Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>♣</strong> <strong>♥</strong> <strong>♠</strong> <strong>♦</strong><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
1
1. SKOLEDAG<br />
Af Lise Thorn<br />
En festdag som hvert år er lige dejlig<br />
og fuld af glæde og som for hvert<br />
enkelt barn markerer starten på et<br />
nyt stadie i livet.<br />
En start, der endnu er præget af stor<br />
nysgerrighed og spænding, men som<br />
gennem skoleårene vil stabilisere sig<br />
til en større overlegenhed og<br />
overblik, for til sidst i 9. klasse at<br />
markeres ved unge mennesker, der er<br />
parate til næste store hop i livet.<br />
Velkommen til en ny årgang børn og<br />
forældre på Vorrevangskolen.<br />
Velkommen til alle til endnu et nyt<br />
skoleår!<br />
Hverdagen er allerede i fuld gang, og<br />
de små nye 0. klasseelever har<br />
erobret skolen. De færdes trygt rundt<br />
på skolens mange kvadratmeter, og<br />
for mig at se er de faldet godt til.<br />
Jeg vil her benytte anledningen til at<br />
takke forældrene for det store og<br />
positive fremmøde den første dag.<br />
Det er én af de største støtter, I kan<br />
give jeres børn, og som tyder på et<br />
godt fremtidigt skolehjemsamarbejde.<br />
Og netop samarbejdet<br />
mellem hjemmet og skolen betyder<br />
rigtig meget for barnet op gennem<br />
hele skoleforløbet.<br />
Et samarbejde bygger på gode<br />
oplevelser, god kommunikation samt<br />
opbakning til de arrangementer<br />
skolen inviterer til – arrangementer<br />
der rækker fra forældremøder,<br />
klassearrangementer, skolefester,<br />
skolehjemsamarbejde,<br />
klasserådsmøder og lign. Ved at<br />
deltage aktivt viser man sit barn, at<br />
man tager skolen alvorligt.<br />
Også den øvrige del af skolen er<br />
kommet godt i gang. Hvor vi, som<br />
nævnt i sidste nummer af<br />
Vorrebladet, oplevede nogen uro i<br />
udskolingen sidste skoleår, er dette år<br />
indtil videre karakteriseret ved en<br />
stor ro.<br />
Der er blevet en ganske anden<br />
atmosfære blandt de ældste af vore<br />
elever, som det er mit indtryk, at alle<br />
nyder rigtig meget.. Også blandt<br />
lærerne i afdelingen er der<br />
optimistiske toner, - der er kommet<br />
en del nye lærere, som sammen med<br />
de erfarne udgør et rigtig godt<br />
afdelingsteam. Det er bestemt også<br />
godt for arbejds- og<br />
undervisningsmiljøet, at den samlede
udskolingslærergruppe i dette skoleår<br />
skal på kursus i sammenlagt fire hele<br />
dage og tre eftermiddage. Et<br />
tværfagligt udviklingsforløb om<br />
ungdom, identitet og uddannelse -<br />
sammen med klubmedarbejdere og<br />
medarbejdere fra Socialcenter Nord.<br />
Første kursusdag er afviklet og med<br />
stort positiv udbytte.<br />
Elevrådet har gennem flere år ønsket<br />
at holde en temadag for de ældste<br />
elever, og i år er det så lykkedes at få<br />
den planlagt og gennemført. Fredag<br />
d. 14. september havde elever og<br />
lærere en forrygende dag på<br />
henholdsvis Vorrevangskolen og på<br />
”Sansestormerne – Skolen for mad<br />
og appetit på livet”, der ligger på<br />
Tretommervej i Risskov. Det kan der<br />
læses mere om andet sted i bladet.<br />
skolebestyrelsen har ønsket at sætte<br />
fokus på i deres valgperiode, men<br />
bestemt også temaer som altid vil<br />
være meget centrale i en skoles<br />
hverdag og organisering. Det kunne<br />
også mærkes under hele opholdet,<br />
som bar præg af stor energi og<br />
engagement, og mundede ud i en<br />
lang række konkrete forslag til<br />
handlinger inden for de to områder.<br />
Ugen efter - fredag d. 21. og lørdag<br />
d. 22. september var det pædagogiske<br />
personale af sted på arbejdsweekend,<br />
hvor også flere forældre fra<br />
skolebestyrelsen deltog.<br />
Temaerne var ”Kommunikation og<br />
Faglighed” – indsatser som bl.a.<br />
Frem til midt i november skal<br />
handlingsforslagene behandles og<br />
prioriteres med henblik på at kunne<br />
vedtages i henholdsvis<br />
skolebestyrelse og MED-udvalg. I<br />
Vorrebladets decemberudgave vil<br />
man kunne læse hvilke forandringer,<br />
det kommer til at betyde for skolen,<br />
for børnene, for personalet og for<br />
forældrene.<br />
I 2007 er der for alle skoler<br />
udarbejdet en kvalitetsrapport, som<br />
udkom i september, og delrapporten<br />
for Vorrevangskolen kan læses på<br />
skolens<br />
hjemmeside<br />
(www.vorrevangskolen.dk).<br />
3
Delrapporten afspejler pænt den<br />
skole vi er, og som ligger i det<br />
distrikt, den gør, hvor jeg hermed<br />
mener, at det er ikke alle vore elever,<br />
der får den nødvendige hjælp<br />
hjemmefra. Som skole gør vi meget,<br />
hvilket også kan ses i testresultaterne<br />
for læse- og talfærdigheder, men det<br />
har kolossal stor betydning for et<br />
barns faglige udvikling, at også<br />
forældre bruger tid på skolearbejde,<br />
almen viden mv.<br />
Resultaterne i rapporten er ikke alle<br />
dugfriske! F.eks. er tallene for<br />
mobning næsten tre år gamle, og det<br />
er netop i dette skoleår, at vi skal i<br />
gang med en ny undersøgelse af<br />
elevernes undervisningsmiljø, hvor<br />
også trivsel / mobning indgår.<br />
Noget, som rapporten også viser, er,<br />
at en stor del af distriktets elever ikke<br />
går på Vorrevangskolen – at de har<br />
valgt enten privatskole eller anden<br />
folkeskole.<br />
Det er noget, som vi er meget<br />
opmærksomme på, og også et emne<br />
der indgik i den ovenfor nævnte<br />
arbejdsweekend under temaet<br />
”Kommunikation”. Her er der<br />
kommet flere bud på, hvordan skolen<br />
skal blive bedre til at profilere sig<br />
eksternt.<br />
Skolens elevtal har været faldende de<br />
senere år, og det gælder faktisk for<br />
hele kommunen, hvor prognoserne<br />
lyder, at det samlede elevtal vil falde<br />
med flere tusinde elever over de<br />
næste otte år.<br />
Det er bl.a. også én af årsagerne til,<br />
at Frydenlundskolen og<br />
Nordgårdskolen er indstillet til<br />
lukning. Den endelige beslutning<br />
tages først i november, men hvis det<br />
bliver tilfældet, er der peget på, at<br />
Vorrevangskolen skal overtage<br />
specialklasserækken på Frydenlund.<br />
Det drejer sig elever, som har<br />
generelle udviklingsvanskeligheder –<br />
altså en ganske anden type<br />
vanskeligheder end de børn vi har i<br />
vore nuværende specialklasser.<br />
Hvis lukningen af Frydenlund bliver<br />
aktuel, er der bred enighed om både<br />
blandt personalet og i<br />
skolebestyrelsen, at vi med glæde vil<br />
tage imod en ny elev- og<br />
personalegruppe.<br />
I det næste nummer af Vorrebladet<br />
vil afgørelsen være truffet, så<br />
fortsættelse følger…<br />
Med disse ord vil jeg endnu en gang<br />
sige velkommen til et forhåbentlig<br />
godt, lærerigt og spændende skoleår.<br />
4
Hvis er du …. ?<br />
Af Ole Bering<br />
Dyreverdenen giver os mange<br />
billeder på yngelpleje lige fra at være<br />
”en hønemor” til at ville ”kæmpe<br />
som en løve” for sine børn. Min<br />
trekvarte foxterrier har også på sin<br />
egen måde taget hånd om næste<br />
generation – af kattekillinger. Kvik,<br />
der aldrig selv fik hvalpe, har som en<br />
pligtopfyldende tæve givet mælk til<br />
adskillige af de killinger, som vores<br />
husstand har opfostret, mens mine<br />
piger var små.<br />
Ja, i skrivende stund ligger der<br />
såmænd to velnærede ”gøgeunger” af<br />
killinger inde på sofaen. Mælk fra en<br />
hund har givet dem et godt<br />
kosttilskud. De er så at sige et par<br />
rigtige ”hund-katte”. Men hvis er de?<br />
Er de deres mors, hunkatten? Er de<br />
deres fostermors, hunhunden? Eller<br />
er de pigernes og konens katte? De er<br />
i hvert fald ikke mine! For lige når<br />
jeg er godt i gang med en interessant<br />
artikel i avisen, angribes jeg af en<br />
killing. Den foretager en perfekt<br />
landing på avisen, og instinktivt<br />
sender jeg katten retur – hen ad<br />
gulvet! Er der da ingen i familien, der<br />
kan sørge for lidt opdragelse i den<br />
her zoologiske have (vi har fire katte<br />
og en hund)?<br />
Nu til menneskeverdenen. Her kan<br />
man også nogle gange stille<br />
spørgsmålet: hvis er du? Mine dejlige<br />
13-årige tvillingepiger er født i<br />
Vietnam, hvor min kone og jeg<br />
hentede dem, da de var et halvt år.<br />
Da vi først havde forladt det fattige,<br />
eksotiske land med dets fugtige<br />
varme og krydrede dufte, kom<br />
pigerne under vores påvirkning. De<br />
fik en plastic-ble på (børn har ikke<br />
ikke ble på i Vietnam), stukket en<br />
sutteflaske i munden og skulle høre<br />
farmand synge "Se den lille<br />
kattekilling". Kort sagt har vi givet<br />
pigerne en typisk dansk opdragelse,<br />
de har fået vores vaner og tro, har<br />
lært at elske frikadeller, men man må<br />
håbe, at de ikke også får vores<br />
særheder. Vietnamesere er de i hvert<br />
fald ikke længere.<br />
For to år siden var vi på en større<br />
tur til Vietnam. Her mødte vi<br />
pigernes Vietnam-mor og Vietnamfar,<br />
som vi altid har kaldt dem.<br />
Moren trådte ud af anonymiteten, da<br />
5
hun meget bevæget omfavnede<br />
pigerne, som hun jo havde båret og<br />
født 11 år tidligere. Det var en<br />
kæmpeoplevelse for hende at se, at<br />
hendes piger havde det godt. Senere<br />
fik vi brev fra moren, hvor hun skrev<br />
om sine følelser lige fra dengang,<br />
hvor hun på grund af fattigdom<br />
havde måttet levere de nyfødte<br />
tvillinger ind på børnehjemmet. Dag<br />
ud og dag ind havde hun tænkt på<br />
dem, når hun gik i rismarkerne. De<br />
var ikke glemt!<br />
Hvis er pigerne? De føler<br />
selvfølgelig, at de tilhører Hanne og<br />
mig, deres mor og far, men ét eller<br />
andet sted i deres sind ligger<br />
formentlig en lille skatkiste, som<br />
rummer billedet af deres Vietnammor,<br />
som de har stået overfor og<br />
spejlet sig i.<br />
Og til sidst til ”skoleverdenen”. Den<br />
handler jo om alle de skønne,<br />
levende væsner, eleverne, som også<br />
er en slags mennesker. Men hvilken<br />
slags? Det er der mange, der vil være<br />
med til at bestemme og have<br />
indflydelse på. Lige nu ligger der en<br />
udviklingsplan klar til skolerne og<br />
daginstitutionerne. Heri lægges<br />
planer for en masse velmente tiltag,<br />
som skal sættes i gang. Lærere og<br />
pædagoger skal sikre, at børnene får<br />
en times motion om dagen. Vi skal<br />
stimulere deres sprog. Vi skal sørge<br />
for sund kost samt en hel del andre<br />
ting.<br />
Som lærer kan jeg godt få øje på<br />
nogle børn, som behøver vores<br />
omsorg på de her områder, fordi<br />
deres hjem af ulykkelige grunde ikke<br />
er i stand til at tage sig af det. Det er<br />
ikke ond vilje, for alle ønsker i bund<br />
og grund det bedste for deres børn.<br />
Men de magter ikke opgaverne. Og<br />
for deres skyld er det godt, at<br />
institutionerne går ind og tager<br />
ansvar.<br />
Som forælder vil jeg godt<br />
protestere. Skal jeg sættes under<br />
administration og gøres til en<br />
papfigur? Hvis er mine børn – om<br />
ikke mine. Hvis er ansvaret for de<br />
grundlæggende behov? Mit! Må jeg<br />
ikke godt få lov at beholde noget af<br />
ansvaret- så lad os da slå halv skade!<br />
Hvis er børnene i det hele taget?<br />
Forældrenes? Skolens? Politikernes?<br />
Firmaernes?<br />
For at vende tilbage til kattene fra<br />
min indledning. Piet Heins kat, der<br />
går på vejen er dybest set …. sin<br />
egen! At blive moden og voksen er at<br />
kunne sortere i de tusinder af tilbud,<br />
man får fra alle dem, der vil én ens<br />
bedste!<br />
6
Forældremøder<br />
Af skolebestyrelsesmedlem<br />
Mette Vedsgaard Christensen<br />
Et af de fokusområder som<br />
skolebestyrelsen arbejder med, er<br />
kommunikation. Vi er i<br />
skolebestyrelsen optagede af at<br />
diskutere og forbedre skolens<br />
kommunikation og profilering udad i<br />
skoledistrikt og lokalsamfund, men<br />
også den interne kommunikation<br />
mellem skole, elever og forældre har<br />
været på dagsordenen. Et af de<br />
vigtigste elementer i denne<br />
kommunikation er forældremøderne.<br />
I diskussionerne er følgende punkter<br />
kommet op – de er sikkert ikke<br />
dækkende - men netop præget af de<br />
konkrete forældre og lærere som<br />
sidder i bestyrelsen og deres<br />
oplevelser.<br />
Set fra lærerside kan problematikken<br />
tage sig således ud:<br />
- Det er vanskeligt at engagere<br />
forældrene i forældremøder – det er<br />
til tider overordentligt vanskeligt<br />
overhovedet at få dem til at deltage,<br />
eller overhovedet svare på<br />
mødeindkaldelsen. Det er ikke<br />
særligt befordrende for lysten til at<br />
være engageret og veloplagt<br />
mødeleder når der tilsyneladende er<br />
så ringe interesse for sagen. Hvordan<br />
får man flere forældre til at deltage i<br />
forældremøderne?<br />
- Det er vanskeligt at fastholde<br />
forældrenes interesse for disse<br />
forældremøder gennem hele<br />
skolegangen – hvordan kan man<br />
sikre at forældrene år efter år finder<br />
det relevant og vedkommende at<br />
komme til forældremøderne på<br />
skolen?<br />
- Nogle forældre engagerer sig slet<br />
ikke i forældremøder, klasseråd og<br />
lign. Hvordan kan man sikre at alle<br />
forældre deltager i forældremøderne?<br />
Hvordan sikrer man fx at flere af<br />
minoritetsbørnenes forældre<br />
deltager?<br />
Fra forældreside kan problematikken<br />
se således ud:<br />
- Forældremødernes form og<br />
struktur kan virke diffus med uklare<br />
rollefordelinger til følge. Hvad er et<br />
forældremøde egentlig, hvorfor<br />
holder vi dem, hvad er forældrenes<br />
rolle og hvad forventer lærerne af<br />
forældrene? Konkret kunne man som<br />
forælder godt spørge sig selv: Er<br />
7
forældremøder informationsmøder<br />
eller dialogmøder? Er det<br />
envejskommunikation – overførsel af<br />
information – eller er det<br />
diskussionsoplæg? Hvornår skal jeg<br />
som forælder tie og hvornår må jeg<br />
tale/diskutere/problematisere?<br />
- Der er to forældremøder pr år. Det<br />
er altså her man som forælder for<br />
alvor har mulighed for at møde<br />
lærere og pædagoger, få<br />
informationer om og diskutere<br />
klassen, undervisningen og trivslen<br />
generelt med lærerne og andre<br />
forældre. Nogle vil gerne høre mere<br />
om klassens faglige progression,<br />
årsplanens indhold og begrundelser<br />
herfor, se eksempler på valgte<br />
undervisningsmaterialer og lign.<br />
Andre vil diskutere klassens sociale<br />
temperatur, fødselsdagspolitikker og<br />
festtraditioner. Bruges den afsatte tid<br />
godt nok?<br />
vigtig. Det er vigtigt at forældre og<br />
lærere har et forum hvor de kan<br />
diskutere både faglige og sociale<br />
emner med vigtige aktører i deres<br />
børns hverdag. Det må derfor være<br />
vigtigt at forholde sig til det<br />
svigtende fremmøde, og det er derfor<br />
ikke godt nok at konkludere at<br />
”forældrene er nok ikke interesserede<br />
i deres børns skolegang”. Man kunne<br />
jo også spørge: ”Gør vi nok for at<br />
engagere forældrene i disse møder?<br />
Gør vi nok for at gøre<br />
forældremøderne interessante og<br />
vedkommende for alle forældre?”<br />
Kort sagt: Er læreren klædt på til at<br />
forvalte opgaven som igangsætter og<br />
krumtap i skolehjem-samarbejdet?<br />
Skolebestyrelsens diskussioner<br />
De fleste vil nok være enige i at den<br />
direkte kontakt mellem forældre og<br />
lærere og forældrene imellem er<br />
For at svare på dette kan man stille<br />
sig nogle helt basale spørgsmål om<br />
forældremødernes nuværende form<br />
og funktion. Fx: Kan forældremøder<br />
arrangeres anderledes – er den<br />
nuværende form og struktur den mest<br />
hensigtsmæssige?<br />
8
Hvorfor skal alle forældre fx mødes<br />
to gange om året? Måske er det<br />
relevant på visse klassetrin at lade<br />
alle pigernes forældre mødes for sig<br />
og på samme måde med drengene.<br />
Visse spørgsmål er måske<br />
presserende for piger og deres<br />
forældre – andre for drenge. Hvorfor<br />
skal forældrene i det hele taget altid<br />
mødes klassevis?<br />
Hvordan får man minoritetsbørnenes<br />
forældre engageret og fastholdt i<br />
forældremøder og andre<br />
klassearrangementer? Der er sikkert<br />
skrevet og oversat mange pjecer og<br />
foldere om ”dansk” skolekultur,<br />
forældremøder hvor forventningerne<br />
udpensles efter alle kunstens regler.<br />
Det har ikke den ønskede effekt.<br />
Kunne man ikke forsøge sig med at<br />
lave årlige, sprogbaserede<br />
forældremøder og fx lade alle<br />
tyrkisktalende forældre mødes med<br />
skolen og en tolk/modersmålslærer<br />
en gang om året? Nogle<br />
modersmålslærere i Århus har<br />
arbejdet særligt med<br />
forældreinddragelse<br />
og<br />
minoritetsforældre. Konkret har man<br />
ved hjælp af specielle<br />
informationsmapper og tosprogede<br />
medarbejdere fået inddraget forældre<br />
fra sproglige minoriteter via<br />
sprogbaserede møder – og ikke<br />
overraskende afdækket et meget stort<br />
og gensidigt informations- og<br />
dialogbehov (læs mere om tiltaget i<br />
Århus Lærerforenings blad ”Skolen”<br />
nr. 5, årg. 2005 – læs det på<br />
www.aalf.dk).<br />
Hvorfor udebliver nogle forældre fra<br />
møder? Forarbejdet til<br />
forældremøderne og mødernes form<br />
kan i højere grad tilpasses<br />
forældresammensætningen så<br />
dagsorden og mødeformål er klar og<br />
gennemskuelig for alle. Måske er<br />
”seddelmediet” ikke godt nok til<br />
dette. Måske skal man som lærer<br />
overveje at ringe rundt til de forældre<br />
der ikke melder til eller fra for at<br />
bede om gode begrundelser for<br />
fravær og selvfølgelig opfordre til<br />
fremtidig deltagelse. Nogle vil mene<br />
”at det ikke kan være meningen at<br />
man skal til at ringe rundt – folk må<br />
da kunne finde ud af at svare”. Men<br />
det kan de åbenbart ikke. Det er<br />
vigtigt at skolen og læreren<br />
signalerer at man vægter alle<br />
forældres deltagelse højt – og at man<br />
forventer den.<br />
9
Hvordan sikrer vi at dagsordenen og<br />
rollefordelingen er klar for alle<br />
deltagere og at lærere og forældre<br />
kan møde forberedte og<br />
velinformerede op? Et vigtigt punkt<br />
må være behovs- og<br />
forventningsafklaring. Her kan<br />
klasserådene spille en central rolle<br />
som medarrangør af<br />
forældremøderne. De kan netop se<br />
dagliglivet fra forældreside og kender<br />
sikkert til aktuelle problemstillinger<br />
som bør drøftes. Samtidigt kan<br />
klasserådene fungere som indpiskere<br />
og fx være forældremøde-mentorer<br />
for andre forældre.<br />
elevarbejder frem og tag kanonen<br />
med og vis billeder fra<br />
undervisningen. Billeder er - frem for<br />
en overhead med sorte bogstaver - er<br />
altid sjovere og meget mere<br />
informative. Tag fx billeder af de<br />
faglokaler som forældrene ikke<br />
kommer i – gerne med klassens<br />
elever i aktion – og vis dem frem på<br />
møderne. Vis billeder af hvordan<br />
eleverne arbejdede med et bestemt<br />
emne – eller hvordan der arbejdes<br />
med det nye undervisningsmateriale I<br />
har skrevet om i nyhedsbrevene.<br />
Det var et kort indblik i<br />
skolebestyrelsens arbejde med den<br />
del af skole-hjem kommunikationen<br />
som foregår på de halvårlige<br />
forældremøder. Lad debatten<br />
fortsætte i klasseråd og på<br />
lærerværelse.<br />
Forældrene bør også se de nye<br />
smartboards - de elektroniske tavler -<br />
i funktion, og modtage<br />
”tavlenoterne” som mail efter mødet.<br />
Til sidst er et par ønsker til afvikling<br />
af forældremøder som står for<br />
skribentens egen regning: Vis flere<br />
10
Skole/hjem-samarbejde<br />
Af Erni Josefsson<br />
lærer på Vorrevangskolen siden 1971<br />
Jeg er blevet bedt om at skrive et<br />
indlæg om mine erfaringer med<br />
skole/hjem-samarbejde gennem et<br />
langt lærerliv. Samværet med<br />
eleverne er naturligvis det<br />
fundamentale i et lærerliv, men<br />
mødet med forældregrupperne har<br />
bestemt givet inspiration, glæde,<br />
og lyst til arbejdet. Selvfølgelig har<br />
der også været ærgrelser, men jeg vil<br />
i det følgende prøve at beskrive,<br />
hvad jeg har følt, er lykkedes.<br />
form af: elevfremlæggelser af<br />
projekter, få forældre til at ”lege<br />
skoleelever” med udfordrende<br />
opgaver, lade forældre komme<br />
med indlæg o.l.<br />
- at etablere ”tøseklub” for<br />
pigerne og deres mødre, hvor vi<br />
mødes til arrangementer på f.eks.<br />
Kvindemuseet, går på café,<br />
afholder møder på skolen, hvor<br />
pigerne/mødrene kan diskutere<br />
pigeting/problemer i blandede<br />
grupper.<br />
- at skrive ugebreve hver uge<br />
gennem hele skoleforløbet. Her<br />
kan oplysninger om ugens<br />
undervisning, møder, små<br />
episoder fra dagligdagen,<br />
evalueringer, opsange til elever og<br />
forældre osv. kommunikeres ud til<br />
forældrekredsen.<br />
- at møde forældre med<br />
indstillingen, at alle forældre vil<br />
det bedste for deres barn, og at<br />
samarbejdet mellem skole og<br />
hjem bygger på en gensidig tillid<br />
til, at begge parter, i fællesskab,<br />
kan gøre en positiv forskel i<br />
forhold til barnets skolegang.<br />
- at arrangere forældremøder,<br />
hvor indholdet er nærværende i<br />
- at planlægge forældremøderne<br />
sammen med klasseforældrerådet.<br />
11
- at få arrangeret et møde i det<br />
enkelte barns hjem, når jeg har<br />
følt, at det vil være det bedste for<br />
barnet og forældrene i forhold til,<br />
hvad vi skulle mødes om.<br />
- at sørge for, at en ”usikker”<br />
forælder bliver hentet af en anden<br />
forælder, når der er forældremøde,<br />
så vedkommende, der er ked af at<br />
komme alene, kan deltage i<br />
mødet.<br />
- at udtrykke min holdning til<br />
forældrenes ansvar vedr.<br />
deltagelse i møder, samtaler og<br />
arrangementer ved ikke på<br />
indbydelsen at give plads til at<br />
krydse af: kan ikke komme.<br />
Jeg kontakter omgående forældre,<br />
der ikke er mødt frem til et møde for<br />
at tale med dem om vigtigheden af<br />
fremmødet – for deres barn, dem selv<br />
og mig.<br />
- ikke at være konfliktsky, men<br />
tage fat på et problem omgående –<br />
ofte med inddragelse af<br />
forældrene.<br />
- at være tydelig og klar i mine<br />
udmeldinger, så forældrene ikke<br />
bliver usikre på, hvad jeg mener.<br />
- at forsøge at være lyttende,<br />
interesseret, empatisk og<br />
respektfuld i samarbejdet.<br />
Et frugtbart og givende forældresamarbejde<br />
opnås kun,<br />
når både lærere og forældre vil det.<br />
Lykkes det, er det en vigtig styrke i<br />
det danske skolesystem.<br />
12
Hjemmebesøg hos Jonathan 1.a<br />
Af Sanne og Per Andersen<br />
Jonathan glædede sig ret meget, da<br />
det gik op for ham, at han snart ville<br />
få besøg at sine to klasselærere (Stine<br />
og Jesper) og sin klassepædagog<br />
(Jan). For første gang i sit knapt 8-<br />
årige liv bad han om et vækkeur<br />
dagen før. Det skulle stilles til 6.00 –<br />
for der skulle fejes og ryddes op. Han<br />
kom op og blev alvorlig sur, da han<br />
opdagede, at en velmenende forælder<br />
havde stillet på vækkeuret og<br />
klokken var næsten 7.<br />
Mindre end 5 minutter efter sidste<br />
time var slut, stod han af cyklen<br />
hjemme.<br />
”Far bor vi i et kolonihavehus?”,<br />
”Nej hvorfor”. ”Det spurgte lærerne<br />
om, jeg sagde også nej, men jeg<br />
vidste ikke rigtigt, hvad et<br />
kolonihavehus er”.<br />
Snart var klokken 13.30 – kun en<br />
halv time til.<br />
”Jeg går op til parkeringspladsen”,<br />
bedyrede Jonathan, selv om nogen<br />
syntes, at det var alt for tidligt.<br />
Der blev lavet kaffe, saft og lidt let at<br />
spise, efter længere diskussioner om<br />
hvad man serverer til gæster, der skal<br />
på næsten en halv snes (”kaffe”-)<br />
besøg samme eftermiddag.<br />
Jonathan havde bestemt, at de skulle<br />
se hans værelse og de lego-fly, han<br />
havde lavet i weekenden.<br />
Mens vi, under det korte ophold, sad<br />
en tid, spurgte vi Jonathan, hvad de<br />
mere skulle nå at se, for tiden var ved<br />
at rinde ud. Jan foreslog, at de da<br />
bare kunne blive en uge. Det<br />
afstedkom et større regnestykke for<br />
den unge 1. klasseselev – hvor lang<br />
tid ville lærerne så være væk<br />
hjemmefra, hvis de skulle være en<br />
uge hos hver elev. ”Er der 6 uger i en<br />
måned?” osv. …..<br />
”I skal også se legepladsen”, syntes<br />
Jonathan, og her sluttede et kort og<br />
fint besøg med klatretur på det nye<br />
legehus.<br />
13
Specialklasserne tager teten.<br />
Af Henrik Sørud<br />
Flere og flere skoler rundt om i det<br />
århusianske skolelandskab opsiger<br />
aftalerne med de kendte<br />
maxikantiner, altså de kantiner, der<br />
via stordrift laver mad til bl.a. vores<br />
egen skoles Mælkebøtte.<br />
Flere og flere - herunder<br />
specialklasselærerne, finder ganske<br />
enkelt at udbudet til vore elever er<br />
for ringe. Kort sagt indeholder maden<br />
alt for meget hvidt brød uden kerne<br />
og fibre, alt for stor mulighed for at<br />
klatte en 20,- væk på en riskiks, en<br />
skorpe og en lakridsrod som<br />
middagsmad.<br />
Det er efterhånden velkendt, at vores<br />
broderland hinsidan på dette punkt<br />
er l-a-n-g-t foran vores eget<br />
skolevæsen. Derovre i Sverige er det<br />
dagligdag, at alle skolens elever<br />
spiser i kantinen på skift, og at der<br />
hver dag er 2-3 retter at vælge<br />
imellem, herunder vegetarretter.<br />
Lærerne spiser sammen med deres<br />
klasser, og det foregår stille og roligt.<br />
Ja, ganske trevligt, som denne<br />
artikels forfatter har erfaret ved flere<br />
besøg i det svenske skolevæsen.<br />
I vore klasser er der yderligere fokus<br />
på madindtaget… eller mangel på<br />
samme. Hvor sukkerindtag normalt<br />
kan være svært nok at kapere, kan det<br />
umådeholdne sukkerindtag, som en<br />
række elever har i løbet af en dag,<br />
give ganske kraftige udslag, hos børn<br />
der i høj grad har brug for god ro og<br />
orden for at kunne kapere et vist<br />
fagligt indtag. Sukker og farvestoffer<br />
kan have en tendens til at speede<br />
flere af eleverne unødigt op. Som det<br />
eksempelvis er tilfældet med det<br />
farvestof, som Bryggeriforeningen nu<br />
helt ekstraordinært hurtigt er gået<br />
sammen om at få ud af bl.a. Faxe<br />
Kondi og Coca Cola Light<br />
produkterne.<br />
14
ovnbagte<br />
grøntsager,<br />
spinatpandekager, pitabrød med<br />
masser af grønt, grøntsagsuppe og<br />
megen anden god og sund mad.<br />
I fem uger har skolens specialklasser<br />
derfor på skift stået for indkøb af<br />
morgenmad og tilberedning af<br />
middagsmad for fem specialklasser.<br />
Morgenmaden har været A38, müesli<br />
og havregryn med mulighed for<br />
tilsætning af rosiner og nødder. Ja,<br />
sukkeret har været savnet hos en<br />
række elever, og til tider ganske<br />
uhyggeligt at se, hvor meget der<br />
”drysses” over, hvis lejlighed bød<br />
sig!<br />
Det er denne forfatters indtryk, at alle<br />
elever og i hvert fald lærere har<br />
nydt at blive kræset om en halv times<br />
tid om dagen, hvor maden giver<br />
anledning til et godt pusterum og<br />
mulighed for almindelig samtale<br />
henover bordet.<br />
Eleverne har bidraget med et beløb<br />
og skolen givet et tilskud. Det er mit<br />
indtryk, at disse ”pionermønter” er<br />
givet godt ud og skolen skal have ros<br />
for opsigelsen af<br />
maxikantinetilslutningen. Nu venter<br />
vi spændt på hvilket tiltag en<br />
skolebestyrelse kunne tænke sig, og<br />
flere muligheder kunne anvendes.<br />
Middagsmaden har været alt fra<br />
rugbrødsmadder, til kalkun med<br />
15
Elevrådets Temadag<br />
Af Elevrådet<br />
Den 14.09.07 holdt alle skolens<br />
ældste elever en temadag, som<br />
handlede om sund kost og motion.<br />
Elevrådet fik ideen, men hvordan<br />
startede det?<br />
Elevrådet: Det var egentlig bare fordi<br />
vi kom til at bruge ordet kampagne.<br />
Vi havde en plan om at lave noget<br />
om stoffer, og hvad de gør ved<br />
kroppen, og så ville vi gerne have en<br />
tidligere narkoman op og fortælle om<br />
stoffer. Vi ville gerne have en<br />
kontrast mellem det dårlige og det<br />
gode, så derfor bestemte vi os også<br />
for at vælge sund mad og motion.<br />
Men pga. økonomien kunne det kun<br />
lade sig gøre at vælge én ting.<br />
Hvad lavede I egentlig den dag?<br />
Elevrådet: Vi blev delt op i to store<br />
hold og 6 mindre grupper. Tre<br />
grupper hos Sansestormerne og tre på<br />
skolen. Der var fire værksteder. Vi<br />
skulle lave en sund madpakke, spinne<br />
(cykle på kondicykel i tre kvarter),<br />
lege gammeldags lege og et stafetløb,<br />
der viste hvor meget man skulle<br />
bevæge sig for at forbrænde<br />
forskelligt mad.<br />
På skolen skulle vi spille ”paintball”,<br />
kaste store bolde på hinanden, spille<br />
levende stratego og svømme.<br />
Hvad er Sansestormerne?<br />
Elevrådet: Det er en kostskole -<br />
næsten det samme som en efterskole<br />
med fokus på mad og motion.<br />
Vi gik derned 1 – 2 km. Det regnede<br />
lidt, men det var fint nok.<br />
På en skala fra 1 – 10, hvordan gik<br />
det så?<br />
Elevrådet: 7 til 8. Det var godt at<br />
komme ned et andet sted med andre<br />
lærere. Helt kort kan man bare sige,<br />
at det var anderledes.<br />
Er det godt, at noget er anderledes<br />
en gang imellem?<br />
Elevrådet: Det kommer an på, om<br />
man oplever nogle nye ting, nye<br />
omgivelser, nye mennesker,<br />
anderledes rutine.<br />
Levede dagen op til jeres<br />
forventninger?<br />
Elevrådet: Mere, vi havde troet, at<br />
det blev mere ”nederen”. Maden var<br />
faktisk god. Vi troede, at vi skulle<br />
lave leverpostejmadder, men vi fik<br />
bacon, agurk, salat, miracelvip,<br />
krydderier, pizza, oksekød, skinke,<br />
pitabund, laks… , der var mange<br />
gode ting.<br />
Det var godt, men vi vil gerne prøve<br />
noget nyt næste år.<br />
16
Efterårsnyt fra SFO Vorrebassen.<br />
Af Karin Walk, SFO-leder<br />
Forældreråd i SFO.<br />
Vi har tidligere afholdt valg til<br />
forældrerådet ved vores fælles SFO<br />
forældremøde i løbet af september/<br />
oktober. Dette forældremøde<br />
afholdes ikke længere, da alle SFO´s<br />
pædagoger deltager i klassernes<br />
forældremøde.<br />
Jeg vil derfor opfordre interesserede<br />
forældre til at træde ind i SFO<br />
Vorrebassens forældreråd. Var du<br />
forhindret i at deltage til klassens<br />
forældremøde eller vil du have mere<br />
information, er du velkommen til at<br />
henvende dig til din klassepædagog i<br />
SFO.<br />
På vores hjemmeside:<br />
www.vorrevangskolen.dk kan du<br />
læse mere om vedtægterne for<br />
forældrerådet.<br />
Åbningstider i efterårsferien:<br />
Vorrebassen har åben hele<br />
efterårsferien (uge 42)<br />
Mandag – torsdag kl. 6.30 – 17.00<br />
Fredag kl. 6.30 – 16.30<br />
Vi er på Filuren alle dage og blandt<br />
personalet er vi en del, som holder<br />
ferie i hele eller dele af ugen. Der vil<br />
dog være kendte pædagoger til stede<br />
hver dag.<br />
Børnene skal være i SFO senest kl.<br />
10.00 da vi benytter ferieperioden til<br />
at tage på ture og gøre andre ting vi<br />
ikke har mulighed for til hverdag, så<br />
hvis I kommer senere end kl. 10.00,<br />
kan du risikere at komme til en låst<br />
dør.<br />
Aktiviteterne i efterårsferien<br />
planlægges efter dagens aktuelt<br />
fremmødte børn.<br />
Husk at Mælkebøtten har lukket, så<br />
børnene skal have både frokost- og<br />
eftermiddagsmadpakke med i SFO<br />
Da efterår betyder masser af regn, vil<br />
vi lige benytte lejligheden til at<br />
henstille til alle vores forældre, at I<br />
giver jeres børn regntøj og<br />
gummistøvler med i SFO. Vores<br />
legeplads er utrolig smattet, så det vil<br />
være godt med noget tøj, der tåler<br />
vand og mudder.<br />
Det er også lige umiddelbart efter<br />
efterårsferien at børnene skal benytte<br />
hjemmesko inden døre.<br />
Lektiecafé<br />
Vores lektiecafé starter her midt i<br />
september. Vi har åben hver mandag<br />
og fredag kl. 12.00 – 15.00. Fra<br />
november bliver åbningsdagene<br />
mandag og torsdag. Jacob er i<br />
17
lektiecaféen om mandagen, Vivian<br />
om fredagen.<br />
Det er frivilligt for børnene at deltage<br />
i lektiecafé – ligesom i SFO’s øvrige<br />
aktiviteter.<br />
Vi har indrettet SFO’s personalerum,<br />
så det både fungerer som lektiecafé<br />
med mulighed for bistand af<br />
pædagoger og som ”hyggerum” med<br />
mulighed for at læse og lytte til<br />
lydbånd fra vores<br />
”biblioteksafdeling”.<br />
Vi vil arbejde på, at det er børnenes<br />
relationer og individuelle behov der<br />
er i centrum, hvorfor vi også<br />
foretager os andre aktiviteter, der er<br />
af mere opsøgende art via fx Internet<br />
adgang, besøg på (skole) bibliotek og<br />
lignende aktiviteter, der også kan<br />
foregå uden for lektiecaféens fysiske<br />
rammer.<br />
Det er børnenes lærer, som<br />
henvender sig til os, når han/hun<br />
finder det ønskeligt, at eleven<br />
deltager i Lektiecafé.<br />
Det er pædagogerne i SFO som<br />
motiverer barnet til at deltage i<br />
Lektiecafé.<br />
Skolebestyrelsen udarbejder princip<br />
for forældreinvolvering.<br />
Lektiecaféen er indskolingens<br />
indsatsområde i skoleåret 2007/08.<br />
Vorrebassens projektuger starter<br />
umiddelbart efter efterårsferien:<br />
Uge 43 Jan og Marianne tager<br />
hele ugen på forskellige<br />
ture med forskellige<br />
børn.<br />
Uge 44 Juddi og Vivian er<br />
kreative og laver<br />
værkstedsaktiviteter i<br />
FL1/0.a mandag og<br />
tirsdag. De børn som har<br />
lyst kan deltage.<br />
Uge 45 Mogens og Sevket laver<br />
idræt og lege udenfor og<br />
i aula, for de børn som<br />
har lyst til at være med.<br />
Uge 46 Anna og Manja har<br />
syværksted og syr<br />
bamser og dukker.<br />
Jeg vil takke alle vores forældre for<br />
opbakningen til skolens pædagogiske<br />
weekend. Det var dejligt at så mange<br />
af jer havde mulighed for at<br />
planlægge alternativ pasning af jeres<br />
børn denne fredag – og de børn som<br />
var tilbage i Vorrebassen havde en<br />
hyggelig eftermiddag sammen med<br />
vores vikarer. Vi havde en<br />
indholdsrig weekend, hvor vi fik<br />
arbejdet med faglighed og<br />
kommunikation.<br />
Til sidst vil jeg ønske alle vores<br />
forældre og børn en rigtig god<br />
efterårsferie.<br />
18
Præsentation af skolens nye<br />
administrative leder<br />
Jeg hedder Bjarne Andersen og er startet på Vorrevangskolen den 1. august. Jeg<br />
har været en tur rundt og hilse på alle klasserne og føler, at jeg er blevet rigtig<br />
godt modtaget af både elever og mine nye kolleger.<br />
Jeg er oprindeligt uddannet i en bank og har siden arbejdet med regnskaber i<br />
forskellige private firmaer. I 1994 tog jeg en stor beslutning og begyndte at læse<br />
på lærerseminariet i en alder af 33 år. Det er en beslutning, som jeg aldrig har<br />
fortrudt. Jeg blev færdiguddannet lærer i 1998. Siden har jeg undervist på 1 år<br />
på Skt. Knuds skole og 8 år på Hasle skole.<br />
Jeg var rigtig glad for mit lærerjob og trivedes godt sammen med både elever,<br />
forældre og mine kolleger. Men efter 9 år som lærer fik jeg igen lyst til at prøve<br />
noget nyt. Derfor søgte jeg jobbet som administrativ leder på Vorrevangskolen.<br />
Jeg har nu arbejdet på skolen i 2½ måned. Selvom jeg kendte en del til både<br />
regnskaber og undervisning, har der været meget nyt at sætte sig ind i - ikke<br />
mindst nye edb-systemer. Det er naturligvis altid en udfordring at sætte sig ind i<br />
et nyt job, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg har fået et rigtig spændende job, og<br />
jeg glæder mig meget til det kommende arbejde på skolen.<br />
Nye lærere på skolen<br />
Stine Gry Rasmussen<br />
Indskolingen<br />
Eva Rasmussen<br />
Mellemtrinnet<br />
Helle Nørsøller<br />
Udskolingen<br />
Toke Kyndi Sachse<br />
Udskolingen
Nye pædagoger på skolen<br />
Jacob Laulund Schmidt, Basen<br />
Jan Rasmussen, Filuren<br />
Mia Rygaard-Bach, Filuren<br />
Zeniat Danesi, Filuren<br />
Det er bare surt<br />
Af Tandplejen<br />
Læskedrikke kan ætse tand-emaljen og give syreskader - 161 liter om året!<br />
Danske børn drikker i gennemsnit næsten ½ liter læskedrik om dagen.<br />
Sodavand, cola, saftevand og juice indeholder syre.<br />
Sukkerfri læskedrikke er også tilsat syre for at give en frisk smag.<br />
Syren opløser den yderste del af emaljen, så et tyndt lag af tanden skyller væk.<br />
Hvis det sker ofte, bliver emaljen tyndere og tyndere = svagere tand.<br />
Sådan kan du undgå syreskader<br />
• Spar på cola, sodavand, saft og juice<br />
• Drik vand og mælk<br />
- det skader ikke tænderne<br />
Læs mere og se fotos af syreskader:<br />
tandplejenaarhus.dk<br />
Syreskader (erosioner) er noget andet end huller.<br />
Tænder uden huller kan godt have syreskader.<br />
Vorrebladet<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Bjarne Andersen<br />
Vorrevangskolen<br />
Vorregårds Allé 109<br />
8200 Århus N.<br />
Tlf. 87 39 29 00<br />
vor@aaks.aarhus.dk<br />
20