exico ordica

nøjagtigt (NLO 1997, HARTMANN/JAMES 1998). Som empirisk basis
nævnes kun tekster hhv. belæg fra tekster og foreliggende litteratur
(både ordbøger og videnskabelige afhandlinger), men fx slet ikke
sproglige surveys. Selv om en leksikografisk deskriptions relation til
ordbogsfunktioner ikke eksplicit nævnes i nogen af de undersøgte
lingvistiske eller leksikografiske ordbøger, kan man antage følgende:
En nøjagtig beskrivelse af sprogvirkeligheden må have til hensigt at
tjene som forbillede til efterligning ved ordbogsfunktionerne tekstproduktion
og oversættelse. På lignende vis må man kunne antage følgende
relation mellem en deskriptiv ordbog og tekstreception: Jo nøjagtigere
en deskriptiv ordbog bliver, jo bedre vil den kunne hjælpe til at løse
tekstreceptionsproblemer – måske også bedre end en præskriptiv ordbog,
fordi en deskription i modsætning til en præskription i princippet
medtager hele sprogbrugen og derfor ikke udelukker varianter.
Ved korrektur, som er en særlig form for reception med et element
af produktion, gælder derfor, at man med en deskriptiv ordbog som
udgangspunkt vil finde færre fejl og dermed foretage færre rettelser end
med en præskriptiv ordbog.
Deskriptive ordbøger
Alle undersøgte håndbøger er enige i det udgangspunkt, vi også finder
som leksikografisk definition i samtlige fremmedordbøger: Deskriptiv
betyder beskrivende, i en deskriptiv ordbog svarer angivelserne til de
leksikografiske data, i en præskriptiv ordbog er en sådan overensstemmelse
ikke nødvendig (TRASK 1993, BURKHANOV 1998). Men der
foreligger ikke enighed om, hvilke former for empirisk basis der skal
medregnes. Her vil en større klarhed kunne opnås, hvis man tager
udgangspunkt i den form for empirisk basis, som deskriptionen bygger
på. Disse betegnes i det følgende som udgangspunkt for deskription (1),
(2) osv. Alt efter brug af en, flere eller alle disse muligheder kan man
skelne mellem forskellige grader af deskriptivitet (sml. BURKHANOV
1998):
(1) introspektion
(2) analyse af en sproglig survey, se hertil Bergenholtz/Jensen (2000) og Andersen/Bergenholtz
(2001)
(3) inddragelse af beskrivelser i foreliggende ordbøger, grammatikker, monografier,
artikler osv., sml. hertil Bergenholtz (1994)
(4) analyse af en række eksempler, som er tilfældigt udvalgt fra tilfældige tekster
(svarende til fremgangsmåden ved alle ordbøger fra før computerens indtog)
83