Svensk delstudie, Stadsnära landskap som resurs i ... - NMR

viser udviklingen i ”Den Grønne kile”, som udgøres af området imellem Roskilde-
fingeren og Køgebugtfingeren. Som det fremgår af figuren, fortsatte byudviklingen i
kilen i perioden 1954-1969 og i realiteten frem til 1979, hvor hovedstadsområdet
fremsatte og fik vedtaget en rammeplan for ”Den grønne kile” (Hovedstadsrådet 1979).
Det er tydeligt, at rammeplanen i høj grad har medvirket til at sikre den rekreative
funktion af den grønne kile, og den har begrænset kommunernes arealudlæg i dette
område i forbindelse med den fremtidige byudvikling. At begrænsningen føles meget
konkret ses af kommunernes høringssvar til rammeplanen, hvor de giver udtryk for
forståelse af betydningen og værdien af nærliggende rekreative anlæg, men samtidig
giver udtryk for, at området efter deres opfattelse kan udnyttes på en måde, der afviger
betydeligt fra de muligheder som angives i rammeplanen. En undersøgelse af Moland
data som ligger til grund, for den ovenstående figur viser, at udviklingen i ”den grønne
kile” er meget typisk for de øvrige kiler i Hovedstadsregionen. Dog med undtagelse af
Hjortespringskilen hvor byudviklingen har været voldsommere end i de øvrige kiler.
Hovedstadsrådets initiativer i begyndelse af 1980erne har med andre ord haft en stor
betydning for bevarelsen og funktionsforbedringen af de bynære grønne områder.
Den grønne struktur i hovedstadsregionen har som udgangspunkt haft til formål, at den
skulle kunne imødekomme de mangeartede behov, som regionens brugere har til
området. Samspillet mellem fingrenes veletablerede infrastruktur, og de mellemliggende
grønne kiler, muliggjorde en bred udnyttelse, og sikrede en god adgang. Udviklingen
igennem de sidste snart 70 års planhistorie har vist, at dette koncept har imødekommet de
oprindelige intentioner, men samtidig har det igennem hele forløbet været klart, at der i
forbindelse med den fortsatte udvikling af regionen også er behov for en etablering af
yderligere grønne og rekreative faciliteter såfremt at den oprindelige målsætning, skal
kunne imødekommes i de kommende år (HUR 2004, Kaae et al 2005). Denne
kendsgerning har bevirket, at de eksisterende områder løbende er blevet forbedret, og at
der igennem hele perioden er blevet udviklet nye områder. F.eks. etableringen af
Vestskoven og Hersted høje, Køgebugt Strandpark, åbningen af Vestamager for
offentligheden og sidst etableringen af Amager Strandpark i 2005. Derudover er der bl.a.
blevet etableret nye stier og andre typer rekreative anlæg, naturskoler mv.
Den regionale planmyndighed Hovedstadsrådet blev oprettet i 1974 og erstattede det
daværende Egnsplanråd, som stod for udarbejdelse af den første regionplan i 1973.
Hovedstadsrådet fik stor betydning for den forsatte regionale udvikling, og medvirkede
bl.a. til forankringen af de overordnede planer i kommunerne. Rådet blev nedlagt i 1990
og regionplankompetencen blev overført til de fem amtskommunale enheder i regionen.
Men det forsatte behov for en regional koordinering førte til, at Hovedstandens
udviklings Råd (HUR) blev etableret i 1990, og i 2000 fik HUR funktionen som over-
ordnet planmyndighed i regionen. Som led i den nye kommunalreform, som træder i kraft
i 2007, blev HUR nedlagt. HUR er ikke blevet erstattet med en ny regionalenhed og men
47