Nyeste udgave af Magasinet Optikeren - Danmarks Optikerforening

knytter sig hovedsageligt til anvendelsen af
synsfunktionen og skærmarbejdet.
Kompensationsstrategier
I korthed kan man sige, at spændingssymptomerne
opstår som følge af overkompensation
af lokale svækkelser i synsapparatet. Kendetegnende
er også, at funktionsfejl opbygges
over tid, og kompensationsstrategier er mere
reglen end undtagelsen (hyppigst optræder
exodeviationer og svag disparitetsvergens
camoufleret og kompenseret via forhøjet
ydelse i den akkommodativekonvergensfunktion
– afledt heraf den ofte optrædende
akkommodative pande/øjenhovedpine).
Funktionstestning skal derfor afdække lagpå-lag,
og udredningen skal følge en protokol
skabt til formålet. Medinddrages kompensationsstrategien
ikke, risikeres dels at tilstanden
slet ikke opdages, dels at en evt. behandling
konserverer kompensationen, og derfor ikke
adresserer den underliggende årsagsrelaterede
tilstand.
En tidssvarende model skal indeholde og
fortolke den såkaldte nærtriade – altså at
pupilreaktion, akkommodationsfunktion og
vergensfunktion, dels har et selvstændigt
virksomhedsområde og dels synkinetiske
reaktioner (2013 fortolkningen).
Vurderes der udelukkende på baggrund af
konvergensnærpunktet, evt. med opfølgende
behandling a la blyant-til-næsen, Kleenerkort
og Brock snor, handles der på baggrund af
materiale, som blev opgjort i 1966.
Det er især værd at fremhæve, at følges
spillereglerne for 2013 baseret funktionstestning,
afdækkes ofte reelle svigt, og behandling
medfører hurtige og varige forbedringer. Det
er faktisk ret godt underbygget i nyere fysiologisk
viden og evidensstudier på området.
Piskesmæld, hjernerystelse
og de skjulte lidelser
Personer, med længerevarende symptomer
efter en eller anden form for hovedtraume,
fører ofte en omtumlet tilværelse her i landet.
De er svært ude af kurs, og mange almindelige
gøremål magtes kun i meget begrænset
omfang. Deres hjerner er fotograferet på kryds
og tværs, men der er ikke nogen ændringer at
se. Ergo må de jo være normale. Det hyppigste
råd er, at de skal gå hjem og hvile sig og måske
gradvist iværksætte en motionsaktivitet.
Når mange måneders hvile og spredt motion
ikke har hjulpet, og dagpengeperioden står
til udløb, forsøger en del kommuner sig med
noget spredt fægtning i genoptræningssektoren.
Men synsforstyrrelser forsvinder ikke i
styrketræningsmaskiner eller ved nakkestrækøvelser.
Hjerneforskningen har braget fremad i de
sidste årtier og skabt en helt ny forståelse
af mange hjernefunktioner. Men helt grundlæggende
ting, som fx hvordan hjernen sammenfletter
signaler fra vores sanseapparater,
har man kun en forestilling om. Hjernens egen
interne kommunikation er stadig ukendt territorium
langt hen ad vejen.
Uforstand
Med en mere ydmyg tilgang til hjernens funktioner
kan man også sige, at længerevarende
symptomer efter hovedtraume uden synlige
skader udstiller sundhedsvæsenets kollektive
uforstand og magtesløshed. Her til kan
jeg så tilføje, at simpel testning efter psykofysiske
principper klart demonstrerer at
synsforstyrrelser kan have et sansefysiologisk
ophav. Hvordan det så er skruet sammen, er
ukendt. Men det er sundhedsfagenes opgave
at udforske forklaringer og tænke klogt, ikke
at afvise og mistænkeliggøre folk.
Helt elementært er hovedparten af de
mennesker, vi taler om, ikke i stand til at fiksere
en anden person i samtaleafstand ret længe
ad gangen. Uanset, at de er trygge i situationen,
og uanset, at de meget nødigt flytter
øjnene fordi det kan virke uhøfligt, så er de
tvunget til at gøre det. Øjnene kan kun fiksere
kort tid ad gangen, og det kræver tiltagende
anspændelse og bevidsthed at gennemføre.
Al normal automatik er helt væk. At overveje
arbejdsprøvning på disse præmisser udstiller
uforstanden.
unødvendigt mange mennesker døjer
med symptomer fra ubehandlede eller
fejlbehandlede synslidelser.
Øjne- og pandehovedpine er en del af hverdagen for
mange skærmbrugere.
Helbredelse frem for sygdom
Hvis vi sætter fokus på helbredelse frem for
sygdom, er der mange ting at gøre. Rigtig
mange ting. Langt den overvejende del af
de længerevarende synsforstyrrelser er ikke
begrundet i en øjensygdom, men er en synslidelse.
Der er ikke engang plads til megen diskussion
her.
Synsfunktionens biomekaniske enheder
skal evalueres både for sig selv og i deres
naturlige sammenhænge, og til de formål,
de er skabt til. Uden en systematisk tilgang
i udredningen overses væsentlige og handicappede
tilstande. Så barsk vil jeg postulere
i dag.
Den helt store skurk er igen, at sygdomstankegangen
fører til, at man leder efter
organsvigt i en hjerne som alle pejlemærker
indikerer, har kommunikationssvigt. Det kan
naturligvis være nyttigt at udelukke organsvigt,
men at give slip her, er usagligt. Opdaterede
arbejdsmodeller og opfølgning bliver nødt til
at iagttage udviklings- og indlæringsperspektivet
i en arbejdende hjerne.
Optikerfaget
Optikerfaget har en stor berøringsflade til
befolkningen, og det er derfor mit håb, at faget
vil bidrage til at tydeliggøre forholdende. Dels
naturligvis ved at vejlede folk når de dukker
op med synslidelser og spørgsmål, og dels
opklare, at såfremt personer går i den tro, at
udtømmende øjentræning er gennemført på
baggrund af 1966 konceptet - at det IKKE
er sandt. Der findes ganske enkelt en model
som iagttager den viden vi har i dag, og derfor
nok er værd at overveje, når man har ryggen
mod muren.
»
23