodation 

er nær-fjern fokusering, hvor patienten 

skiftevis læser bogstaver højt fra et bogstavskort 

på lang afstand og på kort afstand. 

Patienten opfordres til at være opmærksom 

på, hvordan det føles at se på henholdsvis 

kort og lang afstand. Denne opmærksomhed 

hjælper patienten efterfølgende, når han i en 

anden øvelse skal stille skarpt gennem stadig 

stærkere plus- og minuslinser. En anden 

måde at hjælpe patienten til at forøge akkommodationen 

er, at patienten trækker det lille 

bogstavkort ind mod sig, mens han læser 

bogstaverne højt. Her giver muskelsansen og 

ledsansen tilbagemelding om det lille bogstavkorts 

placering, hvilket giver ekstra støtte til 

akkommodationen i denne del af træningen. 16 

Den frivillige konvergens kan blandt andet 

optrænes med en Brocks snor, hvor patienten 

ser på en snor med mindst tre kugler på. Snoren 

fastspændes på for eksempel et dørhåndtag. 

Patienten vil kun se enkelt det sted på snoren, 

Anti-suppressionstræning: Brocks snor. Patienten fikserer en af kuglerne på snoren. Snoren foran og 

bagved kuglen opleves dobbelt, med mindre patienten supprimerer. Billede længst til højre: Patienten 

bevæger sig mod kuglen således, at konvergenskravet stiger gradvist. 

han fikserer. Resten af snoren ses dobbelt, hvis 

patienten ikke supprimerer. Dermed får patienten 

en kraftig tilbagemelding om, hvor øjnene 

sigter mod, og om han supprimerer indtryk fra 

et af øjnene. Gradvis skal patienten lære selv at 

bestemme, hvad øjnene skal sigte mod. Evnen 

til præcist at fastholde fiksationen på rette 

sted kan yderligere skærpes ved, at patienten 

går frem og tilbage, mens han konstant skal se 

den samme kugle på snoren enkelt. 

Positiv fusionsvergens kan for eksempel 

9


» samsynstræning: myter og evidens 

Excentriske ringe: Patienten fikserer blyanten og oplever derved tre sæt ringe, hvor der opstår dybde i det midterste sæt ringe. 

Billedet længst til højre: Patienten anvender en Aperture Ruler. Blændehullet indikerer, hvor konvergensen skal være placeret for at fusionere dobbeltbilledet. 

Idet vi har 

ansvar for at 

behandle andres syn, 

er det vigtigt, at al 

eksisterende viden 

inddrages, så den 

enkelte patient får 

den bedst mulige 

behandling. 

trænes med excentriske ringe. Patienten holder 

et sæt excentriske ringe i hånden og bruger 

sin frivillige konvergens til gradvist at flytte 

konvergensen tættere på, indtil han oplever tre 

sæt excentriske ringe. Forøges afstanden mellem 

de excentriske ringe, forøges konvergenskravet. 

Ved træning af negativ fusionsvergens 

er den eneste forskel, at patienten skal flytte 

konvergensen om bag kortene. Typisk er det 

en god idé at starte med at træne den positive 

fusionsvergens. Patienten skal lære at flytte 

konvergensen tættere på og længere væk i 

hurtige spring. Bogstaverne i de excentriske 

ringe skal holdes skarpe konstant, således 

10 

at det er spillerummet mellem akkommodation 

og vergens, der trænes, dvs. at mens 

akkommodationen konstant er indstillet på 

de excentriske ringe, vil konvergensen enten 

være foran eller bagved ringene. 

Sværhedsgraden kan forøges ved, at 

patienten skal holde teksten skarp og det 

midterste sæt ringe enkelte, mens vi sætter 

binokulære plus- eller minusadditioner foran 

øjnene. Når patienten mestrer dette, skal han 

forsøge at fastholde akkommodation og konvergens, 

mens han flytter de excentriske ringe 

fra side til side, op og ned eller i cirkulære 

bevægelser. 

Idet vi har ansvar for at behandle andres syn, 

er det vigtigt, at al eksisterende viden inddrages, 

så den enkelte patient får den bedst 

mulige behandling. Dette inkluderer at anvende 

standardiserede undersøgelsesmetoder, fortolke 

vores undersøgelsesresultater ud fra 

gældende standarder, informere og behandle 

patienten på baggrund af den aktuelle evidens. 

Kun herved sætter vi den enkelte patient i 

centrum! 

Referencer 

1. Grisham, J., Visual therapy results for convergence insufficiency: 

a literature review. American journal of optometry 

and physiological optics, 1988. 65(6): p. 448. 

2. Daum, K., Accommodative insufficiency. American journal 

of optometry and physiological optics, 1983. 60(5): 

p. 352. 

3. Ciuffreda, K.J., The scientific basis for and efficacy of 

optometric vision therapy in nonstrabismic accommodative 

and vergence disorders. OPTOMETRY-ST LOUIS-, 

2002. 73(12): p. 735-762. 

4. CITT., Randomized Clinical Trial of Treatments for Symptomatic 

Convergence Insufficiency in Children. Archives 

of Ophthalmology, 2008. 126(10): p. 1336. 

5. Daum KM 1986 Double-blind placebo-controlled examination 

of timing effects in the training of positive 

vergences. Am J Optom Physiol Opt. 1986 Oct;63(10): 

807-12. 

6. Evans, B., Pickwell´s Binocular Vision Anomalies. 2002: 

Butterworth & Heinemann 

7. Birch 1985: Preferential-looking assessment of fusion 

and stereopsis in infants aged 1-6 month. Investigative 

Opthalmomology and Visual Science, 26, 366-370 

8. Holle B. Normale og retarderede børns motoriske udvikling. 

1991: Munksgaard 

9. Gallaway M, Schieman M. The efficacy of vision therapy 

for convergence excess. J Am Optom Assoc. 1997 

Feb;68(2):81-6. 

10. Sterner B, Abrahamsson M, Sjostrom A. Accommodative 

facility training with a long term follow up in a sample 

of school aged children showing accommodative dysfunction. 

Doc Ophthalmol. 1999;99(1):93-101. 

11. CITT,. Long-term effectiveness of treatments for symptomatic 

convergence insufficiency in children. Optom Vis 

Sci. 2009 Sep;86(9):1096-103. 

12. Tvertsky A & Kahnemann D. Judgement of uncertainty. 

1982. Cambridge University Press 

13. Scheiman, M., et al., A randomized clinical trial of vision 

therapy/orthoptics versus pencil pushups for the treatment 

of convergence insufficiency in young adults. 

Optometry & Vision Science, 2005. 

14. Mitchell Scheiman et al. Treatment of Accommodative 

Dysfunction in Children: Results from an Random Clinical 

Trial. Optom Vis Sci. 2011; 88(11): 1343–1352. 

15. Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of 

binocular vision: heterophoric, accommodative, and 

eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams & 

Wilkins. 

16. Shumway-Cook A, Woollacott MH, Mother Control - 

Theory and Practical Applications, p447-470. 2001: 

Lippincott Williams & Wilkins.

REVOLUTION 

der er til at få øje på 

100% 

UDNYTTELSE AF DIN KUNDES SYNSPOTENTIALE 

Rodenstocks DNEye ® Scanner udfører markedets mest 

nøjagtige og omfattende måling af øjnene nogensinde. 

Målingerne udføres for både afstand og nær i 1/100 D trin. 

DNEye ® Scanneren registrerer øjets aberrationer af lavere 

og højere orden for syn på afstand og nær samt pupillernes 

lysafhængige ændringer. Alle målingerne overføres direkte 

til brilleglassene og giver derfor 100% udnyttelse af din 

kundes synspotentiale. 

På ALLE synsafstande får din kunde: 

• Skarpere kontraster 

• Mere naturlige synsindtryk 

• Større synsfelter 

• Bedre nattesyn 

Ring til os: 86 26 33 11 for yderligere information.

indhold fokus på samsynstræning 

Af Steen Aalberg FCOVD-I, 

optometrist 

Skelen og 

amblyopibehandling 

med udviklingsmæssige hensyn 

De fleste optometrister møder recepter med høje plusstyrker til små børn. 

Traditionelt er de pågældende styrker mere eller mindre blevet disse børns 

skæbne på godt og ondt, men argumenterne for den gængse “fuldkorrektion” 

er meget tynde, og bivirkningerne for barnet er i første omgang massive. 

Mere nutidige og sofistikerede løsninger bør derfor tages i anvendelse. 

Der er flere problemer i den gamle 

model. Der er ikke garanti for 

bedre visus eller udvikling heraf. 

Klapbehandling obstruerer 

direkte udviklingen af det i forvejen meget sarte 

og ofte blot perifere samsyn, og vunden visus 

tabes ofte kort efter klapbehandlingens ophør, 

når det hurtigste øje vinder informationsræset, 

som forventet. De store styrker ændrer den 

visuelle perception, og det er allerede et ord, 

hvis betydning er svær at forklare en treårig, 

at hun “skal vænne sig til“. Især fordi hun ikke 

efterspørger den visus, vi lægger så meget vægt 

på. Hun har meget mere travlt med at udforske 

den fysiske verden, som stiller kontante 

og modsat prioriterede krav til orientering og 

afstandsbedømmelse. Hun forsøger jo efter 

bedste evne at følge den naturlige udvikling. 

Da udgangspunktet for en 3½-årig amblyop 

og lejlighedsvist skelende pige, som denne 

case, oftest er en recept fra øjenlægen, synes 

sagen afgjort, men flere og flere forældre 

søger nu (med grumme historier fra familie 

eller bekendte om klapbehandlingens reelle 

fortrædeligheder i bagagen) en second opinion 

- nemlig DIN! 

Når du er kommet dig over den chokerende 

anmodning, kan jeg glæde dig med, at der er 

rigtig gode muligheder for at tilbyde mere, men 

at det selvfølgelig kræver en aktiv indsats både 

af dig selv og af patienten. Hvis du ikke allerede 

har læst Susan Barrys bog (org. titel “Fixing My 

Gaze“, på dansk “Fra skelen til en verden med 

dybde“ udgivet på Dansk psykologisk forlag), 

så er mit råd blot, at du når det, før de forældre 

der kommer til dig med problemet. 

Det følgende er uddrag fra Siljes historie, hvor 

forældrene fravalgte at følge den traditionelle 

behandling slavisk for at give hende de bedste 

muligheder for en optimal visuel udvikling. Det 

har ikke været uden omkostninger for forældrene 

både moralsk og politisk, fordi man 

som forældre pludselig havner i en konflikt 

mellem to systemer med forskellige meninger 

og forskellige kvalitetskrav til endemålet - og i 

realiteten uden vished for resultatet fra nogen 

af parterne. Men når argumenterne kommer 

på vægtskålen, er det indlysende, at en aktiv 

indsats må være bedre end passiv behandling. 

Jeg har valgt en prosaisk casefremstilling 

som et slags “før og efter“ billede, dels fordi det 

er meget mere læsevenligt og mere underholdende, 

dels fordi det stadig kan illustrere vores 

muligheder uden at gå i detaljer med forløbet, 

som ville være alt for omfattende. 

» 

12

INSPIRERENDE 

DYNAMISK 

INNOVATIV 

ffektEN


» skelen og amblyopibehandling 

Jeg så Silje første gang i januar 2009, hvor 

hun netop havde været hos øjenlægen, fordi 

hun pludselig var begyndt at skele periodisk. 

Hun var 3½ år gammel. Der var ingen patologisk 

årsag, men moderen blev noget chokeret 

over recepten, som i reduceret udgave hed 

+9,0-1,0x125 på højre øje og +7,75-1,00x040 

på venstre. De reelle mål var angiveligt +10,50 

og +9,25. Visus blev angivet til henholdsvis 

6/60 og 6/10 med en lille bemærkning om, 

at hun “..sandsynligvis er så hypermetrop, at 

hun slet ikke har skelet før nu“. 

Det er heldigvis ikke længere noget problem 

her i 2013. Det er stadig nødvendigt med 

opfølgning, fordi kombinationen af en stigende 

mængde skolearbejde og et højt kvalitetskrav 

fra hendes egen side udgør en 

konstant trussel for det binokulære syn. 

14 

Case Silje 

Silje arbejder koncentreret. 

Resultatet af den første optometriske 

undersøgelse: 

• Synsskarphed på nær uden styrke svarer til 

0,3/0,6 med begge øjne, hvilket er lidt under 

normalområdet men bedre end hvad den 

umiddelbare langsynethed burde give mulighed 

for. Det var første gang ikke muligt at få 

monokulær visus. 

• Ved objektiv måling (dynamisk retinoskopi 

på nær, Glenn Steele “just look“) opnås god 

neutralisation på afstande inden for Siljes rækkevidde 

med +5,00 på begge øjne. 

• Synsskarphed på nær med +5,00 på begge 

øjne er tæt på normal med hurtig og god 

respons på testen (30 cm afstand, Østerbergs 

tavle, figurerne identificeres hurtigt og sikkert 

men stadig med binokulært). 

Glæden er stor, når opgaven er løst. 

• Der er konstateret funktionelt binokulært 

syn, Silje reagerer normalt og præcist på 

stereotestfigurer i Keystone Basic Binocular 

Skills. 

• Retinoskopiresultat viser klar lys symmetrisk 

hyperop refleks i begge øjne men med 

indledningsvis meget lille fokusering for den 

benyttede afstand, og et symmetrisk niveau 

på langsynethed svarende til +7 - +8 i ca. 1 

meters måleafstand. 

• Efter få minutter med + 5,00 på begge øjne 

opnås fuld alignment (symmetrisk ens opflammen 

i retinoskopireflekserne) i fokusering på 

ca. 1,5 meters betragtningsafstand. 

• Med samme styrke opnås fuld fokus ind 

til ca. 30 cm fra næsen ved praktiske fin-

Mere nutidige og sofistikerede løsninger 

bør derfor tages i anvendelse. 

motoriske aldersrelaterede opgaver (putte 

perler i et sugerør under retinoskopi). 

• Øjenmotorisk ses endnu medbevægelse 

af hoved og krop ved følgebevægelser og 

fiksationsspring (alderssvarende). Der er en 

synlig forsinkelse af højre øje under divergensbevægelse 

(ved skift fra nært til fjernt objekt, 

men ingen restriktioner i nogen retninger). 

• Der ses ikke skelen, når Silje er kompenseret 

med +5,00 på begge øjne. Der er ikke 

tegn på astigmatismen i retinoskopet, når 

hun fokuserer på virkelighedsnære objekter. 

Der ses normale reaktioner på konvergens 

men meget svag og langsom akkommodativ 

respons (fokuseringsevne). 

• Siljes motoriske kompetencer synes meget 

gode for alderen både på finmotorik, grovmotorik 

og balance, og hun orienterer sig sikkert 

visuelt. 

Konklusion: 

Hyperopi med begyndende akkommodativ 

skelen. Amblyopi under udvikling på højre øje. 

Som det ses, er der ikke nogen skærende kontraster 

mellem undersøgelsesresultaterne, 

blot er der nogle funktionelle værdifulde iagttagelser 

på fokusering og binokularitet, som 

øger paletten af muligheder. 

forbundet med at bruge briller. Det er mest 

sandsynligt, at hun kan mærke bedringen ved 

nærarbejde (som at tegne, farvelægge, lege 

med perler og puslespil), og ved tv. 

Plus 5,0 er stadig en stor omvæltning, men 

i dette tilfælde fremkom der ikke akkomodativ 

respons med mindre niveauer. Derfor var 

styrken den mindst mulige, der samtidig gav 

de optimale betingelser for den funktionelle 

synsudvikling. 

Den pågældende lavere styrke kan kun 

gives i forbindelse med træning, hvor man 

hele tiden har kontrol med udviklingen. Hvis 

træningsoptionen fravælges, må styrken 

modificeres til det mindste niveau, hvor der 

stadig er mest konstant binokulært syn, men så 

er vi samtidig tilbage i den passive behandling. 

Træningsforløbet 

I den forløbne periode har Silje trænet med 

forskellig intensitet afhængig af tempoet på 

udvikling af færdigheder, tilgængelig motivation 

og andre naturlige forhold i dagligdagen. 

Programmet var fra start designet 

som en udviklingsproces, hvor intentionen 

var at reducere de negative sideeffekter af 

behandlingen til et minimum vel vidende, at 

processen derved også ville vare længere tid. 

Overordnet kunne man lave en slags rutediagram 

over aktiviteter, og vi har fulgt en 

rute, der ligger så tæt på det naturlige udviklingsforløb 

som muligt, mens vi løbende har 

tilpasset aktiviteterne til den aktuelle alder 

og modenhed for at opnå den bedst mulige 

motivation. 

De tidlige øvelser havde et stort indhold 

af grovmotorik og bevægelse, herunder 

boldøvelser med masser af temporale blikretningsskift 

og øje-hånd koordination. Der 

er hele tiden fokus på xyz-bevægelse, hvor 

z-aksen repræsenterer 3D gennem afstanden 

til objekter og i den fine ende, tykkelsen på 

disse. Detaljerige opgaver blev i videst mulige 

omfang henlagt til kontrollerede tidspunkter, 

så Silje ikke fremprovokerede akkommodationskrav 

med påfølgende skelen i større 

omfang end højst nødvendigt, og foregår kun 

med briller på. 

Fire måneder efter starten på programmet 

var hun til kontrol hos øjenlægen igen. 

Jeg ved ikke, om han var bekendt med den 

valgte styrke, men han kommenterer blot, at 

“Silje er rigtig glad for brillerne, ser ikke tavlen 

med højre øje men har 6/6 på det venstre. 

Der er ingen skelen med brillen. Det tyder på 

amblyopi od. plaster tre timer dagligt, kontrol 

om fire mdr.“ 

I takt med hendes fremskridt ændredes 

programmet gradvist, og vi tog fat på 

monokulær træning i binokulært felt og grove 

Min anbefaling på 

daværende tidspunkt lød: 

Anskaf brille til brug sammen med et træningsforløb. 

Min anbefaling er en reduceret 

styrke, der netop er tilstrækkelig til, at Silje 

kan udnytte og udvikle sin fokuseringsevne 

uden at skele: 

Hø: +5,00 

Vø: +5,00 

Silje arbejder med ”van orden star“. 

Silje må bruge dem mest muligt, men især 

i starten er det fint, at hun prøver sig frem. 

Intentionen er, at hun bruger dem det meste af 

tiden, men hvis hun selv mærker gevinsten ved 

styrken, har de større værdi for hende, og der 

bliver ikke provokeret til negative oplevelser 

15


Ved øjenlægekontrol i april 2010 nævnes 

meget flot visusfremgang. 

» skelen og amblyopibehandling 

overhead-projekterede stereoobjekter. Der er 

lavet nogen monokulær akkommodationstræning 

med sort klap alene af hensyn til 

akkommodationsniveau og hurtigt skift og 

af hensyn til visusudviklingen på det højre 

øje. Der er i hele forløbet lagt vægt på, at 

synsskarphed og akkommodation ikke måtte 

overhale eller opnås på bekostning af binokulariteten, 

så Silje har tilegnet sig færdighederne 

med den prioritering. 

Gradvist har vi bevæget os længere ned 

i detaljer mod mere visuskrævende opgaver 

men altid under hensyntagen til bevarelsen 

af binokulariteten. 

I september 2011 har Silje atter været til 

øjenlægekontrol (det har hun været flere gange 

undervejs), denne gang hos en anden øjenlæge, 

da familien har skiftet i mellemtiden. Der måles 

0,7 i visus på højre øje men tangerende 1,0 

med +6,75-0,75x160 (jeg er dog lidt i tvivl 

om, hvorvidt hun virkelig scorer den visus, for 

hun er snu nok til at huske tavlen). Venstre er 

1,0 med den hidtidige brille. Vi har bevidst 

udskudt at kompensere cylinderværdien på 

trods af en lille visusgevinst, fordi det højre øje 

endnu ikke matcher det venstre i præcision og 

hastighed, og der derfor igen kan opstå større 

amblyopi, hvis vi skaber en binokulær rivalisering. 

Så vi fortsatte med uændret styrke. 

Træning fortsættes med kliniklektioner 

med lidt længere intervaller og ændringer i 

hjemmeaktiviteter, som ikke håndhæves så 

fast som i starten men mere i små koncentrerede 

portioner. Kliniktræningen er fremskredet 

til detaljerede vektogrammer med præcise 

krav til stereosyn og til at matche billedets 

positioner med en pind, hvor opmærksomhed 

på fysiologisk diplopi er en forudsætning for 

opgaveløsningen. Selv random dot stereogrammer 

på computer kan hun nu skelne med 

sikkerhed, omend vi kun har udnyttet dette 

medie meget begrænset (skærmarbejde er 

stort set den dårligste situation, vi kan byde 

synet af mange årsager, men særligt når vi i 

forvejen står med en sart binokularitet). 

Ved øjenlægekontrol i april 2010 nævnes 

meget flot visusfremgang, normal respons 

på Worth 4 dot test og god stereo på titmus 

test. Øjenlægen anbefaler fortsat træning. 

16 

Silje arbejder med visualisering og konstruktion. 

Når jeg efterfølgende prøver W4d testen med 

belastning i flipper (+/- 2,00) på nær, ser Silje 

dog dobbelt med -2,00, det vil sige, at den 

akkommodative belastning faktisk overskrider 

hendes tolerance for at opretholde samsyn, 

selvom hun overordnet fungerer fint. 

Træningen kører på lavt blus i 2011 med 

blot fire klinikbesøg, men der bliver stadig 

mere og mere stabile samsynsforhold. I oktober 

2012 prøver Silje kontaktlinser (+7,5 ou). 

Funktionen er god, men hun ophører igen efter 

relativt kort tid på grund af håndteringen, som 

hun bare ikke har tålmodighed til, og fordi hun 

ser bedre med briller på grund af brilleglasforstørrelsen. 

På dette tidspunkt har hun 50 

buesekunder stereo på polariseret Random Dot 

stereotest, som normalt er den sværeste for 

skelere, og hun har 90% på Stereo Reindeer 

test med en visus på 0,8 på højre og en 1,0 

eller lidt bedre på venstre. 

Primo maj måned 2013, altså umiddelbart 

inden dette blad, ser jeg Silje til kontrol. hun 

har ikke trænet i den mellemliggende periode, 

men stereosynet er på samme niveau. Visus 

er dalet en linje på højre øje på afstand men 

uændret på nær. Silje bærer brillen lidt ude 

på næsen “fordi det er bedst”, så det er ikke 

et tilretningsspørgsmål. W4d test bliver igen 

dobbelt med akkommodativ belastning på 

-2,00 på nær, og retinoskopi på afstand viser 

op til +9 og +7,5 på afstand, når hun slapper 

helt af. Subjektiv bedste visus er +6,75 ou 

(lille cyl. på højre øje giver ingen forbedring af 

visus). Nu kunne vi selvfølgelig vælge at stoppe, 

for Silje fungerer jo fint, hendes stereosyn 

opfylder rigeligt hendes krav og hun savner 

ikke synsskarphed, når hun bruger begge øjne. 

Men der er nogle få røde lamper, der får mig 

til at holde ved. Silje går i skole nu. Hun har 

gode evner og et højt ambitionsniveau, hvilket 

betyder mere bogligt (todimensionelt) 

arbejde. Hun har stadig nogle år tilbage af sin 

visuelle udvikling, og vi ser et lille skred i visus, 

i retinoskopiresultatet og et bevidst tiltag for 

at få mere ud af brillen ved at rykke den lidt 

ud, fordi det føles bedre. Hvad så nu? 

Hendes skole stiller stigende visuelle, som 

belaster mere, end hendes kompetencer holder 

til, så et nærtillæg er absolut tilrådeligt. Samtidig 

vil enkelte træningslektioner med mellemrum 

hjælpe hende til at holde styr på sine egne 

færdigheder, så hun ikke forfalder til at slække 

på kvaliteten. Risikoen for forringelser falder i 

takt med, at de gode færdigheder cementeres 

sammen med hendes bevidsthed om stereosyn 

og visus, men hun er ikke stor nok endnu til 

at kontrollere udviklingen. Det lykkelige er, at 

hun ikke længere har nogen særlig skelerisiko. 

Hun vil sandsynligvis heller ikke tabe voldsomt 

i visus, fordi det vil forringe stereosynet, men 

hvis nu hun bliver en ægte bogorm, er der 

en risiko, som bør holdes for øje. Læsning og 

skærmarbejde giver ingen 3D-stimulation, og 

hvis der er tendens til dobbeltsyn på grund af 

akkommodationskravet, kan man presses til at 

give efter og vælge monokulært på grund af 

de unaturlige betingelser. Derfor vil læsestyrke 

og jævnlige træningslektioner hjælpe hende 

til at undgå faldgruberne. 

Baseret på Siljes case er det klart, at denne 

behandling stiller større krav til patient og 

familie, men udkommet er kvalitativt bedre 

og mere sikkert, idet der aktivt udvikles på de 

ønskede færdigheder i stedet for at håbe på, at 

det sker blot ved styrketildeling og mere eller 

mindre lemfældig suppression af det bedste 

øje, med alle de negative følger det har. Fra mit 

synspunkt er et velfungerende samsyn med 

+6,75 med en næraddition til læsning samt en 

fornuftig egenkontrol over udviklingen bedre 

end et usikkert samsyn med noget højere styrkebehov 

og potentiel truende skelen. Dertil 

kommer, at skelere og amblyope er statistisk 

mere udsatte for ulykker og skader.

Globalt netværk, 

samlet købekraft 

oG forbedret 

konkurrenceevne 

Alliance Optics Group Nordics indgår i et samarbejde af uafhængige optikere 

i Europa, Asien og flere andre regioner. Samarbejdet har til formål at skabe den 

maksimale indkøbskraft til glæde for både butikker og leverandører. 

som medlem af allIance oPtIcs GrouP nordIcs blIver du en del af et netværk, 

der Pt. tæller 44 oPtIkere I danmark, oG vI kan blandt andet tIlbYde dIG: 

• Sparring 

• Indkøbsoptimering 

• Hjælp til det optimale bankmøde 

• Handlingsplan 

• Markedsføringsplanlægning 

• HR sparring 

• Medarbejderudvikling 

• Samarbejde med den bedste 

danske synskirugiklinik 

• Partner på ny iscenesættelse 

af butik (ombygning) 

• Hjælp til huslejenedsættelse 

via advokat 

• Strategi for ”generationsskifte” 

• Skabelon for personalehåndbog 

• Hjælp til budgetsystem 

og opfølgning 

• Websideudvikling 

• Webshopudvikling 

• iPad som rådgivningskommunikator 

feInschmecker - et netvæk for den kræsne kender 

Feinschmecker er et revolutionerende netværk af Danmarks fremmeste 

optikerforretninger, der går forrest i den danske optikerbranche, når det kommer 

til de mest unikke og kvalitetsbevidste optikerforretninger. 

Feinschmecker er et kvalitetsstempel, der sikrer den bedst mulige service, 

produkter af højeste kvalitet samt et unikt produktsortiment. Feinschmecker 

er en overbygning af Alliance Optics Group Nordics’ butikker, hvor forretninger, 

der opfylder en rækker forudbestemte krav, kan blive certificeret til en 

”Feinschmecker” forretning. 

Se mere på feinschmeckeroptik.dk 

Har du lyst til at høre mere om Alliance Optics Group Nordics? Så kontakt adm. direktør, Jarl Riise på T. +45 2136 1904 / jarl@alliance-optics.com 

eller direktør Klaus Kjær på T. +45 2211 7789 / klaus@alliance-optics.com


Træningen med Maria fra TrainYourEyes har 

gjort det muligt for mig at tage en akademisk 

uddannelse ved siden af min håndboldkarriere. 

Sportsvision på 

liganiveau 

Mindre end seks måneders synstræning ændrede både præstationerne 

i håndboldmålet og ved læsning for ung målmand fra Aarhus HK. 

Af Bjarne Hansen 

Ioktober 2012 købte håndboldklubben Aarhus HK en ny målmand, 

men cheftræner Erik Veje Rasmussen syntes ikke rigtigt, han fungerede 

godt nok. Der var for mange mærkelige ”missere“, og Erik 

Veje fik mistanke om, at der måske var noget med synet, der ikke fungerede 

godt nok. Erik Veje syntes derfor, at målmanden skulle igennem hele 

TrainYourEyes-sportstesten på klubbens regning. 

Erik Veje kendte allerede til sportsvision og Maria Beadle Rømer, 

TrainYour Eyes, fra deres samarbejde omkring udviklingen af FitLight, der 

er et fleksibelt træningssystem, som kan bruges til træning i alle typer af 

sport samt til synstræning og rehabilitering efter forskellige typer af skader. 

Maria Beadle Rømer, en instruktør og Erik Veje Rasmussen vurderer resultatet. 

Subjektive problemer før træningen: 

Store problemer med: 

• Koncentration både i al almindelighed men også 

ved håndbold og i lidt pressede situationer 

• Nedsat læsehastighed 

• Genlæsning af linjer 

• Hovedbevægelser ved læsning 

• Dårlig timing i forhold til håndbold 

• Nedsat afstandsbedømmelse 

• Falder ofte i staver 

• Svært ved at tage bolden i bestemte blikretninger 

• Læser højt inde i sig selv 

• Kan ikke læse undertekster og samtidig høre, 

hvad de siger i tv 

Problemer af og til med: 

• Tekst, der flyder ud ved læsning 

• Køresyge 

• Visualisering 

• Ubehag ved at se 3D-film 

18

Gennem TrainYourEyes-sportstesten 

modificeret til håndbold 

Nikolaj Møller Lyngby Pedersen, som målmanden 

hedder, var 21 år og gennemgik den grundige undersøgelse. 

Gennem de enkelte tests viste der sig hurtigt 

et mønster. Nikolajs samsyn og vestibulære balance 

var væsentligt nedsat. Det påvirkede både hans 

sportslige præstationer og hans evne til at tilegne 

sig viden. 

Har altid haft problemer med læsning 

og stavning 

Det viste sig, at Nikolaj altid havde haft store problemer 

med at læse og stave. Han havde modtaget specialundervisning 

i skolen. Kun på grund af en stærk vilje 

samt med god opbakning fra hans forældre var det 

lykkedes ham at komme igennem gymnasiet, og han 

var netop startet på et matematikstudie på universitetet. 

Det krævede meget energi for ham, men heldigvis 

var matematikstudiet ikke så læsetungt som så 

mange andre studier. 

Subjektive problemer efter 

træningen: 

Ingen 

Objektive problemer efter 

træningen: 

Ingen 

Objektive problemer 

før træningen: 

• Svajer under test af motilitet og konvergensevne 

• Meget nedsat motilitet med decideret 

dobbeltsyn i bestemte blikretninger 

• Store exoforier 

• Nedsat indtagelse af visuel information 

• Nedsat stereopsis 

• Meget nedsat fiksering på både lange og korte 

distancer med lejlighedsvis suppression 

• Underfokusering/bedømmer afstande som 

værende for langt væk, specielt på de længere 

distancer, hvilket betyder, at han vil have tendens 

til at reagere for langsomt samt aflevere 

for hårdt 

• Sigter for langt til venstre ved blikretning mod 

venstre 

• En del nedsat vestibulær balance 

• Lidt nedsat splitvision – overblik 

• Nedsatte fusionsreserver på både afstand og 

nær, både positive og negative, dog god til at 

genoprette fokus når det først er mistet 

• Meget reduceret akkomodationsevne 

– fokusering 

• Ikke-korrigeret læse/skærm styrke, 

der ikke kan kompenseres af den nedsatte 

akkomodationsevne 

Erik Veje Rasmussen: 

”Jeg rettede henvendelse til Maria Beadle Rømer, 

da jeg undrede mig over, hvorfor nogle bestemte 

typer af skud gik ind hos vores nye målmand 

Nikolaj Pedersen. Det var ofte, når der var tale 

om hopskud diagonalt i den øverste del af målet 

til højre for Nikolaj. Nikolaj blev først testet og 

gennemførte derefter et træningsprogram med 

Maria, og problemet er herefter forsvundet. 

Flot arbejde.” 

Nikolaj Møller Lyngby Pedersen: 

”Træningen med Maria fra TrainYourEyes har gjort 

det muligt for mig at tage en akademisk uddannelse 

ved siden af min håndboldkarriere. Træningen 

har forbedret min læsehastighed således, at tiden 

med hovedet i bøgerne er formindsket. 

Det har selvfølgelig betydet, at overskuddet 

har været meget større til håndboldtræningen, 

end det var tidligere. Øjentræningen har også 

forbedret mit spil på håndboldbanen. 

Min øjenhånd-koordination er blevet langt bedre, 

hvilket har givet mange flere redninger. Samtidig 

har det også gjort mit overblik i kampens hede 

bedre, da jeg før i tiden godt kunne blive 

helt rundtosset i det hurtige spil.” 

» 

19

fokus på 

samsynstræning 

» 

TrainYourEyes 

og sportsvision 

• Grundlagt i år 2000 af optometrist Maria 

Beadle Rømer 

• Har fra 2003 haft et tæt samarbejde med 

Team Danmark samt en lang række af superligaklubber 

• Arbejdet med over 1.300 elitesportsfolk i 

Danmark, Norge, Tyskland og Østrig 

• Har arbejdet med TrainYourEyes-sports 

testen i 30 forskellige sportsgrene lige fra 

fodbold, håndbold, motorsport og skydning 

til poker, ballet og curling 

• Samarbejder med en lang række firmaer, der 

arbejder inden for sportens verden, med at 

optimere præstationer som f.eks. Drive4fun 

og plus performance 

Erik Veje Rasmussen. 

I gang med træningen 

Både klubben, Erik Veje og Nikolaj selv ønskede, at han 

skulle i gang med et sportsvisionforløb hurtigst muligt. 

”Nikolaj var selv meget motiveret og helt perfekt at 

træne med. Han gjorde alle de ting, han skulle. Trænede 

intensivt og havde meget hurtigt store fremskridt,” fortæller 

Maria Beadle. 

Succes i semifinalen til pokalkampen 

I februar, før Nikolaj var færdig med træningen, blev han 

udtaget til at stå på mål hele kampen for Aarhus HK i 

semifinalen mod Skanderborg. Aarhus HK vandt 27-25, 

og Nikolaj fik meget ros. 

Er blevet bedre til at studere 

”Sportsvision indeholder også mere traditionel læsetræning,“ 

fortæller Maria. ”Efter fem måneders træning var 

det eneste, som manglede, at Nikolaj helt fik fjernet sin 

gamle vane med at læse højt for sig selv inde i hovedet. 

Det er en typisk måde at læse på, når det visuelle system 

ikke slår til. Men med perfekt samsyn er det en unødvendig 

tidsrøver, der skal erstattes af at ”læse i billeder“. Det tog 

godt en måned at udskifte denne læsemetode.“ 

20

25 YEARS OF GREAT DANISH DESIGN 

Slut efter syv kontroller 

I april modtog Marie Beadle en SMS fra Nikolaj 

Møller Lyngby Pedersen, hvor han skrev, at både 

læsningen og håndbolden er blevet bedre og bedre. 

Typisk for en målrettet sportsmand har han trænet 

så effektivt, at hele forløbet kunne afsluttes efter 

kun syv kontroller på trods af, at næsten alle synsfærdigheder 

skulle optrænes. 

Regner med at se Nikolaj på 

landsholdet 

Både Erik Veje Rasmussen og Maria Beadle Rømer 

forventer, at Nikolaj Møller Lyngby Pedersen på et 

tidspunkt bliver udtaget til landsholdet. Han var 

allerede god, før han startede forløbet hos Maria. Nu 

hvor han er perfekt til at bedømme afstande, koncentrere 

sig og holde balancen, er han særklasse. 

Nikolaj Møller Lyngby Pedersen i træningslokalet. 

IF 9661 

21


Sprogforbistring 

synslidelser 

hovedpine 

& svimmelhed 

Der er godt belæg for at antage, at unødvendigt 

mange mennesker døjer med 

symptomer fra ubehandlede eller fejlbehandlede 

synslidelser. Problemet har rod i sprogforbistring 

og er gradvist blevet tydeligere for mig 

gennem arbejdet med især to persongrupper. 

Det drejer sig dels om skærmfolket generelt 

og dels om personer, som har været udsat 

for hovedtraume, men ikke har synlige skader. 

Det grundlæggende problem er den altoverskyggende 

anvendelse af begrebet ”øjensygdom“ 

- ved alle former for ”synslidelser“. 

Problemet med at benævne alle synslidelser 

for øjensygdomme er, at sygdomsbetegnelsen 

indikerer, at noget organisk er sygt og derfor 

behøver lægelig udredning, diagnose og evt. 

medicinering. 

Det åbner kolossale muligheder for misforståelser 

mellem sygdomme, som faktisk 

behøver lægelig udredning, og funktionelle 

lidelser, som behøver funktionel udredning for 

at kunne detekteres. Og det er det forhold, 

jeg helt konkret peger på med denne artikel. 

22 

Af Torben Helstrup, 

neurooptometrist 

FCOVD 

En anden uheldig virkning af sygdomsbegrebet 

er, at når der ikke stilles en medicinsk diagnose 

(og evt. opfølgende behandling) – ja, så 

opfattes tilstanden måske ikke som så alvorlig. 

Det er helt forkert. Funktionsfejl kan afstedkomme 

meget alvorlige symptomer. Berørte 

personer kan være meget forpinte og helt 

uarbejdsdygtige. 

Sygeligegørelsen af fundamentale funktionsfejl 

skaber simpelthen misforståelser og 

afleder derfor forkert opfølgning. Både lidelserne 

og symptomerne er helt reelle. Det er 

den uheldige sammenblanding af begreberne 

for øjensygdom og synslidelse der er syg, og i 

dag står og skygger for en redelig behandling 

af nogle kendte funktionslidelser. 

Skærmfolket og 

øjenspændingslidelserne 

Skærmfolket er en de grupper, jeg har dybtgående 

erfaringer med. En ikke ubetydelig 

andel, som har skærmarbejde, kan nikke genkendende 

til, at øjnene udtrættes voldsomt i 

løbet af arbejdsdagen. Vi taler rigtig heftig 

udtrætning, hvor man nogle gange helt taber 

tråden og tvinges til at holde jævnlige pauser. 

Er det svært at gennemføre pauserne, kan 

man i stedet se frem til en gradvist tiltagende 

øjne/pandehovedpine i løbet af dagen. Generel 

utilpashed, synsforstyrrelser, kvalme og 

svimmelhed kan også støde til. Aftenen kan 

bruges til at komme lidt til hægterne, men 

grundlæggende er depoterne tømt. 

Hovedparten af de personer, jeg ser, har 

opsøgt den hjælp, de kan. Ofte kan fremvises 

bedst mulig skærmbrille – som regel verificeret 

via adskillige optikerbesøg. Læge- og 

øjenlægebesøg er også afsluttede og ofte med 

frustration til følge. Symptomprofilen har ført 

til en helbredsundersøgelse af øjnene, men når 

årsagen er i boldgaden for funktionsfejl, er det 

som at spørge i øst og få svar i vest. Der er 

åbenbart ikke meget hjælp at hente, når der 

hverken flyder materie eller blod ud af øjnene. 

Øjentræning 

Begge øjenfag forsøger sig også sporadisk med 

noget simpel øjentræning – baseret på M.S. 

Norn’s opgørelse fra 1966 (variationer over 

blyant-til-næsen). Personer, som jeg ser, virker 

det i hvert fald ikke for, snarere tværtimod. Følgespændinger 

i nakke og ryg er sædvanligvis 

under opmærksomhed af fysioterapeut eller 

kiropraktor. Også disse faggrupper forsøger 

sig ofte med andre øjentræningsøvelser, men 

her skydes der også helt ved siden af (variationer 

over øjne rundt i 8-taller og lignende). 

Tilbage står så personen med sin uforklarlige 

lidelse og bekymring. Stressdiagnosen kommer 

også nemt i spil, men lige meget hvor og 

hvad der ændres i arbejdsmiljøet, er tilstanden 

grundlæggende den samme. Symptomerne

knytter sig hovedsageligt til anvendelsen af 

synsfunktionen og skærmarbejdet. 

Kompensationsstrategier 

I korthed kan man sige, at spændingssymptomerne 

opstår som følge af overkompensation 

af lokale svækkelser i synsapparatet. Kendetegnende 

er også, at funktionsfejl opbygges 

over tid, og kompensationsstrategier er mere 

reglen end undtagelsen (hyppigst optræder 

exodeviationer og svag disparitetsvergens 

camoufleret og kompenseret via forhøjet 

ydelse i den akkommodativekonvergensfunktion 

– afledt heraf den ofte optrædende 

akkommodative pande/øjenhovedpine). 

Funktionstestning skal derfor afdække lagpå-lag, 

og udredningen skal følge en protokol 

skabt til formålet. Medinddrages kompensationsstrategien 

ikke, risikeres dels at tilstanden 

slet ikke opdages, dels at en evt. behandling 

konserverer kompensationen, og derfor ikke 

adresserer den underliggende årsagsrelaterede 

tilstand. 

En tidssvarende model skal indeholde og 

fortolke den såkaldte nærtriade – altså at 

pupilreaktion, akkommodationsfunktion og 

vergensfunktion, dels har et selvstændigt 

virksomhedsområde og dels synkinetiske 

reaktioner (2013 fortolkningen). 

Vurderes der udelukkende på baggrund af 

konvergensnærpunktet, evt. med opfølgende 

behandling a la blyant-til-næsen, Kleenerkort 

og Brock snor, handles der på baggrund af 

materiale, som blev opgjort i 1966. 

Det er især værd at fremhæve, at følges 

spillereglerne for 2013 baseret funktionstestning, 

afdækkes ofte reelle svigt, og behandling 

medfører hurtige og varige forbedringer. Det 

er faktisk ret godt underbygget i nyere fysiologisk 

viden og evidensstudier på området. 

Piskesmæld, hjernerystelse 

og de skjulte lidelser 

Personer, med længerevarende symptomer 

efter en eller anden form for hovedtraume, 

fører ofte en omtumlet tilværelse her i landet. 

De er svært ude af kurs, og mange almindelige 

gøremål magtes kun i meget begrænset 

omfang. Deres hjerner er fotograferet på kryds 

og tværs, men der er ikke nogen ændringer at 

se. Ergo må de jo være normale. Det hyppigste 

råd er, at de skal gå hjem og hvile sig og måske 

gradvist iværksætte en motionsaktivitet. 

Når mange måneders hvile og spredt motion 

ikke har hjulpet, og dagpengeperioden står 

til udløb, forsøger en del kommuner sig med 

noget spredt fægtning i genoptræningssektoren. 

Men synsforstyrrelser forsvinder ikke i 

styrketræningsmaskiner eller ved nakkestrækøvelser. 

Hjerneforskningen har braget fremad i de 

sidste årtier og skabt en helt ny forståelse 

af mange hjernefunktioner. Men helt grundlæggende 

ting, som fx hvordan hjernen sammenfletter 

signaler fra vores sanseapparater, 

har man kun en forestilling om. Hjernens egen 

interne kommunikation er stadig ukendt territorium 

langt hen ad vejen. 

Uforstand 

Med en mere ydmyg tilgang til hjernens funktioner 

kan man også sige, at længerevarende 

symptomer efter hovedtraume uden synlige 

skader udstiller sundhedsvæsenets kollektive 

uforstand og magtesløshed. Her til kan 

jeg så tilføje, at simpel testning efter psykofysiske 

principper klart demonstrerer at 

synsforstyrrelser kan have et sansefysiologisk 

ophav. Hvordan det så er skruet sammen, er 

ukendt. Men det er sundhedsfagenes opgave 

at udforske forklaringer og tænke klogt, ikke 

at afvise og mistænkeliggøre folk. 

Helt elementært er hovedparten af de 

mennesker, vi taler om, ikke i stand til at fiksere 

en anden person i samtaleafstand ret længe 

ad gangen. Uanset, at de er trygge i situationen, 

og uanset, at de meget nødigt flytter 

øjnene fordi det kan virke uhøfligt, så er de 

tvunget til at gøre det. Øjnene kan kun fiksere 

kort tid ad gangen, og det kræver tiltagende 

anspændelse og bevidsthed at gennemføre. 

Al normal automatik er helt væk. At overveje 

arbejdsprøvning på disse præmisser udstiller 

uforstanden. 

unødvendigt mange mennesker døjer 

med symptomer fra ubehandlede eller 

fejlbehandlede synslidelser. 

Øjne- og pandehovedpine er en del af hverdagen for 

mange skærmbrugere. 

Helbredelse frem for sygdom 

Hvis vi sætter fokus på helbredelse frem for 

sygdom, er der mange ting at gøre. Rigtig 

mange ting. Langt den overvejende del af 

de længerevarende synsforstyrrelser er ikke 

begrundet i en øjensygdom, men er en synslidelse. 

Der er ikke engang plads til megen diskussion 

her. 

Synsfunktionens biomekaniske enheder 

skal evalueres både for sig selv og i deres 

naturlige sammenhænge, og til de formål, 

de er skabt til. Uden en systematisk tilgang 

i udredningen overses væsentlige og handicappede 

tilstande. Så barsk vil jeg postulere 

i dag. 

Den helt store skurk er igen, at sygdomstankegangen 

fører til, at man leder efter 

organsvigt i en hjerne som alle pejlemærker 

indikerer, har kommunikationssvigt. Det kan 

naturligvis være nyttigt at udelukke organsvigt, 

men at give slip her, er usagligt. Opdaterede 

arbejdsmodeller og opfølgning bliver nødt til 

at iagttage udviklings- og indlæringsperspektivet 

i en arbejdende hjerne. 

Optikerfaget 

Optikerfaget har en stor berøringsflade til 

befolkningen, og det er derfor mit håb, at faget 

vil bidrage til at tydeliggøre forholdende. Dels 

naturligvis ved at vejlede folk når de dukker 

op med synslidelser og spørgsmål, og dels 

opklare, at såfremt personer går i den tro, at 

udtømmende øjentræning er gennemført på 

baggrund af 1966 konceptet - at det IKKE 

er sandt. Der findes ganske enkelt en model 

som iagttager den viden vi har i dag, og derfor 

nok er værd at overveje, når man har ryggen 

mod muren. 

» 

23

undersøgelse 

sol- og UV-undersøgelse: 

OM 

Danskernes 

kendskab til 

uv-stråling 

og solvaner 

Tre ud af fire danskere kender ikke til de skadelige effekter, 

solen kan have på øjnene, en overvejende del af danskerne 

køber deres solbriller hos optikeren og så ejer mange gerne 

flere end et par solbriller. 

24

”73% af danskerne 

ved ikke hvilke skader, 

solen kan forårsage 

på øjnene”. 

01 Ved du, hvilke skader dine øjne kan få, 

hvis de ikke beskyttes mod solens UV-stråling? 

2013 2012 

JA 27% JA 55% 

NEJ 73% NEJ 45% 

I 

foråret gennemførte Danmarks Optikerforening 

for andet år i træk en undersøgelse af danskernes 

kendskab til UV-stråling og adfærd i solen. Sidste år 

afslørede undersøgelsen foruroligende huller i danskernes 

viden om sammenhængen mellem UV-stråling og 

øjnene og graden af beskyttelse, og det er desværre 

ikke blevet bedre. Danskerne er fortsat skræmmende 

uvidende om de skader, solen kan forårsage på øjnene. 

Undersøgelsen fremhævede desuden interessante 

oplysninger om, hvorfor danskerne bruger solbriller, 

og hvor de køber dem. 

1005 danskere i alderen 18-74 år deltog i undersøgelsen, 

der havde til formål at opnå kendskab til danskernes 

viden om UV-stråling i relation til øjnene samt 

deres solvaner. 

Danskerne kender ikke til solskader på 

øjnene 

Modermærkekræft i øjet og på øjenlåget, hudkræft 

omkring øjet og begyndende grå stær er nogle af de 

alvorlige sygdomme, der kan opstå som følge af for 

meget ubeskyttet UV-stråling. Desværre viste undersøgelsen, 

at det er de færreste danskere, der kender 

sammenhængen mellem UV-stråling og øjnene. Hele 

73 procent af deltagerne angav, at de ikke ved, hvilke 

øjenskader de kan pådrage sig, hvis de ikke beskytter 

øjnene mod solens farlige UV-stråler, og sammenlignet 

med sidste år er det en stigning på omkring 25 procent. 

Øjensynligt er den beskedne viden om solens effekt 

på øjnene medvirkende til, at 31 procent at respondenterne 

desuden svarede, at de slet ikke eller kun i mindre 

grad beskytter øjnene og huden omkring øjnene, når 

solen skinner, og at langt størstedelen af deltagerne 

angav blænding som den overvejende årsag til, at de 

bruger solbriller (87% mod 45% der angav UV-stråling). 

Påfaldende er det dog, at halvdelen af de adspurgte 

immervæk satte kryds ved henholdsvis kræft og forbrændt 

hud, da de blev bedt om at afmærke den/de 

skader, de mener, kan opstå i eller omkring øjnene på 

grund af ubeskyttet ophold i solen. Til trods for at folk 

02 I hvilken grad beskytter du dine øjne og huden 

omkring øjnene, når solen skinner? 

I mindre 

grad 

21% 

Slet ikke 

10% 

For at 

undgå 

blænding 

87% 

Ved ikke 

1% 

03 Hvorfor bruger du solbriller? 

Ved ikke 

1% 

Andet 

8% 

For at forbedre min 

præstation, når jeg 

dyrker sport 

4% 

I meget 

høj grad 

24% 

For at 

undgå 

rynker 

9% 

I nogen 

grad 

35% 

I høj grad 

24% 

Det er 

smart 

18% 

For at 

beskytte 

mine øjne 

mod UVstråling 

45% 

» 

25

undersøgelse 

04 Marker den (de) skader du mener, 

der kan opstå i eller omkring øjnene på grund af 

ubeskyttet ophold i solen: 

Hudkræft 

50% 

Ingen sundhedsmæssig 

skade 

4% 

Andet 

3% 

Man kan 

blive blind 

14% 

Grå 

stær 

15% 

Forbrændt 

hud 

46% 

Forbrændte 

øjne 

28% 

05 Hvor købte du sidst dine solbriller? 

ikke kender den direkte sammenhæng mellem solen og 

øjnene, er der alligevel en vis sund fornuft og logik i, at 

det kan være sundhedsmæssigt skadeligt at opholde 

sig i solen uden at beskytte sig. 

Danskerne foretrækker fagmanden 

I undersøgelsen blev der ligeledes spurgt ind til, hvor 

danskerne køber deres solbriller, og hvor mange par 

solbriller de har. Og for en stor del af de adspurgte 

er optikeren det foretrukne sted at købe solbriller 

(38%) efterfulgt af udlandet (20%) og længere nede 

supermarkedet (10%) og internettet (7%). Og så viste 

undersøgelsen, at danskerne gerne skifter mellem flere 

solbriller. Halvdelen af deltagerne ejer nemlig to par 

solbriller eller flere. 

I et supermarked 

10% 

I Udlandet 

20% 

Hos Optikeren 

38% 

I en tøjbutik 

9% På internettet 

7% 

Et andet sted 

11% 

Briller afskrækker folk fra at bruge 

solbriller 

Selv om størstedelen af deltagerne har mindst et par 

solbriller (89%), angav ni procent, at de ikke ejer et 

par solbriller. Over halvdelen begrundede det med, 

at de bruger briller, mens 20 procent angav, at det 

er upraktisk. 

Et par 

34% 

to par 

30% 

06 Hvor mange par solbriller har du? 

tre par eller flere 

25% 

Jeg har mistet mine solbriller men køber et 

par nye denne sæson 

2% 

ingen 

9% 

ved ikke 

1% 

Stort oplysningsarbejde forude 

Samlet set kan man altså konkludere, at Danmarks 

Optikerforening i samarbejde med optikerne har en 

vigtig opgave foran sig med at oplyse danskere om de 

risici, der er forbundet med solens stråler samt motivere 

dem til at beskytte øjnene. Til trods for, at der er 

kommet et større fokus på, at solens stråler også kan 

være skadelige for øjnene blandt andet i forbindelse 

med sidste års sol- og UV- kampagne, tager det tid at 

lære danskerne, at de skal passe på deres øjne. Her kan 

man blot skele til Kræftens Bekæmpelse. Trods massive 

advarsler om, at vi skal passe på solen, viser undersøgelser, 

at vi bliver lige så solskoldede som tidligere. 

Den gode nyhed er dog, at langt størstedelen af de 

adspurgte (89%) allerede ejer et eller flere par solbriller, 

så det handler i høj grad om at få fortalt, at der et 

formål med at have dem på, og at det er sæson for 

solbriller hele året. For at opretholde positionen som 

danskernes foretrukne sted at købe solbriller, er det 

derudover essentielt, at optikerne fremadrettet slår 

sig op på god vejledning og service, så kunderne, også 

dem der bruger briller, ved, at de her får et produkt, 

der er tilpasset deres individuelle behov og overholder 

europæiske standarder for solbriller. 

26

på 

gaden 

Danskerne om solbriller 

Sommeren er for alvor over os, og det er højsæson for solbriller. Optikeren har været en tur 

på gaden for at spørge ind til, hvor bevidste danskerne egentlig er om at bruge solbriller. 

Esther, 17år, gymnasieelev (tv) 

Hvorfor bruger du solbriller? 

Det ser fedt ud. 

Bruger du dem hele året? 

Nej, kun om sommeren. 

Hvor har du købt dine solbriller? 

De er fra H&M. 

Hvorfor har du købt netop det par, du har på? 

Fordi de var billige. 

Amanda, 17 år, gymnasieelev (th) 


Fordi det er pænt, og så er det jo smart, 

når solen skinner. 


Nej, men jeg bruger dem faktisk ret 

tidligt på året, så snart solen kommer frem. 

Jeg kunne dog også godt finde på at 

bruge dem om vinteren, hvis solen skinner. 


I Kyoto (red. en tøjbutik) på Istedgade. 


Fordi jeg har kigget på dem i noget der hedder 

Project 4. Der kostede de 1.100,- i rigtig 

træ, men så fandt jeg de her. De var billigere, 

fordi de er i plastic, men samtidig rigtig flotte. 

Maria, 32 år, analytiker men p.t. på barsel 


Det er primært på grund af lyset, 

så jeg ikke skal knibe øjnene sammen. 


Nej, det gør jeg nok ikke. Fra foråret og så om 

sommeren. 


Gennem en ven der er optiker. 

Hvorfor har du købt netop det par du har på? 

Jeg har fået dem billigt gennem en ven, der 

er optiker. Jeg trængte til nye solbriller, og det 

skulle være lidt en anden stil. Jeg har haft en 

lidt bredere model tidligere, men nu skulle det 

være den her. 

Regitze, 69 år, tidligere skolelærer 


Fordi solen generer mine øjne, og der er styrke 

i dem. 


Ja, det gør jeg. 


Jeg har købt dem hos Poul Stig. 


Jeg synes, de var pæne. Jeg har haft dem i 

fire år. 

Jeanette, 36 år, selvstændig coach 


Et, det er fedt. To, det er behageligt. 

Jeg har linser, så det er rigtig rart. 


Ja. Om ikke andet, så i bilen. 


Dem har jeg købt i Spanien. 


Fordi lige nøjagtig Tom Ford er et af de mærker, 

som kan være store, samtidig med at jeg kan 

passe dem, fordi jeg har et smalt ansigt og en 

lille næse. Så det går jeg primært efter. 

Søren, 42 år, 

historiker Københavns Universitet 


Jeg kan godt lide at have solbriller på. 

Det er vel både noget identitetsmæssigt, 

men også fordi det er rart, når solen skinner. 


Ja, det vil jeg sige. Hvis vejret er til det. 


Dem har jeg købt hos en optiker på 

Værnedamsvej. 


De var på tilbud, og de var fede. 

Det føltes rigtigt. 

Morten, 53 år, jobkonsulent 


Jeg bruger solbriller, fordi jeg har begyndende 

grå stær. Så jeg har næsten altid solbriller på. 


Ja, det gør jeg. 


I Sverige. 


Hvorfor jeg har mine Ray Ban solbriller på; fordi 

de er de bedste. Jeg har ikke fundet nogen, 

der er bedre. 

27

eportage 

Da jeg i 1969 påbegyndte 

min uddannelse til optometrist, 

havde jeg ikke i min vildeste 

fantasi forestillet mig, 

at jeg i dag – 44 år senere 

– skulle være kendt for mit 

arbejde i store dele af USA 

og Mellemøsten. 

I dag udfører jeg mit arbejde 

i Cairo, Abu Dhabi og Kuwait 

– steder jeg end ikke vidste 

hvor var på verdenskortet 

dengang. 

Jeg har udover min klinik i 

Skive startet Centre of Neurodevelopmental 

Optometry, 

som arbejder mobilt. Her 

arbejder jeg sammen med to 

fantastiske kollegaer optometrist 

Lena Rasmussen og 

optometrist Hans Tærsbøl. 

Vi arbejder ud fra de samme 

metoder og filosofier og 

danner et herligt team. 

Men i Danmark kender kun 

en relativ lille gruppe til de 

arbejdsmetoder, som vi har 

været med til at udvikle. Og 

det skyldes ikke, at vi ikke 

gerne deler ud af vores viden 

og erfaringer. Faktisk har vi 

alle, gennem vores karrierer, 

brugt rigtig mange ressourcer 

på at forsøge at fremme 

vores fag - først inden for 

kontaktlinser og nu inden 

for synstræning og neurofysiologisk 

optometri. 

Thorkild Rasmussen undersøger ung mand. 

28

Alle de steder, 

jeg kommer, har 

de selv henvendt sig til 

mig på baggrund af de 

resultater, de har hørt 

om. 

Thorkild Rasmussen møder venner i lufthavnen. 

Det er svært 

at blive profet 

i sit eget land 

Af Thorkild Rasmussen, optometrist, FCOVD, Skive Synsplejeklinik 

& Centre of Neurodevelopmental Optometry. 

Rejsen til Kuwait 

Folk rejser sig fra sæderne og træder ud i midtergangen for at tage 

deres bagage fra hylderne. For os er det enden på 14 timers rejse, 

siden vi forlod mit lille hus ved Limfjorden. En lang rejsetid for at 

komme på arbejde. 

Jeg er optometrist og har en synsplejeklinik i den lille by Skive, 

som ligger ved den smukke Limfjord, og min rejsekammerat og kollega 

er Lena Rasmussen, som har synsplejeklinik i Sveriges hovedstad 

Stockholm. I mere end 11 år har vi rejst sammen på arbejde i Cairo, 

senere også Abu Dhabi og nu Kuwait. 

Efter yderligere en time, hvor vi clearer visa og afhenter bagage, 

træder vi ud i ankomsthallen. Her står hundredevis af mennesker for 

at tage imod deres bekendte. 

29

eportage 

Akademi for optometri 

I 2011 oprettede en lille gruppe optometrister en lille non-profitorganisation, 

som vi kalder: Academy of Neurodevelopmental Optometry. 

Dette lille akademi har til formål at få flere optometrister til at efteruddanne 

sig på højt niveau, gerne med en certificering (eksamen) som bevis 

på at deres faglige baggrund er i orden. Noget som dansk optometri 

groft har forsømt. 

Academy of Neurodevelopmental Optometry kan blive starten på det – 

kom og vær med! 

Alle kan blive medlem af Academy of Neurodevelopmental optometri. 

Det kræver blot, at man har 36 timers relevant efteruddannelse i Neurodevelopmental 

optometri inden for de sidste tre år (mindst 12 timer i 

gennemsnit per år). 

Herudover er medlemskabet gratis – man betaler til akademiet ved at 

deltage i relevante kurser. Og akademiet bruger overskud fra kurser til 

at arrangerer nye kurser, hvor medlemmerne kan deltage til en reduceret 

pris. Hjælp til selvhjælp. 

Academy of Neurodevelopmental Optometry afholder et seminar med 

professor Paul Harris, OD fra Southern College of Optometry fredag d. 

21. juni, hvor Paul gennemgår sin model af synsfunktionen. Alle er velkomne. 

Yderlig oplysning og tilmelding: skive@synspleje.com 

Academy of Neurodevelopmental Optometry har planer om at arrangere 

kurser og seminarer i både Danmark, Kuwait og Cairo. Både Center 21 

og regeringsrepræsentanterne fandt dette en god vision. 

Vores ven kaptajn Fawsy (pensioneret pilot fra Kuwait Airforce) 

vinker glad til os og kæmper sig gennem folkemængden for at 

hilse på os. Han er iført den traditionelle klædningsdragt for mænd - en 

hvid dishdasha og den hvide hovedbeklædning med det sorte pandebånd. 

En beklædning jeg lige skulle vænne mig til de første gange. Nu føles det 

mere naturligt end et jakkesæt med slips. Fawsy omfavner os begge, 

selv Lena, og afliver atter en af de mange myter om, at man ser ned på 

utilslørede kvinder i Kuwait. 

Ud af flokken af ventende kommer en ung mand og hilser glad på mig 

– en af mine ”patienter“ som jeg undersøgte sidste december. Verden er 

lille. Den glæde han hilser mig med varmer langt ind i mig. 

Vi bliver indkvarteret på et dejligt hotel. Hotellet har 17 etager men 

virker som et miniaturehotel ved siden af nabobygningen, som er Kuwaits 

højeste bygning, der med sine 77 etager (+ 11 etager underjordisk 

parkering) er 412 meter højt. 

Jo, de gør det stort derude ved Golfen. 

Center 21 

Efter en tiltrængt nattesøvn henter Fawsy os og kører os til et privat 

hjem, som tilhører det forældrepar, der har startet Center 21. 

Igen bliver vi modtaget med knus og kram både af Lamia, husets frue 

som er en smuk kvinde klædt som en vesteuropæer uden tørklæde og 

med et stort smil, og af Nabil, husets herre klædt i den traditionelle lange 

hvide ”kjole“ og hvid hovedbeklædning. 

Under velkomsten kan jeg ikke lade være at tænke på danskeres 

fordomme over for muslimer. Her bliver jeg kindkysset og krammet af en 

smuk mørkhåret og smilende muslimsk kvinde uden hovedbeklædning, 

mens Lena får knus, smil og kindkys af en muslimsk mand, som bærer 

tørklæde. Jo, danskere har vist et lidt stereotypt billede af fremmede 

folkeslag. 

Center 21’s hovedkontor. 

30

Center 21 er helt nyt. Det har lige fået licens fra Kuwaits regering til at 

drive et center for voksne handicappede over 21 år. 

Det er startet af en gruppe frivillige forældre til voksne med handicap 

som autisme, Downs syndrom, hjernelammelse osv. Det skal ikke bare 

være et opholdssted, men et center som arbejder på at give de unge 

mennesker en bedre funktion og en bedre livskvalitet. Og det er her, 

Lena og jeg som optometrister kommer ind i billedet. 

Center 21 har hørt om de forandringer, som vores arbejde har gjort 

i henholdsvis Cairo og Abu Dhabi, og nu ønsker de en afdeling for optometri 

på centret, som skal kunne rumme op til 500 unge handicappede 

mennesker. 

Vores primære opgave ved dette besøg er at deltage i et møde med 

repræsentanter fra Kuwaits regering og give dem et indblik i, hvad vores 

arbejde går ud på. Dette møde skal gerne både give os lov til at arbejde 

der men også rejse økonomisk og praktisk støtte. 

Ud over dette møde er der fire unge mennesker, vi skal undersøge. 

Mobil optometri 

Vi pakker vores mobile ”klinik“ ud. Huset vi arbejder i er et privat hjem, 

stor som en herregård, og vi får hver vores dagligstue at arbejde i. 

Vores instrumenter begrænser sig til et plet-retinoskop, et stregretinoskop, 

et ofthalmoskop, en Worth 4-dot, to retinoskopistave, en 

lille prøvekasse, en Key-stone med kort, en penlight, en occluder, yoked 

prismer, en King Devic test og Denver Developmental Screening test. 

Alt har ligget i en mellemstor rygsæk og pakkes nu ud på sofabordet. 

Man skal ikke tage fejl af non-verbale 

mennesker. Oftest forstår de alt, 

der bliver sagt. 

Mens jeg undersøger en ung mand med en mild grad af autisme og 

svære indlæringsproblemer i den ene stue, undersøger Lena en svært 

handicappet mand i kørestol i den anden stue. Begge har vi undersøgt 

i december 2012. De har begge fået træningsprogrammer, som er 

tilrettelagt helt individuelt. 

Den unge mand jeg arbejdede med havde et godt men anstrengt 

samsyn og ingen refraktionsannomalier. Han var lynhurtig på King Devic. 

Men hans visuelle og motoriske perception var alvorligt påvirket af et 

dominerende autonomt nervesystem. Han havde arbejdet flittigt med 

sine øvelse for integration af primitive reflekser og øvelser for kognitiv 

motorik og havde nået pæne fremskridt. Han blev derfor instrueret i nye 

øvelser. For ham er mine forventninger, at han kan komme til at fungere 

stort set normalt. 

Som altid holder vi en pause først på eftermiddagen, hvor temperaturerne 

kommer godt over de 30 grader. Efter pausen kører vi til Center 

21’s helt nye hovedkontor, som ligger midt i Kuwait City. 

Her skal jeg undersøge en ny ”patient“. Vi bryder os egentlig ikke om 

ordet patient men ved ikke rigtig, hvilket ord vi ellers skal bruge. For det 

første giver vi os ikke af med at stille diagnoser. Vi undersøger funktioner 

og færdigheder for at finde niveauet for et udviklingsprogram, som skal 

fremme funktioner og færdigheder. 

På Center 21 kalder vi vores ”patienter” for participants (deltagere) 

ud fra den tankegang, at de deltager i deres egen udvikling af syn og 

kognition. 

Den unge deltager jeg nu skal undersøge har svær autisme. En type 

”patient“ som ikke mange optometrister oplever i deres klinikker, men 

som jeg gennem 11 år har en del erfaringer med fra arbejdet i Cairo. 

For at jeg ikke skal komme til at lyde nedladende overfor mennesker 

med denne diagnose, vil jeg lige forklare denne drengs funktion. 

Abdulla er non-verbal og virker som et skræmt dyr. Flakkende øjne og 

tydelig skræmt af de nye omgivelser og ukendte mennesker. 

Lige som når man nærmer sig en skræmt hest, gælder det om at være 

”hestevisker“ og give deltageren tid til at vænne sig til mig. 

Retinoskopet er mit eneste brugbare instrument. At forsøge at sætte 

briller på Abdulla eller at få ham til at kigge i et instrument ville være 

som at lægge grime på en vild skræmt hest. Det ville ikke give nogen 

brugbar information. 

Efter en halv time har jeg følgende oplysninger: Han har ensartede 

klare retinoskopireflekser fra begge øjne og en medrefleks på nær, der 

svarer til cirka +0.75 men kan fokusere 100%. Det er meget svært at få 

ham til at fikserer, men det virker til, at han har en rimelig god konvergens. 

Jeg estimerer hans konvergens nærpunkt til ti cm, hvilket er usædvanligt 

godt hos deltagere med svær autisme. Han viser udtalte tegn på den 

asymmetriske toniske nakkerefleks (ATNR). På grund af hans skræmte 

tilstand er han næsten umulig at få interaktiv, så jeg kan vurderer hans 

neurofysiologiske udviklingsalder. Hans kronologiske alder er 15 år. 

På grund af den udtalte ATNR bliver vores start på et udviklingsprogram 

for Abdulla en maveliggende refleksintegrationsøvelse. Lidt af en 

udfordring at få en skræmt ung mand med svær autisme med på. 

De som har læst bogen ”Animals in 

Translation“ skrevet af Temple Grandin, 

en velfungerende kvinde med autisme, vil 

huske, at hun skriver om, hvordan hun, som 

selv har autisme, mener, at en hjerne med 

autisme fungerer mere som et dyrs hjerne. 

Mine mange erfaringer med at arbejde 

med heste gennem et langt liv kommer mig 

nu til hjælp - mere end min uddannelse som optometrist. 

Derfor taler jeg konstant til Abdulla med en dæmpet rolig stemme 

og guider ham langsomt ned i den stilling, han skal starte øvelsen i. Jeg 

roser ham, hver gang jeg mærker, at han forsøger, og trækker mig lidt 

væk når han virker skræmt. Jeg holder ham beroligende på ryggen og 

taler til ham, fuldstændig som om han forstår alt, hvad jeg siger – hvilket 

han højst sandsynligt også gør. 

Man skal ikke tage fejl af non-verbale mennesker. Oftest forstår de 

alt, der bliver sagt, men forstår blot ikke selv at udtrykke sig verbalt og 

mange gange heller ikke motorisk. Og så har de følelser, præcis som 

alle vi andre mere velfungerende mennesker. Ofte er deres selvværd 

meget lav, netop fordi folk taler om dem og ofte lidt nedladende, mens 

de hører på det. 

Mangel på selvværd og angst gør, at non-verbale personer med 

autisme undertiden udtrykker sig som dyr. De kan gribe til at slå, sparke 

eller bide, hvis de bliver trængt op i en krog. 

Abdulla gjorde hurtigt fine fremskridt, mens vi arbejdede sammen, 

og jeg gjorde øvelsen lidt mere krævende. Jeg forlangte lige lidt mere 

af ham og gik dermed over stregen. Før jeg nåede at reagere, bed han 

mig hårdt i hånden, og det gjorde forbandet ondt. 

Forældrene så meget forskrækkede ud, som om de forventede, at 

jeg skulle blive vred. 

Men Abdulla bed ikke på grund af dårlig opførsel, men fordi han blev 

presset for langt. Alle, der har arbejdet med at tæmme heste, ved, at 

» 

31

REPORTAGE 

de bider og sparker, hvis de bliver trængt. Abdulla bed, fordi 

jeg gik for hurtigt frem og forlangte mere, end han troede, 

han kunne honorere. 

Det var ikke hans opførsel, men mine for høje krav til ham, der 

ikke var ok. Dette forklarede jeg både ham og hans forældre ved at 

tale til ham om hændelsen, hvilket åbenlyst beroligede Abdulla en hel 

del – han havde fået en ven, en som respekterede og forstod ham. Et 

godt teamwork for hans kommende udvikling var startet. 

Mødet 

Næste dag havde vi mødet med regeringsrepræsentanterne. 

Jeg holdt to foredrag, om hvordan Centre of Neurodevelopmental 

Optometry opererede i Cairo, hvor vi er tre optometrister: Lena fra 

Stockholm, Hans Tærsbøl fra Roskilde og mig samt en terapist fra 

Cairo, Mohamed, som vi har oplært gennem årene. 

Derefter overværende de en undersøgelse af en ung mand på 15 

år med Downs Syndrom. 

Jeg havde undersøgt ham i december 2012. 

På det tidspunkt brugte han briller med -13.00 = -2.00 x 180. Når 

han forsøgte at læse, foregik det over eller under kanten af brillen, 

og det medførte en ekstrem læsestilling. 

Jeg reducerede denne styrke til -10.00 = -1.00 x 180 ud fra mit 

nærretinoskopiresultat. Dette havde ændret hele hans adfærd drastisk, 

så forældrene var overlykkelige. 

Ofte forsøger optometrister at få den bedst mulige synsskarphed 

frem på afstand, men det er langt fra altid forsvarligt at gøre dette. 

Som eksempel denne dreng, hvis neurofysiologiske motoriske 

udvikling svarede til en dreng på tre år. Hvis hans motoriske erfaringer 

svarer til en på tre år, så gør hans synsrumlige forståelse det med stor 

sandsynlighed også. 

Dermed er hans afstandsperception begrænset til nær og mellemafstande, 

og hans synsbehov ligeledes. Hvis en sådan person 

refraktioneres på afstand, er det uhyre let at få ekstremt forkerte 

målinger – især med autorefraktorer, fordi sådanne personer ikke 

ved, hvor i rummet I fokuserer. 

Børn under 4-5 år og personer med en tilsvarende neurofysiologisk 

udvikling er meget ofte langt mere perifere i deres synsopfattelse, 

når de ser på længere afstande. 

Ud over reduktionen af brillestyrken, som gjorde hans syn i hans 

normale arbejdsafstande mere komfortabel, blev han sat på motoriske 

øvelser, der svarede til hans neurofysiologiske udvikling. Igen et af 

de unge mennesker hvor jeg forventer, at der sker store ændringer 

i udviklingen. 

Ikke at han bliver ”helbredt“ – han vil altid have sin diagnose, men 

han kan få en langt bedre forståelse af, hvad der foregår omkring 

ham og blive langt bedre til at reagere proaktivt på det. Vi snakker 

livskvalitet og uafhængighed. Her betyder visus på seks meter langt 

mindre end perception og visualisering. 

Forældrene til den unge mand forklarede repræsentanterne fra 

regeringen om de positive forandringer dette havde medført, og 

derefter holdt jeg et foredrag om det arbejde, vores organisation 

”Centre of Neurodevelopmental Optometry“ udfører i Danmark, Sverige, 

Egypten, Abu Dhabi og nu Kuwait. 

Igen var interessen stor, og mødet gik over al forventning. 

Så næste trin bliver at få indrettet en klinik, når de finder lokaliteter 

til centret. 

Workshop i center 21. 

Så skal der uddannes terapeuter, og der skal skaffes flere optometrister 

til centret. I det omfang vi kan, vil vi forsøge at træne 

optometrister fra Golfområdet i neurodevelopmental optometry, 

men dette er et langsigtet projekt, og indtil det lykkes, må vi trække 

på vores netværk af optometrister, som behersker denne gren af 

optometrien, som desværre er meget lille. 

Adu Dhabi 

Dagen efter tog vi så flyet til Abu Dhabi – 1½ time sydøst for Kuwait 

til et nyt optometrisk eventyr. Her har jeg arbejdet siden 2011, og skal 

holde foredraget ”How to improve your childs intelligence“. 

Titlen har jeg ”lånt“ fra Getman’s bog. Men på grund af formålet 

med foredraget, så er jeg sikker på at han ikke ville have protesteret 

over dette. Over 30 mennsker var mødt op og interessen var stor. 

Bland tilhørerne var forældre, lærere og repræsentanter for mange 

forskellige professioner. 

Vores synstræningsterapeut Mohamed fra Cairo var også rejst til 

Abu Dhabi, og sammen lavede vi træningsprogrammer for 10 børn 

med indlæringsvanskeligheder og/eller udviklingsproblemer. 

Svært at blive profet 

Hver gang jeg undersøger en person med alvorlige udviklingsproblemer, 

tænker jeg med taknemmelighed på en af mine fantastiske mentorer: 

Albert A Sutton, OD, som Lena og jeg havde glæden af at studere 

med gennem næsten ti år. Uden at få del i hans arv af optometrisk 

baggrundsviden kunne vi ikke have udført dette arbejde. 

Selv den bedste universitetsuddannelse ruster ikke en til de udfordringer, 

disse mennesker giver. Her er vedvarende efteruddannelse 

et must. 

Hvis optometrister i Danmark skal gøre sig håb om at kunne arbejde 

med denne form for optometri, forpligter det til mere end at lære 

synstræning på nogle få weekendkurser. 

I de 11 år vi har arbejdet i Mellemøsten, har interessen for denne 

gren af optometri bredt sig som en steppebrand derude. 

Jeg har aldrig henvendt mig for at ”sælge“ optometrien. Alle de 

steder jeg kommer, har de selv henvendt sig til mig på baggrund af de 

resultater, de har hørt om. Jeg har holdt mere end 30 forelæsninger 

i arabiske lande på opfordring. 

I Danmark har interessen begrænset sig til en meget lille gruppe. Vi 

har lidt forgæves forsøgt at skabe interesse for neurofysiologisk optometri. 

Nej, det er svært at blive profet i sit eget land, som man siger. 

Det er mit håb og mit ønske, at denne lille beskrivelse kan vække 

interessen hos mange af mine danske kollegaer, og at vi sammen 

kan bygge en troværdig profession med eksaminerede specialister 

på området op. 

32

Er du vores næste partner 

? 

LOUIS NIELSEN HAR BRUG FOR FLERE DYGTIGE PARTNERE 

Er du interesseret eller har du brug for yderligere information, kan du læse mere på www.louisnielsen.dk 

eller kontakte Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. 

Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.

faglig 

Fremtidens glas med 

DNeye® Scanner 

Af Katrin Nicke og Dr Stephan Trumm, Rodenstock GmbH 

Oversat af Kim Iversen, Rodenstock Danmark A/S 

Med DNEye® Scanneren er det nu muligt at udføre målinger af øjet med en hidtil ukendt præcisionsgrad. 

Scanneren supplerer den subjektive refraktion med aberrometriske målinger af øjet for både afstand og 

nær med en sådan præcision, at man nu kan udnytte det menneskelige synspotentiale 100%. 

Figur 1: DNEye® scanner. 

DDNEye® Scanneren (figur 1) er et 

højteknologisk måleinstrument, 

som kan anvendes ikke blot til at 

udføre højpræcise aberrometriske og topografiske 

målinger men også til at bestemme 

værdier, der ikke tidligere har kunnet anvendes 

til optimering af glas. Med Scanneren tages 

der hensyn til forskellige pupilstørrelser for 

aberrationer (for både glas og øje) i glasoptimeringsprocessen, 

der gør, at personen kan 

få en større synsskarphed både for afstand 

og nær samt et mere kontrastrigt syn, der 

specielt er mærkbart i tusmørke. 

Hvad bliver målt? 

Det menneskelige øjes aberrationer kan 

op deles i LOA samt HOA. 

Ved LOA (aberrationer af lavere orden) 

forstås defokus og astigmatisme, der svarer 

til de almindeligt anførte værdier for sfærisk, 

cylinder og akse. HOA (aberrationer af 

højere orden) omfatter alle de andre aberrationer 

som koma, sfærisk aberration, trefoil 

og HOA astigmatisme, der ikke kan findes ved 

en klassisk refraktion. Som med sfærisk og 

cylinder afhænger HOA også af øjets akkommodations 

tilstand. DNEye® Scan udmåler 

refraktionsændringer med en lille og en stor 

pupil. Pupilstørrelsen varierer konstant under 

normalt syn. Den afhænger både af lyset og 

af synsafstanden. Pupillen er således mindre 

ved syn på nært hold end ved afstandssyn1. 

Pupilstørrelsen aftager også, når den omgivende 

lysstyrke øges. Jo mere pupillen åbner 

sig, jo større bliver HOA og den tilknyttede 

ændring i refraktionsværdien. 

HOA kan ganske vist ikke korrigeres 

af et glas, men deres indflydelse på synet 

kan minimeres ved en tilpasning af den 

sfærisk-cylindriske recept. Det er grunden 

til, at Rodenstock anvender DNEye® Technology 

for at optimere den sfærisk-cylindriske 

styrke på alle glassets punkter på grundlag 

af de aberrometriske data afhængig af 

den respektive afstand og den tilknyttede 

individuelle pupilstørrelse både for afstand 

og nær. 

Måleproceduren 

I første omgang måler DNEye® Scanneren 

HOA og LOA samt pupilstørrelsen for afstand. 

Dernæst måles akkomodationen samt HOA, 

LOA og pupilstørrelsen for syn på nær. Disse 

målinger foretages under mesopiske betingelser 

(dvs. at målingen finder sted under 

dæmpet belysning). 

Herefter udføres målingerne på fotopiske 

betingelser (dvs. at målingen foretages under 

lyspåvirkning). Da de to øjne har indflydelse 

på hinanden, er det vigtigt, at de mesopiske 

målinger er færdiggjort for begge øjne, før 

den fotopiske måling begynder. 

Ringene fra Placido-skiven anvendes til 

belysningen (figur 1). Den fuldstændige topografi 

af begge øjnes hornhinde kan derved 

påvises. 

Aberrometriske målinger 

Der projekteres infrarødt diodelys for at måle 

øjets afbildningsevne. I begyndelsen spredes 

en sfærisk wavefront i øjet startende fra 

denne prik og passerer så gennem øjet. Da 

FIGUR 2: Wavefronternes sti 

i aberrometriske målinger 

Figur 2A: Plan wavefront af et ideelt øje. 

Figur 2b: Divergent og deformeret wavefront 

af et hyperop øje med ekstra aberrationer af højere 

orden 

34

Figur 3A: Betjeningsprincip for en Shack-Hartmann 

føler af glasopstilling (venstre) og CCD chip 

(højre). Prikmønster med samme afstand af en 

plan bølgefront. 

Figur 3b: Prikmønster med uens afstand af en 

deformeret wavefront. 

det efterfølgende afkodes gennem pupillen, 

skal målingen udføres med så dæmpet 

lys som muligt - dvs. med en udvidet pupil. 

Wavefronten forlader øjet gennem hornhinden. 

Figur 2a viser denne strålegang for et ideelt 

øje. Et hyperop øje vises i figur 2b. Hyperopi 

giver en sfærisk divergens af den eksisterende 

wavefront. HOA kan desuden registreres ved 

afvigelsen fra wavefrontstørrelsen (grøn-rød 

linje) fra den sfæriske form (orange linje). 

Den eksisterende wavefront måles ved at 

benytte Shack-Hartmann føler2. Denne føler 

opfanger de respektive områder af den indfaldende 

wavefront på en CCD chip, anbragt 

bagved (figur 3). Med en plan wavefront 

ligger lysprikkerne centralt bag det respektive 

glaselement på CCD chippen (figur 3a). 

Wavefronten er forvrænget (figur 3b). Det 

har det resultat, at lysprikkerne er forskudt 

i overensstemmelse med retningen af forvrængningen, 

og deres positioner afviger fra 

centret. Den wavefront sti, der skal måles, kan 

beregnes ud fra disse afvigelser. 

Øjets afbildningsegenskaber i pupilplanet 

kan bestemmes ud fra wavefrontens deformationer, 

og HOA kan udledes. 

Afstandsmåling 

For afstandsmåling skal øjet være i afslappet 

tilstand. Personen ser det faktiske billede, så 

der ikke opstår stimulering af akkommodationen. 

Måling af nær 

Måling på nær er en virkelig innovation. 

En troværdig objektiv måling af den komplette 

refraktion for nær var ikke tidligere 

muligt med et aberrometer. Det skyldes, at 

det er meget kompliceret at opnå en defineret 

akkommodationstilstand med et mål, der 

ikke kun er virkeligt men også monokulært, 

fordi akkommodationsmekanismen er baseret 

på forskellige sanseindtryk. Ud over den 

”optiske” afstand (f.eks. hvor meget øjet skal 

akkommodere for at give et skarpt billede), 

den binokulære forskel (hvad er forskellen i 

stillingen på nethinden, hvorpå genstanden 

afbildes mellem de to øjne) samt yderligere 

information fra omgivelserne (f.eks. hvor er 

genstanden anbragt i relation til andre genstande 

i omgivelserne, og hvilken størrelse har 

den) spiller også en rolle.3,4,5 

Kun den første del kan simuleres med det 

virkelige mål. Et hvert forsøg på at forskyde 

det virkelige mål til læseafstanden (f.eks. 40 

cm) og derefter at udføre en objektiv måling 

vil derfor altid slå fejl. 

Rodenstock er derfor gået en anden vej 

med DNEye® Scanneren. Ved at begynde med 

afstandsmålingen bliver målet langsomt trukket 

ud af det slørede område mod kortere 

genstandsafstande. 

Følgende sker: Så snart målet når uendeligt, 

kan kunden opfatte det klart med et 

afslappet øje. Hvis målet bevæges tættere 

på, kan personen akkommodere og stadig se 

målet som skarpt, indtil personens akkommodationsgrænse 

er nået. Fra dette punkt ser 

personen igen kun målet som sløret. 

Som følge af ovennævnte er resultatet af 

akkommodationsmålingen til enhver tid under 

den akkommodationsperformance, som øjet 

kan opnå, hvis et virkeligt mål var til stede på 

den tilsvarende afstand. Det er derfor ikke 

fornuftigt at knytte forbindelse mellem den 

virkelige testafstand og de målte værdier. 

Ved denne procedure akkommoderer øjet 

mere og mere under målingen for at spore 

målet så længe som muligt. Øjet når derfor sin 

maksimale akkommodation lige før akkommodationssvigtet, 

selv om det på dette tidspunkt 

ikke svarer til målets virkelige afstand. 

Alle værdier registreres under hele proceduren. 

I slutningen af måleproceduren vælges 

den måling, hvor den maksimale akkommodation 

blev opnået. De tilsvarende data anvendes 

som resultat af nærmålingen i den videre 

procedure. Det er på denne måde muligt ikke 

kun at få en addition eller et dynamisk område, 

men også en komplet måling af wavefronten, 

pupilstørrelsen samt HOA og LOA for syn på 

nær. 

Måling af pupilstørrelser 

Som allerede tidligere omtalt er pupilstørrelsen 

også en vigtig faktor sammen med akkommodationstilstanden. 

Pupilstørrelsen afgør hvilke wavefrontdele, 

der faktisk bidrager til billeddannelsen 

og således også bestemmer mængden og 

indflydelsen af HOA på den totale billeddannelse. 

Derfor forringes synet med en større 

pupil, da de perifere stråler uforholdsmæssigt 

bidrager til dannelsen af aberrationer. 

Høj sfærisk aberration kan resultere i nattemyopi. 

For i mørket bidrager de perifere 

stråler også til billeddannelsen på grund af den 

store pupil og forstærker således indflydelsen 

af disse aberrationer på refraktionen.6,7,8. 

Under forskellige lysforhold varierer kun 

det anvendte område af øjets optiske system 

på grund af pupillens størrelse, mens billedegenskaberne 

af de individuelle elementer af 

øjet ikke ændrer sig. Det er derfor tilstrækkeligt 

at måle wavefronten og med den øjets 

aberrationer med en pupil, der er så åben 

som mulig - dvs. under mesopisk belysning. 

Kun pupilstørrelsen skal så bestemmes under 

fotopiske lysforhold. Som allerede beskrevet 

anvendes hertil ringene af Placido for denne 

belysning. 

Figur 4: DNEye® Scannerens resultatskærm. 

Figur 5: Detaljeret overblik over en wavefront 

– HOA 

» 

35

faglig 

Figur 6: Punktspredningsfunktion (PSF). 

Figur 7: Hornhindetopografi 

(pilformede radier). 

Figur 8: Billede af iris / pupilmåling. 

Topografiske målinger 

Disse ringe anvendes dog ikke kun til belysning 

men reflekteres også på hornhinden. Eftersom 

ringenes stilling i apparatet og hornhindens 

position er kendt, kan den nøjagtige topografi 

af hornhinden beregnes. Der kan aflæses et 

antal parametre som hovedmeridianerne for 

forskellige diametre og lokale grader samt 

sænkningsdybder og excentricitet. 

Et overblik over resultaterne 

Figur 4 viser skærmbilledet med de vigtigste 

måleresultater fra DNEye® Scan. 

Det øverste område viser de objektive refraktionsværdier, 

afstand for mesopiske og fotopiske 

lysforhold samt refraktionsværdierne på 

nær. Sidstnævnte er beregnet med en typisk 

læseafstand på 40 cm og er baseret på resultaterne 

af den aberrometriske måling for nær. 

De fototopiske værdier for afstand kan 

anvendes, som i en klassisk auto refraktion, 

som startværdier for den subjektive refraktion. 

En sammenligning af cylindre og akser for 

afstand og nær viser allerede her, om personen 

tillige kan have fordel af en subjektiv 

nærrefraktion. 

Øjets aberrationer vises grafisk som 

wavefront-billeder for afstand og nær. Det 

er muligt at skifte mellem visning af wavefront, 

hornhinde topografi eller billederne af 

pupilopmålinger samt af hele øjets system. 

Nederst på skræmbilledet ses de topometriske 

data målt under DNEye® Scan. 

De aberrometriske resultater 

Ud over de allerede omtalte visualiseringer 

af wavefront som et billede (figur 5) kan 

delene af de individuelle aberrationer også 

ses som koefficienter af de respektive Zernike 

polynomier. En ekstra funktion, punkt 

spredningsfunktionen (PSF), giver et illustrativt 

billede, der fremkommer på billederne af den 

punktformede lyskilde på nethinden (figur 6). 

Et antal grafiske valg er tilgængelige for 

eksempel en tredimensionel visning. 

HOA og LOA vises uafhængigt af hinanden, 

hvorved deres respektive indflydelse kan illustreres. 

HOA aberrationerne kan ses på figur 5. 

De topografiske resultater 

På samme måde kan de detaljerede informationer 

vises på den topografiske måling. 

Yderligere kan de pilformede radier (figur 

7) og excentriciteterne vises numerisk og i 

tabelform. Hovedmeridianerne for forskellige 

områder af hornhinden kan naturligvis 

også beregnes. 

Pupil resultaterne 

Da pupildiametrene måles for DNEye®, kan 

resultaterne af pupilmålingen også vises (figur 

8). 

Konklusion 

DNEye® Scanneren måler vigtige data om den 

enkelte kundes synsprofil og giver dermed 

100% udnyttelse af personens synspotentiale. 

At der tages hensyn til forskellige pupilstørrelser 

for HOA (for både glas og øje) i 

glasoptimeringsprocessen gør, at personen får 

bredere synsfelter, større synsskarphed både 

for afstand og nær samt et mere kontrastrigt 

syn, der specielt er mærkbart i tusmørke, hvor 

pupillerne er større. 

Litteratur: 

[1] A. Berke: Biologie des Auges [Biology of the eye], pages 

322f, WVAO-Bibliothek Vol. 10 (1999) 

[2] I. Ghozeil: Hartmann and Other Scren Tests, Chapter 10 

in D. Malacara (Hrsg.), Optical Shop 

Testing, Wiley-Interscience, 2nd Edition (1992) 

[3] M. Rosenfield et al.: The Linearity of Proximally Induced 

Accommodation and Vergence, 

Investigative Ophthalmology & Visual Science, Vol. 32, Number 

11 (1991) 

[4] J. Trotter: Das Auge [The eye], pages 129f, Optik-Verlag, 

6th Edition (1982) 

[5] H. Diepes: Refraktionsbestimmung [Refraction], pages 

133f, DOZ-Verlag, 3rd Edition (2004) 

[6] A.M. Rogers: Night Myopia, Journal of Ophthalmic Medical 

Technology, Vol. 5, Number 2 (2009) 

[7] T.O. Salmon und C. van de Pol, Normal-eye Zernike coefficients 

and root-mean-square wavefront errors, 

J Cataract Refract Surg, Vol. 32, pages 2064ff (2006) 

[8] Harald Presser: Brille und Auge [Spectacles and the eye], 

page 36, CHK-Verlag, 3rd Edition (2001) . 

Fordelene 

ved DNEye 

Scanner®: 

• Højopløselig wavefront analyse 

med lysafhængige pupilmålinger 

• Individuel måling af pupilstørrelse 

for fjern og nær 

• Hornhindetopografi og 

autorefraktionsfunktion 

• Fuldstændig automatiseret 

og betjeningsfri måling 

• Visualisering af wavefronter og 

simulering af ametropi 

• Præcisionsoverførsel inden for 

1/100 dpt. 

• Tager hensyn til nær- og afstandssyn 

• Større kontraster - bedre nattesyn 

36

studietur 

Venskabsrejse 

Jena 

Fredag d. 23. august - søndag d. 25. august 2013 

Foto: City og Jena. 

Foto: Carl Zeiss. 

Foto: Carl Zeiss. 

studietur 

Besøg 

nogle af fagets 

førende kræfter 

Danmarks Optikerforening tilbyder alle optikere, optometrister, optometristuderende, 

lærere ved optometristuddannelserne og andre professionelle i 

dansk synspleje til et venskabs- og orienteringsbesøg på en af Europas førende 

uddannelsesinstitutioner inden for optometri, Ernst-Abbe-Fachhochschule 

Jena. Rejsen omfatter derudover en rundvisning på Zeiss afdeling i Jena og 

ikke mindst det optiske museum i Jena, som er grundlagt af Carl Zeiss. Vi får 

mulighed for at møde Dr. Wolfgang Sickenberger, og for dem der har interesse 

er der mulighed for at deltage i et seminar med hans team og høre om 

universitets mål og ønsker for optometrien og optikerfaget set fra et førende 

tysk perspektiv og samtidig skabe nogle tættere forbindelser til universitetet. 

Med velvillig støtte fra Synoptikfonden, der søger at fremme uddannelse og 

forskning indenfor optikerfaget i Danmark, har det været mulig at arrangere 

denne spændende tur til en meget favorabel pris. Prisen er inklusiv forplejning 

i Jena, og der er lagt op til en Bayersk fest lørdag aften. 

Program 

Lørdag formiddag 

Besøg på Carl Zeiss fabrikken i Jena 

Lørdag eftermiddag 

Rundvisning på Ernst-Abbe-Fachhochschule Jena 

Søndag formiddag 

Besøg på Optical Museum Jena 

Priser pr. person (alt inklusive) 

Enkeltværelse 

Dobbeltværelse 

1.650,- kr. 

1.050,- kr. 

Tilmeld 

www.optikerforeningen.dk/kursus 

Hotel 

Steigenberger Esplanade, Zeiß-Platz 4, 07743 Jena 

Begrænset plads i busserne - tilmeld dig nu. 

37

kursusreportage 

Otte weekender 

med synstræning 

Af Bjarne Hansen Foto Steen Saust 

Flere og flere faggrupper oplever, hvad optometrister kan tilbyde, og der 

er en stigende interesse for forskellige former for samsynstræning. Et nyt 

kursus lærer optikerne at håndtere synsproblemer, der ikke lader sig løse 

ad optisk vej alene. 

OPTIKERENS udsendte har fulgt 

otte entusiastiske optometrister, 

der bruger weekender og fritid 

på at lære at håndtere synsproblemer, der 

ikke lader sig løse ad optisk vej alene. Flere 

af kursisterne har lavet samsynstræning i en 

eller anden form, men fælles for alle deltagerne 

er ønsket om at lære at kunne hjælpe 

endnu flere patienter. 

Forskellig baggrund 

”Jeg har altid været nysgerrig,” siger Karsten 

Haarh og fortsætter: ”I min dagligdag som 

almindelig optiker kunne jeg konstatere, at 

vi havde en del patienter, der så udmærket 

med deres briller, men de var alligevel 

ikke tilfredse med dem. Det er efterhånden 

mange år siden, jeg begyndte at interessere 

mig for synstræning, og nu har jeg taget mig 

sammen til at komme på skolebænken for at 

blive opdateret.” 

Karsten oplever det som en daglig udfordring 

at være opmærksom på patienter, hvor 

selv det bedste glas ikke er løsningen på alle 

synsproblemerne. 

For Anette Boye var det en helt anden 

indfaldsvinkel, der gav interessen for samsynstræning. 

Anette er uddannet farmakonom, 

men var blevet lidt træt af at tilbringe 

arbejdsdagen bag en computer. På samme tid 

begyndte Anettes datter at gå til samsynstræning, 

og det gjorde Anette så interesseret 

i optikerfaget, at hun valgte at gå i gang med 

optikeruddannelsen. Og her næsten syv år 

senere er ambitionen at starte egen synstræningsklinik. 

Anerkendt kursus 

Kurset hedder ”Synstræning og Neurooptometrisk 

Rehabilitering”, og de første otte 

weekender giver en god forståelse for, hvad 

syn er, og hvorfor det har så store konsekvenser 

for patienternes almene funktion, 

når det ikke fungerer. 

Kurset bygger på de tre klassiske grundopdelinger 

af synstræning: Generel visuel 

dysfunktion, læringsrelaterede synsproblemer 

og strabismus og amblyopi. Det hele 

bliver medtaget i undervisningen på en ny 

og fuldt integreret måde. 

En af målsætningerne med kurset er at 

højne og synliggøre optometristernes uddannelsesniveau. 

Specielt i det tværfaglige samarbejde 

med andre sundhedsprofessioner på 

rehabiliteringsområdet møder optikerne kontante 

krav om et synligt uddannelsesniveau, 

dels af hensyn til patientsikkerheden, dels 

som et nødvendigt grundlag for henvisninger. 

Synet er en vigtig del af mange andre 

funktionsområder, det er derfor mange 

gange en stor fordel, at andre faggrupper 

er opmærksomme på, hvad optometristen 

kan tilbyde i forbindelse med alle former for 

genoptræning efter skader. 

Heldigvis er der flere og flere faggrupper, 

der har oplevet, hvad optometrister kan 

tilbyde, og der er en stigende interesse for 

forskellige former for samsynstræning. 

Ønske om certificering 

Fælles for kursisterne er en lyst til at få undervisning 

og en viden, der stiler mod at opnå 

en anerkendt certificering. Der bruges alt 

for mange ressourcer på at skulle dokumentere, 

om synstræning virker, og det opleves 

demotiverende, når de ved, hvor meget 

synstræning kunne reformere hverdagen 

for mange mennesker. Det gælder lige fra 

børnehavebørn og pensionister til autister og 

tilsyneladende velfungerende voksne mennesker, 

der bare kunne blive endnu mere 

velfungerende på mange områder. 

Kurset udbydes af Kraskin & Skeffington 

Institute i samarbejde med Danmarks Optikerforening, 

og Steen Aalberg står for undervisningen 

sammen med indbudte undervisere. 

Løbende pædagogisk opfølgning 

Gennem hele kursusforløbet bliver kursisten 

forsynet med forståelsesafklarende spørgsmål, 

der skal besvares. Der skal kalkuleres 

med et tidsforbrug på en halv time dagligt 

gennem hele kursusforløbet. 

Kurset kan suppleres med et kursus i rehabilitering 

af patienter med hjerneskade. Kurset tages 

separat over en periode på to 3-dages weekender, 

dvs. i alt seks dage. 

38

Det mener de om kurset 

Lotte Thomsen 

Vi har fået en masse teori på højt niveau om 

øjet og neurologien, og det har vi lært at anvende 

i praksis. 

Anette Høgenhav 

Kurset har givet mig endnu mere lyst til at komme 

i gang med at træne børn og voksne med diverse 

problemer med at læse og skrive samt personer, 

der lider af hovedpine og koncentrationsbesvær. 

Karsten Haarh 

Kurset har styrket min indsigt i langt højere grad end nogen 

andre møder og kurser, jeg har deltaget i, og givet mig en 

bredere forståelse af, hvad der sker, når man arbejder med 

synstræning. 

Finn Abildgaard 

Det har været inspirerende at diskutere teoretiske og 

kliniske spørgsmål med de andre på holdet og forståelse 

for, at dette arbejdsfelt er i konstant udvikling. 

» 

39

kursusreportage 

» Det mener de om kurset 

Annette Boye Hansen 

Kurset har givet mig en langt større og mere 

nuanceret forståelse af sammenhængen 

mellem syn, udvikling, perception og motorik 

både rent teoretisk og i forhold til test og 

træning. 

Doris Holmer 

Kurset har givet et grundlæggende indblik i synets 

udvikling, og hvad der går galt, når systemet går den 

forkerte vej. 

Kurset belyser de forskellige træningstrategier, der 

er brug for og giver forståelsen for brugen af dem. 

Mette Horup Jensen 

Kurset har tydeliggjort vigtigheden af virkelighedsnær træning, 

der kan anvendes i hverdagen. Samtidig har det givet 

stor viden om, hvilke påvirkninger træningen giver systemet. 

Det bevirker, at træningen rettes direkte mod problemet. 

Jesper Halland 

Synstræningskurset har givet mig en god forståelse for de 

visuelle neurooptometriske problemstillinger, der kan afhjælpes 

med synstræning. Samtidig har kurset givet mig 

en bedre og større forståelsesmæssig baggrund for, hvordan 

et individuelt træningsprogram tilrettelægges ud fra 

patientens synsmæssige problemer. 

40

impulser fra udlandet 

Serviceinspiration fra 

Af Jens Birkeholm, direktør 

Dansk Detail har sammen med en række andre brancheforeninger 

været på en studietur til San Fransisco og omegn for at se på butikker, 

butikscentre, service og detailhandel generelt. 

Der er masser af inspiration at hente, men det er helt afgørende, at 

man sorterer og fokuserer på det, der kan oversættes til danske forhold. 

Og en ting, der let kan oversættes til dansk, er serviceoplevelsen, for 

serviceoplevelserne var noget særligt, uanset hvor man vendte sig hen. 

Så konklusionen først: Der er fortsat inspiration at hente for danske 

butikker i den serviceoplevelse, der blev præsenteret. 

Nu til de konkrete eksempler: 

• Velkommen i butikken – kunderne blev budt velkommen med et 

”Hi, how are you?“ Og svaret var ”I’m fine. What about you?“ Og 

tilbagesvaret var ”fine“. Den første reaktion kan være, at det bare 

er overfladisk og tyndbenet smalltalk. Men i virkeligheden bliver 

der blot sagt ”Hej, velkommen inden for“. Men effekten af sådan en 

velkomst er tydelig, og man følte sig virkelig velkommen. 

• Medarbejderne så den potentielle kunde lige i øjnene for at skabe 

kontakt, og medarbejderne lagde andet arbejde, som de var i gang 

med, til side med det samme for at skabe og fastholde kundekontakten. 

• De ansatte var stolte af deres butik. Konkret var svaret fra en ekspedient 

til en kunde, der sagde, at hun bare kiggede på varerne, at 

hun (ekspedienten) også selv synes, at de havde så mange lækre 

varer i deres flotte butik, som hun gerne ville vise frem for kunden. 

Så samlet set handlede serviceoplevelsen om førstehåndsindtryk (hvordan 

tager vi imod kunden), kontakt (hvordan tager vi kontakt til kunden), 

imødekommenhed (hvordan er vi i vores omgang med kunden) og faglig 

stolthed (vi står ved vores fag, varer og viden, og vi siger det højt). 

Serviceoplevelsen var absolut i top, uanset om det var detailhandel, 

caféer, restauranter eller et andet sted, hvor produkter og service er 

en integreret del af hinanden. Vi kan alle lære noget af det, for når man 

oplever et højt serviceniveau, så kan man godt se, at der er noget at 

stræbe efter. Og måske er top-service til kunderne en del af den platform, 

vi skal bygge relationen til kunderne op omkring, når krisen kradser, 

så kunderne slet ikke kan forestille sig at gå noget andet sted hen? 

For service er ikke bare omsorg for kunden – service er også omsorg 

for ens egen butik og egen økonomi. Derfor er top-service med til at 

gøre forskellen i en verden og en dagligdag, hvor der skal kæmpes for 

ikke at være som så mange andre. 

Så målet kunne være, at vi alle sammen gi’r en ordentlig omgang 

top-service til vores kunder og ser, hvad der sker. 

Det bli’r kun godt! 

» 

41

videnskab 

indhold 

Optimering af visus med 

Wavefront-refraktioner 

En undersøgelse af hvordan moderne teknologi kan forbedre patienttilfredsheden. 

Af Kevin Reeder, dr.med, Earl Sandler, dr.med, Joel Cook, dr.med. og Lynette Potgieter, B. Optom (RSA) 

D 

e kliniske metoder til måling af den 

manifeste refraktion hos patienter 

har været uændrede i mere end 

100 år. Samtidig har vi set, at målingerne 

varierer fra læge til læge, og hvad der er nok 

så vigtigt, at variationen er højere for enkelte 

patienter.1 Zadnik konkluderede, at reproducerbarheden 

af subjektive refraktioner var 

dårligere end for autorefraktioner, og at de 

var på + 0,63 D.2 

Variationskoefficienten mellem målingerne 

kan være baseret på testens subjektive natur 

og den almindelige brug af trin på 0,25 D i 

sfæriske- og cylindermålinger. Der er blevet 

sat spørgsmålstegn ved anvendelsen af Jacksons 

krydscylinder på grund af dens variable 

effektivitet som en funktion af den akse, der 

måles.3 Vi er desuden bekymrede over den 

kliniske begrænsning ved at udføre en subjektiv 

refraktion ved et enkelt lysniveau og en enkelt 

pupilstørrelse. 

Vi har oplevet patienter, der rapporterede, 

at de ser godt med vores ordinerede glas om 

dagen, men mindre godt når de kører bil om 

natten eller arbejder ved nedsat belysning. 

Forståelsen af, at sfæriske og cylindriske 

refraktionsfejl varierer med pupilstørrelse, 

er blevet udbygget med muligheden for at 

måle refraktionsfejlen objektivt ved hjælp af 

autorefraktorer og Wavefront-aberrometeret, 

som anvender en række blændestørrelser. 

Som klinikere med en filosofi om at yde 

den bedst tænkelige behandlingskvalitet og 

stræbe efter det højeste niveau af patienttilfredshed 

og begejstring spekulerede vi på, 

om vi kunne forbedre vores standardmetode 

til bestemmelse af den endelige brillerecept. 

Principperne for evidensbaseret behandling 

og vores ønske om at være på forkant viste 

et behov for undersøgelser. For at lukke dette 

hul besluttede vi at investere i en ny teknologi, 

som havde potentiale til at kunne levere en 

recept, der kunne optimere visuel ydeevne 

under alle lysforhold. 

Det instrument, vi undersøgte, er 

i.ProfilerPlus® (Carl Zeiss Vision) og de resulterende 

ZEISS i.Scription® brilleglas. Teknologien 

anvender en algoritme, som blander 

vores udmålte refraktion med wavefront-data. 

Den udmålte refraktion indtastes i i.Scriptionsoftwaren, 

som herefter beregner i.Scriptionrecepten 

op til en pupilstørrelse på 5,5 mm.5 

De resulterende i.Scription-glas bestilles med 

en nøjagtighed på en hundrededel dioptri 

(0,01 D) sammenlignet med de traditionelle 

stigninger på en kvart dioptri (0,25 D). ZEISS 

i.Scription anvender sfæriske og cylindriske 

Figur 1 

Beskrivelse af den foretrukne kategori Test: iProfiler Kontrol: Manifest Ingen forskel 

Afstandsvisus OU, under mesopiske forhold med høj kontrast 51% 41% 8% 

Afstandsvisus OU, under mesopiske forhold med lav kontrast 38% 24% 38% 

Nærvisus OU, under mesopiske forhold 22% 19% 59% 

Point-Spread-Function-Test under mesopiske forhold OU 35% 27% 38% 

Afstandsvisus OU, under fotopiske forhold med høj kontrast 41% 35% 24% 

Afstandsvisus OU, under fotopiske forhold med lav kontrast 22% 22% 57% 

Nærvisus OU, under fotopiske forhold 16% 24% 59% 

42

ækvivalenter til pupilområdet for det respektive 

øje og højere ordens aberrationer. 

Vi ønskede at koncentrere os om præpresbyopiske 

patienter, som forventedes at 

have den største forskel i pupilstørrelse fra 

mørkt til lyst prøverum. Beslutningen om at 

undersøge præ-presbyopiske patienter gav 

også mulighed for at teste enkeltstyrke glas 

frem for progressive glas. Dette eliminerede 

variablerne for progressive glas med addition 

og den individuelle tilvænningsperiode. 

Vores forsøgsdesign 

Vi har været kliniske undersøgere i snesevis af 

kontaktelinse- og lægemiddelforsøg og vidste, 

at vi kunne gennemføre et forsøg, der kunne 

afgøre, om ny teknologi var det rette for vores 

praksis. Vi ønskede at undgå faldgruberne ved 

meget små erfaringer, og vi ønskede at se, om 

der var en indikation for, at vi kunne gøre det 

bedre. Vi brugte et design, som vi tidligere 

havde anvendt til kontaktlinseforsøg. Et randomiseret, 

enkelt-blindet, klinisk overkrydsningsforsøg, 

der sammenlignede effekten af 

tilpassede ZEISS Individual® enkeltstyrke glas 

med i.Scription med tilpassede ZEISS Individual® 

enkeltstyrke glas uden i.Scription, blev 

valgt til vores praksis, Carmel Mountain Vision 

Care, i San Diego. Der blev foretaget en direkte 

sammenligning af synskvaliteten hos 37 forsøgsdeltagere 

med de to enkeltstyrkeglas 

målt i henholdsvis mørkt og lyst prøverum. 

Hver deltager blev målt med ZEISS i.Profiler 

plus® og fik en omfattende øjenundersøgelse, 

herunder vores sædvanlige subjektive 

udmålte refraktion. Der blev foretaget objektive 

målinger af øjets wavefront aberrationer 

med i.ProfilerPlus, som blev kombineret med 

vores subjektive manifeste refraktioner ved 

hjælp af den proprietære ZEISS VoluMetric 

merit function-algoritme til at lave specialfremstillede 

ZEISS Individual® enkeltstyrke glas 

med i.Scription. Et andet par specialfremstillede 

ZEISS Individual SV-glas uden i.Scription, 

kun med anvendelse af konventionel subjektiv 

refraktion, blev fremstillet som kontrolglas. 

Kontrol- og testglassene blev sat i to identiske 

brillestel, som sad på samme måde, som 

blev målt med ZEISS i.Terminal®. Et brydningsindeks 

på 1,6 blev anvendt som glasmateriale, 

og glassene blev fremstillet i henhold til 

standard tilpasningsparametrene for ZEISS 

Individual enkeltstyrke brilleglas. Forsøgsbrillerne 

blev udleveret i forskellig rækkefølge, 

af hensyn til den rækkefølge de skulle bæres 

i, og forsynet med en etikette, som skulle 

skjule typen. Forsøgsdeltagerne blev under 

deres afsluttende forsøg udstyret med det 

par forsøgsbriller, som, de syntes, gav dem den 

bedste samlede synskvalitet og synskomfort. 

Udvælgelse af forsøgsdeltagere 

Vores egnethedskriterier for forsøgsdeltagere 

krævede normale, raske øjne; alder mellem 

18 og 40 år; bedst korrigeret monokulær 

synsskarphed på afstand (logMAR) på 0,10 

(20/25) eller bedre; samt forsøgsdeltagere, 

som bar briller hele tiden. 

Forsøgsdeltagerne blev klassificeret i henhold 

til tre forskellige kategorier af ordineret 

brillestyrke. Klassifikationen blev foretaget 

efter det øje, der havde den højeste sfæriske 

styrke på den udmålte refraktion (Manifest 

Refraction Spherical Equivalent - MRSE). Forsøgsdeltagere 

med en MRSE, der var større 

end eller lig med -4,00 D, blev klassificeret 

som forsøgsdeltagere med høj myopi; mellem 

-3,75 og -0,25 D, inklusive, som forsøgsdeltagere 

med middel myopi og mere plus 

eller lig med plano som forsøgsdeltagere med 

hyperopi. Forsøget endte med 11 deltagere 

med høj myopi, 21 deltagere med middel 

myopi og fem deltagere med hyperopi. 

Kliniske målinger 

Kliniske målinger blev udført under henholdsvis 

mørke (30 lux) og lyse (300 lux) betingelser. 

i.ProfilerPlus-måling, subjektiv refraktion og 

Dr. Cook dimitterede fra University of 

Houston’s College of Optometry og har praktiseret 

i San Diego siden 1977. Mens han stadig 

var studerende fik han tildelt et Bausch + 

Lomb forskningsstipendium i kontaktlinser. 

Han tjente som optiker i flåden i San Diego og 

er tidligere præsident for San Diego County 

Optometric Society. 

Dr. Reeder tog sin afsluttende eksamen 

i 1988 ved University of California, Berkeley 

og er partner i Carmel Mountain Vision Care 

Center, som er en praksis ejet af fire læger 

med forskellige specialer i San Diego. Han har 

været klinisk investigator for talrige virksomheder 

i synsbehandlingsindustrien. Hans speciale 

er kontaktlinser, refraktiv behandling og 

dårligt syn. 

Dr. Sandler begyndte sin optikeruddannelse 

i Sydafrika, hvor han fik en bachelorgrad 

i Optometry og fortsatte sin uddannelse 

ved New England College of Optometry i Boston, 

hvor han fik en doktorgrad i optometri 

i 1996. Hans interesseområder omfatter specialfremstillede 

kontaktlinser og synskorrektion 

med laser. 

Dr. Potgieter erhvervede en bachelorgrad 

i optometri ved University of Johannesburg, 

Sydafrika i 1996. Efter at have praktiseret 

i Sydafrika havde hun forskellige jobs for 

brille- og kontaktlinsevirksomheder i England, 

Australien og USA. 

» 

43

videnskab 

indhold 

» 

Point-Spread- Function (PSF) test blev udført 

under mesopiske betingelser. PSF-testen var 

designet med en enkelt grøn LED-lyskilde af 

samme størrelse som et 0,1 LogMAR bogstav, 

der var anbragt på en mat sort baggrund og 

placeret i samme afstand fra patienten som en 

synstavle. Monokulær og binokulær højkontrast 

(100%) og lavkontrast (10%) afstandsvisus 

blev målt i en position, hvor patienten så 

lige frem, med M&S Smart System II 20/20 

2010. Monokulære og binokulære højkontrast 

nærvisus i en position, hvor patienten så lige 

frem, med en ZEISS nærvisustavle. Uafhængige 

mesopiske og fotopiske pupilstørrelser 

blev målt med et Colvard Pupilometer. Kontrol- 

og testbriller blev båret uafhængigt i en 

periode på ti dage hver efterfulgt af en direkte 

sammenligningsperiode på en uge. Kliniske 

målinger og patientrapporterede udfald blev 

udført på dag 10, 20 og 27. Resultaterne blev 

analyseret ved hjælp af følgende metoder: 

Procentanalyse; deskriptiv statistisk analyse; 

test analyse; Bland-Altman plot og ANOVAberegninger. 

Svar, som blev vurderet på en 

visuel analog skala, blev anvendt i alle spørgeskemaer 

(figur 1). 

Forsøgsdeltagerne blev bedt om at udfylde 

en daglig forsøgsdagbog, hvor de kommenterede 

deres synsoplevelser under specifikke 

synsbetingelser, som blev beskrevet i dagbogen. 

Resultater 

– Sammenligning med habituelbrillerecept. 

Vi bad deltagerne om at sammenligne de to 

par forsøgsbriller med de briller, de havde fået 

på deres almindelige brillerecept før forsøget. 

Deltagerne blev bedt om at bedømme 

brillerecepterne, der var lavet på grundlag 

af i.Scription og den udmålte refraktion med 

deres sædvanlige brillerecept, efter at de 

havde gået med hvert par briller uafhængigt 

i mindst ti dage. Den samlede præference 

for ZEISS i.Scription-brillerecepten vs. den 

sædvanlige brillerecept var 95%. Den samlede 

præference for den manifeste brillerecept vs. 

den sædvanlige brillerecept var 92%. Dette 

resultat indikerer, at begge forsøgsbrillerecepter 

foretrækkes frem for den sædvanlige 

brillerecept, og at der var et åbenlyst behov 

for ændring af ordinationen. 

• Samlet præference og endeligt valg. Forsøgsdeltagerne 

blev spurgt om hvilke forsøgsbriller, 

de foretrak samlet set som deres 

endelige valg mht. synskvalitet og synskomfort 

og at bedømme dette valg. Svarene 

blev registreret på en numerisk skala fra et 

til seks og analyseret. Dette resulterede i en 

middel difference, der var 0,514 højere for 

testbrillerne. Procentanalysen viste, at 59,5% 

af forsøgsdeltagerne foretrak testbrillerne 

som deres endelige valg mht. synskvalitet 

og synskomfort sammenlignet med kontrollen. 

Denne forskel blev hovedsageligt frembragt 

af forsøgspersonerne med høj myopi 

og middel myopi. 67% af forsøgsdeltagerne 

med høj myopi og 59% af forsøgsdeltagerne 

med middel myopi foretrak testbrillerne, og 

forsøgspersonerne med hyperopi havde en 

i.ProfilerPlus® 

tilsvarende præference for test- og kontrolbrillerne. 

• Synsskarphed. Testbrillerne gav bedre gennemsnitlig 

synsskarphed under mesopiske 

betingelser sammenlignet med kontrolbrillerne. 

Målinger af synsskarphed (visus) under 

alle betingelser resulterede ikke i statistisk signifikante 

gennemsnitlige logMAR visusforskelle 

mellem testbrillerne og kontrolbrillerne. I hvert 

enkelt tilfælde var forskellen mindre end en 

linjes synsforbedring. Der kræves en forskel 

på mindst én linje for at kunne konkludere, at 

forskellen er statistisk signifikant. 

• Præference under forskellige lysforhold. 

Vores forsøgsdeltagere gik med hvert par 

alene i ti dage og fik herefter lov til at foretage 

en direkte sammenligning med både testbrillerne 

og kontrolbrillerne i én uge før deres 

endelige forsøgsbesøg, hvor der også blev 

udført kliniske målinger med direkte sammenligninger. 

Sammenligningen er rapporteret 

i figur 4. 

44

Tørre øjne? 

Samlet set blev testbrillerne foretrukket i forbindelse 

med fem ud af syv synsbetingelser. Ved 

én synsbetingelse blev testbrillerne foretrukket 

frem for kontrolbrillerne, og ved den anden 

synsbetingelse blev kontrolbrillerne foretrukket 

frem for testbrillerne. 

• Tilvænningstid. Vores forsøgsdeltagere blev 

spurgt om, hvor hurtigt de tilpassede sig forsøgsbrillerne 

efter at have gået med begge par 

uafhængigt i mindst ti dage. Svarene blev registreret 

på en numerisk skala fra et til fem og analyseret. 

Dette resulterede i en middeldifference 

på 0,027, hvilket ikke tydede på nogen signifikant 

forskel, og at testbrillerne bedømtes lidt højere 

end kontrolbrillerne. Der var ingen tilfælde af 

ikke-tilpasning hverken for test eller kontrol. 

• Spørgeskema om synsbetingelser. Vores forsøgsdeltagere 

blev spurgt om, hvilke forsøgsbriller 

de foretrak samlet set ved 17 forskellige 

synsbetingelser. Testbrillerne fik en højere 

bedømmelse end kontrolbrillerne ved alle 17 

forskellige synsbetingelser: afstandssyn; syn på 

mellem afstand; syn på nær; aktivt syn; lysintensitet; 

omgivelsernes lysintensitet; mere levende 

farver; skarpere omrids; mindre lysskær; perifert 

syn; dybdeopfattelse; tilpasning; synskomfort ved 

afstandssyn; synskomfort på nær; hurtige til at 

ændre fokus; nattesyn; naturligt syn. 

De blev spurgt om, hvilket udsagn, ud af otte, 

der bedst beskrev deres forsøgsbriller. De havde 

lov til at vælge hvert enkelt eller begge par forsøgsbriller 

til hvert udsagn, når det var relevant. 

Testbrillerne fik en højere bedømmelse end kontrolbrillerne 

ved alle otte udsagn: Giver et mere 

behageligt syn; giver mindre hovedpine; giver et 

godt syn på nær; giver et godt syn på mellem 

afstand; giver et godt syn på lang afstand; giver 

en følelse af et mere afslappet syn; giver mindre 

træthed; giver mindre anstrengelse. 

• Sandsynlighed for at de vil anbefale brilleglas. 

Vores forsøgsdeltagere blev bedt om på 

en skala fra et (meget usandsynligt) til ti (meget 

sandsynligt) at bedømme sandsynligheden for, 

om de ville anbefale forsøgsbrillerne til familie 

og venner. Dette resulterede i en middeldifference 

på 0,135, hvilket tyder på, at testbrillerne 

bedømtes højere end kontrolbrillerne. Procent- 

» 

Sløret syn, svie, kløe, 

irritation, rindende øjne, 

røde øjne, træthed 

R 

tearsagain 

Luk øjnene og spray 

tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer 

lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på 

lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget. 

tearsagain kan anvendes: 

Klinisk 

testet! 

• samtidig med kontaktlinser og make-up 

• ved langvarigt skærmarbejde 

• ved tørt indeklima, aircondition 

• ved f.eks. Sjögrens syndrom 

• ved aldersbetingede og hormonelle 

forandringer 

• efter øjenoperation 

*Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf. 46498676 

Godt at vide: 

1. 80 % af de personer, der lider af tørre 

øjne, har en brist i tårefilmens lipidlag. 

2. Derved fordamper øjets naturlige 

fugtighed. 

3. tearsagain behandler, beskytter og 

stabiliserer samt forhindrer fordampning. 

Forhandles hos 

udvalgte optikere. 

* Kun 1 gratis prøve pr. butik 

Yderligere info: 

www.abigo.dk 

ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: 4649 8676 - www.abigo.dk

videnskab 

indhold 

» 

PATIENTER 

UDVEKSLER DERES INDTRYK 

”Begge par var meget tæt på hinanden, men 

det 1. par (i.Scription) var meget bedre om 

natten.“ 

”Lidt bedre syn: ved computeren; når jeg ser 

på skærmen under præsentationer; lysenes 

skarphed om natten.“ 

”Bedre om natten, samlet set lidt bedre.“ 

”Det 1. par (i.Scription) syntes klarere og alt 

i alt mere behagelige for mine øjne.“ 

“De (i.Scription) er mere behagelige end 

de andre, mindre anstrengelse. De gav mig 

også et skarpere billede af tingene og gjorde 

mine omgivelser klarere.” 

”Jeg foretrækker det 2. par (i.Scription), 

fordi mine øjne ikke føltes anstrengte.“ 

analysen af forsøgsdeltagere, som gav den 

højeste bedømmelse (10), viste, at 41% af 

forsøgsdeltagerne “meget sandsynligt” ville 

anbefale testbrillerne, og 27% af forsøgsdeltagerne 

“meget sandsynligt“ ville anbefale 

kontrolbrillerne. 

Vores konklusioner 

Som klinikere og praksisledere forsøger vi 

at træffe kvantitative beslutninger om konstante 

produkt- og serviceforbedringer, der 

kan opfylde vores mission om at levere den 

højeste behandlingskvalitet inden for vores 

område. Selv om vi er klar over, at vores 

interne forsøg måske ikke har tilstrækkelig 

statistisk styrke til 95% tillid, tilstræber vi 

at udføre vores forsøg, så vi har mere end 

anekdotisk dokumentation. 

I dette forsøg har vi fundet, at en kombineret 

eller optimeret ordination af ZEISS 

i.Scription brilleglas i alle kategorier vandt 

over de samme ZEISS Individual brilleglas, 

som kun var frem -stillet i henhold til vores 

subjektive refraktioner. Den samlede bedømmelse 

af præference var højere med testbrillerne 

end med kontrolbrillerne. Denne forskel 

blev hovedsageligt frembragt af forsøgspersonerne 

med høj myopi og middel myopi. 

Selv om det ikke er statistisk eller klinisk 

signifikant, støtter overvægten af evidens 

en tendens til øget ydeevne og patienttilfredshed 

med testbrillerne. Det resultat, at 

synsskarpheden var bedre for testbrillerne 

under mørke lysforhold, var i overensstemmelse 

med vores mål, hvor vi ønskede at 

forbedre vores patienters visuelle ydeevne. 

Præferencen for testbrillerne i Point-Spread- 

Function-testen understøttede ligeledes 

vores ønske om at forbedre synskomforten 

ved tilstedeværelse af punktkilder af lys under 

svage lysforhold. 

Tilvænningstiden var hurtigere med testbrillerne 

end med kontrolbrillerne. Der var 

ingen tilfælde af ikke-tilpasning hverken for 

test- eller kontrolbriller. 

Vi var imponerede over, at de subjektive 

bedømmelser var højere for testbrillerne 

end for kontrolbrillerne i forbindelse med alle 

17 forskellige synsbetingelser. Dette supplerer 

den opdagelse, at testbrillerne havde 

større sandsynlighed for at blive anbefalet 

end kontrolbrillerne. 

Ved en direkte sammenligning blev testbrillerne 

foretrukket med hensyn til synskvalitet 

frem for kontrolbrillerne ved fem ud af 

syv lys- og kontrastforhold. Desuden gav 

testbrillerne et mere behageligt syn; mindre 

hovedpine; et godt syn på nær; et godt syn på 

mellem afstand; et godt syn på lang afstand; 

en følelse af et mere afslappet syn; mindre 

træthed; mindre anstrengelse. 

Samlet set understøtter vores betragtning 

af alle forsøgskategorier den tendens, at 

i.Scription fra ZEISS giver en bedre synskvalitet 

og komfort for vores patienter, og vores 

patienter vil med større sandsynlighed anbefale 

disse briller, hvilket kan medvirke til, at 

vores praksis vil vokse. Vi forventer, at anvendelsen 

af denne teknologi kombineret med 

vores andre forsøgsbaserede beslutninger 

vil fortsætte med af støtte det værdifulde 

slutprodukt i vores praksis: Begejstrede, tilfredse 

patienter. 

Referencer 

1. Goss D, Grosvenor T. “Reliability of refraction—a literature 

review.” J Am Optom Assoc, 1996; Vol. 67, No. 10, 

pp 619-630. 

2. Zadnik K, Mutti D, Adams A. “The repeatability of measurement 

of the ocular components.” Investigative Ophthalmology 

& Visual Science, June 1992; Vol. 33, No. 7, p 2329 

3. Simms C, Durham D. “The Jackson Cross Cylinder Disproved” 

Tr. Am. Ophth. Soc. 1986, vol. LXXXIV, pp 355 386 

4. Bullimore M., Fusaro R, Adams C. “The repeatability of 

automated and clinician refraction.” Optom Vis Sci, 1998; 

Vol 75, No. 8, pp 617-622. 

5. ZEISS instrument guide. 

Individual, i.Scription OG i.Profiler er registrerede varemærker 

tilhørende Carl Zeiss Vision International GmbH. 

Forfatterne ønske at takke Jerome A. Legerton, OD, MS, 

MBA for hjælp til udarbejdelsen af dette manuskript og den 

forskning, som ligger til grund herfor. 

Displays & Shopdesign 

concept-s danmark • Markedsgade 11 

8882 Fårvang • TlF.: 2030 0336 

www.concept-s.dk 

46 

Concepts.indd 1 03/06/13 09.02

Synoptik Norge AS, representert med kjedene Brilleland og Interoptik er en ledende aktør i optikerbransjen. Selskapet 

har 136 butikker over hele landet, mer enn 1000 ansatte og en omsetning på over 1 milliard kroner. Synoptik Norge AS 

er et offensivt og vekstorientert selskap i kontinuerlig endring. Selskapet eies av Grand Vision, Europas største innen 

optisk detaljhandel. Våre to optiske kjeder gjør oss til den største aktøren i det norske markedet. 

Optiker? vi vil ha deg i norge! 

Om å jObbe hOs Oss 

Våre optikeres hovedoppgave er å gjennomføre synsundersøkelser og kundeoppfølging etter offentlig pålagte 

helsemessige standarder og gjeldende retningslinjer i kjeden. Sammen jobber vi for å beholde et høyt faglig fokus 

og en meget profesjonell kundebehandling. I våre kjeder er kundene viktigst og målet er at alle blir sett og får en 

god opplevelse i våre butikker. Alle våre optikere oppdateres på faget med kontinuerlige kurs og fagseminarer. 

hvem søker vi? 

Er du en optiker med godkjent autorisasjon som vil oppleve noe nytt? Da vil vi gjerne invitere deg til en samtale. 

AutOrisAsjOn i OptOmetri? 

Med dansk autorisasjon får man automatisk godkjent autorisasjon 

i Norge. 

Flytte til nOrge eller jObbe hOs Oss en periOde? 

Om du kan tenke deg å flytte permanent, jobbe her ett år eller 

kanskje kan du ønsker å pendle imens du bor her? Vi hjelper deg 

med det praktiske rundt dette. Reise, flytting, bolig, skatt etc. 

Slikt avtaler vi når vi blir enige om de generelle betingelsene og hvor du skal jobbe. 

hvOr i nOrge skAl jeg jObbe? 

Det er for tiden flere muligheter i hele landet. Ta kontakt med oss for å finne ut mer om hvor det kan være aktuelt 

for deg å starte i ny jobb. 

hvA slAgs betingelser kAn mAn FOrvente? 

Våre optikere har meget gode betingelser med konkurransedyktig lønn, overtidsbetalt og med gode muligheter for 

bonus. Det første året kan vi blant annet bidra økonomisk med støtte til bolig. Vi kan også dekke kostnader til transport 

av møbler og annet du ønsker å ha med deg til Norge. Det er viktig å huske at du som dansk i Norge vil få en 

svært mye lavere skatt enn du har i Danmark. Normalt ca 30-35% er vanlig. 

intervju? vi betAler din Flybillett! 

Kontakt oss i dag og sjekk ut DINE muligheter hos oss her i Norge. Vi dekker din reise over hit og blir vi enige hjelper 

vi deg med alt det praktiske og bidrar økonomisk til flytting fra Danmark - eller om du ønsker å pendle, så er det også 

en mulighet. Send en e-mail med ditt CV til oss, så tar vi en samtale om dine muligheter hos Synoptik Norge i en av 

våre to kjeder. 

send oss en e-mail i dag: hr@synoptik.no 

synoptik norge As - Eyvind Lyches vei 19 A - Pb. 77 - 1300 Sandvika - Norge - Tel: +47 67 55 28 00 - www.synoptik.no

fagligt nyt 

Danmarks største 

privatskole sætter 

fokus på 

synet 

Af Bjarne Hansen 

Susanne Ørsted, 

afdelingsleder. 

Hans Myhrmann, 

udviklingschef. 

Jan Frederiksen, 

afdelingsleder for SFO. 

Fra skoleåret 2013/2014 og 

fremover bliver alle børn, der 

starter på Randers Realskole 

grundigt undersøgt af eksperter 

inden for områderne 

motorik, syn og hørelse. 

48 

Randers Realskole, der er Danmarks 

største privatskole, sætter fokus på 

synet. Skolen er kendt for at tage 

udgangspunkt i ”det hele barn”, og gennem 

flere år har de på skolen været opmærksomme 

på sammenhængen mellem motorisk kunnen 

og evnen til at tilegne sig viden. Skolen har 

tilknyttet en fysioterapeut, og der tilbydes 

motorisk testning og træning af børnene i 

indskolingen. 

Interesse for sammenhæng 

mellem syn og indlæring 

Susanne Ørsted, afdelingsleder på Randers 

Realskole og ansvarlig for indskolingen, blev 

tilbage i 2011 opmærksom på, hvor vigtigt 

synet er for indlæringen, og at syn, samsyn 

og indlæring hænger meget nøje sammen. 

Susanne Ørsted kendte Maria Beadle og 

TrainYourEyes fra andre undersøgelser af børns 

syn. Maria Beadle havde allerede dengang stor 

erfaring i at undersøge synet på skoleelever 

samt at sætte såvel testning som træning i 

system. 

De lavede sammen et projekt, hvor Maria 

Beadle undersøgte synsfunktionen på alle eleverne 

i en daværende 1. klasse samt de elever, 

der modtog et såkaldt ”læseløft” i indskolingen. 

Resultatet af undersøgelsen viste, at samtlige 

elever, der modtog ”læseløft”, samt fem 

af eleverne i 1. klasse – svarende til 20% - 

scorede meget dårligt i de enkelte tests. 

Hovedparten af de børn, der modtog et 

”læseløft”, gennemgik et individuelt træningsforløb. 

Både børn, forældre og lærere oplevede 

store positive fremskridt med hensyn til afkod-

Maria Beadle tester en elev. 

ningen af bogstaverne. Samtidig har børnene 

oplevet en ro i kroppen, der har betydet en 

bedre koncentrationsevne. 

Forståelse for det enkelte barns 

udfordringer 

”Det er utrolig vigtigt at komme hele vejen 

rundt om den enkelte elev samt at afdække 

og forebygge eventuelt kommende problemer,” 

udtaler Susanne Axelsen Ørsted. 

Det har været en vigtig del af test-programmet, 

at forældrene er grundigt informeret 

om hele træningsforløbet. Mange 

forældre har ikke kendskab til, hvilken indflydelse 

samsynet har på deres barns adfærd 

og evne til at lære. 

Verdensnyhed – undersøgelse 

af motorik, syn og hørelse i 

indskolingen 

Efter succesen med synstræning af eleverne 

i 1.klassen samt eleverne med behov for 

specialundervisning besluttede Randers 

Realskoles ledere at udbygge deres forebyggelsesprogram 

i indskolingen. 

Fra skoleåret 2013/2014 og fremover 

bliver alle børn, der starter på Randers Realskole 

grundigt undersøgt af eksperter på de 

enkelte områder. Maria Beadle har, med hjælp 

fra optometrist Gitte Tubæk, udviklet et helt 

nyt skolekoncept. Konceptet er baseret på 

de erfaringer Maria har fra testning af over 

600 elever. 

”Man kan jo ikke præsentere en privatskole 

for et screeningsforslag, der ikke er 

grundigt afprøvet og analyseret,” fortæller 

Maria Beadle. 

Eleverne bliver undersøgt af erfarne 

specialister inden for hvert fagområde. 

Motorikken undersøges af en fysioterapeut 

fra SkyLine Arena Fysioterapi, syn og 

samsyn undersøges af optometrister fra 

Train YourEyes mens hørelsen undersøges 

af tale- og hørepædagog, Dorte Bisgaard, 

fra Klinik Sprog og APD. 

De elever, som viser sig at have problemer 

motorisk, visuelt eller med hørelsen går 

efterfølgende igennem individuelle træningsprogrammer, 

der koordineres mellem de tre 

ekspertgrupper. 

”Vi har derfor besluttet, at alle 200 børn i 

indskolingen i år skal igennem testforløbet, og 

fra næste skoleår og fremadrettet bliver det 

alle de nye 0.klasser,” fortæller Hans Myhrmann, 

udviklingschef på Randers Realskole. 

Den motoriske træning samt kontroller 

af syn, samsyn og hørelse foregår i tæt 

samarbejde med SFO´en. Afdelingsleder for 

SFO, Jan Frederiksen, er meget positiv over 

for sine nye samarbejdspartnere. ”Vi har kørt 

med motorisk træning i mange år og har nu 

også set virkningerne af samsynstræningen, 

så jeg venter mig meget af det nye samarbejde,” 

udtaler han. 

Så vidt vides, er det første gang i verden, 

at en skole foretager en så grundig undersøgelse 

efterfulgt af træning af deres elever. 

» 

49

fagligt 

Det tørre øje 

– Lipidlaget bliver beskadiget 

Af Ernst Albert Meyer 

Hvis binde- og hornhinden ikke er 

fuldstændig dækket af tårefilmen, 

taler eksperter om Keratokonjunctivitis 

sicca (KCS), den kliniske definition 

på tørre øjne. I modsætning til den gængse 

opfattelse skyldes sygdommen en mangel 

på tårevæske, og hos ca. 80% af patienterne 

har tårefilmens lipidlag ikke den rigtige sammensætning. 

Når 24% af befolkningen lider af tørre øjne, 

er der faktisk tale om en folkesygdom. Talrige 

faktorer overbebyrder øjnene, som bliver 

”udtørrede“, f.eks. den tørre luft fra aircondition 

i kontorer, timelangt TV-kiggeri eller skærmarbejde, 

tobaksrøg, manglende væsketilførsel, 

kontaktlinser og ikke at forglemme en bred 

vifte af medicin*. 

Først reagerer øjnene på disse belastende 

faktorer: Grundet den øgede tårefordampning 

producerer tårekirtlerne som regel flere 

tårer. Derved bliver tårefilmens lipidlag i første 

omgang intakt. Men når flere faktorer igennem 

længere tid plager øjnene, opstår de tørre 

øjne. Denne øjensygdom er ensbetydende 

med livslang behandling. Ved at rådgive disse 

patienter kan optikerne vinde stamkunder. De 

berørte skal altid spørges, om de tager et af 

de lægemidler, der kan have tørre øjne som 

en bivirkning. 

Når man udfører koncentreret skærmarbejde ved computeren, nedsættes den vigtige blinkefrekvens. 

Øjenlæger anbefaler derfor at tage en pause hver halve time for at forebygge tørre øjne. 

Symptomer og følger 

”Tørre øjne har oftest to årsager,“ fortæller 

professor Horst Brewitt fra Hannover, leder 

af afdelingen for tørre øjne i Tysklands bran- 

50

Et tip! 

Når der sprayes med tearsagain® 

på de lukkede øjenlåg, vil noget 

af væsken komme på huden rundt 

om øjnene. Dette absorberes hurtigt 

og er med sit indhold af sojalecitin 

samt vitamin A og E blot en 

ekstra gevinst for øjen- og hudplejen. 

* 

Mulige årsager 

til tørre øjne: 

- Lægemidler: Betablokkere, præventionsmidler, 

antidepressiva, neuroleptika, 

antihistaminer, beroligende midler og 

sovemidler. 

- Hormonelle forandringer f.eks. i 

klimakteriet. 

- Hudsygdomme som eksem. 

- Fald i tåreproduktionen hos ældre. 

- Medicinske og gigtsygdomme som 

polyarthritis, diabetes, sygdomme i 

skjoldbruskkirtlen. 

- Autoimmune sygdomme. 

- Aircondition, for tør og varm luft, 

dårlig udluftning. 

- Miljøpåvirkninger (f.eks. ozon, støv). 

- Langvarigt skærmarbejde. 

- Kontaktlinser. 

cheforening for øjenlæger. ”Enten danner 

tårekirtlerne ikke tilstrækkeligt væske, eller 

også er tårefilmen ikke fedtet nok. Derved 

fordamper tårevæsken for hurtigt.“ I de fleste 

tilfælde skyldes det en brist i tårefilmen. 

Ved at kompensere for manglen af tårevæske 

bliver øjets horn- og bindehinde ikke 

tilstrækkeligt forsynet med fugt. Som følge 

deraf gnider øjenlågene som sandpapir på 

de følsomme vævslag på øjets overflade, 

hvorved horn- og bindehinde bliver beskadiget. 

I det videre forløb bliver øjnene røde og 

betændte, og patienterne klager over sløret 

syn. Typiske symptomer er tørhed og en fornemmelse 

af at have noget i øjnene samt en 

brændende følelse, kløe og sågar smerter. 

Øjnene er ofte røde og lysfølsomme. Kronisk 

øjenlågsinflammation forværrer sygdomsbilledet, 

og ubehandlet kan det tørre øje endda 

føre til blindhed. 

Hormonel indflydelse 

Nedsættes produktionen af kønshormoner, 

især androgener, dannes tårefilmens vigtige 

lipider formentlig ikke mere i tilstrækkeligt 

omfang. Derfor lider især kvinder i klimakteriet 

af øjenproblemer. Faldet i androgen-niveauet 

udløser en inflammatorisk reaktion i tårekirtlen 

og på øjets overflade og fremmer dermed 

udviklingen af tørre øjne. Androgen-manglen 

får tårekirtlerne til at degenerere og forandrer 

tåresekretionen såvel som lipidproduktionen i 

de Meibomske kirtler. Indtag af hormonholdige 

lægemidler som f.eks. p-piller kan udløse 

symptomer på tørre øjne allerede hos unge 

kvinder. 

Tårefilmen beskytter og plejer 

De regelmæssige blink sørger for, at tårefilmen 

konstant fornyes. Den indeholder kimdræbende 

stoffer som lysozym og laktoferrin 

samt specifikke antistoffer, der beskytter øjet 

mod infektioner. Ydermere forsyner tårefilmen 

hornhinden med ilt. For at opfylde disse 

forskellige funktioner består den af tre lag: 

Mucin-laget, det vandige lag og lipidlaget. 

Tårefilmens inderste lag bliver kaldt Mucinlaget. 

Det er et tyndt slimlag på øjets overflade, 

der udglatter og sørger for, at den 

vandafvisende hornhinde bliver fugtet. Den 

til dette formål nødvendige slim producerer 

de såkaldte bægerceller. 

Det vandrige lag befinder sig i midten af 

tårefilmen. Den består af vand, som tårekirtlerne 

danner, samt fugter, plejer og beskytter 

den følsomme hornhinde. 

Det tredje og yderste lag er lipidlaget. Som 

et tyndt lag af fedt beskytter det tårefilmen 

mod luft og giver det den nødvendige stabilitet. 

Det forhindrer også tårevæsken i at løbe 

ud af øjet og sørger for, at tårefilmen ikke 

brister for hurtig. Frem for alt sørger lipidlaget 

for, at tårevæsken ikke fordamper for hurtigt. 

De nødvendige lipider bliver produceret 

i de Meibomske kirtler, der ligger i de øvre 

og nedre øjenlåg. De afgiver ved hvert blink 

Tearsagain spredes på de lukkede øjenlåg. 

lipider direkte over øjenlågsåbningen, hvorfra 

de fordeler sig jævnt på tårefilmen. 

Strukturen i lipidlaget 

Lipidlaget selv er opbygget af en ydre, tyk 

(ikke-polær) fase fra neutral fedtstoffer, og 

en indre, polær fase. Den indre polære fase 

danner grænselaget til tårevæsken. Den indeholder 

fosfolipider, hvis hydrofile del orienterer 

sig til tårevæsken. Den hydrofobe del 

derimod orienterer sig mod den ydre del af 

neutralfedtstofferne. Dermed reducerer fosfolipiderne 

overfladespændingen mellem vand 

(tårevæske) og fedt (lipidlag) og har dermed 

en afgørende rolle i stabiliteten af lipidlaget 

og dermed også stabiliteten af tårefilmen. 

I dag ved vi, at den fremskyndede fordampning 

af tårevæsken primært er baseret på den 

utilstrækkelige produktion af fosfolipider i de 

Meibomske kirtler, hvorved lipidlaget mister 

stabilitet. 

Kunstige tårer 

Til symptomatisk behandling af tørre øjne 

anvendes ofte tåreestatningsmidler, også 

kaldet ”kunstige tårer“. Disse skal erstatte 

kroppens tårevæske i tårefilmens vandige lag. 

De anvendte øjendråber eller øjengeler består 

» 

51

fagligt 

Med en spaltelampe undersøger øjenlægen blinkefrekvensen. 

» 

af en isotonisk saltopløsning i kombination med 

et bindemiddel. Sammen med vand danner 

bindemidlet en tynd film på øjets overflade 

og forsinker dermed fordampningen. 

Det velkendte hyaluronsyre virker imidlertid 

ikke kun som fugtgiver – som det ofte 

fejlagtigt er blevet beskrevet. 

I flere tilfælde giver tåreerstatningsmidler 

ikke den ønskede terapeutiske effekt, da kun 

ca. 8% af de berørte baserer deres ubehag 

på en isoleret forstyrrelse i det vandige lag. 

Ved denne såkaldte ”hypovolemiske keratokonjunctivitis 

sicca“ producerer tårekirtlerne 

for lidt tårevæske. 

Hos 78% af patienterne er det derimod en 

forstyrrelse i lipidlaget, der er årsag til de tørre 

øjne, hvilket betyder, at det ikke-intakte lipidlag 

laver brister i tårefilmen, hvilket fremskynder 

fordampningen af tårevæsken. Øjenlægen taler 

da om ”hyperevaporativ keratokonjunctivitis 

sicca“. Den defekte sammensætning i lipidlaget 

opstår på grund af en utilstrækkelig produktion 

af visse lipider i de Meibomske kirtler. Hos 

næsten 20% af patienterne er der tale om 

en blanding af begge lidelser. 

Soja-Lecithin 

som ophthalmikum 

Efter at have identificeret fosfolipider som vigtige 

komponenter i lipidfilmen var det nærliggende 

at erstatte disse lokalt og dermed have 

”repareret“ det defekte lipidlag. Til dette formål 

blev sojalecitin overført i en liposomal form 

(som i tearsagain®). Sojalecitin består primært 

af fosfatidylcholin. Liposomer er mikroskopiske 

perler af fosfolipider. 

Eftersom liposomerne samtidig virker 

anti-inflammatorisk, reducerer de øjenbetændelse 

og de dermed forbundne smerter. Ved 

behandling med tearsagain® bliver de mikroskopiske 

liposomer sprayet på det lukkede 

øjenlåg. Når øjet åbnes, kommer liposomerne 

via øjenlågskanterne ind på tårefilmen, hvor 

de stabiliserer det defekte lipidlag. Resultatet 

heraf er, at lipidlaget bliver intakt i op til fire 

timer, tårefilmen brister ikke så let og fordampningen 

af tårevæske går betydelig langsommere. 

Derigennem kan kroppens vandholdige 

tårelag bygges op igen, og problemerne med 

tørre øjne aftager signifikant. 

Undersøgelser viser 

effektiviteten 

Nu findes der flere sammenlignende kliniske 

studier med fosfolipid-liposom-sprays. 

Således blev der f.eks. i 2009 gennemført en 

komparativ, prospektiv, randomiseret multicenterundersøgelse 

med 216 patienter. Alle 

disse patienter led af ”hyperevaporativ keratokonjunctivitis 

sicca“, heraf var 167 kvinder og 

49 mænd. Den ene gruppe af forsøgspersoner 

anvendte tearsagain® øjenspray i tre måneder, 

og den anden gruppe anvendte et hyaluronsyreholdigt 

præparat i form af øjendråber. 

Forsøgspersonerne blev undersøgt af en øjenlæge 

før undersøgelsesstart, efter fire uger 

og efter tre måneder. Et vigtigt parameter, 

for at bedømme præparaternes virkning, er 

tårefilmens break-up tid, der bliver bestemt 

med en såkaldt BUT-Test (Break-Up-Time). 

Tårefilmens break-up tid defineres som den 

tid, der går fra et blink, og til der forekommer 

tørre pletter på hornhinden. Ved denne 

undersøgelse farver øjenlægen tårefilmen 

med farvestoffet fluorescein og observerer 

øjet med en spaltelampe. Normalt ligger BUT 

på over ti sekunder; værdier derunder anses 

for patologiske. 

De undersøgelsesresultater, der vedrører 

tårefilmens break-up tid og hyppigheden 

af betændelse i øjenlågsranden (blefaritis), 

afveg signifikant i begge grupper. I øjenspraygruppen 

blev BUT-værdien forlænget til mere 

end det dobbelte sammenlignet med øjendråbe-gruppen. 

Allerede efter fire uger havde 

forsøgspersonerne i øjenspray-gruppen en 

reduktion af øjenlågsinflammation, der var 

tre gange større end i øjendråbe-gruppen. 

Et vigtigt undersøgelseskriterium var også 

at evaluere virkning og tolerance hos deltagerne. 

Man kunne give karakter fra 1 (meget 

godt) til 6 (utilstrækkeligt). For virkning fik 

øjensprayen karakteren 2,1 og for tolerance 

1,7. Forsøgspersonerne i øjendråbe-gruppen 

gav karakteren 3 for virkning og 2,6 for tolerance. 

Undersøgelsen viser dermed, at fosfolipid-liposom 

øjensprayen er klart overlegen i 

forhold til normale tåreerstatningsmidler ved 

”hyperevaporativ keratokonjunctivitis sicca“. 

52

Dansk 

Optometri- & 

kontaktlinsekonference 

9. og 10. november 2013 

Konference 

program 

» 

53

konference 

Serviceforbundet – urmagerne og optikerne samt 

Danmarks Optikerforening inviterer dig til at møde nogle 

af de bedste foredragsholdere fra såvel ind- som udland på årets 

optometrikonference 2013. 

Konferencen indledes med indlæg fra fire eksperter indenfor 

myopiforskning efterfulgt af en debat mellem panelet og konferencens 

deltagere. Øjenlæge Klaus Trier M.D. fortæller om chokoladestoffet, 

der kan forebygge progression af myopi. Læge Nina Jacobsen 

Ph.d. ser på muligheden for at mindske udvikling og progression 

af myopi ved fysiske aktiviteter. Overlæge Susanne Krag fortæller 

om ”Myopi og Megalin“ og til sidst vil Optometrist Ivan Nisted MPH 

belyse den evidensbaserede optometriske behandling af myopi. 

Indlæggene bindes sammen af en efterfølgende panel diskussion, 

som Optometrist Hans Bleshøy, Ph.d. vil styre med kyndig hånd. 

Årets Optimusprisvindere vil med korte indlæg om deres fantastiske 

projekter repræsentere den nye generation af optometrister. 

Du kan læse hele programmet nedenfor og på www.optometrikonference.dk, 

hvor du også kan finde en præsentation af alle 

foredragsholdere samt abstrakts af foredragene. 

lørdag 

Lørdag d. 9. November 

tid AUDIENCE LOKALE 202 LOKALE 205 

08:30-09:25 Registrering og morgenbuffet samt udstilling 

09:25-09:30 Velkomst 

09:30-10:15 Myopidebat: Indlæg fra fire eksperter 

Klaus Trier, Nina Jacobsen, Susanne Krag og Ivan Nisted – Ordstyrer Hans Bleshøy 

10:15-10:20 Kort pause 

10:20-11:05 Paneldebat om Myopi – fortsat 

11:05-11:35 Kaffepause – i udstillingsområdet 

11:35-12:20 Dropout og Compliance 

Bo Lauenborg, Optometrist 

12:20-13:50 Frokost – i udstillingsområdet 

13:50-14:35 Sponseret foredrag 

Advanced Multifocal Contact 

Lense Design 

Bausch & Lomb 

Formfaste corneal linser kontra sclerallinser 

Claus Van Weezel, Optometrist 

Sponseret foredrag, Johnson & Johnson 

Changing lives for the better: 

Your chance to be a hero! 

Professor Bruce Evans 

Ergo-optik i en bærbar verden 

Steen Aalberg, Optometrist 

Sponseret foredrag 

Alcon 

14:35-14:45 Kort pause 

14:45-15:30 Keratoconus 

Jan Bergmanson, OD 


16:00-16:45 Scleral lenses 

Wilhelm Miller, OD 

16:45-16:55 Kort pause 

16:55-17:40 Sponseret foredrag, Abbott 

Tørre øjne 

Peter Karvik, Optometrist 

Increasing revenue, building loyalty and 

generating new referals 

Dave Trusit, Ph.D.Bsc(Hons) 

Sponseret foredrag, Medicolle 

A scientific and practical comparison of 

SLO vs fundus imaging in private care 

Peter Litjens, MSc, Ph.D. 

Myopia control: Hard times for soft lenses? 

Dave Trusit, Ph.D.Bsc(Hons) 

Hvordan fanger vi samsynsfejl? 

Ivan Nisted, Optometrist, MPH 

Hobrovejens skole projekt 

Marianne Ledet Maagaard, Cand. Scient. 

Ivan Nisted, Optometrist, MPH 

Optimuspris foredrag 

Læs mere på optometrikonference.dk 

17:40-18:30 Drinks – i udstillingsområdet 

19:15-24:00 Festmiddag – se www.optometrikonference.dk for yderligere information 

Nedenstående virksomheder har med deres deltagelse og bidrag gjort det muligt at afholde konferencen 

54

konference 

søndag 

søndag d. 10. November 

tid AUDIENCE LOKALE 202 LOKALE 205 

09:00-09:30 Registrering og morgenbuffet samt udstilling 

09:30-10:15 Stamceller – potentielle muligheder inden for stamcelletransplantation 

Jens Folke Kiilgaard, Overlæge, Lektor, Ph.d. FEBO 

10:15-10:25 Kort pause 

10:25-11:10 Grand rounds of case presentations 

Jan Bergmanson, OD & 



11:40-12:25 Grand rounds of case presentations 

Jan Bergmanson, OD & 


Sponseret foredrag, Enseyes 

Let’s go medical! The Procornea med line 

Ron Beertsen, BOptom & 

Esben Sørensen, Optometrist 

Basal opgradering af svagsynsoptik. 

Stadiet før kommunikationscentret 

Karsten Haar, Optometrist 

3D-syge 

Torben Helstrup, Optometrist, FCOVD-I 

Synets Neurologi, øvede 

Signe Allerup Vangkilde, Post doc. 

Cand. Psych., Ph.d. 

12:25-13:40 Frokost – i udstillingsområdet 

13:40-14:25 Sponseret foredrag 

Essilor 

Martin Poulsen, Optometrist, MPH 

14:25-14:35 Kort pause 

14:35-15:20 Melanomer 

Jens Folke Kiilgaard, Overlæge, 

Lektor, Ph.d. FEBO 


Transitions Optical 

Nethindeløsning, risikofaktorer for dette 

(hvor myopi er en af dem) samt refraktive 

konsekvenser af operation 

Javad Nouri-Hajari, Cand. Med., Ph.d. 


Innz Medical 

Synets Neurologi, øvede 

Signe Allerup Vangkilde, Post doc. 

Cand. Psych., Ph.d. 

information 

du kan 

finde mere 

information på 

www.optometrikonference.dk 

Nedenstående virksomheder har med deres deltagelse og bidrag gjort det muligt at afholde konferencen 

» 

55

konference 

TILMELDING & PRISER 

Begge dage Lørdag Søndag 

Optiker / Optometrist Inkl. middag Ekskl. middag Inkl. middag Ekskl. middag 

Medlem af Serviceforbundet 

– Urmagerne 

og Optikerne 

Medlem af Danmarks 

Optikerforening 

Medlem af Norges 

Optikerforbund, Sveriges 

Optikerforbund eller 

Islands Optikerforening 

2.134,- 1.545,- 1.559,- 970,- 970,- 

2.134,- 1.545,- 1.559,- 970,- 970,- 

2.384,- 1.795,- 1.684,- 1.095,- 1.095,- 

Ej medlem / andre 3.184,- 2.595,- 2.448,- 1.895,- 1.895,- 

Studerende i optometri 999,- 410,- 849,- 260,- 260,- 

Festmiddag alene 589,- 

Alle priser er i DKK. Husk du som ansat optiker/optometrist i Danmark, har mulighed for at ansøge om tilskud til konferencen hos 

Optikernes Kompetenceudviklingsfond, læs mere på www.optometrikonference.dk, hvor der også ligger ansøgningsskemaer. 

Tilmelding skal foregå på www.optometrikonference.dk. Senest d. 10. oktober 2013 

www.kea.dk 

GRIB MULIGHEDEN 

FOR AT FORME 

FREMTIDENS 

OPTOMETRISTER 

Vores dygtige studerende savner 

praktikpladser til første praktikperiode 

(1. august til den 31. 

januar). Vær med til at forme 

fremtidens arbejdskraft sammen 

med KEA. Ring og hør nærmere. 

Kontakt ny 

praktikkoordinator: 

Even Forwald 

efo@kea.dk 

2114 9928

klumme 

Hvor 

er du på vej hen? 

Af Susanne Qvist, forretningsudvikler. 

For bare ti år siden var optikerbranchen 

i Konkurrencestyrelsens søgelys, 

men siden da er der sket meget. Flere 

kapitalkæder med et lavpris-koncept har gjort 

deres indtog, og en finanskrise har taget toppen 

af forbrugeroptimismen. Det betyder, at vi 

i dag har en branche, der tidligere havde en høj 

afkastningsgrad, som er præget af, at mange 

har det meget svært. I sidste regnskabsår 

havde 44 % af ApS og A/S en negativ bundlinje. 

Det giver stof til eftertanke. 

Den tid er forbi, hvor optikere, blot ved sin 

tilstedeværelse, havde et forretningsgrundlag. 

Det er blevet mere klart, hvor vigtigt det er, 

at enhver virksomhed skal bygge på en idé og 

have et mål. Jo mere konkret ideen er, og jo 

klarere målet er, jo større muligheder er der 

for forretningsmæssig succes. 

Hovedparten af de selvstændige optikere 

og optikerkæder lægger sig ikke fast på en 

afgrænset målgruppe, fordi de vil have alle 

som kunder. Sagen er bare den, at jo flere 

forbrugere de ønsker at favne i deres koncept/ 

markedsføring, desto færre vil føle sig ramt. 

Kigger man rundt i branchen, er det primært 

to typer butikker, der har en klar profil. De 

butikker, der henvender sig til forbrugere, der 

har pris som det væsentligste valgkriterie, og 

de butikker, der henvender sig til de designinteresserede. 

De øvrige positionerer sig alle på et miks 

af mode, service, kvalitet og mærkevarer. Og 

hos stort set alle optikere kan forbrugerne få 

Susanne Qvist 

er uddannet erhvervsanaly tiker 

(bachelor) og HD(A) fra Handelshøjskole 

Syd (nu Syddansk Universitet). 

Susanne har i mere end 25 år arbejdet 

med forretningsudvikling. Speciale 

i facilitering af strategiprocesser, 

driftsoptimering, consumer insight 

og kundeloyalitet. 

Har siden 1997 arbejdet for optikerbranchen 

som bestyrelsesformand 

i en mindre optikerkæde, business 

developer, driftschef og ekstern 

konsulent. 

en Ray-Ban brille eller solbrille med i købet! 

Det positionerer ikke!? 

Størsteparten af markedsføringen er på 

rabat/tilbud: En gratis Ray-Ban, et ekstra sæt 

glas, en ekstra brille gratis, 25% rabat på glas, 

50% rabat på glas, aldersrabat på stel, fødselsdagsrabat 

….. . Noget af det, der giver mindst 

loyalitet, er pris, fordi når man sænker prisen, 

så sænker man samtidig værdien af varen. 

Forbrugerne er i vildrede. Dvs. branchens 

markedsføring gør kunderne mindre loyale og 

mere prisfølsomme, en cocktail der gør ondt. 

Hvor det tidligere var nogle få kunder, der 

konsekvent købte på udsalg, så føler nu en 

voksende andel af forbrugerne, at de bliver 

snydt, hvis de betaler fuld pris. Branchen har 

en stor udfordring. Det drejer sig både om 

troværdighed og bundlinje. 

Branchens manglende lyst/evne til positionering 

giver den innovative optiker gode 

muligheder for at erobre markedsandele. Revitaliseringsprocessen 

bør tage udgangspunkt i 

den enkelte butiks DNA, markedspotentialet 

og forbrugertrends. På disse tre grundsten 

skal der bygges et stærkt fundament, der kan 

bære optikeren ind i fremtiden. 

Der er mange forskellige markedspositioner, 

optikeren kan vælge. En mulig position 

kunne f.eks. være ”sundhed & velvære 

= større livskvalitet“. Den position vil give 

optikeren mulighed for i højere grad at dyrke 

fagligheden. En anden mulighed kunne være 

”value for money”, hvor man simplificerer sortimentet, 

satser på middelkvalitet og et godt 

servicekoncept. 

Jeg har arbejdet med optikerbranchen og 

har i den forbindelse ved selvsyn erfaret, at det 

er de målrettede, toptrimmede og innovative, 

der er vinderne. Manglende udvikling er det 

samme som afvikling! 

57

anchen 

Schulz 

sætter fokus 

på Danmark 

Ny Commercial 

Manager hos 

Carl Zeiss Vision 

Nordics 

Nikolai Bøving er tiltrådt i stillingen som Commercial 

Manager hos Carl Zeiss Vision for Danmark og 

Norge, hvor han får ansvaret for opbygningen af 

den centraliserede nordiske kundesupport. 

Nicolai, der er uddannet optometrist, har tidligere 

arbejdet som butikschef, og de sidste fire år 

har han været driftschef hos Profil Optik. 

Peter Boa, optometrist, Schulz Danmark. 

Schulz har ansat optometrist Peter Haakon Boa som ansvarlig 

for Schulz Brilleglas i Danmark. 

Peter Boa har flere års erfaring inden for den optiske 

branche. Han har blandt andet været sælger for Pro Design 

i USA, og i midten af 90’erne stod han for introduktionen af 

Adidas-Eyewear stel og solbriller på det danske marked. 

Peter kommer fra en stilling som butikschef i Synoptik, 

Skanderborg. 

www.schulz-optik.de 

Ny salgschef 

hos BBGR 

Cecilia Simrén Björkdal er tiltrådt i stillingen som 

salgschef hos BBGR, der er en af de største glasleverandører 

i Europa med forsknings- og udviklingsafdeling 

i Frankrig. 

Cecilia er optometrist og har tidligere været 

produktchef hos Hoya Lens Danmark A/S. Senest 

kommer Cecilia fra et vikariat som butikschef hos 

Synoptik. 

Det vil fortsat være Jesper Troy, der vil betjene 

BBGR’s danske kunder. 

58

Silmo melder klar til en 

spændende messe 

SILMO, Mondial de l’Optique, afholdes den 26. – 29. september i det store 

moderne messecenter Paris-Nord Villepinte, der ligger midt mellem Paris og 

Charles de Gaulle-lufthavnen. 

I 2012 tiltrak SILMO 34.696 besøgende – heraf var hele 54% internationalt 

besøgende og 46% franskmænd. 70% af de besøgende var beslutningstagere/indkøbere, 

og 82% af dem var så tilfredse med deres besøg, at de helt 

sikkert ville vende tilbage i 2013. 

Gæsterne vil møde cirka 950 udstillere fra hele verden, der præsenterer 

i alt 1.350 mærker. Dertil kommer, at de besøgende kan nyde godt af 

en lang række events og aktiviteter, der kan give dem ny viden og forbedre 

deres faglige kompetencer, så som det videnskabelige symposium SILMO 

ACADEMY, Tekniske Workshops, Lab Tech og Merchandising Workshop. 

Sidst men ikke mindst sikrer en velorganiseret infrastruktur, at det er 

nemt at komme til messecentret. Der bliver opstillet informationsdiske på 

togstationerne og i lufthavnene og indsat gratis shuttlebusser hver dag i 

hele messeperioden fra kl. 8.00 – 19.00 (Charles de Gaulle-lufthavnen/ 

Paris-Nord Villepinte og Porte Maillot/Paris-Nord Villepinte) som supplement 

til de klassiske transportmidler. 

www.silmoparis.com 

”The best look I ever had!” 

59

produkter 

Den optimale løsning til ferien 

under vandet 

Sea-Sight® fra Schulz Germany 

er navnet på det optimale glas 

til dykkerbrillen. 

I modsætning til de færdige glas, som fås til 

dykkermasker og svømmebriller, fremstilles 

Sea-Sight®-produkterne specielt til brillebrugeren. 

Der tages hensyn til såvel øjenafstand, 

cylinder- og prismekorrektion. 

Den optimale styrke kan være livsvigtig 

under vand, så dykkeren kan aflæse instrumenter 

nøjagtigt og bemærke farer i god tid. 

Med en individuel løsning får kunden mulighed 

for at se verdenen både under og over 

vandet i det bedst tænkelige lys. 

Nyt ( gammelt ) 

specialglas 

fra Shamir 

”Pilotglasset“ er tilbage i en moderne free form udgave. Nu kan Shamir 

levere specialglasset til elektrikere, bibliotekarer og andre faggrupper, 

der har krævende nærarbejde over hovedhøjde og samtidig ønsker 

en brille, de kan anvende i hele arbejdstiden. Det øverste læsefelt 

kan leveres i den ønskede addition. Glasset fås både i en progressiv 

og en trifokal udgave. 

Bausch + Lomb lancerer 

ny flerstyrkelinse 

Bausch + Lomb har udviklet en ny månedslinse i silikonehydrogel, 

PureVision®2 for Presbyopia, der giver godt syn 

på nær-, mellem- og lang afstand. 

Med et helt nyt design, 3-Zone Progressive, er linserne 

designet så de forbedrer synet (visus) på nær- og mellemafstand, 

samtidig med at de giver et godt afstandssyn. 

Måden linserne er opbygget på kan bedst beskrives som 

en trifokal løsning uden bratte overgange. 

Linsen har ComfortMoist Techology, dvs. at linserne ligger 

i en fugtrig pakningsvæske og har et tyndt afrundet 

kantdesign, der giver god komfort ved isætning. 

60

kurser 

Husker du 

at styrke dine 

kompetencer? 

Du skal som optiker /optometrist 

minimum optjene 20 uddannelsespoint 

over en treårig periode. 

Optikerfaget udvikler sig hele tiden, og derfor er 

det vigtigt, at du som optiker /optometrist følger 

med for at sikre dine patienter en optimal og tidssvarende 

behandling. 

I 2000 vedtog Optikernes Fællesudvalg som 

norm, at en optiker / optometrist minimum skal 

erhverve 20 uddannelsespoint om året for at sikre 

og dokumentere, at kravene om videreuddannelse 

i autorisationsloven bliver overholdt. 

Dine uddannelsespoint holder i tre år. Det betyder, 

at point optjent i 2009 udgår pr. 1. januar 2013. 

En uges betalt efteruddannelse 

Som medarbejder har du efter aftale med din virksomhed 

ret til en uges frihed med løn om året til 

at deltage i efter- og videreuddannelse, som er 

omfattet af den såkaldte ”positivliste”. 

Du kan ansøge om tilskud både til kursusafgifter 

og transport til kursusstedet via Kompetenceudviklingsfonden 

ved at udfylde et ansøgningsskema. 

Hold øje med 

kommende kurser på 

optikerforeningen.dk 

under Fag & Uddannelse 

Aftenkurser 

Irregulær astigmatisme 

Tirsdag 3. september 

KEA/TEC Frederiksberg 

Torsdag 5. september 

Optikerhøjskolen/DCOVS 

Randers 

Hvad er årsagen til, at hornhinden 

bliver irregulær? Hvordan opdager 

man det? Og hvad kan der gøres? 

Undervisere: Optometrist Claus van 

Weezel, øjenlæge Klaus Højgaard- 

Olsen og øjenlæge Jesper Hjortdal. 

Optometristens ansvar 

Onsdag 9. oktober 

KEA/TEC Frederiksberg 

Torsdag 10. oktober 

Optikerhøjskolen/DCOVS 

Randers 

Ph.D., MCOptom., FAAO om, hvornår 

optometristen kan risikere at få en 

sag på nakken, hvis en klient føler 

sig uretfærdigt behandlet. Hvilke 

forholdsregler bør optometristen 

tage, og hvordan skal handlinger 

dokumenteres. 

Der vil blive taget udgangspunkt 

i faktuelle sager, som har 

været behandlet i Patientombuddet 

(Patientklagenævnet). 

Dansk optometri og 

Kontaktlinse konference 

København 

9.-10. november 2013 

Du finder: 

• Positivlisten og Ansøgningsskemaet på: 

www.optikerforeningen.dk under 

Fag & Uddannelse. 

• Uddannelsespoint på: 

www.optikerforeningen.dk/efteruddannelse 

Med baggrund i sit arbejde i patientklagenævnet 

fortæller Hans Bleshøy, 

www.optikerforeningen.dk/kursus 

Tilmelding til: Tina Jørgensen, tlf.: 4586 1533, 

fax: 4576 6576, e-mail: kursus@optikerforeningen.dk 

61

kalender 

26. – 29. september 2013 

SILMO 2013 

International messe 

for briller og optik 

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter 

Promosalons tlf. 33 93 62 66 

www.silmo.fr 

3. – 5. oktober 2013 

International Vision EXPO West 

2013 

Sands Expo & Convention Center 

Las Vegas 

www.visionexpowest.com 

8. – 12. oktober 2013 

COVD 43nd Annual Meeting 

Orlando Florida, USA 

www.covd.org 

23. – 26. oktober 2013 

American Academy of Optometry 

Seattle, USA 

3. november 2013 

Synoptik-Fondens seminar 

for øjenlæger og optikere 

Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. 

www.synoptik-fonden.dk 

6. - 8. november 2013 

Hong Kong Optical Fair 

Hong Kong 

http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 

10. - 12. januar 2014 

Opti ‘14 

International Trade Show for 

Trends in Optics 

New Munich Trade Fair Centre, Munich 

www.opti-munich.com 

1. - 3. marts 2014 

Mido 2014 International 

messe for briller og optik 

Rho-Pero, Milano 

www.mido.it 

28. - 30. marts 2014 

International Vision EXPO 

East 2014 

New York 

www.visionexpoeast.com 

62

Læsevaner 

Hvorfor annoncere i Optikeren? 

Optikeren læses flittigt af en bred vifte af 

folk, der beskæftiger sig professionelt med 

optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter 

og andre farmaceutiske produkter. Magasinet 

udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da 

det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, 

der sikrer en både effektiv og lang 

levetid for dine annoncer. 

af læserne kigger i 

alle numre af Optikeren 

81% 

61% 

af læserne bruger 30 min. eller 

mere på at læse bladet. 

79% 

læser halvdelen eller mere 

af Optikeren. 

75% 

gemmer halvdelen eller flere 

numre af Optikeren. 

Adresser & telefonnumre 

DANMARKS 

OPTIKERFORENING 

Sekretariat: 



Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-16 

fredag 9-15 

E-mail: 

do@optikerforeningen.dk 

www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand 


Bestyrelsen: 

Formand: 


Tlf. 20 28 82 37 

Næstformand: 

Steen Saust 

Tlf. 40 19 96 60 

Erik Sewerin 

Tlf. 44 97 05 06 

Rasmus Dalsgaard 

Tlf. 66 13 50 54 

Jeanet Lehmbeck 

Tlf. 76 50 01 50 

Rasmus Planck 

Tlf. 38 78 58 22 

Søren Broberg 

Tlf. 36 88 86 86 

Tom Skovbon 

Tlf. 70 26 09 08 

DANSK ERHVERVSOPTIK 

Sekretariat: 



Tlf. 45 16 26 80 

Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-15 

fredag 9-12 

E-mail: 

deo@danskerhvervsoptik.dk 

www.danskerhvervsoptik.dk 

BESTYRELSEN: 

Formand: 

Michael Bruun 

Tlf. 48 79 66 30 

Næstformand: 

Gert Larsen 

Tlf. 47 77 12 13 

Hans Jacobsen 

Tlf. 20 64 46 00 

Helen Madsen 

Tlf. 41 88 48 48 

OPTIKERNES 

KOMPETENCE- 

UDVIKLINGSFOND 

Sekretariat: 

Upsalagade 20, 4., 

2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 

Fax 35 47 34 90 

Formand: 

Anette Pedersen 

Tlf. 35 47 34 00 

Næstformand: 

Svend Berg 

Tlf. 22 62 09 33 

OPTIKBRANCHENS 

LEVERANDØRFORENING 

Formand: 

Jesper Jensen 

Frands Jensen A/S 

Sekretariat: 

Advokat 

Christiane Schaumburg 

Klampenborgvej 27 

2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 

Fax 44 91 00 81 

SERVICEFORBUNDET 

– URMAGERNE OG 

OPTIKERNE 

Formand: 

Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 

2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 

Fax 35 47 34 90 

www.uol.dk 

KEA – Københavns 

Erhvervsakademi 

Optometriafdelingen 

Nordre Fasanvej 27 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 46 46 03 00 

www.kea.dk/optometri 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26 

8900 Randers C 

Tlf. 87 10 04 74 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN 

VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1. 

1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00 

Fax 33 69 11 01 

DET DANSKE 

OPTIKMUSEUM 

Formand: 

Pia Nygaard 

Bilstrupvej 73 

7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05 



er det uundværlige 

medie for alle, der 

beskæftiger sig 

professionelt med optik. 

ANSVARLIG OVERFOR 

PRESSELOVEN: 


Formand for 


ÅRSABONNEMENT: 

6 numre: 

Kr. 460.- ekskl. moms 

+ porto. 

Ekstra blade til samme 

adresse: 

6 numre: 

Kr. 250 - ekskl. moms 

+ evt. mer-porto. 

Eftertryk af bladets 

artikelstof er kun tilladt 

med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af 

OPTIKEREN (nr. 5, 2013) 

udkommer 29.08.2013 

Stof til dette nummer skal være 

redaktionen i hænde senest 

05.07.2013. 

Annoncer til dette nummer skal 

være Morten Gammelmark, 

Danmarks Optikerforening i 

hænde senest den 05.08.2013. 

63

CARRERA 5001 

CARRERAwoR ld.C om

Nyeste udgave af Magasinet Optikeren - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?