No. 1031 - Miljøstyrelsen

16
Resultaterne af et studie med det formål at screene for østrogen aktivitet indikerer,
at D4 har en svag østrogen og anti-østrogen aktivitet og er en delvis
agonist (forøger virkningen af østrogen). Det er ikke ualmindeligt, at stoffer
der har østrogen virkning også har anti-østrogene egenskaber. Sammenligning
af den østrogene styrke af D4 med ethinylestradiol (et steroid hormon) indikerer,
at styrken af D4 er henholdsvis 585.000 gange og 3,7 mio. gange mindre
end styrken af ethinylestradiol i to forskellige rottestammer.
På grund af manglen på påviste effekter af stofferne på andre "endpoints",
som anvendes til at vurdere østrogene effekter, er der stillet spørgsmålstegn
ved, om effekten af D4 i forhold til forplantningen skyldes en østrogenvirkning.
Det er foreslået at mekanismen er en forsinkelse af den såkaldte LHbølge,
som er nødvendig for en optimal timing af ægløsningen.
Baseret på de gennemgåede undersøgelser, er de kritiske effekter af de her
omtalte siloxaner en hæmmet forplantningsevne (D4) og potentielle
kræftvirkninger (svulster i livmoderen). Yderligere ser der ud til at være nogle
effekter på en række organer af gentagen eksponering: leveren (D4), nyrerne
(HMDS) og lungerne (D5 og HMDS).
En mulig østrogen effekt, som bidrager til D4's hæmning af forplantningsevnen
er til diskussion. Der er dog en indikation på, at denne hæmning er forårsaget
af andre mekanismer.
Baseret på den gennemgåede litteratur synes der ikke at være problemer hvad
angår akut giftvirkning, irritationer, sensibiliseringer og skader på arveanlæggene.
Siloxanerne er generelt meget stabile forbindelser, der er svært nedbrydelige i
miljøet. De cykliske siloxaner og kortkædede lineære siloxaner opkoncentreres
i organismer (biokoncentreringsfaktorer er ikke undersøgt for de langkædede
siloxaner). De beregnede biokoncentreringsfaktorer (BCF) af de små siloxaner
varierer fra 340 for HMDS til 40.000 for phenyleret trisiloxan (phenyl
trimethicone). De små phenylerede siloxaner synes at have meget høje biokoncentreringsfaktorer,
og modelberegningen indikerer, at det også er disse
stoffer, som er de mest giftige for organismer i vandmiljøet.
Alternativer til siloxaner i kosmetikprodukter og plejemidler
Traditionelt har siloxanerne været på positivsiden, når emnet har været substitution,
fx som alternativer til PCB. Udviklingen af alternativer til siloxaner
har hovedsageligt fokuseret på siloxaner anvendt i kosmetik og brystimplantater.
Hidtil har det i Danmark ikke været en konkurrenceparameter, at kosmetik
ikke indeholder siloxaner, men mange, især amerikanske producenter,
bruger Internettet til at annoncere for silikonefri hår- og hudplejeprodukter.
Da kosmetik og plejemidler er blandt de vigtigste produktgrupper, hvad angår
forbrugereksponering og udledninger af siloxaner til miljøet, har vurderingen
af alternativer fokuseret på disse produktgrupper.
Siloxanerne har en række egenskaber som det ikke er nemt at erstatte med
brug af alternativer. I sæber og "leave-on" produkter (bl.a. lotions og hudcremer)
giver siloxanerne fx produkterne en kombination af glat og blød fornemmelse
på huden samtidig med, at produkterne ikke føles fedtede på huden.
Især er de flygtige siloxaners egenskaber svære at erstatte.