Nyeste udgave af Magasinet Optikeren - Danmarks Optikerforening

videnskab
indhold
»
Point-Spread- Function (PSF) test blev udført
under mesopiske betingelser. PSF-testen var
designet med en enkelt grøn LED-lyskilde af
samme størrelse som et 0,1 LogMAR bogstav,
der var anbragt på en mat sort baggrund og
placeret i samme afstand fra patienten som en
synstavle. Monokulær og binokulær højkontrast
(100%) og lavkontrast (10%) afstandsvisus
blev målt i en position, hvor patienten så
lige frem, med M&S Smart System II 20/20
2010. Monokulære og binokulære højkontrast
nærvisus i en position, hvor patienten så lige
frem, med en ZEISS nærvisustavle. Uafhængige
mesopiske og fotopiske pupilstørrelser
blev målt med et Colvard Pupilometer. Kontrol-
og testbriller blev båret uafhængigt i en
periode på ti dage hver efterfulgt af en direkte
sammenligningsperiode på en uge. Kliniske
målinger og patientrapporterede udfald blev
udført på dag 10, 20 og 27. Resultaterne blev
analyseret ved hjælp af følgende metoder:
Procentanalyse; deskriptiv statistisk analyse;
test analyse; Bland-Altman plot og ANOVAberegninger.
Svar, som blev vurderet på en
visuel analog skala, blev anvendt i alle spørgeskemaer
(figur 1).
Forsøgsdeltagerne blev bedt om at udfylde
en daglig forsøgsdagbog, hvor de kommenterede
deres synsoplevelser under specifikke
synsbetingelser, som blev beskrevet i dagbogen.
Resultater
– Sammenligning med habituelbrillerecept.
Vi bad deltagerne om at sammenligne de to
par forsøgsbriller med de briller, de havde fået
på deres almindelige brillerecept før forsøget.
Deltagerne blev bedt om at bedømme
brillerecepterne, der var lavet på grundlag
af i.Scription og den udmålte refraktion med
deres sædvanlige brillerecept, efter at de
havde gået med hvert par briller uafhængigt
i mindst ti dage. Den samlede præference
for ZEISS i.Scription-brillerecepten vs. den
sædvanlige brillerecept var 95%. Den samlede
præference for den manifeste brillerecept vs.
den sædvanlige brillerecept var 92%. Dette
resultat indikerer, at begge forsøgsbrillerecepter
foretrækkes frem for den sædvanlige
brillerecept, og at der var et åbenlyst behov
for ændring af ordinationen.
• Samlet præference og endeligt valg. Forsøgsdeltagerne
blev spurgt om hvilke forsøgsbriller,
de foretrak samlet set som deres
endelige valg mht. synskvalitet og synskomfort
og at bedømme dette valg. Svarene
blev registreret på en numerisk skala fra et
til seks og analyseret. Dette resulterede i en
middel difference, der var 0,514 højere for
testbrillerne. Procentanalysen viste, at 59,5%
af forsøgsdeltagerne foretrak testbrillerne
som deres endelige valg mht. synskvalitet
og synskomfort sammenlignet med kontrollen.
Denne forskel blev hovedsageligt frembragt
af forsøgspersonerne med høj myopi
og middel myopi. 67% af forsøgsdeltagerne
med høj myopi og 59% af forsøgsdeltagerne
med middel myopi foretrak testbrillerne, og
forsøgspersonerne med hyperopi havde en
i.ProfilerPlus®
tilsvarende præference for test- og kontrolbrillerne.
• Synsskarphed. Testbrillerne gav bedre gennemsnitlig
synsskarphed under mesopiske
betingelser sammenlignet med kontrolbrillerne.
Målinger af synsskarphed (visus) under
alle betingelser resulterede ikke i statistisk signifikante
gennemsnitlige logMAR visusforskelle
mellem testbrillerne og kontrolbrillerne. I hvert
enkelt tilfælde var forskellen mindre end en
linjes synsforbedring. Der kræves en forskel
på mindst én linje for at kunne konkludere, at
forskellen er statistisk signifikant.
• Præference under forskellige lysforhold.
Vores forsøgsdeltagere gik med hvert par
alene i ti dage og fik herefter lov til at foretage
en direkte sammenligning med både testbrillerne
og kontrolbrillerne i én uge før deres
endelige forsøgsbesøg, hvor der også blev
udført kliniske målinger med direkte sammenligninger.
Sammenligningen er rapporteret
i figur 4.
44