exico ordica

202
Dette er ofte uhyre nyttige oplysninger, når man skal skrive en tekst og
er i tvivl. Men hvordan skal vi udtolke det? Betyder det, at
Retskrivningsordbogen nu har vundet hævd for, at kollokationer er en
del af retskrivningen. Det ville være dejligt. Men hvorfor er det så ikke
gennemført konsekvent?
Der kan nævnes andre tilsvarende eksempler fra Retskrivningsordbogen,
f.eks. forklaringer ved nogle opslagsord. Det er overhovedet
ikke klart, hvordan den selv opfatter sit genstandsområde. Og det
bidrager kun til at skabe yderligere forvirring om, hvilken bog man
egentlig har i hånden.
Kritik af Retskrivningsordbogen
Der er utrolig megen kritik af Retskrivningsordbogen ude i samfundet.
Ser man bort fra enkelte uundgåelige kæpheste, så skyldes denne kritik
helt klart, at brugerne ikke føler, at de får den hjælp, som de har behov
for, når de slår op i Retskrivningsordbogen. Det kan naturligvis skyldes,
at de har andre forventninger til ordbogen, end den faktisk stiller i
udsigt. Men det kan også skyldes, at den er et rigtigt dårligt leksikografisk
produkt, som ikke giver brugerne den fornødne hjælp, når
de har problemer i forbindelse med retskrivning. Ser man på det med
leksikografiske briller, er det sidstnævnte forklaring, som trænger sig
på. Hovedproblemet er, at Retskrivningsordbogens ophavsmænd øjensynlig
ikke har umaget sig med at undersøge, hvem der har brug for en
retskrivningsordbog, hvad deres forskelligartede forudsætninger er,
hvilke problemer de har, og i hvilken situation disse problemer opstår.
Det er indlysende, at hvis man ikke kender spørgsmålene, kan man
heller ikke give svarene. Lad os se på en række konkrete problemer.
1. Retskrivningsordbogen har for få opslagsord. Sammenligner man
med tilsvarende svenske eller tyske retskrivningsordbøger, indeholder
Dansk Sprognævns ordbog kun omtrent halvt så mange
opslagsord. Det er for dårligt efter så mange år. Det drejer sig først
og fremmest om de mest almindelige simpleksord, dvs. ikkesammensatte
ord. Men ser man på den forholdsvis store kerne af
mennesker, som i kraft af deres arbejde næsten dagligt har brug for
en ordbog, er det for det meste ikke netop disse ord, som volder dem
størst problemer, men de ord, som ligger uden for denne kreds, det
være sig komposita eller faglige simpleksord.